Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Danmarks Naturfredningsforenings store affaldsindsamling slutter søndag. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Gå en tur for et godt formål - og sov bedre

Er du en af de mange danskere, der har svært at sove om natten? Så er du langtfra alene. Søvnbesvær er en folkesygdom, og det er dyrt for samfundet og ødelæggende for manges hverdag.
I sidste weekend var det indsamlere fra Kræftens Bekæmpelse, der i sne og slud gik fra hus til hus og samlede penge ind. I denne weekend er det Danmarks Naturfredningsforening, der samler ind - men det er en lidt anden form for indsamling. Siden mandag har børn fra skoler og daginstitutioner i hele landet været på jagt efter pizzabakker, kaffekrus, og hvad der ellers ligger af henkastet skrald i vejkanter, parker og skovbryn. Her i weekenden giver de stafetten videre. Nu er det de voksnes tur til at rydde op. Tidligere år er der samlet langt over 150.000 kilo affald sammen. Sidste år blev resultatet 53.000 kilo - blandt andet 3300 mundbind. Du kan stadig nå at være med - søndag er sidste dag, og vejrudsigten lover sol i det meste af landet. Tjek hjemmesiden Affaldsindsamlingen.dk og se, hvor og hvornår det foregår i dit område. Sådan en time eller to i det fri er god motion, og motion er sundt for krop og sjæl - og for vores søvnmønster. Mange danskerne er så hårdt ramte af søvnbesvær, at det har direkte ødelæggende indflydelse på deres hverdag. Det gælder især den unge generation. Mange unge har svært ved at lægge mobiltelefonen fra sig inden sengetid og får derfor for lidt søvn. Eksperter spekulerer i, om det går ud over deres hjerner, så de slet og ret bliver dummere. Ifølge professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme lider 10-20 procent af danskerne af alvorlige søvnforstyrrelser. Tilsvarende nikker omkring 40 procent ja til, at de af og til har problemer med at falde i søvn, sover for lidt eller for ujævnt. Det er dyrt for samfundet i form af udgifter til behandling, medicin, sygefravær, førtidspensionering og for tidlig død. Avisen Danmark dykker dybt ned i søvnens mysterier og giver gode råd til at sove bedre. Tre millioner mennesker er nu døde med covid-19 - altså sygdommen, der forårsages af coronavirus. Det høje antal døde afspejler, at der fortsat mange steder i verden er store problemer med at dæmme op for pandemien. Det gælder i lande som Brasilien og Indien - og i Frankrig på vore hjemlige længdegrader. Herhjemme går det dog bedre. Antallet af indlagte med coronavirus er nu 173 - det laveste siden november. Det bør betyde, at den automatiske model for nedlukning af sogne med høje smittetal blødes op, mener en række borgmestre. Modellen er indført af Folketinget og er ret ”firkantet, så automatikken fører til ulogiske situationer. I eksempelvis København er smittegrænsen overskredet i Sankt Pauls Sogn, og det har betydet, at et gymnasium med 1250 elever har skullet lukke, selv om der ikke er smitte på skolen. Et politisk flertal presser vil have ændret modellen. Den historie får du i Dagens Danmark i dag. Du får også historien om en farefuld færd til Månen, som Tesla-milliardæren Elon Musks firma Space X skal på. Elon Musk er med egne ord ”Technoking of Tesla” og vil kolonisere Mars. Men først skal han altså lige have bygget et rumfartøj, der ikke eksploderer. For det bliver svært at nå til Månen i elbil. Og så fortsætter Avisen Danmarks afdækning af problemerne med vold i psykiatrien. Vi har tidligere fortalt, at vold og trusler er blevet en del af arbejdsdagen for personalet på mange psykiatriske afdelinger. I dag dykker vi ned i årsagerne. Læs eksperternes bud på, hvad der ligger bag.
Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Søvnforstyrrelser og -sygdomme koster det danske samfund enorme summer - 20 milliarder kroner om året i runde tal, anslås det. 10-20 procent af danskerne er så hårdt ramte af søvnbesvær, at det har direkte ødelæggende indflydelse på deres hverdag.
- Som mennesker er vi skabt til at stå op med solen og gå i seng et par timer efter mørkets frembrud. I den moderne verden har vi selv fået ansvaret for ikke at blive hængende i mørket og se Netflix, forklarer søvnspecialist Birgitte Hinz. Her har kunstneren Beth Coklin illustreret temaet søvn. Værket hedder "Where do we go, when we sleep". Bragt med kunstnerens tilladelse.

