Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen og Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, holder pressebriefing om corona-vaccinen fra AstraZeneca i Eigtveds Pakhus, onsdag den 14. april 2021.

Endnu et slag til de corona-triste

Har man hang til corona-tristesse, led man et alvorligt slag onsdag, hvor Sundhedsstyrelsen endegyldigt besluttede at droppe AstraZeneca-vaccinen i Danmark.
Det giver nogle praktiske problemer. Hele vaccinationsprogrammet forsinkes, så den sidste dansker, der ønsker en vaccine, må vente til august med at få det sidste stik. Men det giver også et mentalt problem. Vi havde lige glædet os over, at sommeren måske er reddet. Det er jo ikke sikkert, at du skal til en af de 16 endags-koncerter, som Grøn Koncert planlægger til juli. Men bare det, at nogen tror på at kunne samle 10.000 mennesker til musikfest i juli, er da til at blive glad af. Rejser til udlandet bliver også en mulighed. Det var i hvert fald meldingen tirsdag aften med en ny politisk aftale. For bare en uge siden var det kun 13 procent af danskerne, der troede på en udlandsrejse til sommer. Mon ikke det var langt flere, da udenrigsministeren begyndte at tale om et verdenskort, der ikke kun var rødt. Men nu er vi så kommet i tvivl igen. Vi bliver mindet om, at hele genåbningen konstant hviler på den usikkerhed, der er pandemiens natur. Smittetallet ligger stabilt, og det er godt, men vi kommer ikke pandemien til livs, før de fleste af os er vaccineret. Men Søren Brostrøm havde ét budskab på sit pressemøde, som jeg hæftede mig ved. Vi får hurtigere vaccineret den anden million danskere, end det tog at vaccinere den første million. Og den tredje million danskere bliver vaccineret hurtigere end den anden million. Det er det, som massevaccination handler om.
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Danmark er det første land i verden til at droppe AstraZenica-vaccinen helt. Det har vi råd til, fordi vi i øvrigt har styr på pandemien og andre vacciner at vælge imellem.
Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen og Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, ved pressemødet onsdag. Tanja Erichsen fik et ildebefindende under pressemødet. Hun har det godt igen, lød det, da mødet blev genoptaget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Droppet vaccine forsinker dansk kalender

Danmark er, indtil videre, det eneste land der opgiver AstraZeneca - vaccinen. Det meddelte Sundhedsstyrelsen på et pressemøde onsdag.

Årsagen er at, det nu er bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper, blødning og lavt antal blodplader.

1 ud af 40.000 nyvaccinerede rammes af de alvorlige tilfælde, oplyste direktør i Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm.

Med AstraZeneca ude af ligningen rykkes datoen for, hvornår alle over 50 år forventes vaccineret med ét stik, med to uger, så det nu skulle blive i uge 21, som er i slutningen af maj måned.

Vaccineplanen kan dog blive ændret igen, fordi det er usikkert, hvornår vaccinen fra Johnson & Johnson kan tages i brug.

Den er sat på hold i hele EU, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har anbefalet et foreløbigt stop efter flere tilfælde af tilsyneladende samme type sjældne blodpropper, som er konstateret ved AstraZeneca.

Viser det sig, at Johnson & Johnson også må udgå, vil det primært få konsekvenser for raske personer mellem 16 og 49 år.

De godt 140.000 danskere, der har fået det første stik med AstraZeneca, vil blive tilbudt at få stik nummer to med en anden vaccine.

Danmark går enegang og opgiver Astrazeneca. 1 ud af 40.000 rammes af alvorlige tilfælde. - Det vigtigste er, at dem over 50 vaccineres, siger professor.

Corona: Lovende lød det i efteråret, at Danmark via EU havde sikret sig vacciner fra fire forskellige producenter.

Vacciner med stort set ingen bivirkninger og høj beskyttelse.

Et halvt år senere har Sundhedsstyrelsen besluttet helt at droppe den ene, nemlig vaccinen fra Astrazeneca.

Det skyldes, at det nu er bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper, blødning og lavt antal blodplader.

1 ud af 40.000 nyvaccinerede rammes af de alvorlige tilfælde, oplyste direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.


Vi vil fortsætte med at samarbejde med lokale tilsyn og myndigheder for at kunne bidrage med data, så de har et godt beslutningsgrundlag.

Astrazeneca


- Vi har reageret på de signaler, vi selv har set i Danmark, og de, vi har fået fra udlandet. Der er kommet en lang række indberetninger.

Danmark er det første land i verden til at sige stop for den omstridte Astrazeneca-vaccine. Og selv om beslutningen kan ændres, hvis der kommer mere viden om, hvem der er i særlig risiko, har den været svær at tage.

