Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Centerleder i Hvidovre C, Christian Schreiber, byder velkommen på dagen hvor alle landets indkøbscentre, stormagasiner og arkader under 15.000 kvadratmeter kunne åbne igen. Spørgsmålet er, hvilken relevans storcentrene har, nu hvor den meste handel foregår på nettet? Foto: Emil Jørgensen

Vaccinekaos på storcentrenes store dag

Centrene åbnede tirsdag morgen, men den store nyhed blev den kaotiske håndbremsevending for Johnson & Johnson-vaccinen, der er sat på pause i USA og Europa – dagen før at de første sendinger skulle ankomme til Danmark.

Virologer og andre eksperter holder vejret, efter at indkøbscentre, stormagasiner og arkader på op til 15.000 kvadratmeter rullede de røde løbere ud og åbnede dørene tirsdag morgen.

Centrene har været lukket siden før jul, meget længere end butikkerne på gågaderne. For hvordan er det lige, at vi opfører os, når vi tager i centret?

Jo, her handler det ikke bare om at købe en skjorte eller få pakket en termokande ind i gavepapir. Lige siden Rødovre Centrum, Danmarks første storcenter, åbnede for over 50 år siden, har centrene mere været et udflugtsmål end et sted, som man hastede igennem for at gøre sine indkøb.

Hele familien er med. Man cruiser rundt. Lokkes af tøjstativer med store, gule skilte over. Nogle bliver parkeret på en bænk, imens andre vender retur med fyldte poser. Måske spiser man centerplatte eller bare en pizzaslice, inden der hygges i legeområdet.

At vi gør langt mere end blot hurtigt at handle, er i hvert fald begrundelsen for, at storcentrene har været udsat for den hårde nedlukning siden før jul. Smitterisikoen er langt større end på de åbne strøggader.

Men smittetallene er lave nu. Tirsdag kom der endda et opløftende kontakttal, det ligger på 1,0. Smitten udvikler sig stabilt. Derfor er det nu tilladt - forsigtigt - at tage på shoppingtur i centrene.

Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen tog på jagt efter butikscentrenes sjæl i en tid, hvor vi bare kunne købe varerne på nettet.

Men tilbage til virologerne, der holder vejret. Tirsdag blev Johnson & Johnson-vaccinen sat på pause, først i USA og siden i Europa, efter at man har fundet seks sjældne tilfælde af blodpropper blandt de knap syv millioner, der har fået vaccinen i USA.

Men det stopper ikke der. Genåbningen af Danmark er som sagt i gang, men samtidig ruller nye varianter af coronavirus ind i landet. Vi har alle hørt om den supersmitsomme britiske coronavariant, men nu er den kommet i en ny version, der får alarmklokkerne til at ringe.

I Danmark er der indtil videre registreret fem tilfælde. Det er også en af dagens vigtigste historier.

Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Vi har købt millioner af doser, og de virker fra det første stik. Der er meget godt at sige om Johnson & Johnson-vaccinen, men nu har den amerikanske lægemiddelstyrelse sat den på pause.
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, kalder den amerikanske beslutning om at sætte Johnson & Johnson-vaccinen på pause for "meget forsigtig". Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ekspert om muligt stop for Danmarks mest indkøbte vaccine: - Som at save det ene ben af spisebordet

Der er kommet grus i maskineriet hos en af de vacciner, som de danske sundhedsmyndigheder i den grad har sat sin lid til under coronapandemien. Danmarks mest indkøbte vaccine fra selskabet Johnson & Johnson er blevet sat på pause i USA, efter seks kvinder i alderen fra 18 år til 48 år er alle blevet ramt af en sjælden type blodprop inden for godt to uger efter deres vaccination. En af de seks kvinder er død, mens en anden er i kritisk tilstand. Vaccineproducenten har derfor udskudt sin udrulning af vacciner i Europa, og den danske sundhedsstyrelsen forventer at komme med en udmelding denne uge. En sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanlige sygdomsforløb er ikke bekræftet. Det er dog samme mulige sammenhæng, der har fået flere lande til at ændre brugen eller helt suspendere brugen af AstraZeneca-vaccinen. Heriblandt Danmark. Vælger Danmark at følge i fodsporerne af amerikanerne og sætte vaccinen fra Johnson & Johnson på pause, vil det betyde ugers forsinkelser i vaccinationskalenderen. Det forudser virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet. - Måske er der tale om tre-fire ugers forsinkelse. Men det er et meget løst bud. - Hvis begge vacciner ryger ud, så er det som at save det ene ben af spisebordet. Og så begynder vores samlede plan at halte noget, siger han. Han tror dog fortsat, at den sidste dansker i så fald vil kunne blive tilbudt en vaccine i løbet af sommeren.

