Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der bliver holdt flere demonstrationer mod hjemsendelsen af flygtninge til Syrien. Her fra sidste uge i Holstebro. I morgen forventes store demonstrationer i Aarhus og København. Foto: Morten Stricker / Jysk Fynske Medier

Alle rejser frarådes. Bortset dem til Damaskus.

Er det ikke underligt, at Danmark som det eneste land i hele verden, har som prioritet, at sende syrere tilbage til Damaskus? Og hvorfor er det mon, at regeringen fastholder sit ja tak til omskæring af drengebørn, når nu det meste af Danmark er i mod?
I dag dykker vi ned i begge historier, og krydrer det med ny Lyngvild-udstilling og en omgang Johnson & Johnson-vaccine.

Mens hele verden er ganske lukket land på grund af corona, sender Danmark, som det eneste land i EU, flygtninge tilbage til det krigshærgede Syrien.

De to ting har naturligvis ikke noget med hinanden at gøre, men ironien er alligevel både tragisk og til at tage og føle på.

Jeg er grundlæggende stolt over at være dansker, men den her sag er jeg altså ikke helt stolt af.

Jeg er med på, at flygtninge skal vende hjem og bygge deres land op, når det er sikkert. Sådan er aftalen fra starten. Netop derfor er det heller ikke de rørende enkeltsager med velintegrerede og veltalende flygtninge, der får min stolthed til at vakle.

Det, der for mig er svært at begribe, er, at vi går enegang med at sende omkring 500 mennesker hjem til et land, der stadig er i blodig borgerkrig.

Regeringen finder opbakning til beslutningen i to rapporter, som er udarbejdet af Udlændingestyrelsen. Men nu viser det sig, at rapporterne er baseret på udtalelser fra en række eksperter, der kalder konklusionerne mangelfulde og misvisende.

Få historien her, hvor vi også har en analyse af, hvad den nylige udenlandske indblanding i omskæringsdebatten i Danmark kan få af følger. Vi ser desuden på seneste udvikling i evalueringen af vaccinen fra Johnson & Johnson og tager på Kronborg, der genåbner i morgen med en udstilling af Jim Lyngvild.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
På flere måder er Syrien en torn i øjet på regeringen. For både i sagen om de danske børn i flygtningelejre og i sagen om at hjemsende syriske flygtninge møder den strid modvind.
Regeringens beslutning om at udvise syriske flygtninge, der kommer fra området omkring den syriske hovedstad Damaskus, afspejler ikke de virkelige forhold i området, mener flere af de kilder, der medvirker i rapporter fra Udlændingestyrelsen, der danner grundlag for regeringens beslutning. Foto: Omar Sanadiki/Ritzau Scanpix

Kilder kritiserer dansk beslutning om at sende syriske flygtninge hjem

Regeringen besluttede sidste år at revurdere opholdstilladelserne for hundredevis af syriske flygtninge i Danmark, fordi Flygtningenævnet i flere sager har vurderet, at situationen omkring hovedstaden Damaskus er sikker nok til, at flygtningene kan vende tilbage. Indtil videre har 97 flygtninge fra Damaskus-området i Syrien fået at vide af de danske myndigheder, at de skal rejse hjem. Flygtningenævnets har truffet afgørelser i flere af sagerne på baggrund af række rapporter, der beskriver sikkerhedstilstanden i det krigshærgede Syrien. Men otte ud af 12 navngivne kilder, der medvirker i rapporterne, står nu frem i BT og kritiserer rapporternes indhold for at være misvisende og mangelfuldt. Og derfor er det helt forkert, at den danske regering bruger rapporterne som grundlag for at sende de syriske flygtninge hjem, mener de. Enhedslisten vil have sagen til hastedebat i Folketinget, og SF vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at forholde sig til kritikken på et samråd. Ministeren selv skriver til BT, at han stadig har tiltro til myndighedernes vurdering.