Ude af ligningen

For epidemien er der stadig, og længslen efter et liv uden corona er stor.

- Men vi har snart vaccineret en million, herunder ældre og sårbare. Samtidig har vi kontrol med epidemien, siger Søren Brostrøm.

Med Astrazeneca ude af ligningen rykkes datoen for, hvornår alle over 50 år forventes vaccineret med ét stik, med to uger.

I stedet for uge 19 i maj vil det ske i uge 21. Andet stik forventes nu i sidste uge i juni.

Det tidspunkt er vigtigt for genåbningen, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) har erklæret sig enig med de blå partier i, at "når alle over 50 er vaccineret, så kan vi i princippet have et åbent Danmark".

Vaccineplanen kan dog blive ændret igen, fordi det er usikkert, hvornår den indtil videre fjerde godkendte vaccine - den fra Johnson & Johnson - kan tages i brug.

Den er af producenten sat på hold i hele EU, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har anbefalet et foreløbigt stop efter flere tilfælde af tilsyneladende samme type sjældne blodpropper, som er konstateret ved Astrazeneca.

Viser det sig, at den også må udgå, vil det primært få konsekvenser for raske mellem 16 og 49 år. I alt over tre millioner mennesker. De forventes med den nye kalender at være vaccineret i den første uge i august.

Men en yderligere udskydelse er ikke alvorligt, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign og levering ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

- Folk under 50 år bliver jo ikke voldsomt syge af corona. Lige nu er det vigtigste, at vi får vaccineret alle over 50 år.

- Ingen katastrofe

Hun peger desuden på, at Danmark ved at købe bredt ind af vacciner har forhåndssikret doser til 25 millioner borgere, altså næste fire gange så mange, som der bor i landet.

I det lys er det ingen katastrofe, at Astrazeneca er opgivet.

Og skulle det samme ske med John & Johnson, så er der fortsat vaccinen fra Moderna og ikke mindst Pfizer/BioNTech, siger Camilla Foged.

- Samtidig forventes vaccinen fra producenten CureVac at blive godkendt i slutningen af maj. Så jeg er optimistisk.

Det samme er sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han skriver på Twitter, at Danmark modtager 650.000 ekstra vacciner fra Pfizer/BioNTech i andet kvartal.

Ud af fire godkendte vacciner er to i brug

Astrazeneca-vaccinen er ude. Godt 140.000 har fået det første stik. De vil blive tilbudt at få stik nummer to med en anden vaccine.

Johnson & Johnson-vaccinen skal undersøges nærmere, før den eventuelt tages i brug. Danmark har sikret sig doser til 8,2 millioner personer. Gives som ét stik.

I øjeblikket er det muligt at blive vaccineret med:

Pfizer/BioNTech-vaccinen. Danmark har sikret sig doser til 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives i to stik.

Moderna: Danmark har sikret sig doser til 3 millioner personer. Vaccinen skal gives i to stik.

Vacciner, som kan være på vej:

CureVac. Har endnu ikke søgt om godkendelse i EU. Danmark har sikret sig doser til 4,5 millioner personer. Vaccinen skal gives i to stik.

Sanofi/GSK: Er i gang med et fase 2-studie - det næstsidste. Danmark har sikret sig doser til 1,9 millioner personer. Vaccinen kan muligvis gives enten i et eller to stik.

Novavax: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ser i øjeblikket på data fra afsluttende forsøgsstudie. Vaccinen skal gives i to stik.

- Helt afgørende for den vaccineudrulning, der sker i Danmark i disse uger og måneder, skriver han.

Astrazeneca skriver onsdag i en meddelelse, at selskabet respekterer den danske beslutning.

- Vi anerkender og respekterer Sundhedsstyrelsens beslutning i Danmark.

- Vi vil fortsætte med at samarbejde med lokale tilsyn og myndigheder for at kunne bidrage med data, så de har et godt beslutningsgrundlag, lyder det.

Selskabet tilføjer, at det er op til hvert enkelt land at beslutte, om det ønsker at bruge Astrazenecas coronavaccine.

Drømmer du om en ferietur til udlandet, skal du nu holde styr på de fire nye genåbningsfaser frem mod 26. juni, hvor EU-landene skal være klar med et fælles coronapas.
Fra 21. april vil Udenrigsministeriets rejsevejledning ikke længere konsekvent fraråde rejser til hele verden. Såfremt det lokale smittetal ikke er for højt, og der ikke er nogen særlige virusmutationer i området, vil et land få farven gul i rejsevejledningen, hvor det blot anbefales, at man er forsigtig. I første omgang vil der dog stadig være testkrav ved ind- og udrejse. Arkivfoto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Sommerferien står for døren: Det skal du vide om ny rejseaftale

Det er forår i Danmark, men det er stadig koldt, og det får sikkert mange danskere til at længes efter en tur til udlandet på sommerferie, hvor kølige drinks, magelige liggestole og lyseblåt vand venter.