Virusekspert Allan Randrup Thomsen forventer tre-fire ugers forsinkelse i den danske vaccinationskalender, hvis Johnson & Johnson og Astrazeneca-vaccinerne kommer ud af spil i Danmark. I USA har man netop besluttet at sætte førstnævnte vaccine på pause, og i Danmark forventer Sundhedsstyrelsen at komme med en udmelding senere på ugen, men selskabet bag har allerede besluttet at udskyde udrulningen af vaccinerne i Europa.

Corona: Danmarks mest indkøbte vaccine møder nu modstand i USA og kan også medføre markante ændringer i den danske vaccinationsplan. Følger vi trop og indfører længere eller måske permanent stop for brug af vaccinen, vil det nemlig kunne betyde flere ugers forsinkelser i den danske vaccinationsplan, forudser professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse anbefaler at sætte coronavaccinen fra Johnson & Johnson på pause efter sjældne blodproptilfælde hos seks vaccinerede. Det skriver styrelsen, FDA, i et tweet tirsdag eftermiddag dansk tid.

Den danske sundhedsstyrelse oplyser, at beslutningen gør indtryk, og der forventes at komme en udmelding om vaccinen i denne uge. Danmark skulle egentlig onsdag modtage den første sending af vaccinen, der også er kendt under navnet Janssen, men selskabet bag oplyste tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at udrulningen af vaccinerne i Europa er udskudt på grund af bekymringer om bivirkninger.

- Det er meget vigtigt for os, at vi får afdækket dokumentationsgrundlaget for alle vacciner, vi bruger imod covid-19, også Janssen-vaccinen.

- Det skal vi gøre, før vi fastlægger ibrugtagning i Danmark, for eksempel om vi har brug for yderligere dokumentation og videnskabelige undersøgelser, om der skal være særlige forholdsregler ved ibrugtagning, om den skal bruges til bestemte målgrupper, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Mistanke om blodpropper

Unavngivne embedsmænd siger til The New York Times, at det er planen, at man i USA suspenderer brugen ud fra et forsigtighedsprincip. Seks kvinder i alderen 18 år til 48 år er alle blevet ramt af en sjælden type blodprop inden for godt to uger efter deres vaccination. En af de seks kvinder er død, mens en anden er i kritisk tilstand.


Hvis begge vacciner ryger ud, så er det som at save det ene ben af spisebordet. Og så begynder vores samlede plan at halte noget.

Allan Randrup Thomsen, virolog, Københavns Universitet


En sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanlige sygdomsforløb er ikke bekræftet. Det er dog samme mulige sammenhæng, der har fået flere lande til at ændre brugen eller helt suspendere brugen af Astrazeneca-vaccinen. Heriblandt Danmark.

Danmark har lagt billet ind på 8,2 millioner doser af vaccinen fra Johnson&Johnson, og den udgør derfor en tredjedel af de 25 millioner vacciner, vi har bestilt. I modsætning til de andre vacciner kræver vaccinen fra Johnson&Johnson kun et enkelt stik.

Derfor sætter USA Johnson & Johnson-vaccine på pause

  1. Modsat de tre første vacciner, der er godkendt i EU, som kræver to stik, kan man med Johnson & Johnsons vaccine nøjes med et stik. Indtil videre har 6,8 millioner fået et stik med vaccinen i USA. Der er fundet seks tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede. Det er kvinder i aldersgruppen til 18 til 48 år. En af dem er død.
  2. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) undersøger i øjeblikket sagen om blodpropper - herunder om det skal have betydning for udrulningen i Danmark.
  3. Danmark har via EU lagt billet ind på at kunne købe vacciner til 8,2 millioner personer fra Johnson & Johnson. Vaccinen udgør dermed omkring en tredjedel af Danmarks samlede vaccinebestilling.
  4. Vaccinen er lavet med samme teknologi, som Johnson & Johnson har brugt til en vaccine mod ebola og også bruger i vacciner, der er ved at blive udviklet mod zikavirus, luftvejsvirusset rsv og hiv.
  5. Vaccinen skal som udgangspunkt opbevares ved minus 20 grader, men kan ifølge Johnson & Johnson opbevares op til tre måneder ved en temperatur på 2 til 8 grader, hvilket passer til et køleskab.
  6. Vaccinen har påvist en effekt på 66 procent i at forhindre et moderat eller alvorligt forløb med coronavirus. Det er påvist i stort forsøgsstudie med knap 44.000 deltagere.
  7. Ingen af personerne i studiet, som trods vaccinen blev syge, endte på hospitalet eller afgik ved døden.

Vælger vi at følge trop og sætte vaccinen på pause, vil det medføre forsinkelser i vores vaccinationsprogram, fortæller en af landets førende viruseksperter.

