Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ved hjælp af avancerede handsker kan forskere simulere følelsen af, at en edderkop kravler hen over din hånd. Det kan formentlig få flere til at lade sig behandle for fobier, når de ved, at de ikke kommer til at stå over for en virkelig edderkop. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Se din frygt i øjnene - i den virtuelle verden

Virtual reality kan gøre computerspil virkelighedsnære og bruges i simulatorer til at træne skibsførere, men teknologien kan også hjælpe mennesker af med angst og fobier.

Slanger har aldrig gjort mig noget, jeg er tryg i mørke, og edderkopper er mere bange for mig, end jeg er bange for dem. Frøer, derimod, har jeg aldrig rigtig været helt tryg ved - selv om jeg har samlet hundredvis af frøæg som barn og set dem blive først til haletudser og siden til små padder.

Måske skyldes min fobi, at de kvækkende kræ kan skrige så hjerteskærende som et lille menneskebarn, hvis man af vanvare kommer til at træde på dem. Måske er jeg i virkeligheden mest bange for at gøre en frø fortræd.

Hvis du også har en fobi - eller måske ligefrem lider af angst - så er der nye behandlingsmuligheder. Virtual reality var for få år siden primært en gadget, der kunne løfte computerspil til nye højder, men i dag er det ikke kun i gaming, man bruger teknologiens mulighed for at træde ind i en virtuel verden.

Igennem VR-briller kan mennesker med angst, fobi og andre psykiske lidelser se deres frygt i øjnene, mens en fagperson sidder klar ved siden af med støtte og hjælp. I fremtiden kan det blive en del af standardbehandlingen for lidelser som PTSD, autisme og fobier.

Normalt vil et barn med angst for at køre med bus gennem behandling fra en terapeut langsomt kunne nærme sig bussen. Først blot nærme sig stoppestedet, så tage bussen et enkelt stop uden for myldretid - og til sidst hele vejen i skole. Med teknologiens hjælp kan alt det foregå i en virtuel bus, hvor terapeuten har kontrol over den computerskabte virkelighed, som barnet bevæger sig rundt i.

I dag kan forskere også ved hjælp af avancerede handsker simulere følelsen af, at en edderkop kravler hen over din hånd. Og udstyr kan måle din svedproduktion og hjerterytme, så man kan justere behandlingen, alt efter hvordan du reagerer. Det kan formentlig få flere til at lade sig behandle, når de ved, at de ikke kommer til at stå over for en virkelig edderkop.

Den historie får du i Dagens Danmark. Du får også historien om, at flere partier nu presser på, for at det skal være muligt at gå på bar og café uden at have reserveret bord mindst en halv time inden besøget. Bordbestilling er ellers et krav på linje med coronapas i forbindelse med genåbningen på onsdag.

Vi fortæller også om en ny undersøgelse, der viser, at størstedelen af læger i voksenpsykiatrien mindst hver uge oplever at måtte udskrive patienter, som ville have gavn af en længere indlæggelse. Formanden for Lægeforeningen frygter, at for tidlige udskrivelser resulterer i, at patienter bliver så syge, at de er til fare for sig selv og andre.

Og så kan du høre, hvordan Tyskland og Frankrig - med hver sin tilgang - vil få flere passagerer ud af indenrigsflyene og ind i togene.

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
En virtuel virkelighed kan fungere som en øvebane for mennesker med angst, fobi og andre psykiske lidelser - på samme måde som den bruges til at træne skibsførere.
Med VR kan børn se deres værste frygt i øjnene, og det kan altså være med til at forbedre tilstande som angst og PTSD. Foto: Konfront

Virtuelle virkeligheder kan hjælpe børn af med angst

Virtual reality, eller bare VR, vinder frem på stadig flere felter. Hvor VR-briller for få år siden primært var en gadget, der kunne løfte gaming til nye højder, bruges teknologien i dag blandt andet til at træne nye medarbejdere i shipping-industrien og til at kurere angst og fobier hos børn. Sidstnævnte har den danske virksomhed Konfront specialiseret sig i. Virksomheden har lavet en række spil, hvor børn i en virtuel verden kan stå over for det, der vækker deres angst. På den måde kan de lære at håndtere angsten, så den ikke hæmmer dem i deres hverdag. Og der er potentiale i teknologien, vurderer SDU-forsker Per Carlbring. Han peger dog på, at der er brug for større, uafhængige undersøgelser af den reelle effekt af VR-terapi.