Søvnbesvær kan ødelægge hverdagen - og det koster samfundet dyrt

Godnat og sov sødt! Sådan skulle det gerne være, når hovedet rammer puden ved aftenstid. Men knap halvdelen af danskerne har problemer med søvn, og for op mod 20 procent er manglende søvn så stort et problem, at det spænder ben for at kunne fungere optimalt i hverdagen.

Ophobet stress, sygdomme eller en livsstil ude af trit med ens normale døgnrytme kan være forklaringer på dårlig søvn. Og en af løsningerne er at vende, så meget som muligt, tilbage til det oprindelige liv, hvor man står op og går i seng med solen.

Helt galt står det generelt til for de unge teenagere, der sover for lidt og i stedet bruger tiden på sociale medier. Her kan manglende søvn have direkte konsekvenser for deres hjerneudvikling, fortæller Ida Enghave, direktør i Just Human, som arbejder med unge og søvn.

Skærmtid, stress og for lidt motion er ofte de skyldige, når det gælder søvnløshed. 40 procent af danskerne kender til søvnvanskeligheder, og for omkring halvdelen af dem er søvnmanglen direkte ødelæggende.

Søvnløshed: I et parcelhuskvarter i Holstebro vågner en 67-årig kvinde hver eneste nat omkring klokken 02 efter at være faldet i søvn ved 23-tiden. Vanen tro finder hun sin mobiltelefon frem og begynder at scrolle igennem Facebook-opdateringer og anden overflødig information.

Telefonens lave lysindstilling og mængden af ligegyldigheder får efterhånden Susanne, der kun ønsker at optræde med fornavn, til at falde i søvn i godt halvanden time, inden hun vågner igen. Det natlige pendul imellem søvn og vågen har været i gang i de seneste 10 år, og i dag, efter hun er blevet pensionist, er hun fast besluttet på ikke at gøre den diffuse søvn til et problem.

- Dengang jeg gik på arbejde og skulle op klokken 6.15, gik der lidt panik i mig, når jeg ikke kunne sove. Jeg havde et arbejde i firma, hvor jeg skulle ringe til kunder og være oppe på dupperne hele tiden. Når jeg kom hjem efter en arbejdsdag, var jeg ikke til noget som helst, og da mønstret med at vågne gentog sig hver nat, var jeg efterhånden helt til rotterne, fortæller Susanne, der på et tidspunkt var sygemeldt i en periode og med lægens udskrevne sovemedicin fik stukket en kæp i den søvnløse nats evindelige hjul.


Når jeg kom hjem efter en arbejdsdag, var jeg ikke til noget som helst, og da mønstret med at vågne gentog sig hver nat, var jeg efterhånden helt til rotterne.

Susanne, søvnløs i Holstebro


- Så fik jeg noget søvn, men da jeg kom på arbejde igen, kørte jeg mig selv hårdt med for lidt søvn i flere år. Nu, da jeg ikke længere har noget at skulle stå op til, betyder det ikke så meget, at jeg har nogle dage, hvor jeg hænger mere end andre. Jeg har accepteret, at jeg åbenbart ikke har så meget brug for søvn, og at jeg sover i etaper. Jeg er bange for, at hvis jeg gør søvnen til et problem, at jeg så slet ikke kan sove.

En dyr omgang

Susannes historie er langtfra enestående. Ifølge professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme i Glostrup lider mellem 10 og 20 procent af danskerne af søvnforstyrrelser, der har direkte ødelæggende indflydelse på deres hverdag. Tilsvarende nikker omkring 40 procent  ja til, at de indimellem har problemer med at falde i søvn, sover for lidt eller ujævnt.

- Søvnproblemer har altid været der, og vi kan se på tidligere store videnskabelige undersøgelser, at problemet ikke er stigende. Det gælder dog ikke den yngste del af befolkningen, hvor nye undersøgelser viser, at op mod 40 procent af de unge går for sent i seng. Særligt piger i 15-19-årsalderen klager over dårlig søvn, der ofte er kombineret med stress og medieforbrug, fortæller overlægen.

Danskernes dårlige søvn

Mellem 10 og 20 procent af den danske befolkning lider af søvnforstyrrelser,  der har ødelæggende indflydelse på deres hverdag. Tilsvarende nikker omkring 40 procent ja til, at de indimellem har problemer med at falde i søvn, sover for lidt eller ujævnt.

Mellem 60.000 og 70.000 danskere er i behandling for søvnapnø, som betyder lange vejrtrækningspauser, når man sover. Årsagen er, at svælget falder tilbage, når man ligger ned. Man skønner at cirka en kvart milion danskere går rundt med ubehandlet søvnapnø.