- Det afhænger selvfølgelig af, hvor længe man vil sætte den på pause, men da det er en stor del af det, vi har indkøbt, vil det med stor sandsynlighed forsinke vores udrulning. Men hvor meget eller hvor lang tid, tør jeg ikke spå om, siger Allan Randrup Thomsen, der er virolog ved Københavns Universitet og en del af regeringens corona-ekspertgruppe.

Forudser ugers forsinkelse

Bliver de to vacciner taget ud af spillet, er der nemlig rigtig mange faktorer, der spiller ind på, hvor store konsekvenser, det får for udsigten til, hvornår den sidste dansker kan forvente at blive tilbudt en vaccine.

Det afhænger blandt andet af, om andre producenter kan opskalere produktionen, og om man vil skulle i kamp mod andre lande om flere vacciner, hvis der er flere lander, der beslutter at sige stop for vaccinerne.

- Måske er der tale om tre-fire ugers forsinkelse. Men det er et meget løst bud, siger Allan Randrup Thomsen om udsigten til et varigt stop for brugen af de to vacciner.

- Hvis begge vacciner ryger ud, så er det som at save det ene ben af spisebordet. Og så begynder vores samlede plan at halte noget, siger han.

Tror fortsat på vaccine-sommer

Vaccinerne fra Astrazeneca og Johnson & Johnson er baseret på samme teknologi. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er lige så stor risiko for blodpropper ved begge vacciner, fortæller Allan Randrup Thomsen.

- Det er ikke de samme grundelementer, der indgår, så selvom de kan give samme karakter af bivirkninger, så er det ikke sikkert, at hyppigheden af bivirkningerne er lige så stor. Og på et eller andet tidspunkt må man sige, at bivirkningerne er på et givent niveau, hvor vi må leve med dem. Og er vi eksempelvis nede på én ud af en million, er det noget, vi bør kunne leve med, siger Allan Randrup Thomsen.

Hvis vi sætter de to vacciner på pause, vil den sidste dansker så kunne få tilbudt vaccinen i løbet af sommeren?

- Ja, det håber jeg, vi kan. De har været gode til at opskalere produktionen på andre vacciner og ud fra kommercielle interesser vil andre producenter også have en interesse i at få solgt så meget af deres vaccine som muligt.

- Vi har på forhånd købt vacciner til mere end to gange Danmarks befolkning, så selvom vi tager stor del ud, så burde vi kunne klare det. Men det bliver ikke uden problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

Statsminister Mette Frederiksen ville på et pressemøde tirsdag ikke gætte på konsekvenserne.

- Vi ved ikke endnu, hvad det betyder for den danske vaccineudrulning. Vi skal være sikre på, at risici ved vaccinerne står mål med udbyttet af vaccinerne. Det må vi overlade til de danske og europæiske sundhedsmyndigheder at vurdere.

Lederne af Folketingets partier og partiernes sundhedsordførere skal onsdag klokken 11.30 drøfte situationen med coronavaccine med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det skriver tv2.dk, som henviser til en mødeindkaldelse, TV2 er i besiddelse af.

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
En ny version af den britiske coronavariant er kommet til Danmark, og den ser ud til at være modstandsdygtig over for de vacciner, der lige nu sprøjtes ind i vores overarme.
Vaccinerne vil fortsat virke mod den nye udgave af den britiske coronavariant, men Staten Serum Instituts laboratoriechef, Anders Fomsgaard, er mere nervøs for de mutationer, der kan vente i fremtiden, når virus vil forsøge at undslippe vaccinerne. Samtidig raser epidemien flere steder i verden, og jo flere, der smittes, jo flere muligheder er der for udvikling af nye problematiske mutationer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

SSI holder særligt øje med ny coronavariant: - Perspektiverne er bekymrende

Vi har allerede hørt om den brasilianske, den sydafrikanske og den britiske coronavariant. Men nu er der en ny spiller på banen, som frygtes at kombinere det værste fra dem allesammen. I Danmark er der nu konstateret fem tilfælde af en ny version af den supersmitsomme britiske coronavariant. En udgave, der nu har tilegnet sig den samme mutation, som har fået alarmklokkerne til at ringe over for den sydafrikanske og brasilianske variant, og som i en vis grad gør virus modstandsdygtig over for antistoffer og vacciner. - Det er ikke så godt, at den engelske variant har raget den mutation til sig. For den er knaldgod til at sprede sig, og er den pludselig til en vis grad antistofresistent, så er den pludselig et problem, siger virolog og laboratoriecehef i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard. Han fortæller, at vaccinerne nok skal virke mod den nye variant, og at de smittede er isoleret. Derfor er den nye variant i sig selv endnu ikke voldsomt bekymrende, fortæller han. Alligevel har Statens Serum Institut allerede indlemmet den nye britiske variant på listen over i alt fire coronavarianter, som man er særligt bekymret for, og som der derfor holdes et ekstra vågent øje med. Den nye variant vil sandsynligvis ikke spænde ben for muligheden for et restriktionsfrit samfund, når den sidste dansker er tilbudt en vaccine. Men den kan være en forsmag på, at problematiske virusvarianter kan videreudvikle sig og måske i sidste ende volde så store problemer, at der skal udvikles en ny generation af coronavaccinerne og forlænge kampen mod coronavirus.