En virtuel virkelighed kan fungere som en øvebane for mennesker med angst, fobi og andre psykiske lidelser. For gennem VR-briller kan de se angsten i øjnene, mens en fagperson sidder klar med støtte og hjælp ved siden af. I fremtiden kan det blive en del af standard-behandlingen for flere lidelser, som for eksempel PTSD, autisme og fobier, vurderer forsker.

Teknologi: Sveden pibler frem på panden, da den gule bybus blinker ind.

Hjertet føles som en elefant, der danser i brystkassen, da den standser lige for fødderne af dig.

Lyt til Adapter om virtual reality i afspilleren herunder!

 

Med et tungt suk åbner dørene, og du ser, at bussen er fyldt op.

Dine ben er som frosne. Du går i sort, og til sidst kører bussen, uden dig.

Endnu en dag, hvor du kommer for sent i skole, fordi angsten tog over.

Sådan kan virkeligheden være for et barn med angst. Men med den rigtige terapi kan barnet ofte overvinde angsten, så den ikke hæmmer barnets hverdag og liv.


I dag kan vi med avancerede handsker give følelsen af, at en edderkop kravler hen over hånden på personen. Og udstyr kan måle deres svedproduktion og hjerterytme, hvorved man kan justere behandlingen, efter hvor voldsomt personen reagerer.

Per Carlbring, SDU


Nu viser det sig, at virtual reality, ofte bare kaldt VR, faktisk kan være en del af den terapi. Det fortæller Anne Schwartzbach, direktør for virksomheden Konfront.

- Jeg har arbejdet med børn og unge med mentale udfordringer som autisme og angst i mange år. Da jeg i 2016 hørte om VR og dets potentiale for de her børn og unge, blev jeg meget interesseret, og derfor stiftede jeg Konfront.

I dag tilbyder virksomheden en digital platform, som behandlere kan bruge til at hjælpe børn og unge med angst.

Ikke bare til gamere

Virtual reality, VR, er en teknologi, der giver dig mulighed for at være i et computersimuleret miljø. Konkret iføres man VR-briller, der via lyd og billede fører dig fra den rigtige verden til en digital verden.

Teknologien har i nogle år buldret frem inden for gaming, hvor du både kan besejre zombier og skyde terrorister i vilde virtuelle verdner. Også inden for pornoindustrien vinder teknologien indpas.

Men den kan altså også bruges til mere alvorlige ting. Lægestuderende kan øve sig på operationer, børn kan lære matematik - og mennesker med psykisk sygdom kan få en ny type behandling.

VR kan lære dig at få et containerskib gennem Suez-kanalen

Forestil dig, at du styrer et containerskib gennem Suez-kanalen for første gang. Hænderne ville nok ryste lidt. Men hvad hvis du ikke behøvede at gøre det i den virkelige verden, men derimod kunne øve dig i en VR-model?

Det er den slags muligheder, der gør, at VR stille er ved at flytte ind i industrien. Blandt de virksomheder, der tilbyder VR til træningssituationer, er Kanda, der ligger på Aarhus Ø. Stifter og direktør Kristian Andreasen forklarer:

- Vi kan spare både tid og transportomkostninger, hvis folk kan tage en stor del af den komplicerede oplæring hjemme fra deres egen stue. Og skal du lære at styre et containerskib igennem Suez, så er det altså godt at tage begynderfejlene i en virtuel verden.

I tech-podcasten "Adapter", som du kan finde på Avisendanmark.dk/podcastenadapter eller der, hvor du normalt henter dine podcasts, kan du høre Kristian Andreasen fortælle mere om VR’s potentiale i blandt andet skibsindustrien

Og det er altså sidstnævnte, som Anne Schwartzbach har bygget sin virksomhed op om.

Normalt et barn med angst for bustransport gennem behandling fra en terapeut langsomt komme nærmere bussen. Først blot nærme sig stoppestedet, så tage bussen et enkelt stop uden for myldretid - og til sidst hele vejen i skole for eksempel.