Op mod 40 procent af de unge går for sent i seng. Særligt piger i 15-19-årsalderen klager over dårlig søvn, der ofte skyldes stress og medieforbrug. Foreningen Just Human forsøger at rette op på de unges søvnvaner, blandt andet via undervisningsmateriale, som kan findes her: Dentabtetime.dk

Søvnforstyrrelser og -sygdomme koster det danske samfund enorme summer - omkring 20 milliarder kroner om året i runde tal ifølge Jennum. Et komplekst regnestykke, der langtfra lader sig løse på den lette måde. Beløbet dækker over udgifter til behandling, medicin, sygefravær, førtidspensionering og for tidlig død.

- Forudsætningen for at undgå den regning skal kobles til, at folk forbedrer deres liv. Og det er ret komplekst at rette op på fra samfundets side. For hvordan får man folk til at lægge sin telefon fra sig klokken syv om aftenen? Hvordan får vi folk til at motionere mere? Hvordan får vi folk til at bruge mindre alkohol? Så der er mange håndtag, der skal skrues på, for at folk får bedre søvn, siger søvnforskeren.

Fra Herlev til Ronaldo

I Herlev ved København står et dueblåt haveforeningshus, som inden landets lockdown summede af aktivitet, når især kvinder i alle aldre kom for at få hjælp til at løse deres problemer med søvnbesvær. En del af dem var i overgangsalderen, hvor dårlig søvn ofte banker på, når niveauet af hormonet progesteron falder.

Ejeren af havehuset, Birgitte Hinz, er søvnspecialist, og har i de seneste ni år arbejdet med at få has på den dårlige søvn. Hendes kur er at lære de søvnbesværede nogle mikrobevægelser, der kan berolige kroppen og samtidig give blik for, hvordan ens døgnrytme tilrettelægges optimalt.

- Jeg arbejder med kroppens reaktioner, for det er den, der reagerer på, at der sker for meget i ens liv. Desuden kan kroppen ophobe tidligere oplevet stress, fortæller Birgitte Hinz, der tror på, at menneskets oprindelige døgnrytme i høj grad konflikter med det moderne liv.

- Som menneske er vi skabt til at stå op med solen og gå i seng et par timer efter, at den er gået ned, siger hun og henviser til den anerkendte britiske søvncoach Nick Littlehales, der har sørget for, at blandt andre fodboldstjernen Cristiano Ronaldo har sovet optimalt inden store præstationer.

I bogen "Sov rigtigt" beskriver han et scenarie med to mennesker på en øde ø, der står op med solen, bruger dagen på at finde mad, og slutteligt sidder ved lejrbålet et par timer, inden de lægger sig til at sove.

- Nick Littlehales' konklusion er, at man forsøger, så meget som det kan lade sig gøre, at komme tilbage til scenariet på øen. Det betyder også, at man skal bevæge sig rigtig meget i løbet af dagen, fortæller Birgitte Hinz, der ser den naturlige døgnrytme, som en af løsningerne på stressrelaterede søvnproblemer.

Mange sover for lidt

Forestillingen om at slukke for skærmene i god tid og lade mørket omfavne én et par timer inden sengetid, er langtfra et scenarie, der kendetegner unges søvnvaner. En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed konkluderede i 2019, at syv ud af ti danske gymnasielever næsten aldrig får søvn nok, og en tilsvarende undersøgelse, foretaget for erhvervsskolerne, kunne slå fast, at en tredjedel af eleverne sov mindre end syv timer per nat, inden de skulle op i skole.

Hos nonprofit-organisationen Just Human, der er stiftet af sundhedseksperten Chris MacDonald, arbejder blandt andet via undervisningsmateriale på at forbedre søvnvanerne hos unge, for den nedsatte søvntid er ikke uden konsekvenser:

- Effekterne af at sove for lidt er ret omfattende. Øget risiko for stress og depression. Dårligere indlæring, overvægt og lavere empati, forklarer Just Humans direktør, Ida Enghave, der ligefrem taler om, at den kommende generation kan blive dummere som følge af den for korte søvn.

- De unges hjerner bliver færdigudviklet i teenageårerne og bliver i høj grad bygget, mens de sover. Desuden svækkes indlæringen på grund af den manglende søvn, fortæller Ida Enghave.

Uvidende om sygdom

Én ting er dårlig søvn på grund af stress, overgangsalder eller anden sygdom, noget andet er reelle søvnsygdomme som søvnapnø, som 65.000-70.000 danskere er i behandling for. Definitionen af søvnapnø er, at man har mere end fem vejrtrækningspauser af mere end ti sekunders varighed pr. time, når man sover.

Antallet af nye søvnapnøpatienter vokser eksplosivt herhjemme med flere tusinde nye tilfælde hvert år. Stigningen skyldes, at sundhedsvæsenet er blevet langt mere opmærksomt på lidelsen, som ofte hænger sammen med blandt andet hjerte-kar-problemer, forhøjet blodtryk sukkersyge eller depression.