Otte ud af 12 navngivne kilder, der medvirker i Udlændingestyrelsens to rapporter om sikkerhedstilstanden i det krigshærgede Syrien, kritiserer nu rapporterne og den danske regerings beslutning om at inddrage syriske flygtninges opholdstilladelser. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fastholder sin tillid til myndighedernes arbejde og vurderinger. Regeringens støttepartier vil til bunds i sagen.

Syrien: Det har skabt røre både herhjemme og i udlandet, at Danmark, som det eneste land i Europa, vil have syriske flygtninge, der kommer fra området omkring hovedstaden Damaskus, til at rejse hjem.

På baggrund af en række rapporter om sikkerhedssituationen i Syrien har regeringen besluttet, at myndighederne skal revurdere, om omkring 500 syriske flygtninge i Danmark fortsat har behov for beskyttelse og asyl i Danmark.

Nu tager otte ud af de 12 navngivne kilder i to af rapporterne afstand fra indholdet og beslutningen, den danske regering har truffet, om at inddrage de syriske flygtninges opholdstilladelser.

Det skriver BT, der tirsdag bragte en længere fælles erklæring fra de otte kilder om problemerne ved Udlændingestyrelsens rapporter, som de selv medvirker i.

I udtalelsen skriver kilderne, at de "på det stærkeste" fordømmer den danske regerings beslutning om at inddrage opholdstilladelserne for syriske flygtninge fra Damaskusområdet.

- Vores vidnesbyrd er af Udlændingestyrelsen blevet brugt til en rapport om Damaskus, men vi genkender ikke vores synspunkter i regeringens efterfølgende beslutning og politik, og vi finder ikke, at Danmarks politik vedrørende de syriske flygtninge afspejler de virkelige forhold, skriver de.

Indtil videre har 97 syriske flygtninge, der kommer fra området omkring hovedstaden Damaskus, fået at vide, at de skal rejse hjem eller indfinde sig på et udrejsecenter, fordi Danmark ikke vil tvangsudsende dem.


Når vi står i en situation, hvor otte ud af 12 navngivne kilder, der medvirker i de her rapporter, tager afstand fra indholdet, er det altså ret markant.

Carl Valentin, udlændingeordfører, SF


- Kunne ikke tro, hvad jeg hørte

Én af de otte kilder, der kritiserer rapporterne og den danske regerings beslutning, er Bente Scheller, der leder Mellemøsten-afdelingen i den tyske tænketank Heinrich Böll Foundation. Hun blev interviewet til en landerapport om tilstanden i Syrien, der blev offentliggjort af Udlændingestyrelsen i 2019.

- Jeg synes, at kvaliteten af rapporten var meget ringe. De fleste rapporter forsvinder i en skuffe. Men da jeg hørte, at den danske regering brugte den som grundlag til at fjerne personers flygtningestatus, kunne jeg ikke tro, hvad jeg hørte, siger Bente Scheller til BT.

En anden kilde beskylder Udlændingestyrelsen for at udelade væsentlige dele af det, han fortalte de danske myndigheder.

- Når regimet ser nogen komme tilbage fra Danmark, vil de ikke afholde sig fra at true, afpresse eller anholde personen. Der er ingen garanti for sikkerheden i Syrien. Og det fortalte jeg også gentagne gange til de danske myndigheder – men det har de ikke taget med i rapporten, siger Suhail al-Gazi fra Tahrir Institute for Middle East Policy til BT.

Udlændingestyrelsen skriver til BT, at de otte kilder har haft mulighed for at redigere i noterne fra de interviews, de deltog i, inden rapporterne blev udgivet. Alle otte har godkendt noterne, de blev tilsendt, skriver styrelsen.

Forskel på tillid og blind tillid

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fastholder ligeledes i et skriftligt svar til BT, at han fortsat har tiltro til myndighederne og deres vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien og Damaskus-området.

Enhedslisten kræver, at sagen kommer til hasteforespørgselsdebat i Folketingssalen, mens et andet støtteparti, SF, vil kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i samråd om sagen.

SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin, vil have ministeren til at forholde sig til kildernes kritik.