Tirsdag aften kom drømmen om varmt strandsand under fødderne så et skridt nærmere, da regeringen med et flertal i Folketinget bag sig kunne præsentere en trinvis plan for, hvordan man vil lempe på restriktionerne for rejser ind og ud af Danmark.

Siden januar har verdenskortet i Udenrigsministeriets rejsevejledning været malet rødt, fordi man konsekvent har frarådet alle unødvendige rejser til samtlige lande i hele verden.

Når den første fase i den nye aftale træder i kraft 21. april, vil Udenrigsministeriet fremover vurdere risikoen ved at rejse til andre lande.

I de nye, ugentlige vurderinger vil landene få gul, orange eller rød farve afhængigt af lokale smittetal og risikoen for, at turister tager en mutation af coronavirusset med hjem i bagagen.

Har du drømme om at komme på ferie til udlandet i den kommende tid, kan det godt være, du skal skynde dig.

Allerede nu melder flere danske rejsebureauer, at efterspørgslen på pakkerejser er tårnhøj.

Restriktionerne for ind- og udrejse af Danmark lempes i fire faser med start 21. april. Fremover vil Udenrigsministeriets rejsevejledning tage højde for lokale smittetal og mutationer, der afgør, om et land er gult, orange eller rødt i vejledningen. I rejsebureauerne mærker de allerede efterspørgslen på sommerferie i udlandet.

Regeringen og samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige blev tirsdag aften enige om en aftale, der lemper på restriktionerne for rejseaktiviteter ind og ud af Danmark.

Lempelserne finder løbende sted i fire faser frem mod 26. juni, hvor det forventes, at der på tværs af EU-landene er implementeret et fælles coronapas.

Men hvad betyder aftalen? Hvornår kan vi rejse frit igen? Og hvor kan man egentlig rejse hen?

Det giver avisen dig overblik over her.

1 Hvad er op og ned i aftalen?

Siden januar har Udenrigsministeriets frarådet alle rejser til hele verden – symboliseret med en rød farve på det verdenskort, man kan se på ministeriets hjemmeside under ’Rejsevejledninger'.

Fra 21. april, hvor første fase af aftalen træder i kraft, vil alle lande ikke længere være malet røde på kortet.

Her går Udenrigsministeriet tilbage til hver uge at vurdere risikoen ved at rejse til et givent land, så hvert land nu får sin egen risikovurdering, hvor der tages højde for lokale smittetal og tilstedeværelsen af mulige virusmutationer helt ned på regionsniveau.

Et land vil være gult, hvis smittetallet, det såkaldte "incidensniveau", er under 20 nysmittede per 100.000 indbyggere per uge. Her lyder det i rejsevejledningen, at man skal være forsigtig, men der vil ikke være krav om isolation, hvis man kommer hjem fra et 'gult' land.

Der vil dog fortsat være testkrav før og efter indrejse fra et gult land.

Overskrider et land et incidensniveau på 30 nysmittede, vil det få farven orange, der betyder, at alle unødvendige rejser frarådes.

2 Hvornår kan man rejse uden restriktioner?

I fase to, der forventes at gælde fra 1. maj, kan færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra EU- og Schengenlande, der er gule eller orange på Udenrigsministeriets kort, rejse ind og ud af Danmark, uden at de behøver at blive testet eller gå i isolation efter indrejse til Danmark.

Personer, der til den tid ikke er færdigvaccinerede, vil skulle fremvise en negativ coronatest, der ikke er mere end 48 timer gammel, når de rejser ind i Danmark.

Fase tre ventes at træde i kraft 14. maj, når alle danskere over 50 år, der ønsket at blive vaccineret, har fået første stik.

Her hæves incidensgrænsen, der afgør om et land er gult eller orange i rejsevejledningen, fra 20-30 smittede per 100.000 indbyggere til 50-60 smittede, så det efter planen bliver muligt at rejse til endnu flere lande end tidligere.

Den fjerde fase i aftalen skal træde i kraft, når der er indført et fælles coronapas på tværs af EU-landene. Forventningen er ifølge aftalen, at det sker 26. juni.

Når EU's coronapas er indført, vil man kunne rejse ind og ud af gule lande i Europa uden krav om test eller isolation ved ind- og udrejse, såfremt man kan dokumentere, at man er vaccineret, har en negativ test eller formodes at være immun på grund af tidligere smitte.

3 Hvor kan man så rejse hen?

Indtil 21. april fraråder Udenrigsministeriet fortsat alle rejser til hele verden.