Men med VR kan alt det foregå i en virtuel bus, hvor terapeuten har fuldstændig kontrol over input.

- Så ved at sætte den angstfulde situation ind i et trygt rum med en fagperson, der kan guide og give redskaber, kan vi hjælpe barnet med at håndtere situationen. Så man skal se VR lidt som en træningsbane, forklarer Anne Schwartzbach.

Virtuelle edderkopper

På Syddansk Universitet sidder Per Carlbring. Han forsker i VR’s potentiale i behandlingen af psykiske lidelser, blandt andet fobier mod for eksempel edderkopper.

- Jeg var med til at lave en undersøgelse, hvor 100 mennesker med fobi blev tilfældigt udvalgt til enten standardbehandling eller VR-behandling. Og her havde VR-behandlingen næsten lige så god effekt som traditionel behandling.


Der findes jo ikke vidundermidler, men jeg tror, at det her kan understøtte behandlingen.

Anne Schwartzbach, Konfront


Per Carlbring fortæller videre, at teknologien siden er blevet mere avanceret og derfor potentielt kan være blevet endnu mere effektiv.

- I dag kan vi med avancerede handsker give følelsen af, at en edderkop kravler hen over hånden på personen. Og udstyr kan måle deres svedproduktion og hjerterytme, hvorved man kan justere behandlingen efter hvor voldsomt, de reagerer.

VR kan også have den fordel, at flere faktisk vælger behandlingen. For hvis du har en fobi mod edderkopper, kan det kræve stor overvindelse at gå i terapi, hvor du ved, at du i sidste ende skal stå over for en ægte edderkop.

Men er det en virtuel edderkop, kan det være, at du lettere vælger behandling til, siger forskeren.

Det skal undersøges nærmere

Alligevel vil han endnu ikke fuldstændig afskrive de traditionelle behandlinger til fordel for VR.

- Hvor godt det virker, er stadig usikkert. Der skal flere store, vellavede undersøgelser til. Et problem er, at mange af de undersøgelser, der findes i dag, er lavet af VR-entusiaster. Så vi skal have flere uafhængige kvalitetsstudier.

Anne Schwartzbach er enig i, at mere forskning kan give vigtig indsigt i, hvor teknologien for alvor batter.

- Der findes jo ikke vidundermidler, men jeg tror, at det her kan understøtte behandlingen, forklarer hun.

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Hvis du vil nyde en kop kaffe eller en kold fadøl på en café eller bar, når de genåbner onsdag, skal du huske at bestille tid. Borgerlige ordførere kalder kravet fjollet.
Restauranter, barer og værtshuse har været lukket siden starten af december, da en stigning i smitten fik regeringen til at gennemføre den anden runde nedlukning af Danmark. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Krav til barer og caféer får kritik: Det er svært at få til at fungere

Hvis man vil på restaurant, bar eller bodega, når de genåbner onsdag, kræver det en reservation, senest 30 minutter inden man tropper op. Sådan lyder retningslinjerne fra Erhvervsministeriet. Mens det for mange restauranter er normalt at have tidsbestillinger, er det nyt for caféer, fastfoodrestauranter og værtshuse. Og vanskeligt at håndtere. McDonald's har derfor besluttet ikke at åbne for spisende gæster indendørs endnu. Sunset Boulevard har også udskudt genåbningen, og på Sportspubben Målet i Silkeborg fortæller ejer Henrik "Tømrer" Pedersen, at kravene bliver vanskelige at få til at fungere: - Man ved aldrig, hvor længe gæsterne bliver her, og hvis vi skal til at lave et bookingsystem med tidsintervaller, kan jeg risikere at skulle bede folk om at gå ud og bede dem bestille en ny tid til om en halvtime. Det virker skørt. De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, anerkender, at tidsbestilling var en del af aftalen i Folketinget, men hun mener, at kravet om 30 minutter strækker sig ud over den ramme, der er aftalt i forbindelse med genåbningen.

Man skal bestille bord 30 minutter før ankomst på restauranter, caféer og værtshuse, når de kan genåbne på onsdag. McDonald's har derfor droppet at åbne for gæster indendørs foreløbig. De Konservative vil sløjfe kravet.

Genåbning: Hvis man vil på restaurant, bar eller bodega, når de genåbner onsdag, kræver det en reservation, senest 30 minutter inden man tropper op.