- Mattias Tesfaye bliver ved med at sige, at han har tillid til myndighederne, og det, synes jeg sådan set, er fint nok, men der er jo forskel på at have tillid til myndighederne og så at have blind tillid. Og når vi står i en situation, hvor otte ud af 12 navngivne kilder, der medvirker i de her rapporter, tager afstand fra indholdet, er det altså ret markant, siger han til Radio4.

SF ser ifølge ordføreren helst, at Danmark ikke sender flygtninge tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Han mener ikke, der er indikationer på, at landet står i en situation, hvor varig fred er det mest sandsynlige scenarie.

- Der er stadig uroligheder, og der er stadig store oprørsgrupper, som er modstandere af den diktator, der sidder på magten. Jeg synes, det virker ret tydeligt, at det er med stor risiko, man sender folk tilbage til Syrien, som situationen er nu. Og det mener jeg simpelthen ikke, at vi i Danmark kan være bekendt, siger Carl Valentin til Radio4.

Det fremgik tidligere af artiklen, at SF ifølge ordføreren ser, at Danmark sender flygtninge tilbage til Syrien. Det er rettet, for der skulle i stedet stå, at SF ifølge ordføreren helst ser, at Danmark ikke sender flygtninge tilbage til Syrien.

Hvem er kilderne?

Ammar Hamou, redaktør på det syriske medie Syria Direct

Bente Scheller, leder af Mellemøsten-afdelingen ved tænketanken Heinrich Böll Foundation

COAR Global

Jusoor for Studies Centre

Jennifer Cafarella (på vegne af Christopher Kozak, tidligere Institute for the Study of War)

Omran Center for Strategic Studies

Sara Kayyali, researcher ved Human Rights Watch

Suhail al-Ghazi, syrisk researcher ved Tahrir Institute for Middle East Policy

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Ni ud af ti danskere mener, at rituel omskæring af mindreårige drenge bør forbydes. Trods det spår politisk reporter Kasper Løvkvist ikke et forbud mange chancer.
Når Socialdemokratiet og Venstre først er enige, kan befolkningen komme anstigende med alle de målinger og borgerforslag, den vil. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Når magtpartierne finder sammen, lukker døren for borgerne

De to vigtigste fronter i debatten om rituel omskæring er ikke religiøse over for børneforkæmpere. Det er befolkningen og fløjpartier over for magtpartierne. Magtpartierne vinder altid. Også i denne sag. Og Folketingets løsgående lykkeriddere snupper krummerne og styrker deres profiler, mens magtpartierne værner om diplomatiets internationale interesser.


Det var det allerførste borgerforslag, der fik opbakning blandt 50.000 stemmeberettigede og dermed blev fremsat i Folketinget 2018: En kønsneutralt forbud mod rituel omskæring af ikke-myndige.

Det bortfaldt på grund af folketingsvalget i 2019, er blevet genfremsat og siden suppleret af et beslutningsforslag fra løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der kun fokuserer på omskæring af drenge. Og sådan er det lykkedes at holde liv i en dilemmafyldt debat, fordi der er så mange både borgere og politikere, der føler stærkt for, at Danmark skal gå enegang i verden som det første land, der forbyder rituel omskæring af mindreårige.

Sagen er, at de kan føle lige så stærkt, de vil.

Her er bare kræfter på spil, som kan sætte al udvikling og fremskridt (og det modsatte) ud af spil: Magtpartierne har sat sig på dagsordenen.

Spillet er aftalt. Hvis bookmakere var involveret, ville spilmyndighederne straks sætte ind med anklager om matchfixing.

Her er de to ting, der er væsentlige at forstå, hvis man vil gennemskue det rituelle politiske cirkus i omskæringsdebatten:

1. Når magtpartierne fletter fingre, er spillet forbi

Ni ud af ti danskere mener, at omskæring af drenge under 18 skal forbydes. Det åbner døren for, at borgerne på ethvert givent tidspunkt kan få direkte indflydelse på beslutningsprocesserne ved at fremsætte borgerforslag, der gennemtvinger en politisk behandling - angiveligt.