Statens Serum Institut har rettet opmærksomheden på en ny udvikling i den britiske variant, der i en vis grad kan gøre den modstandsdygtig over for vacciner. Det er bekymrende, lyder det fra chefvirolog, der dog fortsat føler sig overbevist om, at vaccinerne snart vil få os tilbage til en restriktionsfri hverdag. Men spørgsmålet er, hvad der venter os i fremtiden.

Corona: En ny coronavariant vækker bekymring hos Statens Serum Institut. Vi har allerede hørt om den brasilianske, den sydafrikanske og den britiske variant. Men nu er der en ny spiller på banen, som frygtes at kombinere det værste fra de tre: En supersmitsom variant, der tilmed i et vist omfang kan undvige vaccinerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skrev søndag på Twitter, at der var påvist fire nye tilfælde af den supersmitsomme britiske variant kombineret med en E484K-mutation, der kan gøre virus modstandsdygtig over for antistoffer og vacciner.

På bekymringsliste

Den nye variant blev første gang konstateret i Danmark i starten af april, og der er nu fundet i alt fem tilfælde. Men trods de indtil videre få tilfælde er den nye variant allerede nu strøget ind på listen over de fire problematiske coronavarianter, som Statens Serum Institut er særligt bekymret for og derfor holder særligt øje med.

De øvrige varianter er den sydafrikanske, den brasilianske og den britiske variant, der også er kendt som B117.


Hvad bliver det næste? Kan den lave endnu værre mutation og udvikle mutationer med hinanden? Perspektiverne er bekymrende.

Anders Fomsgaard, virolog og laboratoriechef, Statens Serum Institut


Det fortæller virolog og laboratoriechef på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard til Avisen Danmark.

- Det er ikke så godt, at den engelske variant har raget den mutation til sig. For den er knaldgod til at sprede sig, og er den pludselig til en vis grad antistofresistent, så er den pludselig et problem, siger han.

Vacciner forventes at virke

Det er velkendt for videnskaben, at virus muterer og dermed ændrer sin virkning på mennesker og nogle gange bliver farligere. Oftest er mutationerne ligegyldige, men en sjælden gang imellem bliver smitten stærkere og mere farlig af en mutation. Og det er nu endnu en for os uheldig mutation, der får Statens Serum Institut til at holde et ekstra vågent øje med den nye variant. Ligesom med de sydafrikanske og brasilianske varianter har den nye videreudvikling af den britiske variant fået en E484K-mutation, der nu giver anledning til bekymring hos Statens Serum Institut.

Virolog og laboratoriechef på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard fortæller, at Danmark på grund af et effektivt testsystem og analyser af positive coronaprøver hurtigt opdager de nye varianter, så de ikke når at sprede sig ret meget i samfundet. Det er et afgørende våben nu og mod fremtidens coronamutationer, mener han. Foto: Statens Serum Institut

Den britiske variant er så smitsom, at den har udkonkurreret de øvrige coronavarianter, og den udgør i dag 94 procent af alle coronatilfælde i Danmark. Men i modsætning til de øvrige bekymrende varianter har vaccinerne ikke nedsat effekt over for den britiske variant. Men da den nye variant tilmed i lighed med den sydafrikanske og brasilianske variant har tilegnet sig en E484K-mutation står vi pludseligt med en supersmitsom variant, der samtidig også i et vis omfang kan undvige vaccinerne, fortæller Anders Fomsgaard.

- De fem tilfælde er heldigvis i benlås og kontakterne og kontakternes kontakter er i isolation. Så vi tror, at vi har styr på den. I hvert fald indtil videre, siger virologen, der samtidig understreger, at de nye varianter ikke betyder, at vaccinerne ikke har en effekt.

- Vaccinerne skal nok virke alligevel. Måske ikke helt optimalt, men i det mindste over for alvorlig sygdom og død.

Kan være springbræt

Anders Fomsgaard frygter derimod, at den nye variant vil sprede sig hurtigere end den brasilianske og sydafrikanske variant og gøre vejen til et coronafrit samfund længere, da det vil kunne blive sværere helt at nedkæmpe coronavirus i samfundet. Derudover kan nye mutationer fungere som springbræt for andre mutationer, der med tiden kan vise sig at være endnu mere problematiske for vaccinerne.

- Den nye variant er endnu ikke voldsomt bekymrende, og da vaccinerne fortsat vil virke, er vi ikke helt oppe at ringe.