Allerede nu er det dog ikke umuligt at rejse ud i verden, hvis man er villig til at løbe risikoen.

Kommer man fra et højrisikoland, hvilket Danmark i øjeblikket er klassificeret som, skal man kunne fremvise en negativ PCR-test, der ikke er mere end 72 timer gammel, hvis man for eksempel rejser ind i Spanien.

Derudover skal man udfylde en formular med kontakt- og sundhedsoplysninger 48 timer før indrejse.

Vil du absolut til Frankrig, skal du også kunne fremvise en negativ test. Myndighederne i Frankrig anbefaler også, at rejsende selvisolerer sig i 7 dage efter indrejse.

Desuden gælder lokale restriktioner også for turister i Frankrig, så man må ikke bevæge sig længere væk end 10 kilometer fra sin bopæl.

Hvordan mulighederne for at rejse ud i verden ser ud, når rejsevejledningerne ændres 21. april, afhænger af lokale smittetal og tilstedeværelsen af virusmutationer, som man vil undgå at få ind i Danmark.

4 Hvad siger rejsebranchen?

I Rejseselskabet Spies er man glad for, at incidensgrænsen for de gule og orange zoner i udlandet efter planen hæves fra 20-30 smittede per 100.000 indbyggere til 50-60 smittede fra midten af maj.

Det fortæller administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, der allerede kan mærke, at danskerne er ferielystne.

- Vi kunne mærke det, da der i sidste uge begyndte at komme indikationer på en genåbningsplan for rejser, har vi haft det bedste bookingtal, siden coronaen brød ud, siger han til Ritzau.

Hos Bravo Tours har telefonerne været ’rødglødende’, så man onsdag inden middag allerede havde solgt 128 rejser på én time, fortæller administrerende direktør Peder Hornshøj til BT.

I Danmarks Rejsebureau Forening har man til gengæld ikke armene i vejret.

Foreningens administrerende direktør, Lars Thykier, anser ikke den hævede incidensgrænse som nogen garanti for, at danskerne kan komme på udlandsferie til maj.

- Det er ikke nogen gylden aftale. Vi ved endnu ikke, hvor mange regioner, der bliver hævet til gul, når vi rammer midten af maj, siger han til Ritzau.

5 Hvad siger partierne?

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder aftalen 'et vigtigt skridt' mod gradvist og sikkert at kunne lade danskerne rejse på ferie igen.

- Samtidig er det afgørende, at vi går forsigtigt og fornuftigt frem. Danmark står et godt sted. Vi må ikke risikere et tilbageslag nu. Derfor må vi tage højde for, at smitten stiger flere steder i Europa og risikoen for nye mutationer, udtaler han i en pressemeddelelse.

For regeringens støtteparti SF har det været vigtigt, at indrejserestriktionerne lempes på en klog måde.

-Mange lande er lige nu inde i hårde nedlukninger, og vi ved, at de nye mutationer kommer ved indrejse fra andre lande. Derfor er vi nødt til at tænke os om, inden vi bare giver los, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

I Venstre er man glad for, at kravene for incidenstallene hæves markant, hvilket giver bedre mulighed for ind- og udrejse af Danmark.

- Vi åbner markant i forhold til både at rejse på ferie, men også at få turister ind i landet. Og vi åbner for, at man kan rejse hurtigere og lettere på ferie, hvis man er vaccineret, siger partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Ritzau.

Kilder: Udenrigsministeriet, Ritzau, BT

Med en byretsdom på seks års fængsel er Bent A. Nielsen i superligaen, når det kommer til sager om økonomisk kriminalitet.

Bent A. Nielsen blev dækkonge og har levet et formuende liv. Nu risikerer han en tilværelse bag tremmer. Han kræves seks år i fængsel for bedrageri og mandatsvig til i alt en halv milliard kroner. Arkivfoto: Preben Madsen

En af de største sager om økonomisk kriminalitet nærmer sig afslutning: Dækkongens fald - eller genrejsning

De fleste, husker givetvis Hjulcentrets muntre tv-reklame fra begyndelsen af 90'erne: "Her er en mand. Han er glad. Han har lige købt fire Viborg Dæk ...," lød det.

Bag den reklame gemmer sig historien om dækkongen Bent Asbjørn Nielsen, som opbyggede et givtigt forretningsimperium inden for dækbranchen.

Da han i 2002 afhændede det til Michelin, indkasserede han 2,2 milliarder kroner. Men dermed sluttede han ikke.
Han etablerede et nyt forretningsimperium med genanvendelse af gamle dæk.

Bagmandspolitiet mener, han pustede forretningens værdier ulovligt op og brugte løs af penge, der ikke var hans.

I byretten blev han idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig i en af de største danske sager om økonomisk kriminalitet.