Men Venstre og Socialdemokratiet er modstandere af forslaget. Officielt med begrundelsen at det vil ramme danske jøder i en grad, så de vil føle sig nødsaget til at søge ly i andre lande, der så vil udvise større forståelse for det løfte, som de vestlige lande - i særdeleshed Danmark - gav jøderne om fremtidig beskyttelse efter Anden Verdenskrig.

Men helt sikkert også med begrundelsen at det vil få konsekvenser for Danmarks forhold til Israel - som statsminister Mette Frederiksen i coronatiden bruger som en ven på siden i spillet mod EU - og ikke mindst USA.

Foreningen Intact Denmark, der tog initiativ til borgerforslaget, har i P1 Morgen fortalt om at være til møde med repræsentanter for den amerikanske ambassade i Danmark, hvor amerikanerne angiveligt skulle have givet udtryk for, at USA er klar med økonomiske og/eller diplomatiske sanktioner ved et forbud. Og 21 Søndag på DR har afsløret, at USA og Israel officielt har udtrykt "stor bekymring".

Men begrundelserne er egentlige ikke vigtige, når magtpartierne står sammen. De gennemfører eller stopper alt, hvad de bliver enige om. Døren bliver simpelthen bare lukket for borgerne.

Man så det, da de indskrænkede adgangen til indsigt i beslutningsprocesser i statsadministrationen ved at lægge en dæmper på åbenheden i offentlighedsloven.

Man ser det, når de sikrer virksomheder og erhvervslederes adgang til at give valgkampsstøtte til politikere og partier, uden offentligheden får indblik i omfanget af støtten.

Man ser det, når de bliver enige om, at politikere skal kunne sætte diplomater af i kampen om udvalgte stillinger i udenrigstjenesten.

Og sådan kunne man blive ved.

Sådan er det bare.

2. Det er en fremragende sag for lykkeridere

Hvem greb som den første politiker stemningen i befolkningen og initiativkraften bag borgerforslaget?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der netop havde tabt en magtkamp i Liberal Alliance, var blevet løsgænger og havde brug for opmærksomhed, der kunne gøre drømmen om partiet Fremad realistisk.

Han kom tilbage på landkortet og var for en kort stund omdrejningspunktet. Siden har han så fået mindre brug for opmærksomheden, fordi partiet kuldsejlede. Nu er han dybest set bare fanget af tidligere gerning, hvor han egentlig hellere ville hygge sig med at tale Lars Løkke Rasmussens kommende parti op samtidig med, at han med svindende troværdighed holder fast i, at han aldrig selv bliver en del af det.

Hvem greb som den næste politiker stemningen i befolkningen og twistede det fermt ind i sin helt egen dagsorden?

Inger Støjberg, der netop havde tabt en magtkamp i Venstre, var blevet løsgænger, tiltalt i en rigsretssag og havde brug for opmærksomhed, der kunne gøre drømmen om en fremtid i politik realistisk.

Hun fremsatte et ændringsforslag til Ammitzbøll-Billes beslutningsforslag, så man blot skal forbyde omskæring af mindreårige otte dage efter fødslen. Så kan jøderne nemlig beholde deres omskæringsskik, mens muslimerne vil blive tvunget til enten at droppe sin eller at indrette sig efter jødernes.

Ammitzbøll-Billes besluningsforslag skulle have været førstebehandlet i Folketinget tirsdag sen eftermiddag eller aften, men blev udskudt i sidste øjeblik, fordi han blev syg. Som Ammitzbøll-Bille skriver på twitter:

"Kommer nok første på i næste samling. Men skal nok komme"

Og sådan har et par politikere i nød fået en planke at klamre sig til, mens kaptajnerne på broen i magtens centrum fastholder deres jerngreb om roret.