- Men det forhold, at virus kan begynde at lave sådan nogle mutationer og sprede sig på kort tid, er en tendens og et karaktertræk ved det her virus, der er bekymrende. For hvad bliver det næste? Kan den lave endnu værre mutation og udvikle mutationer med hinanden? Perspektiverne er bekymrende, siger han.

Hvad bliver det næste?

Eksperter har tidligere over for blandt andre Avisen Danmark udtrykt frygt for, at nye coronavarianter med tiden vil opsamle så mange nye mutationer, at man risikerer varianter, der for alvor vil kunne volde vaccinerne problemer. En af dem er virolog Rune Hartmann fra Aarhus Universitet, der også mener, der er god grund til at holde et nøje øje med den nye variant. Han understreger dog samtidig over for Jyllands-Posten, at der ikke er grund til panik.

- I Storbritannien har man i stor stil udrullet vacciner, og der er indlæggelser faldet markant - selvom briterne er oversvømmet med varianter. Vaccinen virker altså stadig, siger han.

I samme avis fortæller en række forskere, at nye mutationer vil kunne skabe problemer og forlænge epidemien i Europa, hvis man ikke sørger for at få nedkæmpet smitten i de steder af verden, hvor virus brager løs.

Anders Fomsgaard forventer ligesom Rune Hartmann ikke på nuværende tidspunkt, at de problematiske coronavarianter vil mindske chancerne for, at danskerne igen kan vende tilbage til en mere restriktionsfri hverdag, når den sidste dansker har fået tilbudt en vaccine. Og hvis der opstår varianter, der i høj grad mindsker effekten af vaccinerne, vil vaccineproducenterne udvikle nye generationer af coronavaccinerne.

- Jeg mener godt, at vi kan få has på de fleste varianter og få os en ny normal tilværelse. Du kan også se i Israel og andre steder, at det kan lade sig gøre. Det er et kapløb med tiden, men jeg mener ikke, at de har varianter vil udgøre så stort et problem. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl, siger virologen, der ikke tør spå, hvilken af de problematiske varianter, der i fremtiden vil kunne volde os størst problemer.

- Hvordan de mere smitsomme varianter rangerer indbyrdes, når de er i samme land samtidig med vaccineudrulningen ved vi ikke helt endnu, men det er det, der er spændende og afgørende for hvilken, der vinder mest frem og dermed bliver vores største problem, siger han.

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Vi kunne bare handle på nettet, men alligevel er det noget særligt, at butikscentrene fik lov at åbne tirsdag morgen. Vi jagter shoppingcentrenes sjæl.
Shoppingcentre

Genåbning af shoppingcenterlivet

For første gang i knap og nap fire måneder kan danskerne igen tage sol, købe tøj eller kigge køkkengrej i shoppingcenteret. Tirsdag den 13. april er genåbningsdag - genåbning for alle landets indkøbscentre, stormagasiner og arkader under 15.000 kvadratmeter. Men centrene kører de automatiske skydedørene op til et Danmark, der handler på nettet og holder afstand til hinanden, som aldrig før. Knap en fjerdedel af al handel med tøj, elektronik og andre udvalgsvarer foregår online. Så hvad skal vi med shoppingcentrene? Reporter Emil Jørgensen går på indkøb efter centrenes sjæl, mening og fremtid i Hvidovre og Rødovre. Her blev landets første lukkede bycenter indviet for 55 år siden. Og her mener de også, at de har opskriften på 55 års yderligere relevans: Det handler om oplevelser og sammenhold.

Nogle elsker dem. Andre elsker at hade dem. Tirsdag åbnede landets shoppingcentre under 15.000 kvadratmeter for første gang siden 17. december - uden stor fanfare. I Hvidovre tog Avisen Danmarks Emil Jørgensen på indkøb efter centrenes sjæl, mening og fremtid.

Lyt til Emil Jørgensens reportage fra genåbningen af shoppingcentrene her.

 

Genåbning: Jeg kunne starte artiklen med at beskrive den gamle mand på el-scooter, der fræser henover Store Torv med fem kilometer i timen og en sixpack Harboe pilsner under benene. Eller de to unge piger i camouflage-joggingtøj, der med målrettede skridt går mod Meddo Solcenter.

Jeg kunne også fortælle dig om den 24-årige centervagt Emil, der ikke vil oplyse sit efternavn, fordi han “møder en del folk, der vil ham det ondt”.

Men jeg vil hellere starte med en universel bemærkning. Her - i et summende inferno af indkøbsdiskussioner, pengetransaktioner og dårlig popmusik - er meget liv levet. Møder med julemanden, akavede første dates og tøjtyveri - shoppingcentrene har faciliteret lidt af hvert.