Sådan lyder retningslinjerne fra Erhvervsministeriet. De er offentliggjort forud for genåbningen onsdag.

Der er ikke nogen krav til, hvordan man har reserveret bord, så der er både mulighed for at bestille bord over telefonen, på nettet eller ved at komme forbi i døren.

Mens det for mange restauranter er helt normalt at have tidsbestillinger, er det omvendt nyt for blandt andet fastfoodrestauranter og værtshuse. Og vanskeligt at håndtere.

Fastfoodkæden McDonald's har på baggrund af de nye krav besluttet ikke at åbne for spisende gæster indendørs, som det ellers var planlagt, fordi man på den korte bane ikke kan håndtere at skulle tage imod tidsbestillinger.

Sandwichkæden Sunset Boulevard har også droppet en planlagt genåbning og mener, at tidskravet rammer helt skævt.

Svært at booke baren

På Sportspubben Målet i Silkeborg fortæller ejer Henrik "Tømrer" Pedersen, at kravene bliver vanskelige at få til at fungere.


Mens det for mange restauranter er helt normalt at have tidsbestillinger, er det omvendt nyt for blandt andet fastfoodrestauranter og værtshuse. Og vanskeligt at håndtere.

Fra artiklen


Han forklarer, at det er svært at lave et bookingsystem på et værtshus, fordi det varierer meget, hvor længe gæsterne er der.

Det vil især være en udfordring, fordi værtshuset med de nuværende coronarestriktioner har plads til under det halve antal gæster af normalen.

- Vi har ældre stamkunder, som bor alene og bruger os som en dagligstue, og gæster, der kommer tilfældigt ind fra gaden.

- Nogle gange sidder gæsterne et kvarter, og andre gange bliver de fanget af stemningen og bliver her hele dagen.

- Man ved aldrig, hvor længe gæsterne bliver her, og hvis vi skal til at lave et bookingsystem med tidsintervaller, kan jeg risikere at skulle bede folk om at gå ud og bede dem bestille en ny tid til om en halv time. Det virker skørt, siger Henrik "Tømrer" Pedersen.

Kravet om reservation gælder som udgangspunkt frem til 6. maj, og det gælder kun ved indendørs servering.

Del af genåbningsaftale

Erhvervsministeriet oplyser, at kravet om bordreservation er besluttet af et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med den genåbningsaftale, der faldt på plads natten til fredag.

"Sundhedsmyndighederne anbefaler fortsat, at samfundsaktiviteten holdes nede på et niveau, der ikke får coronasmitten til at øges i for høj grad. Af den grund er der indført midlertidigt krav om forudgående bordreservation for indendørsservering for at lave en mere kontrolleret og styret genåbning", skriver ministeriet i en kommentar.

Fastfoodkæden McDonald's i Danmark har på baggrund af de nye krav besluttet ikke at åbne for spisende gæster indendørs endnu. Kæden kan på den korte bane ikke håndtere at skulle tage imod bordbestillinger. Arkivfoto: Brian Snyder/Reuters

Hos De Konservative anerkender erhvervsordfører Mona Juul, at tidsbestilling var en del af aftalen, men hun mener, at kravet om 30 minutter strækker sig ud over den ramme, der er aftalt i forbindelse med genåbningen. Hun siger, at partiet kan have tolket aftalen forkert, men vil uanset hvad af med tidskravet:

- Det er fjollet, hvis ikke man får fyldt bordene op, fordi kunder skal booke et bord en halv time i forvejen. Det er jo en del af aftalen, at gæster skal have coronapas, der er god afstand mellem bordene, og alle forholdsregler er taget.

Hos Venstre mener Torsten Schack Pedersen, at regeringen ofte præsenterer ting, der ser godt ud på et skrivebord, men ikke i virkeligheden. Også han vil ændre retningslinjerne.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver i en kommentar, at kravet i udgangspunktet vil løbe til 6. maj. Og at restriktioner er afgørende for en kontrolleret genåbning. Bordbestillingen skal være med til at holde "samfundsaktiviteten nede", og er indført for at lave en "lave en mere kontrolleret og styret genåbning".