Men begrundelserne er egentlige ikke vigtige, når magtpartierne står sammen. De gennemfører eller stopper alt, hvad de bliver enige om. Døren bliver simpelthen bare lukket for borgerne.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Johnson & Johnson-vaccinen er den, vi i Danmark har bestilt allerflest af. Dermed er den afgørende for, om datoerne i den planlagte vaccinationskalender kommer til at holde.
Vaccinen fra Johnson & Johnson er den coronavaccine, som Danmark har bestilt flest af. Det vides på nuværende tidspunkt dog ikke, om den overhovedet vil blive brugt (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

EMA: Mulig sammenhæng mellem Johnson-vaccine og blodpropper

Først var det AstraZeneca, der blev suspenderet. Siden kom endnu en vaccine med i klubben. Nu har Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af blodpropper. Agenturet meldte tirsdag ud, at vurderingen af Johnson & Johnson-vaccinen er den samme som ved AstraZeneca-vaccinen – nemlig at fordelene ved begge vacciner opvejer deres risici. I Danmark har man alligevel valgt at droppe AstraZeneca-vaccinen. Hvis man vælger også at droppe Johnson & Johnson-vaccinen kommer det til at få stor indflydelse på, om vi herhjemme kan nå i mål med den planlagte vaccinationskalender. Det er nemlig den vaccine, vi har lagt størst billet ind på med over otte millioner bestilte doser.

Ligesom med AstraZeneca har EMA set mulig sammenhæng mellem sjældne blodpropper og Johnson & Johnson-vaccine.

Der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

Sådan lyder vurderingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

Her lyder det også, at det anbefales, at risikoen for de sjældne blodpropper fremgår på produktet som en mulig bivirkning.

Vurderingen er blandt andet baseret på otte meldinger om alvorlige, sjældne blodpropper i USA. Én af de ramte er død. I alt har over syv millioner personer modtaget Johnson & Johnson-vaccinen i USA.

- Alle tilfælde er blandt personer på under 60 år og inden for de første tre uger efter vaccination. Størstedelen er kvinder. Ud fra de nuværende oplysninger er ingen specifikke risikofaktorer blevet bekræftet, skriver EMA.

EMA's vurdering af Johnson & Johnson-vaccinen er den samme, som agenturet er nået frem til vedrørende coronavaccinen fra AstraZeneca.

EMA fastholder, at fordelene ved begge vacciner opvejer deres risici.

- Coronavirus er forbundet med en risiko for indlæggelse og død.

- Den rapporterede kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader er meget sjælden, og de samlede fordele ved Johnson & Johnsons vaccine opvejer risikoen for bivirkninger, skriver EMA i sin vurdering.

I Danmark har man valgt at droppe AstraZeneca-vaccinen, mens andre lande har indført bestemte aldersgrupper. Eksempelvis benytter Sverige fortsat vaccinen til personer på 65 år eller derover.

Johnson & Johnson-vaccinen var tiltænkt en central rolle i det danske vaccinationsprogram. Danmark har således lagt billet ind på 8,2 millioner doser af vaccinen, som kun kræver et enkelt stik for at være effektiv.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om eller hvordan den vil blive brugt i Danmark. De eneste to vacciner, der bruges i dag, er fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

/ritzau/

EMA''s pressemeddelelse om J&J-vaccine
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Jim Lyngvilds udstillinger deler traditionelt vandene. Men i en ny udstilling på Kronborg er varedeklarationen blevet tydeligere.
Her skildrer Jim Lyngvild Frederik 2. på tigerjagt. En sanselig fortolkning med flere inspirationskilder. Foto: Jim Lyngvild

Ny udstilling er 'konge': Lyngvild puster liv i Kronborg og kongerækken med nøgne vildmænd og tigre

Designeren Jim Lyngvild kan ikke reduceres til fri fantasi. Nok er han ikke altid historisk korrekt i sine billeder, men han er historisk inspireret, og den inspiration giver han fuld gas i en ny udstilling om den danske kongerække. Udstillingen åbner 21. april på Kronborg. Gennem gigantiske fotografier, udstillede kjoler og dragter i fed silke og ægte pels, kopier af kroner og smykker og med en tilsat duft af roser skildrer Jim Lyngvild de danske regenter og deres elskere og elskerinder. Og denne gang tilsættes fantasien en tydelig varedeklaration. Jim Lyngvild selv fortæller på infotavler om sin inspiration, mens seniorforsker fra Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen, fortæller om fakta. Derfor hedder udstillingen da også "Kongerækken på Kronborg. Fakta og fantasi med Jim Lyngvild og Poul Grinder-Hansen". Og derfor er den værd at se. Du bliver både inspireret og klogere.