På Viborg Søvnklinik fortæller forløbskoordinator og sygeplejerske Helle Susanne Bitsch Lauersen om den typiske patient, der lider af søvnapnø. Fagfolk skønner, at omkring 250.000 danskere lider af sygdommen uden at vide det.

-  Typisk så snorker de, mange oplever urolig søvn, skal op og tisse flere gange om natten. Om morgenen føler de sig lige så trætte, som da de gik i seng, fortæller hun og understreger, at hovedparten af søvnapnø-patienter bliver opdaget ved søvnmåling en enkelt nat, når de, hjemme hos sig selv, sover med et lille søvnmåleapparat.

Tilbage til Holstebro og søvnløse Susanne, der også i nat vil vågne ved 02-tiden, og finde sin mobiltelefon frem. Udover at have accepteret sin søvnløshed har hun fundet en metode, der dagligt retter op på hendes søvnskæbne i dagens løb.

- Jeg sover ikke, men sidder op, lukker øjnene og hviler mig i 20 minutter. Når hjernen er ved at “slå fra”, er jeg frisk, fortæller hun.

Orker hun en dag ikke længere sin fastlåste søvnrytme, er der rigeligt af hjælp at tage ned fra hylderne. Alt fra hospitalsundersøgelser til mange hyldemeter selvhjælpsbøger, kurser og nye apps, der kan tage os tilbage til livet på den øde ø med beroligende bålflammer samt  natur- og havlyde.

Gode råd til bedre søvn

  1. Få motion mindst 30 minutter i løbet af dagen
  2. Undgå alkohol inden du skal i seng
  3. Hold fri fra arbejdet de sidste timer inden sengetid (også fra e-mail)
  4. Læs i en bog på papir - ikke e-bog, ikke tablet eller mobiltelefon - inden du  skal sove
  5. Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke om aftenen
  6. Stå op på samme tid om morgenen
  7. Hav det køligt  i soveværelset
Stort politisk flertal vil ændre model for lokale nedlukninger. Idéen om automatisk nedlukning af kommuner og sogne med coronasmitte er god. Men modellen er dårlig, lyder det.
Gefion Gymnasium i København er en af de skoler, der blev lukket i ugen uden nogen coronatilfælde. Årsagen er en automatisk model for nedlukninger. Modellen træder i kraft, hvis smitten i et sogn rammer over nogle grænseværdier. Arkivfoto. Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Skoler uden smitte bliver lukket: Borgmestre vil ændre udskældt model

Modellen med, at stigende coronasmitte i kommuner og sogne automatisk medfører nedlukning af skoler og erhvervsliv, er for firkantet og virker ikke, hvis man spørger De Konservative. Det synspunkt står partiet ikke alene med, og et stort flertal i Folketinget vil revidere modellen.

- Det er ganske fornuftigt, at man sætter markant ind, der hvor der er smitteudbrud. Men det skal give mening, og her må man bare sige, at det skyder helt ved siden af, når man eksempelvis lukker et gymnasium, hvor der ikke er en eneste smittet, siger sundhedsordfører for De Konservative Per Larsen.

Automatikken i nedlukningerne, der sker helt ned på sogneniveau, har ført til ulogiske situationer. Gefion Gymnasium i København har for eksempel måttet lukke, selv om der ikke var smittetilfælde på skolen. Noget, Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder "vanvittigt".

Venstre var fra starten imod den konkrete model, som partiet stemte imod, og umiddelbart ser det ud til, at modellen nu skal ændres. Ud over De Konservative og Venstre siger Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og De Radikale nemlig, at der er behov for at revidere den.

Skoler uden smitte er blevet lukket den seneste uge som følge af en model for lokale nedlukninger. Den er alt for rigid og firkantet, siger borgmestre.

Coronasmitte; Der har den seneste uge været flere eksempler på skoler og gymnasier, som er blevet lukket uden et eneste coronatilfælde, fordi der har været høje smittetal i lokalområdet.

Det skyldes en automatisk model for nedlukning af sogne med høje smittetal, der trådte i kraft mandag.

Men allerede efter få dage har den mødt kritik, fordi den er for firkantet og rammer skævt.

I Jammerbugt Kommune er skolen i sognet Kollerup-Fjerritslev i øjeblikket lukket, selv om der ikke er et eneste tilfælde af covid-19 blandt lærere eller elever.


Der er brug for en direkte dialog mellem de centrale sundhedsmyndigheder og den enkelte kommune, hvor sognet er placeret, så man finder en lokal løsning, som tager hensyn til, hvor smitten er, og om den er under kontrol.

Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune


Det har borgmester Mogens Gade (V) svært ved at få til at give mening.

- Det virker svært at forklare og forsvare, at man lukker en folkeskole, når man ikke har set smitte i lang tid.

- Der er brug for en direkte dialog mellem de centrale sundhedsmyndigheder og den enkelte kommune, hvor sognet er placeret, så man finder en lokal løsning, som tager hensyn til, hvor smitten er, og om den er under kontrol, siger Mogens Gade.

Tre værdier gælder

Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.

Der skal over de seneste syv dage have været mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over to.

I København har Sankt Pauls Sogn oversteget smittegrænserne.

Så meget smitte kræver lokale nedlukninger

For kommuner:

- Mere end 200 smittede (testkorrigeret) per 100.000 indbyggere den seneste uge.

For sogne:

- Mere end 400 smittede per 100.000 de seneste syv dage.

- Mere end 20 smittetilfælde de seneste syv dage.

- En positivprocent - andelen af positive prøver - på over to.

Disse steder skal lukke, hvis sognet overskrider grænsen:

- Skoler, SFO'er, fritidsklubber, gymnasier og enkelte andre uddannelser.

- Zoologiske haver, akvarier, museer, kunsthaller, kulturhuse, teatre, spillesteder, biografer, biblioteker, aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet samt musik- og kulturskoler.

- Idrætshaller, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler.

Hvis en hel kommune overskrider grænsen:

- Vil der være mulighed for også at lukke videregående uddannelser, frisører, restauranter, storcentre, detailbutikker, basarer og forlystelsesparker.

Det har blandt andet betydet, at Gefion Gymnasium med 1250 elever har skullet lukke. Det er, selv om der ikke har været smitte blandt hverken elever eller lærere.

Modellen rammer skævt, mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

- Jeg vil foretrække, at man i en by som København kommer lidt op i størrelse, så det er cirka det samme antal mennesker, der bor i de enheder, man kan lukke ned.

- I de københavnske sogne bor der mellem 2500 og 46.000 mennesker, og derfor rammer det meget forskelligt og nogle gange tilfældigt, når man laver de her nedlukninger, siger hun.

I Folketinget er der enighed om, at modellen langtfra har ramt plet.

Ændring på tale

Partierne skal i næste uge drøfte ændringer af modellen. Det var en del af den aftale om genåbning, som faldt på plads natten til fredag.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder modellen "vanvittig".

- Vi vil ikke udelukke, at man kan komme til at lukke skoler ned. Men det skal være sidste udvej, siger han.

Enhedslisten er også klar til at rette op, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

- Vi skal have en form for automatisk nedlukning, men det skal være mere fleksibelt og differentieret. Vi skal have et tættere samarbejde mellem kommuner og Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi drager fordel af det lokalkendskab, der er, siger Peder Hvelplund.

De Konservative lægger op til, at der bliver ændret markant i modellen.

- Det er ganske fornuftigt, at man sætter markant ind der, hvor der er smitteudbrud. Men det skal give mening, og her må man bare sige, at det skyder helt ved siden af, når man eksempelvis lukker et gymnasium, hvor der ikke er en eneste smittet, siger sundhedsordfører Per Larsen.

Disse sogne er nedlukket i øjeblikket

  • Hvirring Sogn, Hedensted Kommune - nedlukket siden 16. april.
  • Hedeager Sogn, Herning Kommune - nedlukket - siden 12. april.
  • Fredens Sogn, Herning Kommune - nedlukket sien 13. april.
  • Sankt Pauls Sogn, Københavns Kommune - nedlukket siden 15. april.
  • Kollerup-Fjerritslev Sogn, Jammerbugt Kommune - nedlukket siden 12. april.
  • Ravnsbjerg Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 16. april.
  • Gellerup Sogn, Aarhus Kommune - nedlukket siden 17. april.

Derudover er en hel kommune nedlukket, nemlig Ishøj Kommune, der har været nedlukket siden 12. april.

Det private firma Space X er udvalgt til at bygge et rumfartøj, som skal flyve de næste amerikanske astronauter til Månen. Men al begyndelse er svær.
Det private rumfirma Space X forsøger at udvikle en raket, der kan lande efter at have været i rummet. Indtil videre er testflyvninger endt med, at prototyperne er havareret før landingen. Her ses en raket på affyringsrampen på Space X' base i det sydlige Texas i marts. Foto: Ritzau Scanpix

Tesla-milliardærs rumfirma skal sende astronauter til Månen

Nasa har valgt det private firma Space X til at bygge et rumfartøj, som skal flyve de næste amerikanske astronauter til Månen i 2024. Space X ejes af Tesla-milliardæren Elon Musk og var i konkurrence med Blue Origin og forsvarsleverandøren Dynetics om kontrakten.