Han afviste alle anklager og ankede dommen til frifindelse. Vestre Landsret afsiger dom 15. april.

En 78-årig mand risikerer mange års fængsel for økonomisk kriminalitet i sværvægtsklassen. Han mener, at han udelukkende er blevet tiltalt på grund af inkompetence hos bagmandspolitiet og anklagemyndigheden. Dommens dag nærmer sig i Vestre Landsret.

Landsretssag: Risikoen består af mange års fængsel, chancen består af fortsat frihed. Vestre Landsret bestemmer.

Her kører en ankesag  mod den 78-årige dækkonge Bent A. Nielsen, der er tiltalt for bedrageri for 420 millioner kroner og mandatsvig for 73 millioner kroner. Torsdag 15. april falder dommen.

Bent A. Nielsen er blevet stenrig på først produktion og salg af dæk, siden på genanvendelse af gamle dæk i virksomheden Genan. Det er i forbindelse med Genanvirksomheden, han ifølge anklagen har begået økonomiske kriminalitet af "særlig grov beskaffenhed."

I byretten blev han 4. april 2019 idømt seks år i fængsel. Hans 56-årige revisor Bjarne Nielsen fik tre års fængsel for medvirken.

Begge ankede dommene til frifindelse. Det er denne ankesag, der nu nærmer sig sin afgørelse.

Økonomisk dækspin

I byretten lod Bent A. Nielsen fnysende af foragt forstå, at anklagemyndigheden og bagmandspolitiet ikke har begreb skabt om forretningsdrift og virksomhedsøkonomi og love og regler i den sammenhæng.

Han ruttede ikke ligefrem med decideret venlighed overfor anklageren. Da han på et tidspunkt blev spurgt til en overførsel af 2,95 millioner kroner til sin private konto, hvorfra de 22 millioner kroner blev ført videre som tilskud til sønnens huskøb i Risskov i Aarhus, svarede han:

- Det er vist meget almindeligt. Det gør alle familier, der har 25 millioner kroner.

De store svindelsager

Genanstifteren Bent A. Nielsen, der får sin ankesag afgjort i Vestre Landsret 15. april, er med sin byretsdom på seks års fængsel i superligaen over domme for økonomisk kriminalitet. Han er tiltalt for bedrageri for 420 millioner kroner og mandatsvig for 73 milioner kroner. Her følger et udpluk af de store sager i nyere tid:

I 2020 idømte Landsretten Hesalight-stifter Lars Nørholt syv års fængsel for grov økonomisk kriminalitet.

Erhvervsmanden Stein Bagger fik i 2009 en dom på syv års fængsel, da han tilstod svindel for over 800 millioner kroner i IT Factory.

I 2004 blev fem personer dømt for at have tømt 214 selskaber for 320 millioner kroner. Den tidligere advokat Poul Fischer, advokat Henrik Vinten og den tidligere direktør i Amager Vekselererfirma Jens Ehlert Lassen fik hver syv års fængsel. Revisor Frank P. Frederiksen blev idømt seks års fængsel, mens den tidligere toldembedsmand Orla Rasmussen fik fængsel i fem år og seks måneder.

Den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen Britta Nielsen blev i 2020 idømt fængsel i seks år og seks måneder for groft bedrageri for cirka 117 millioner kroner.

Ejendomsinvestoren Steen Gude fik i 2014 seks års ubetinget fængsel for økonomisk kriminalitet.

Ejendomsmægleren Bjørn Stiedl fik i 2009 seks års fængsel for at have tømt selskaber med en samlet skattegæld på omkring 330 millioner kroner.

Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen fik i Østre Landsret en dom på seks års fængsel i 2008. Han blev dømt for bedrageri over for en familiefond på 210 millioner kroner.

I 2002 fik Kurt Thorsen og Rasmus Trads henholdsvis seks og fire år bag tremmer. Sagen var kendt som PFA-sagen, hvor de to stod bag falske dokumenter for 3,6 milliarder kroner.

Ifølge anklagen har Bent A. Nielsen beriget sig selv på andres bekostning. De store tabere er udover Genanvirksomheden flere banker og et stor revisionsfirma samt de tusinder af sygeplejersker, sosuer og andre ansatte i social- og sundhedssektoren, som gennem arbejdslivet har sat deres pensionsopsparing i PKA, der havde investeret sig til medejerskab af Genan.

Torsdag morgen var chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad, Lars Norup, i Radio4 for at tale om sagen. Det interview kan du høre herunder:

Alt i alt handler det om et økonomisk dækspin i den helt store skala:

Bladmand

Bent A. Nielsen er typografuddannet og havde som sådan en fortid på Holstebro Dagblad, da han som 28-årig fik et job som forretningsfører på Viborg Stifts Folkeblad.