Holger Danske på Kronborg har fået selskab af Danmarks konger og dronninger og deres elskere og elskerinder. Udstillingen "Kongerækken på Kronborg" har knald på farverne, dufter af roser og genlyder af renæssancemusik og er et livgivende pust til historieformidlingen - uden at blæse på den historiske korrekthed.

På et gigantisk billede sidder Frederik 2. sammen med to tigre, en løve og tre nøgne vildmænd med muskuløse baller og kroner på hovedet. Det er et foto, men det ligner et maleri, fordi det er gengivet på stof. Et flot og pågående billede, som det er umuligt ikke at nyde sanseligheden i.

Men Frederik 2. gik næppe på tiger- og løvejagt med halvnøgne mænd. Er det ikke typisk for designeren og multikunstneren Jim Lyngvild, som har kreeret dette billede, at gøre lige som det passer ham, når det kommer til historieformidling?

Den indre skeptiker kan straks mærke et klap på skulderen eller to fra de museumsfolk og historiske eksperter, der længe har kritiseret Lyngvild for at fordreje og forfalske vores historie. Men så enkelt er det ikke her.

Billedet af Frederik 2. kan fra 21. april ses på Kronborg og er en del af udstillingen "Kongerækken på Kronborg". Her har Lyngvild især bidraget med fantasien, mens seniorforsker på Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen har bidraget med fakta.

Mageløst

Lyngvild kan ikke reduceres til fri fantasi. Efterhånden, som man kommer gennem udstillingen, mærker man hans oprigtige interesse for og viden om historie. Ud for hvert af billederne fortæller han på røde infotæpper om sin research og motivation, og nedenunder kan man læse Grinder-Hansens faktuelle svar.

Det fungerer mageløst godt. De store billeder pirrer, morer og sætter tankerne og fantasien i gang, mens teksten sørger for, at vi bliver klogere. Både på selve billedets historiefortolkning og på rå fakta.


Det fungerer mageløst godt. De store billeder pirrer, morer og sætter tankerne og fantasien i gang, mens teksten sørger for, at vi bliver klogere. Både på selve billedets historiefortolkning og på rå fakta.

Uddrag af anmeldelse


Om Frederik 2. og billedet med tigerjagten kan man for eksempel læse, at også renæssancekongen ønskede at skildre kongerækken. I 1581 bestilte Frederik 2. 40 vævede kongetapeter, der skulle beskrive 101 danske konger - herunder ham selv. Samtidig bestilte han tre tapeter, der skulle skildre jagt. Alle tapeterne, der var færdige fem år efter, kalder man for Kronborg-tapeterne. Af de tre jagttapeter er kun billedet af en vildsvinejagt bevaret, men i gamle optegnelser er der et med titlen "Tigerjagten".

Det har inspireret Lyngvild, og det har også maleren Peter Paul Rubens maleri "Tigerjagten fra 1616", som er en svulstig omgang.

Fed silke og lækre skind

Mødet mellem Lyngvild og Grinder-Hansen er en skøn nyskabelse og burde kunne forene alle historieelskere - også dem, for hvem fakta er vigtigere end kunsten. For det er ikke "blot" på infotæpperne, at designeren og historikeren "battler", som museet kalder det.

Man kan også høre dem drøfte nogle af billederne - enten ved at scanne en qr-kode eller gennem museumsappen Useeum. Her er der endnu mere guf at hente - som at Lyngvild på sit tigerjagtbillede har udstyret en af de nøgne mænd på sit tigerjagt-billede med et kranium - en hentydning til, at Shakespeare i 1586 sendte skuespillere til Kronborg for at optræde for kongen. Og der er selvfølgelig også historiske fakta.

Endelig viser udstillingen film. En om Lyngvilds arbejde og en om skildringer af kongerækken - herunder også Bjørn Nørgaards gobeliner. Imens lyder toner af renæssancemusik.