Her er kravene til restauranter og barer

Man skal lave en reservation mindst 30 minutter inden ankomst. Kravet om reservation gælder som udgangspunkt frem til 6. maj, og det gælder kun ved indendørs servering.

Man skal fremvise et coronapas, hvis man vil sidde indendørs. Det vil sige, at man enten skal være vaccineret, testet negativ inden for de seneste 72 timer eller have været registreret smittet inden for seks måneder.

Der er ikke krav om coronapas eller reservation, hvis man sidder udendørs. Man må godt gå ind og bruge toilettet på en restaurant eller bar uden at fremvise coronapas.

Der er krav om at bære mundbind, når man står op - for eksempel på vej ind, når man bestiller mad og drikke eller på vej til toilettet. Der er ingen krav om mundbind udendørs.

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Hver uge eller dagligt. Så ofte oplever størstedelen af lægerne i voksenpsykiatrien at måtte udskrive psykiatriske patienter, der ville have haft gavn af en længere indlæggelse. Der mangler sengepladser, lyder det.
Arkivfoto: Timo Battefeld

Læger: Vi udskriver psykiatriske patienter for tidligt

Drab og selvmord. Det er, hvad Lægeforeningen frygter, at for tidlig udskrivelse af mennesker med psykisk sygdom kan føre til. Derfor var bekymringen stor, da resultaterne af foreningens seneste undersøgelse kom. For størstedelen af speciallægerne er det nemlig hverdag eller en ugentlig begivenhed, at psykiatriske patienter udskrives, før de er klar til det. Samtidig svarer 78 procent af speciallægerne, at der mangler sengepladser til psykiatriske patienter. - Psykiske sygdomme går ikke over af sig selv. Mange psykiske lidelser bliver kun værre, hvis de ikke bliver håndteret. Det er alvorligt. - Vi har set eksempler på, hvad der sker, når vi ikke håndterer mennesker med psykiske lidelser på en god måde. Vi har set, ansatte, der er blevet slået ihjel og patienter, der har begået selvmord, siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

Et flertal af læger oplever mindst ugentligt, at psykiatriske patienter udskrives, før de er klar til det. Det viser en ny undersøgelse fra Lægeforeningen, der frygter, at de for tidligt udskrevne patienter bliver mere syge og risikerer at være til fare for sig selv eller andre. Et stort flertal af lægerne mener, at der mangler sengepladser, før man kan sikre, at de psykiatriske patienter får den nødvendige behandling.

Psykiatri: Hver uge eller dagligt. Så ofte oplever størstedelen af lægerne i voksenpsykiatrien at måtte udskrive psykiatriske patienter, der ville have haft gavn af en længere indlæggelse.

Det viser en omfattende undersøgelse fra Lægeforeningen med svar fra omkring 300 speciallæger i psykiatri, der er ansat i de danske regioner, og læger under uddannelse inden for psykiatrien.


Psykiske sygdomme går ikke over af sig selv. Mange psykiske lidelser bliver kun værre, hvis de ikke bliver håndteret. Det er alvorligt. Vi har set eksempler på, hvad der sker, når vi ikke håndterer mennesker med psykiske lidelser på en god måde. Vi har set, ansatte, der er blevet slået ihjel og patienter, der har begået selvmord.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen


Undersøgelsen giver også et fingerpeg om årsagen. Knap 80 procent af lægerne svarer i undersøgelsen, at der mangler sengepladser til patienter med behov for indlæggelse.

Lægernes svar bekymrer Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

- De her tal er graverende og et udtryk for, at psykiatrien er umådelig presset, og at der mangler den fornødne kapacitet både i forhold til sengepladser og personale. Vi har advaret om problemerne længe, for det er uholdbart.

- Jeg kan godt forstå, at pårørende og mennesker med psykiske lidelser, der ser det her, bliver bekymrede for, om man bliver færdigbehandlet, inden man udskrives, siger lægeformanden.

Flere patienter genindlægges

Samtidig viser tal fra Landspatientregistret, at andelen af genindlæggelser for psykiatriske patienter har været støt stigende siden 2010. I 2018, som er det seneste år, der er tal for, blev knap 23 procent af de psykiatriske patienter genindlagt inden for 30 dage efter udskrivelsen.