Jeg står i Hvidovre C, men kunne lige så godt have stået i et af landets 116 andre shoppingcentre. Bekvemmelighed og genkendelighed er varemærker fra USA, der er arnestedet for det, amerikanerne selv kalder for the mall. Naturligvis. Amerikanerne har skænket verden Coca Cola, Facebook og Donald Trump. Alt det bedste. Selvfølgelig var det også dem, der gjorde shopping til en oplevelse.

I dag er en stor dag i Hvidovre C. I dag er genåbningsdag.

For første gang siden den 17. december må indkøbscentre, stormagasiner og arkader byde kunderne indenfor. Sådan da. For ligesom med så meget andet i coronatiden, skal man holde tungen lige i munden for at forstå alle retningslinjerne.

Sælger du mælk, cigaretter og andre basale dagligvarer, har du gerne måtte være åben. Ligeså hvis du har apoteksvarer på hylderne, som eksempelvis Matas eller Helt Normal. Eller hvis du som butik har en bagudgang til en udvendig asfalteret vej, fremfor shoppingcentrets indvendige gangarealer.

Men NU må alle holde åbent. Næsten. Restauranter, der på gammeldags facon tilbyder kunderne en stol at sidde i og et bord at spise fra, må vente lidt endnu. Og det samme må butikker i shoppingcentre på over 15.000 kvadratmeter - med mindre de altså sælger mælk, cigaretter eller plaster.


Hvidovre C betyder alt for mig. Alt. Jeg er herovre hver evig eneste dag. Jeg kan ikke holde ud at sidde derhjemme og lege stueplante. Jeg skal ud og opleve noget. Se noget. Og det gør jeg ved at gå her over for at handle.

Connie Lygteskov, pensionist.


Køer på græs

Ovenstående regelgennemgang kan tage pusten fra et hvert godt artikelflow. Dét, krydret med en mildest talt rolig tirsdag formiddag i Hvidovre C, ligner svære arbejdsforhold.

Indtil Mirko Aleksic træder ind i billedet. Han er salgschef i Brødrende Simonsen Menswear, en herretøjsforretning med gule tilbudsskilte over samtlige varer i butikken. Og han er “helt oppe at køre”.

- Jeg tror, vi har det lidt ligesom øko-køerne, når de slippes løs på græs i maj måned. Vi er helt oppe at køre, siger han.

Foruden bunker af ophobet begejstring ligger Brødrene Simonsen inde med bunker af tøjkollektioner fra årstider, der er passé. De har brug for, at kunderne kommer tilbage.

Samme glæde og anspændthed findes i Humørshoppen overfor, hvor de sælger alt fra sexlegetøj til bagepapir.

- For os er det en meget stor dag. Vi har været lukket ned siden den 17. december. Det har været en dyr omgang, siger Svend Erik Nielsen, en gråhåret, 56-årig mand med titel som direktør.

- Vi håber bare, at alle kunderne kommer tilbage.

Humørshoppen - og resten af landets butikker i storcentrene - smækker dørene op til et Danmark, hvor e-handel og afstand er det ny sort.

23 procent af danskerne køber allerede deres tøj, elektronik og andre udvalgsvarer på nettet. Det oplyser Institut for Center-Planlægning (ICP), der rådgiver detailhandlen og hvert år udgiver rapport om shoppingcentrene. Ifølge deres prognoser vil procenttallet været 30 om mindre end ti år. Og hvis udviklingen eskalerer, så eksempelvis 50 procent af alle udvalgsvarer handles online, vil få det få store konsekvenser for Danmarks shoppingcentre. Og dermed også for landets byliv.

I dag er mere end 100 danske byer det, som Institut for Center-Planlægning (ICP) kalder “bredt dækkende handelsbyer”. Det vil sige, at man kan købe de mest nødvendige ting til både køleskabet, hjemmet og haven i fysiske butikker lokalt. Hvis e-handlen af udvalgsvarer overskrider 50 procent, forventer ICP, at der kun vil være 28 bredt dækkende handelsbyer tilbage.

Men hvordan skal shoppingcentrene hamle op med Amazon, nemlig.com og de andre techgiganter?

Gartneren fra Rødovre

For 55 år siden var svaret bekvemmelighed. Og historien starter i Rødovre, små tre kilometer fra Hvidovre C.

Da gartneren Aage Knudsen fra vendte hjem fra en rejse i USA, besluttede han sig for at bringe den amerikanske idé om store shoppingcentre til Danmark. Rødovre Centrum blev det første overdækkede butikscenter i Nordeuropa.

Stort set alle større boligområder, der blev bygget fra 40’erne til 70’erne havde også et butikscenter eller et torv med butikker i boligblokkenes stueetager. Det var ikke bare samlingen af dagligvare- og specialforretninger. Det var rammer for fællesskab og livsgrundlag i provinsen.

I de almene boligområder har mange af centrene mistet deres funktion. De fungerer nu mest af alt som fugleskræmsler med skiftende solcentre, pizzarier eller andet, der viser sig ikke at være levedygtigt.