Næsen udfordret

Undervejs bliver udstillingen på sin vis tredimensionel, for også dragterne, modellerne bærer på billederne, er udstillet. Man kan gå rundt om dem, studere detaljerne og fornemme kvaliteten af den fede håndbroderede silke og de lækre skind, Jim Lyngvild har haft nål og tråd igennem. Så pyt med, at perler og diamanter er fake - der er kjoler, man mere end godt gad skrue sig ned i.

Udstillingen på Kronborg viser også de dragter, Jim Lyngvild har kreeret og klædt sine modeller i. Her er silke, håndbroderier, pelse og luksus i metervis - og falske diamanter og perler. Uanset ligner det "en million" og er i sig selv hyggeligt at gå på opdagelse i. Foto: Nikki Jeffries

Pludselig breder sig også en parfumeret duft af særligt roser og udefinerbare urter. Et forsøg på at nærme sig lugten af renæssance. Det er overraskende også at blive udfordret i næsen, men som svag parfumeallergisk er det godt, at det sker behersket.

Uanset er duften dejligere end den hengemte, da udstillingen til sidst mødes med og favner nogle af de gamle Kronborg-tapeter. Her er gardinerne rullet for, for solens stråler er skadelige for de 400 år gamle værker, hvis farver har mistet en del af gejsten.

I en kort film gennemgår Poul Grinder-Hansen et af de gamle tapeter - nu tilsat musik, farver, bølgegang og forklaring af detaljer. Det er forfriskende.

Det er elegant at knytte Lyngvild og hans kongerække til Kronborg-tapeterne. Som gæst griber man sig selv i at have fået et skærpet blik og en hang til at lede efter detaljer i de gamle væverier. Som om, at Jim Lyngvilds vilde fantasi har været så frisk et pust, at det har blæst støvet væk.

Det står derfor hurtigt klart, at man heller ikke i 1580'erne havde behov for at være historisk korrekt. På Kronborg-tapeterne ser alle de afbillede ud som mennesker fra renæssancen. At vise slottets gæster den danske storhed "gennem alle tider" har været det vigtigste.

Vi har altid skildret fortiden med nutidens blik og ud fra nutidens værdier og ambitioner. Jim Lyngvild gør det 2021-agtigt, og det er "konge".

"Kongerækken på Kronborg. Fakta og fantasi med Jim Lyngvild og Poul Grinder-Hansen" kan opleves frem til 24. oktober 2021.

Om udstillingen

Hvis du har hørt om Jim Lyngvilds kongerække før, kan det skyldes, at han har udgivet bogen "Danmarks Konger og Dronninger", hvori han i billeder og korte tekster skildrer den danske kongerække - legemliggjort af nutidens mennesker iklædt bud på datidens klæder.

Denne bog skabte grundlaget for udstillingen "Kongerækken med Jim Lyngvild" på Koldinghus med 85.000 besøgende.

Udstillingen er nu flyttet til Kronborg i en ny version. Billederne er større - op til tre meter - flere af dem er nye, og seniorforsker ved Nationalmuseet, Poul-Grinder Hansen, sørger for at skille fakta og fantasi.

Jim Lyngvilds billeder er desuden gentænkt som vægtapeter til det gamle kongeslot. For det er ikke første gang, at kongerækken våger over Kronborg Slot. Frederik 2. fik i sin tid vævet 43 kongetapeter, eller gobeliner, til Dansesalen. De afbildede 101 danske konger; fra sagnkongen Dan til Frederik 2. selv og hans søn Christian (4.). Formålet var at imponere, propagandere og i det hele taget tage sig så godt ud som muligt.

Kun 15 af de gamle Kronborgtapeter er bevaret. I særudstillingen kan man se seks af dem.

Dette billede hedder Erik af Pommern & Philippa Skakduellen".  Jim Lyngvild vil vise, at Philippa overstrålede sin mand i kløgt. Her har hun netop vundet, mens Eriks plejemor, Margrete 1. tænker sit. Foto: Jim Lyngvild.