Hør "Podcasten Danmark" om Charlotte, som var ansat i psykiatrien i 10 år og oplevede gentagende overfald fra patienter. I dag har hun PTSD og en ødelagt hånd:

 

Generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen mener, at tallene er udtryk for, at mange patienter ikke færdigbehandles, inden de udskrives fra psykiatriske afdelinger. Samtidig henviser hun til en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser, at desto kortere, en patient er indlagt, desto større risiko er der for, at patienten bliver genindlagt.

- Det vigtigste i psykiatrien er, at medarbejderne får skabt en relation til patienterne, så den der er syg, når at blive tryg. Men når patienterne kun er indlagt i ganske få dage, når medarbejderne ikke at komme i gang med behandlingen, før patienterne er ude igen.

- Mange bliver indlagt igen inden for en måned, og på det tidspunkt er patienterne ofte mere frustrerede, mere syge og har mistet troen på, at behandlingssystemet vil dem det godt, siger Jane Alrø Sørensen.

Lægeforeningens undersøgelse

Lægeforeningens data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som foreningen sendte til 1646 læger i oktober 2020. Heraf var 867 speciallæger i psykiatri eller børne-/ungdomspsykiatri. Knap 300 speciallæger og læger under uddannelse i specialet psykiatri har besvaret undersøgelsen.

Et af de udsagnene, som de blev bedt om at vurdere lød: "Jeg oplever at vi udskriver en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have gavn af en længere indlæggelse".

  • 15 procent af respondenterne svarer, at de oplever det dagligt, mens 38 procent oplever det ugentligt.
  • 16 procent oplever det månedligt, mens 15 procent oplever det sjældent.
  • 3 procent oplever det aldrig, og de sidste 13 procent har svaret ved ikke/ikke relevant.

I et andet spørgsmål blev de knap 300 speciallæger og læger under uddannelse i psykiatrispecialet bedt om at forholde sig til, hvorvidt der var sengepladser nok til de psykiatriske patienter, der havde behov for det. Det mente 78 procent, at der ikke var.

Formanden for Lægeforeningen frygter, at de for tidlige udskrivelser kan resultere i, at psykiatriske patienter bliver så syge, at de er til fare for sig selv eller andre.

- Psykiske sygdomme går ikke over af sig selv. Mange psykiske lidelser bliver kun værre, hvis de ikke bliver håndteret. Det er alvorligt. Vi har set eksempler på, hvad der sker, når vi ikke håndterer mennesker med psykiske lidelser på en god måde. Vi har set, ansatte, der er blevet slået ihjel og patienter, der har begået selvmord, siger Camilla Rathcke.

- Ikke alle kan råbe vagt i gevær

Camilla Rathcke mener, at de tidlige udskrivelser er særligt problematiske for de svært psykisk syge. Kapacitetsproblemerne i sundhedsvæsenet har nemlig en social slagside, lyder det.

- Jeg er isæt bekymret for de ressourcesvage patienter. Hvem taler deres sag, hvis de bliver udskrevet for tidligt, fordi der ikke er plads til dem? Mange har ikke nødvendigvis et stort netværk, der kan råbe vagt i gevær, siger hun.

Camilla Rathcke er formand for Lægeforeningen. Hun mener, det er nødvendigt med et stort løft af psykiatrien i tiårsplanen, hvis vi i fremtiden skal undgå for tidligt udskrevne patienter, der bliver til fare for sig selv eller andre. Foto: Lægeforeningen

Men lægeformanden påpeger også, at de hurtige udskrivninger og for få sengepladser er et problem for en stor del af danskerne og i sidste ende os alle sammen. For hvis mennesker med psykiske lidelser ikke får den rigtige hjælp, kan det blive dyrt for samfundet, lyder det fra Lægeforeningen.

- Psykiske lidelser har fat i en stor del af vores samfund. Der er snart ikke en dansker, der ikke kender en, som har haft en depression. Der er heller ingen tvivl om, at der er meget forøget risiko for at børn får psykiske lidelser, hvis de vokser op med forældre med psykiske lidelser.

- Hvis vi tidligt hjælper den enkelte, der får en psykisk lidelse, så hjælper vi også deres børn. Familien kan beholde sin forankring til arbejdsmarkedet og leve et liv sammen, der ikke er domineret af en psykisk lidelse, siger Camilla Rathcke.