Men shoppingcentrene lever. I 1970 var der 20, fortæller Institut for Center-Planlægning. I 2020 var tallet 117 - det højeste antal nogensinde.

Rødovre Centrum er stadig familieejet og kører på tredje generation af Knudsen. Men hvor trækplasteret tidligere var komfort, er salgstricket nu i stigende grad oplevelser. Specielt efter corona.

- Den her sundhedskrise har gjort, at vi alle sammen har måttet handle på en anden måde. Vi er blevet kunder på nettet. Vi har en opgave i at få de kunder tilbage, siger Jacob Birkbøll, som er økonomidirektør i Rødovre Centrum.

Der er støj omkring os, men det er ikke fra hundredvis af summende gæster. På grund af sine næsten 90.000 kvadratmeter og 160 butikker må Rødovre Centrum først åbne hele shoppingcentret op i forbindelse med næste genåbningsdato, den 21. april.

Dem, der larmer, er håndværkerne. Plancher for Guldhornene er ved at blive sat op på torvet - en udstilling i samarbejde med Nationalmuseet og Arken. Og det er ifølge Jacob Birkbøll et af eksemplerne på, hvordan shoppingcentrene stadig tiltrækker danskerne. Med kultur, restaurantbesøg og bowling.

- Det handler om, at vi skal være mere end bare et shoppingsted. Vi skal være et oplevelsessted. Biografer, bowling, fitness, legeland og restauranter er ting, som man ikke kan klikke sig på derhjemme.

Globale og lokale oplevelser

Tendensen er den samme i hele verden. Shoppingcentrene skal kunne mere og mere. Xanadu udenfor Madrid har indendørs skiløjper, og The American Mall i Minnesota har et undervandsakvarium og et dinosaurusmuseum. I Fields, der er Danmarks største shoppingcenter, er der både trampolinland, biografer og restaurantdæk med 24 forskellige valgmuligheder.

Men hvad kan de små shoppingcentre? Alle dem, der genåbnede tirsdag og “kun” råder over 15.000 kvadratmeter?

Det spørgsmål får Christian Schreiber lov til at svare på. Han kommer fra selskabet Danske Shoppingcentre og er centerleder i blandt andet Hvidovre C. Og han er ikke svær at få øje på, for der er ikke mange andre i shoppingcenteret, der tirsdag formiddag har marineblåt jakkesæt på.

- Nu er Hvidovre C et af de mindre centre i vores portefølje, og det er klart, vi har ikke arealerne til at lave kæmpeevents. Men det, Hvidovre C kan, det er at agere samlingssted for især vores enlige kunder. Folk skal kunne mødes her.

Omkring os er flere og flere mennesker begyndt at dukke op i centeret. En ung mand med skotskternede bukser passerer en gammel mand på el-scooter. Begge bærer en grå kasket.

Et syrisk par handler blomster i REMA1000, og en mand med en bon i hånden går med determinerede skridt mod smykkeforretningen.

Og midt på Store Torv i Hvidovre C står to pensionister og hænger ud. Jeg tillader mig at kalde dem for pensionister, for det fortæller de mig, at de er. Connie Lygteskov på 70 og Vagn Nykjær på 77. Og som var de scriptede af centerleder Christian Schreiber, fortæller de mig, at de har lært hinanden at kende i Hvidovre C. Da Connie havde set ham syv gange, tænkte hun, at hun hellere måtte hilse. Så nu sludrer de, hver gang de støder på hinanden.

- Hvad betyder Hvidovre C for dig, spørger jeg åbent Connie Lygteskov.

Og hun svarer på en måde, der må give selskabet Danske Shoppingcentre våde øjne:

- Alt. Alt. Jeg er herovre hver evig eneste dag. Jeg kan ikke holde ud at sidde derhjemme og lege stueplante. Jeg skal ud og opleve noget. Se noget. Og det gør jeg ved at gå herover for at handle.

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Så blev der sat navn på Danmarks nye elektriske tog, men det kommer ikke til at køre over hele landet, før den forsinkede elektrificering af jernbanenettet er slut.
En visualisering af et af de el-tog, der i fremtiden vil køre på danske skinner. De første tog leveres fra den franske togproducent Alstom i 2024. Foto: DSB

El-tog til 20 milliarder kroner: Det skal du vide om DSB's nyindkøb

- Det kan næsten ikke blive større, lød det fra transportminister Benny Engelbrecht, da han mandag kunne præsentere, at Danmark køber mindst 100 nye el-tog til en pris på mere end 20 milliarder kroner. Det er den franske togproducent Alstom, der har vundet udbuddet om at producere, levere og vedligeholde 'Fremtidens Tog' til DSB. Det bliver en variant af el-togtypen Coradia Stream, der i fremtiden kommer til at rulle på de danske jernbaner. De første el-tog leveres efter planen i 2024, og i slutningen af samme år forventer DSB, at de nye togsæt kører på danske skinner. I 2030 skal de nye el-tog helt erstatte de gamle IC3-tog og de skandaleramte IC4-tog, som DSB allerede er begyndt at sælge ud af. Før el-togene kan trille ud på hele det danske jernbanenet, skal elektrificeringen af hovednettet været gennemført.