Space X blev i 2020 det første private firma til at sende mandskab til Den Internationale Rumstation (ISS). Det skete i rumkapslen Dragon, der blev sendt ud i rummet med en genanvendelig raket af typen Falcon.

I sit bud på kontrakten fra Nasa har Space X foreslået at anvende sit rumfartøj Starship. Prototyper af Starship-rumfartøjet bliver i disse måneder afprøvet på en base, som selskabet har etableret i det sydlige Texas i USA. De foreløbige versioner, som er blevet testet, er alle eksploderet.

Elon Musk oprettede rumfirmaet Space X i 2002 med en langsigtet målsætning om at kolonisere Mars.

Space X er udvalgt til at bygge et rumfartøj, der skal bringe astronauter til Månen for første gang siden 1972.

USA/Månen: USA's rumfartsadministration, Nasa, har valgt det private firma Space X til opgaven med at bygge et rumfartøj, som skal flyve de næste amerikanske astronauter til Månen. Det skal ske så tidligt som i 2024.



Nasa har valgt Starship til at landsætte de første astronauter på Månens overflade siden Apollo-programmet. Vi er ydmyge over at kunne hjælpe Nasa med at indlede en ny æra i menneskehedens udforskning af verdensrummet.

Space X - på Twitter




Sidste gang, et menneske blev landsat på Månen, var i 1972.

- Hvis de (Space X, red.) når deres milepæle, så vil vi gøre et forsøg i 2024, siger Steve Jurczyk, der er fungerende chef for Nasa, i forbindelse med tildelingen af kontrakten.

Space X, der ejes af Tesla-milliardæren Elon Musk, var i konkurrence med Amazon-stifter Jeff Bezos' rumfirma, Blue Origin, og forsvarsleverandøren Dynetics om kontrakten, der har en værdi af 2,9 milliarder dollar. Det svarer til 18 milliarder kroner.

"Nasa styrer", skriver Elon Musk i et tweet efter fredagens meddelelse fra Nasa.

Har været i rummet før

Space X blev i 2020 det første private firma til at sende mandskab til Den Internationale Rumstation (ISS) og bringe dem sikkert tilbage igen.

Turen til ISS skete i rumkapslen Dragon, der blev sendt ud i rummet med en genanvendelig raket af typen Falcon.

I sit bud på kontrakten fra Nasa har Space X foreslået at anvende sit rumfartøj Starship, der er under udvikling med henblik på at sende astronauter samt en last på op til 100 ton på fremtidige missioner til Månen og til Mars.

"Nasa har valgt Starship til at landsætte de første astronauter på Månens overflade siden Apollo-programmet. Vi er ydmyge over at kunne hjælpe Nasa med at indlede en ny æra i menneskehedens udforskning af verdensrummet", skriver Space X på Twitter.

Prototyper er eksploderet

Prototyper af Starship-rumfartøjet bliver i disse måneder afprøvet på en base, som selskabet har etableret i det sydlige Texas i USA. De foreløbige versioner, som er blevet testet, er alle eksploderet.

I marts lykkedes det dog Space X at lande en prototype på basen i Texas efter en testflyvning, men efter nogle minutter blev raketten omspændt af flammer og eksploderede.

De foregående testflyvninger var alle endt med, at prototyperne styrtede ned og eksploderede. Men selskabet har understreget, at forsøgene trods alt har været vellykkede, fordi der er indhentet nyttig og vigtig viden.

Elon Musk oprettede rumfirmaet Space X i 2002 med en langsigtet målsætning om at kolonisere Mars.

Rumfartsfirmaet Space X

Space X er et privat rumfartsfirma grundlagt af milliardæren Elon Musk i 2002. Firmaet sigter efter, at mennesker kan komme til Mars og til andre destinationer i vores solsystem.

Rumraketterne fra Space X skal være fuldt genanvendelige. Den færdige Space X-raket består af to trin. Super Heavy-raketten er en meget stor, kraftfuld løfteraket. Det andet trin er Starship, som er selve rumfartøjet.

Ifølge Elon Musk kan Space X muligvis sende mennesker mod Mars allerede året efter den planlagte mission til Månen, altså i 2024.