I en alder af 33 år skiftede han til dækbranchen, da han giftede sig med datteren af Viborg Slidbanefabriks ejer. Her blev han medejer og direktør. Han skabte her en forretningssucces, der udviklede sig til Hjulcenteret og Viborggruppen.

Han etablerede over 500 dækcentre i alt i  Danmark og Tyskland.

Milliardær

Dét gjorde ham til milliardær, for i 2002 kom Michelinmanden susende forbi med en kæmpecheck. Michelin købte Bent A. Nielsens dækcentre for 2,2 milliarder kroner.

På det tidspunkt var han 59 år, men så det ikke som et punktum for hverken arbejde eller indtjening. Han øjnede stadig en masse penge, der bare lå og ventede på at blive samlet op fra dækrillerne.

Bildæk

Bent A. Nielsen så fidusen i at omdanne gamle dæk til et gummigranulat til brug i mange sammenhænge, idrætsbaner for eksempel.

Han drev firmaet Genan med hovedsæde i Viborg og oprettede Genan Gruppen GmbH i Tyskland, hvor det er blevet til  fire produktionsanlæg. Desuden har han opført verdens største af slagsen i Houston, USA.

Bent A. Nielsens ejerskab blev registreret i hans privat selskab BAN International.

I 2007 investerede den danske pensionskasse PKA sig ind som medejer af Genan Gruppen.

Bedrageri

Bent A. Nielsens private selskab forvaltede og investerede store summer på vegne af Genan og fik råderet over 420 millioner kroner, som Genan Gruppen havde til gode hos ham.

Det blev centralt, da han i 2010 ville opføre verdens største dækgenanvendelsesfabrik i Houston. Det krævede et lån på 1,23 milliarder kroner.

Et konsortium af flere banker stillede sig positive på én betingelse: Genans udestående på 420 millioner kroner med Bent A. Nielsens private selskab BAN International skulle ud af verden.

Af vidneforklaringer i byretten fremgik det, at i bankverdenen betød dette helt umisforståeligt, at pengene skulle betales tilbage.

Bent A. Nielsen så anderledes på det. Han overførte beløbet til Genan Business & Development, et selskab i Viborg, Genan Busines & Development, som udvikler og opfører fabrikkerne i udlandet. Dermed efterkom han kravet om, mener han, at Genangruppen, der driver disse fabrikker, intet udestående måtte have med BAN International.

Dette arrangement gik ikke op for bankerne, for de sad med en revisorerklæring fra Bjarne Nielsen. Han var partner og medejer af revisionsfirmaet Deloitte, og han bekræftede skriftligt, at udeståendet på 420 millioner kroner var væk.

Men Genangruppen havde ikke fået pengene tilbage. Der var bare skiftet kreditor, men det trick gælder ikke, mener anklagemyndigheden.

Mandatsvig

Bent A. Nielsen er også anklaget for - og blev i byretten dømt for - uretmæssigt at have taget  73 millioner Genankroner til sig og beriget sig og sine med dem. Det er det, der kaldes mandatsvig.

Af anklageskriftet fremgår, at nogle af pengene er delt ud til børnene. Et beløb er brugt på en ejerlejlighed i København. Desuden er nogle af pengene brugt på at renovere et sommerhus i Skagen.

Bent A. Nielsen bekræfter at have overført de 73 millioner kroner til sin egen konto. Det er ikke spor ulovligt ifølge tysk lovgivning, har han fremført.

Jeg var ude at drikke pengene op.

Bent A. Nielsen, da han blev bedt om at forklare, hvad en overførsel på næsten tre millioner kroner skulle bruges til

Hans private pengeforhold behøver han i øvrigt ikke gøre rede for, lod han forstå, da han blev spurgt på et af retsmøderne.

Da anklageren spurgte ham, hvad en bestemt overførsel på 2,95 millioner kroner skulle bruges til, sparede Bent A. Nielsen ikke på sarkasmen:

- Jeg var ude og drikke pengene op, lød hans svar ifølge Jyllands Postens retsreportage.

Modangreb

Netop Jyllands-Posten var den første avis til allerede fra 2014 at afdække Genans økonomiske forhold.

Sideløbende fortalte en intern whistleblower i revisionsfirmaet Deloitte om økonomiske uregelmæssigheder og kreativ bogføring i Genan.

Bent A. Nielsen reagerede i 2018 ved tre gange at indrykke helsides annoncer i Jyllands-Posten, hvor han kritiserede avisen sønder og sammen. Så usædvanligt var dette skridt, at bladets chefredaktør Jacob Nybroe i de journalistiske spalter valgte at gå i rette med annoncernes indhold.