- Vi ville aldrig tillade det andre steder

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har afsat et ekstra årligt beløb på 600 millioner kroner på finansloven for 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Men det beløb er langtfra nok, mener Lægeforeningen.

- Vores undersøgelse er lavet med to års mellemrum, og det er stort set de samme tal. I nogle regioner er tallene forbedret, mens de er forværret i andre. Det kalder på en meget ambitiøs tiårsplan, hvor vi for alvor får løftet psykiatrien.

- Vi ville aldrig nogensinde have tilladt det her billede i den somatiske sygebehandling. Vi ville som samfund aldrig have accepteret at udskrive kræftpatienter, før de var færdigbehandlede. Hvorfor skal psykiatrien være så presset, at det er vilkårene for patienterne her, spørger Camilla Rathcke.

Tiårsplanen

Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har givet håndslag på, at de vil udarbejde en tiårsplan for psykiatrien.

I deres forståelsespapir lægger regeringen og de tre partier blandt andet op til, at planen skal indeholde forpligtende mål om blandt andet færre genindlæggelser, kortere ventetid og længere levetid for psykiatriske patienter.

På grund af coronavirussens indtog i Danmark er forhandlingerne om tiårsplanen udskudt og forventes tidligst at begynde til efteråret.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd - påpeger, at der altid har været problemer i psykiatrien. Samtidig understreger han, at det er politikernes opgave at vælge, hvor højt psykiatrien skal prioriteres i forhold til andre opgaver i sundhedsvæsenet.

- Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange penge, vi kan bruge i sundhedsvæsenet, og der er ingen tvivl om, at det somatiske voksede mere end psykiatrien i en periode. Men psykiatrien voksede mere end ældreplejen. Det er en politisk prioritering.

- Psykiatrien halter bagud, ja, men det er ikke sådan, at der en til en skal være en sammenhæng. Når det er sagt, er jeg med på, at der er store udfordringer i psykiatrien, og at psykiatrien på mange måder står mere først for.

Sundhedsøkonomen advarer dog mod udelukkende at bruge flere penge på at øge antallet af sengepladser på de psykiatriske afdelinger.

- Pengene er meget hurtig brugt, hvis de skal gå til sygehussenge. Den helt store udfordring er det samlede forløb, og hvorfor patienterne ender på de psykiatriske afdelinger i første omgang, siger han.

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Tyskland og Frankrig vil have flere passagerer over i tog i stedet for at flyve indenrigs. I Frankrig er der lovindgreb på vej, i Tyskland skal det ske ad frivillighedens vej.
Berthold Huber (forrest) er medlem af bestyrelsen i Deutsche Bahn, mens Harry Hohmeister er bestyrelsesmedlem for Lufthansa. Toget er et langdistancetog, der holder klar i lufthavnen i Frankfurt til at bringe flypassagerer ud i landet. Fremover kommer der flere af den slags tog og færre indenrigsfly. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix

Tyskland vil styrke togdriften og have mindre indenrigsflyvning

Togselskabet Deutsche Bahn og luftfartsbranchen i Tyskland har indgået en aftale, som ændrer transportvejene for tyskerne. Målet er, at næsten en femtedel af alle indenrigspassagerer på fly skal over i tog til gavn for klimaet. Togstationerne skal fungere som "afgangslufthavne", og passagererne kan så transporteres problemfrit til en international lufthavn med tog i stedet for at flyve indenrigs. Fra december udvides samarbejdet med hurtigtog med færre stop. I forvejen har nabolandet Frankrigs regering krævet af flyselskabet Air France, at det skal nedlægge en række indenrigsruter for at få hjælpepakker under coronakrisen. Et lovforslag om at forbyde korte indenrigsruter skal sikre, at konkurrenter ikke sætter sig på de ruter, som Air France nedlægger. Indenrigsruter i Frankrig på strækninger, hvor et tog kan klare distancen på to og en halv time eller hurtigere, skal ifølge lovforslaget nedlægges for at reducere udslippet af CO2.

Luftfarten og togdriften i Tyskland indgår en aftale, der skal reducere indenrigsflyvningen i landet. Målet er at få 4,3 millioner flypassagerer over i togene hvert år.