Mandag offentliggjorde DSB og transportminister Benny Engelbrecht (S), at den franske togproducent Alstom skal levere minimum 100 el-togsæt til en pris på mere end 20 milliarder kroner. I slutningen af 2024 forventes det, at de første el-tog af typen Coradia Stream triller ud på de danske skinner.

Tog: - Det kan næsten ikke blive større, lød det fra transportminister Benny Engelbrecht, da han mandag sammen med DSB kunne præsentere, at Danmark bestiller mindst 100 nye el-tog til en pris på mere end 20 milliarder kroner.

Det er den franske togproducent Alstom, der skal levere togene af den såkaldte Coradia Stream-variant, et helt elektrisk tog-sæt, der også er bestilt i andre lande.

Hvad er det for nogle tog? Hvornår kan man få en tur i dem? Og hvad er planen for de skandaleramte IC4-tog?

Avisen Danmark giver dig overblik over det store nyindkøb.

1 Hvad er det for nogle tog?

Toget, Coradia Stream, produceres og leveres af den franske togproducent Alstom. Kontrakten mellem leverandøren og DSB lyder på køb af minimum 100 el-togsæt, men DSB forventer at købe omkring 150 el-togsæt i alt.

Det er også en del af aftalen, at Alstom kommer til at stå for vedligehold af de nye el-tog. Til den opgave er DSB i gang med at bygge to nye værksteder i Aarhus og København.

Toget har en tophastighed på 200 kilometer i timen. Det er hurtigere end de IC-toge, der kører på de danske skinner i dag.

Samtidig kan Coradia Stream accelerere dobbelt så hurtigt som de gamle IC3-tog.

Togsættene vil have 300 pladser inklusiv kørestolspladser, og der vil være lavgulvsindstigning - altså ingen trapper, som man kender det fra IC-togene - hvilket vil gøre det nemmere for kørestolsbrugere og forældre med barnevogne at komme ombord.

Lignende tog er også på vej ud at køre i flere andre europæiske lande.

I Holland modtog Nederlandse Spoorwegen for et år siden sit første togsæt af Coradia Stream-varianten, der forventes at blive sat i drift, inden Danmark modtager sin første leverance.

I Italien kører togtypen Coradia Stream allerede, og også i Luxembourg og Tyskland har man bestilt el-tog af Coradia Stream-varianten fra Alstom.

Alstom har også produceret Lint41-togene, som Arriva kører med i dele af Jylland.

2 Hvornår kommer de ud at køre?

De første af de nye el-tog bliver efter planen leveret i 2024. I slutningen af 2024 forventes de første togsæt at rulle ud på danske skinner med danske passagerer.

Før el-togene kan køre i hele landet, skal jernbanenettet i Danmark elektrificeres. Den proces forventer Banedanmark, at man er færdig med i 2027.

Samtidig arbejder Banedanmark på at digitalisere signalsystemet på hele banenettet. Det projekt skulle egentlig have været afsluttet i 2021, men det er blevet forsinket, så man nu regner med, at signaludskiftningen er gennemført i 2030.

Ifølge Ekstrabladet bliver elektrificeringen af banenettet først gennemført, når signaludskiftningen er færdig. Overfor avisen understreger transportminister Benny Engelbrecht, at togene vil blive sat i drift, når de ankommer, fordi der allerede er strækninger, som er elektrificerede.

- Man ved jo aldrig, om der kommer en coronakrise eller andet, som gør, at det bliver forsinket. Med det in mente er jeg ret tryg ved, at man kan leve op til leveringen, siger han til Ekstrabladet.

3 Hvad så med IC4-togene?

De nye Coradia Stream-tog fra Alstom skal blandt andet erstatte de skandaleramte IC4-tog, der forventes at være udfaset af DSB’s drift i 2026.

I 2017 blev de første fem IC4-tog sendt til skrotning. Sidste år blev 11 IC4-togsæt sat til salg af DSB.

De sidste af de ældre, dieseldrevne IC3-tog forventes at kunne tages ud af drift i 2030, hvor de franske el-tog skal erstatte IC-togtyperne på det danske banenet.

Også de el-drevne IR-4-tog, der er en videreudvikling af IC3-toget, vil blive erstattet.

De sidste Coradia Stream-tog fra Alstom vil efter planen blive leveret i 2029.

Kilder: DSB, Banedanmark, Ingeniøren, Ekstrabladet