Efter annonceaktionen i Jyllands-Posten udgav Bent A. Nielsen for egen regning en husstandsomdelt 20-siders avis i Viborg. "Den sande historie om Genan," hed den og var et modangreb på bagmandspolitiet, anklagemyndigheden, Jyllands-Posten, PKA og Deloitte, som han alle betegnede som "nyttige idioter."

Tabere

Når han regnede PKA og Deloitte med til samlingen af idioter, skyldes det deres  helt centrale  roller i forløbet.

Med en investering i 2007 blev PKA medejer af Genan. Da den vakkelvorne økonomi viste sig i 2014, valgte selskabet at redde stumperne ved at indskyde endnu flere penge og købte til sidst Bent A. Nielsen helt ud.

Hele det økonomiske morads kom til at påføre PKA et tab på en milliard kroner - som ret beset tilhørte sygeplejerskerne og andre ansatte inden for det sundhedsmæssige og sociale område.

Efter en intern undersøgelse i Deloitte blev Bjarne Nielsen hældt på porten, og på eget initiativ sendte revisionsfirmaet en erstatning på en halv milliard kroner til PKA.

Finale

Bent A. Nielsen afviser til det sidste, at han har gjort noget, han ikke må. Det samme gør hans revisor Bjarne Nielsen. Landsretssagen har ikke flyttet dem.

Da selve retsbehandlingen af sagen sluttede med tre dages procedure sidst i marts, supplerede statsanklager Martin Stassen sine mundtlige afsluttende bemærkninger med noget, der minder om en bogudgivelse, der ikke stod  meget tilbage for Bent A. Nielsens husstandsomdelte avis: Han fremlagde en skriftlig udgave af sin procedure på 200 tætskrevne A4-sider.

Landsretten har heller ikke flyttet Stassen: Han kræver seks års fængsel til Bent A. Nielsen, som også byretten idømte ham. Revisoren derimod, han skal have mindre staf end Bent A. Nielsen, men flere end de tre års fængsel han fik i byretten, lød strafkravet fra anklageren.

Bent A. Nielsen har jævnligt rystet på hovedet undervejs i retsforløbet. Torsdag 15. april gælder hverken anklager, forsvarstaler eller hovedrysten. Da gælder kun dommerens ord. De kan skifte en formuende tilværelse ud med et liv i fængsel. Eller sikre en 78-årig mand fortsat frihed til at sparke alt det dæk, han vil.

Det vækker alt fra glæde til undren, at et bredt politisk flertal har valgt side: En millionpulje, der skal fremme de nyeste kostråd, beskæftiger sig kun med økologiske madvarer.

Danmark fik i starten af året nye kostråd, som også skal tage hensyn til klimaet. En ny pulje af midler skal fremme rådene, men de går kun til økologiske fødevarer. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Økopenge skal fremme de nye kostråd: Godt eller skidt?

En længe ventet klimapakke skal snart tage dansk landbrug under behandling, så det kan blive grønnere.

Nu understreger statsminister Mette Frederiksen, at hverken kødproduktion eller visse produktionsformer er udelukket fra klimadebatten.

Alligevel er penge, som skal sikre danskerne grønnere måltider, udelukkende målrettet økologien.

Avisen Danmark løfter grydelåget og kigger på argumenter for og imod at satse på økologi som en grøn motor.

En ny pulje på 25 millioner skal være med til at fremme de nye kostråd. De nye midler er imidlertid kun afsat til økologiske fødevarer. Det giver mening på bæredygtighedsfronten, siger flere eksperter. Men økologien er ikke ernæringsmæssigt bedre, og landbruget forstår ikke udelukkelsen af de konventionelle muligheder.

Kost og klima: I starten af året kunne regeringen præsentere nye nationale kostråd , som nu ikke kun tager hensyn til folkesundheden, men som også rummer, hvad der er bedst for klimaet. Det luner godt i kampen for en grøn verden, hvor madvaner og landbrugsproduktion har en hovedrolle.

Rådene har imidlertid flagret lidt ved, at de kun er anbefalinger. Men onsdag meddelte fødevareminister Rasmus Prehn (S), at en bred aftale har sikret 20 millioner kroner til at gøre danskernes madvaner grønnere.

Midlerne kommer fra aftalen om erstatning til minkavlerne, hvor der blev fremsat krav om, at 25 millioner kroner skulle gå til en styrkelse af økologi og skovrejsning. De 20 millioner fordeler sig derfor som tilskud til henholdsvis en grøn og økologisk omstilling af de professionelle køkkener, en videreudvikling af Det Økologiske Spisemærke og til økologiske, plantebaserede projekter.