Flere af de indlagte på psykiatriske afdelinger lider i dag af både psykisk sygdom og misbrug. Patienter udskrives ofte, inden de er færdigbehandlede, og psykiatrien har svært ved at rekruttere uddannet personale. Det er ifølge eksperter blandt årsagerne til, at ansatte i psykiatrien udsættes for mere vold end tidligere.
Der er store sikkerhedsproblemer på flere psykiatriske arbejdspladser, hvor ansatte bliver bidt sparket og forsøgt kvalt. Det kunne Avisen Danmark fortælle 11. april. En af forklaringerne på de massive sikkerhedsproblemer er ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab og professor Merete Nordentoft, at de psykiatriske patienter er blevet dårligere og dermed også farligere, end deres forgængere var for eksempel 10 år siden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eksperter: Derfor er patienter i psykiatrien blevet farligere

I sidste uge kunne Avisen Danmark afsløre, at der er store sikkerhedsproblemer på flere sygehusafdelinger, hvor ansatte bliver bidt sparket og forsøgt kvalt af psykiatriske patienter.

Det bliver formentlig langtfra sidste gang, du hører om ansatte i psykiatrien, der oplever vold og trusler som en del af hverdagen på jobbet. De psykiatriske patienter er nemlig blevet dårligere og dermed farligere end deres forgængere var for 10 år siden. Og hvorfor så det?

Det har eksperter mange bud på. En forklaring er, at flere i dag lider af både psykisk sygdom og misbrug af alkohol eller stoffer. En anden forklaring er kortere indlæggelsestider af psykotiske patienter, der ikke når at blive færdigbehandlet, før de udskrives, rekrutteringsproblemer og at patienter nægter at tage medicin.

Ifølge formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab har forsøget på at nedbringe tvang i psykiatrien også givet flere voldelige episoder.

Avisen Danmark har fortalt om store sikkerhedsproblemer på sygehusafdelinger, hvor ansatte bliver bidt sparket og forsøgt kvalt af psykiatriske patienter. Eksperter forklarer blandt andet volden med, at de psykiatriske patienter i dag er dårligere og dermed farligere end deres forgængere var for 10 år siden. Læs her, hvorfor det forholder sig sådan.

Psykiatri: Bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Trusler om drab, voldtægt og indespærring. Det er blot noget af det, som ansatte på landets psykiatriske afdelinger blev udsat for sidste år, kunne Avisen Danmark fortælle forleden.

Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020, kunne Arbejdstilsynet således konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser mod personalet ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Det hænger sammen med, at patienter, der i dag indlægges på psykiatriske afdelinger eller bor på psykiatriske bosteder, er dårligere og dermed også farligere, end deres forgængere var for 10 år siden. Det vurderer Dansk Psykiatrisk Selskab og Merete Nordentoft, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet. Her giver de deres bud på årsagerne.


Patienterne er blevet dårligere. Det viser flere undersøgelser. Det handler også om, at vi ikke opsporer folk med for eksempel psykoselidelser eller bipolar sygdom tidligt. Hvis vi gjorde det og satte ind med tilstrækkelig behandling tidligt, ville vi kunne undgå meget af det, vi ser.

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi ved, at indlæggelsestiden er blevet kortere, og at en hel del ingen behandling får, eller at de får en behandling, der er alt for kort. Efter en kræftbehandling bliver patienter fulgt efterfølgende for at holde øje med tilbagefald. Det sker ikke i psykiatrien. Mange bliver sendt hjem, når det går nogenlunde.

Merete Nordentoft, professor på Københavns Universitet

Når personalet i stedet for at bæltefiksere må ligge og fastholde patienten eller vente lang tid, inden man tager skridtet, når situationen at køre op, og så er der større risiko for, at medarbejderne udsættes for vold.

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

1 Flere lider af psykoser og har misbrug

- De tal, vi har, viser, at der er markant flere psykisk syge, som både har et misbrug og lider af psykoser, end der har været tidligere. Den cocktail gør, at patienten har større tilbøjelighed til at reagere udadrettet. En hel del af volden er drevet af den kombination. Vi ser det både hos retspsykiatriske patienter og blandt de indlagte med udadreagerende adfærd.

- Udviklingen kan blandt andet skyldes, at der er mere i misbrug i samfundet. Cannabis er blevet stærkere, og kokain, der også er meget udbredt, kan være forbundet med nogle voldsomme psykoser, siger Merete Nordentoft, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet.

Formanden for det lægefaglige selskab Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, har også et bud på, hvorfor flere psykisk syge i dag også har et misbrug:

- En del af forklaringen på, at flere psykisk syge også har et stofmisbrug er, at de bruger det som selvmedicinering, for eksempel for bedre at kunne falde i søvn eller forbedre deres humør. Det er noget, der er i tiden, og formentlig er det også tegn på, at de her mennesker ikke får nok behandling.