Tyskland: Togselskabet Deutsche Bahn og luftfarten har indgået en aftale, som ændrer transportvejene for tyskerne.

Målet er, at næsten en femtedel af alle indenrigspassagerer på fly skal over i tog.

Det skal gavne klimaet.

Det er en handlingsplan, som Deutsche Bahn og Tysklands Luftfartsforbund har indgået i den tyske hovedstad, Berlin, skriver nyhedsbureauet dpa.


Togstationerne skal fungere som "afgangslufthavne", og passagererne kan så transporteres problemfrit til lufthavnen. Fra december udvides samarbejdet med hurtigtog med færre stop.

Fra artiklen


Der er ikke en præcis tidshorisont for, hvornår planerne skal føres ud i livet. Men det ser umiddelbart ud til at vare en del år, før planen er gennemført fuldt ud.

I henhold til aftalen er målet, at 4,3 millioner flypassagerer hvert år skal ud af flyene og ind i tog. I 2019-tal svarer det til omkring 18 procent af alle 23,9 millioner passagerer på indenrigsfly.

Handlingsplanen siger ifølge dpa, at Deutsche Bahn skal styrke trafikken til og fra den store internationale lufthavn i Frankfurt. Det arbejde er i gang.

Takeoff på togstationen

Tilbage i marts indgik flyselskabet Lufthansa en aftale med Deutsche Bahn om deres fælles projekt Lufthansa Express Rail. Denne togdrift skal udvides fra nu fem til 22 stationer.

Togstationerne skal fungere som "afgangslufthavne", og passagererne kan så transporteres problemfrit til en international lufthavn i stedet for at flyve indenrigs. Fra december udvides samarbejdet med hurtigtog med færre stop.

Det ser umiddelbart ud til at være noget lettere at få passagerer fra fly over i tog, når det gælder tog til og fra lufthavnen i Frankfurt, end når det gælder passagerer til og fra den internationale lufthavn i München, Tysklands næststørste lufthavn.

Her venter et stort arbejde med at etablere bedre togforbindelser til lufthavnen.

Klimaaktivister har krævet, at der indføres et egenligt forbud mod indenrigsfly i Tyskland, skriver dpa. Men det har både Deutsche Bahn og luftfartsindustrien afvist.

Anderledes i Frankrig. Her har politikerne grebet ind og forbyder nu en del af den franske indenrigstrafik med fly.

Fransk forbud på tale

Nationalforsamlingen i den franske hovedstad, Paris, har drøftet, hvad Frankrig kan gøre for at leve op til den internationale klimaaftale, der blev indgået i netop Paris i 2015.

For en uge siden stemte parlamentarikerne ja til, at flyruter på strækninger, hvor et tog kan klare distancen på to og en halv time eller hurtigere, skal nedlægges. Det skal reducere udslippet af CO2.

Forbuddet er ikke endeligt vedtaget. Senatet, overhuset i nationalforsamlingen, skal også stemme om det. Derefter skal det tilbage til parlamentet.

I forvejen har Frankrigs regering krævet af flyselskabet Air France, at det skal nedlægge en række indenrigsruter for at få hjælpepakker under coronakrisen.

Forslaget om at forbyde de korte indenrigsruter skal sikre, at konkurrenter ikke sætter sig på de ruter, Air France nedlægger.

Der har i øvrigt været en heftig debat i Frankrig om sagen. Oprindeligt krævede klimaaktivister, at ruter, som tog kan klare på op til fire timer, skal nedlægges.

På den anden side har der været modstand mod at nedlægge ruter i det sydvestlige Frankrig, hvor flyproducenten Airbus og mange underleverandører til flyindustrien ligger.

Fra fly til tog

En handlingsplan, der er vedtaget af togselskabet Deutsche Bahn og den tyske luftfartsindustri, skal mindske behovet for indenrigsflyvning. Det betyder, at der skal etableres flere togruter til og fra de tyske lufthavne.

I øjeblikket er der hurtigtog til og fra den internationale lufthavn i Frankfurt og ud i landet. Men der skal flere tog og flere ruter til.

Udbygningen af togtrafik til og fra den internationale lufthavn i München er endnu ikke så god, så her er der noget at arbejde med.

Måske skal vi ind i næste årti, før handlingsplanen er realiseret.