Derfor stiller vi spørgsmålet

I årevis har fagfæller diskuteret fordele og ulemper ved økologisk og konventionel fødevareproduktion. Der er mange nuancer, alt efter hvad man lægger vægt på.

Dykker man ned i DTU Fødevareinstituttets rapport, der fungerer som faglig anbefaling bag de nye kostråd, så er fordelene ved økologien, at økologiske forbrugere spiser mere grønt og mindre mængder kød. De kan på den måde indirekte være med til at sænke klimaaftrykket for den samlede kost. Det samme har vist sig gældende ved de professionelle køkkener, mens der også skulle være mindre madspild ved et højere forbrug af økologiske fødevarer.

Omvendt viser studier, at udledningen af drivhusgasser er i samme størrelsesorden, uanset om du tygger på konventionelle eller økologiske fødevarer. Til gengæld har arealbehovet for at dyrke økologiske fødevarer vist sig at være 40 procent højere end hos konventionelle fødevarer. Og det er selv om, at den økologiske kost indeholder mindre kød.

Danmark har en historisk tradition for at fremme økologi, men arealet udgør stadig kun godt en tiendedel af det samlede landbrugsareal, mens de økologiske varer kun fylder godt 12 procent i danskernes indkøbskurve. Samtidig kan diskussionen om økologi som svaret på alt være ret betændt blandt landmænd og fagfæller.

Så når de nye kostråd skal favne både sundhed, bæredygtighed og klima, og hele landbrugserhvervet står overfor en grøn overhaling: Er det så godt eller skidt, at de nye midler kun gives til økologisk fødevareproduktion?

Avisen Danmark har spurgt fire forskellige eksperter, som her giver argumenter for og imod det øremærkede tilskud.

1 Økologi er ikke sundere kost

Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet:

- Ud fra et strikt ernæringsmæssigt synspunkt er der ikke stor forskel på økologiske og konventionelle fødevarer. Ernæringsværdierne er stort set de samme. Men taler vi økologi i forhold til klima og biodiversitet, så er der nogle steder, hvor økologien kan give noget til miljøet, som det konventionelle landbrug ikke nødvendigvis kan.

- Omvendt er økologien mindre areal-effektiv end det konventionelle. Det er ud fra et klimasynspunkt mindre godt, men dette kan ikke stå alene, da der samtidig bruges mindre handelsgødning (hvis produktionen er forbundet med udledning af drivhusgasser, red.). Så økologi går ikke i modspil med kostrådenes formål, men det er en politisk beslutning af satse på den.

2 Helt oplagt at satse på økologi

John Thøgersen, professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet:

- Kostrådene skal fremme bæredygtighed, og der er det helt rigtigt at satse på plantebaserede fødevarer og mindre kød. Men i forhold til klimaet, betyder det mindre, om det er økologisk eller konventionelt dyrket. Økologien har dog fordele i forhold til biodiversitet, vandmiljøet og dyrevelfærd.

- I forhold til klimaet bør der først og fremmest sættes fokus på en omlægning til plantebaseret og på madspild. Det vil være vildledende at sætte fokus på konventionelle fødevarer som klimavenlige, for de har generelt ingen klimafordele i forhold til økologien.

3 En skævvridning af erhvervet

Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer:

- Vi er glade for, at man politisk fremmer udviklingen af danske fødevarer, herunder den plantebaserede dagsorden, og at det sker via hensyntagen til produktudvikling og markedet, som skal trække udviklingen.

- Økologiske landmænd og fødevarevirksomheder har haft et grønnere fokus tidligere end de konventionelle, men det er en skævvridning udelukkende at prioritere penge til økologiske tiltag. For hvis det skal blive til noget, så skal alle gode kræfter med.

- Der er klimapotentiale i begge grenes produktion af plantebaserede fødevarer. Så når partierne er ambitiøse på den plantebaserede dagsorden af klimagrunde, så giver det ikke mening at fokusere så ensidigt på økologi, at man dermed fravælger op mod 90 procent af dansk landbrug.

4 Gode erfaringer med økologi

Claus Egeris, sekretariatschef i Rådet for sund mad. Rådet samarbejder med 14 forskellige organisationer om at fremme sund og klimavenlig mad baseret på De officielle Kostråd i professionelle køkkener i Danmark:

- Vi synes, det er et godt sted at sætte ind, og vi håber det vil give mange professionelle køkkener mulighed for at omstille til sund og bæredygtig mad og måltider.

- Erfaringerne med omlægning til økologi viser, at de professionelle køkkener kan spille en betydende rolle i en omstilling til mere sunde og klimavenlige måltider. Omlægningen har betydet mindre madspild,  mindre kød og mere grønt på menuen. Der er således allerede mange gode erfaringer i forhold til at arbejde med specifikke agendaer og fokusområder i professionelle køkkener.