2 Indlæggelsestiden er blevet kortere

- Vi ved, at indlæggelsestiden er blevet kortere, og at en hel del ingen behandling får, eller at de får en behandling, der er alt for kort. Efter en kræftbehandling bliver patienter fulgt efterfølgende for at holde øje med tilbagefald. Det sker ikke i psykiatrien. Mange bliver sendt hjem, når det går nogenlunde. Hvis der var opfølgende hjælp til dem, kunne man måske undgå, at patienterne skulle genindlægges i en værre tilstand, siger Merete Nordentoft.

Dansk Psykiatrisk Selskab regner også de korte indlæggelser for en del af årsagen.

- Stigningen i voldstilfælde, også over for medpatienter, handler formentlig også om, at patienterne ikke når at blive stabiliseret. Patienter med psykoselidelser er kun på de psykiatriske afdelinger i kort tid, før de udskrives. Det betyder, at en masse mennesker, som har det dårligt, og måske i forvejen er oppe at køre og psykotiske, aldrig når at få ro. De kører rundt i et hamsterhjul, og så udvikler der sig farlige situationer. Vi kan også se i tvangsstatistikkerne, at næsten al tvang, på nær bælte, er steget. Selv genindlæggelser ved tvang er steget. Det betyder, at flere patienter når at blive så syge, at de ikke længere har sygdomserkendelse og derfor er til fare for sig selv eller andre, siger Gitte Ahle.

3 Psykisk syge opdages ikke i tide

- Patienterne er blevet dårligere. Det viser flere undersøgelser. Det handler også om, at vi ikke opsporer folk med for eksempel psykoselidelser eller bipolar sygdom tidligt. Hvis vi gjorde det og satte ind med tilstrækkelig behandling tidligt, ville vi kunne undgå meget af det, vi ser med ubehandlede psykoselidelser, hvor folk bliver ustabile og kommer til at være voldelige eller slå folk ihjel. Så længe de ikke behandles, bliver deres sygdom værre og værre. Deres vrangforestillinger og hørehallucinationer bliver værre, og de bliver mere psykotiske, siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

4 Svært at rekruttere personale

- Fordi psykiatrien igennem så mange år er blevet udsultet, er det blevet prioriteret lavt af forskellige faggrupper at arbejde der. En del af de faglærte har forladt deres job, fordi de ikke synes, behandlingen af patienterne er tilstrækkelig for eksempel i forhold til lægeløftet eller deres eget moralkodeks. Rekrutteringsproblemerne har betydet, at man har brugt mange vikarer, som kan være mennesker, der ikke har en uddannelse, der har med psykisk sygdom at gøre. Det er især slemt på botilbuddene. En del kollegaer i min faggruppe har taget arbejde i Norge og Sverige, og vi er samtidig det speciale med flest privatpraktiserende speciallæger. Folk kan ikke holde ud at arbejde under de forhold i regionspsykiatrien i det lange løb, siger Gitte Ahle fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

5 Patienter nægter at tage medicin

- Indlagte patienter er ikke altid velbehandlede. Det kan godt tage tid, før det lykkes at få patientens tilstand under kontrol. I en del tilfælde skal personalet vente på tilladelse fra patientklagenævnet, før de kan påbegynde behandlingen, hvis patienten ikke accepterer den. Det kan betyde, at der går 14 dage, før patienten får medicin, siger professor Merete Nordentoft.

6 Penge er gået til puljer

- De sidste mange år har der været småbeløb øremærket til satspuljer. For eksempel hvor man har lavet forsøg med bæltefrie afdelinger. Man har brugt mange ressourcer på at uddanne personalet og lavet gode normeringer. De afdelinger har fungeret forrygende. De viste, at man godt kan nedbringe tvang, så længe der er ledelsesfokus og god normering. Men når puljerne udløb, fik de samme bemanding, som de havde inden. Man trækker bare tæppet væk. Der skal et langt sejt træk til med finansiering over finansloven, så afdelingerne ved, hvor mange midler de har at gøre med. Vi skal væk fra, at midlerne gives drypvis til enkelte projekter, hvor man går tilbage til den normale lave standard efterfølgende, siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

7 Bagsiden af medaljen ved at nedbringe tvang

- Volden og truslerne i psykiatrien er også bagsiden af medaljen ved at nedbringe tvang, uden der tilføres flere ressourcer. Vi har vist gang på gang, at vi kan nedbringe tvang, uden det afstedkommer mere vold, hvis der er tilstrækkeligt med personale og tilstrækkeligt med viden om, hvordan man deeskalerer. Men når personalet i stedet for at bæltefiksere må ligge og fastholde patienten eller vente lang tid, inden man tager skridtet, når situationen at køre op, og så er der større risiko for, at medarbejderne udsættes for vold, siger Gitte Ahle fra Dansk Psykiatrisk Selskab.