Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Når vold og trusler er en del af jobbet

På psykiatrisk afdeling i Roskilde holdt en patient en kedel med kogende vand 20 centimeter over en ansats hoved. I Randers blev en medarbejder revet i håret og tvunget ned på knæ, og på psykiatrisk afdeling i Aabenraa blev ansatte slået og fik lussinger.
Det kan ikke overraske nogen, at mennesker, der tumler med svære psykiske lidelser og måske er spærret inde mod deres vilje, kan være udadreagerende og af og til ligefrem voldelige. Men det er alligevel skræmmende at læse rapporter fra Arbejdstilsynets tilsynsbesøg på landets psykiatriske afdelinger. Her er vold alt for ofte en del af arbejdsdagen for læger, sygeplejersker og andet personale. Dertil kommer truslerne fra patienterne om at slå de ansatte ihjel, spærre dem inde eller voldtage dem. Og noget tyder på, at problemet er vokset. Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020 måtte Arbejdstilsynet konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser mod personalet ikke var forebygget tilstrækkeligt. - Det handler ikke kun om de ansattes sikkerhed, også patienternes sikkerhed. Rapporterne er et meget godt hverdagsbillede på, hvad der foregår i psykiatrien, siger Torben K. Hollmann, der er sektorformand i FOA, som organiserer meget af plejepersonalet. Få den historie i dag sammen med fortællingen om narkobetjenten René Dahl Andersen, der mistede sit moralske kompas i jagten på dødens købmænd og selv endte med at få en fængselsdom. Du får også forklaringen på, hvorfor tøjkæden H&M er kommet på kant med Kina. Og så kan du møde en "selvmåler" - og nej, sådan én har ikke nødvendigvis noget med utilsigtede fodboldmål at gøre. Og så var det i øvrigt i denne weekend, at det langt om længe gik op for Lars Løkke Rasmussen, hvad resten af Danmark har vidst siden nytår: At den forhenværende statsminister er i gang med at stifte et nyt midterparti.
Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020 kunne Arbejdstilsynet konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold mod personalet og traumatiske hændelser ikke var forebygget tilstrækkeligt.
Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart er en af de afdelinger, der fik påbud fra Arbejdstilsynet for vold og traumatiske hændelser sidste år. Her havde personalet blandt andet været udsat for bid, spark og kvælningsforsøg. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ansatte bliver bidt, sparket og forsøgt kvalt: Nye tal afslører massive sikkerhedsproblemer på psykiatriske afdelinger

Bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Trusler om drab, voldtægt og indespærring. Det er blot noget af det, som de ansatte på psykiatriske afdelinger i Middelfart, Aabenraa, Randers og Roskilde blev udsat for sidste år.

Arbejdstilsynets nyeste tal, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, viser, at der er massive problemer med sikkerheden på en lang række afdelinger. Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020 kunne Arbejdstilsynet nemlig konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser ikke var forebygget tilstrækkeligt. Det er en stor stigning i forhold til årene forinden.

Hverken Torben K. Hollmann, der er sektorformand i FOA, eller Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd er overraskede over tallene. De pointerer, at volden på de psykiatriske afdelinger går ud over både personalet og patienterne.

Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende. Hun mener heller ikke, at sikkerheden i psykiatrien er god nok:

- Desværre matcher de tal, der hives frem her, fuldstændig det, vi hører fra de pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Der er oplevelser af vold mellem patienter og voldsepisoder over for personalet. Generelt er situationen på de psykiatriske afdelinger simpelthen hjerteskærende dårlig, siger hun.

Der er store sikkerhedsproblemer på flere psykiatriske afdelinger, hvor slag, spark, bid og kvælningsforsøg kan være en del af jobbet. Det viser nye tal fra Arbejdstilsynet, der på mere end hvert fjerde tilsyn på psykiatriske afdelinger i 2020 konstaterede, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi afdelingerne ikke havde forebygget vold og traumatiske hændelser tilstrækkeligt.

Psykiatri: Bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Trusler om drab, voldtægt og indespærring. Det er blot noget af det, som ansatte på landets psykiatriske afdelinger blev udsat for sidste år. Arbejdstilsynets nyeste tal, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, viser, at der er massive problemer med sikkerheden på en lang række afdelinger.

Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020, kunne Arbejdstilsynet således konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser mod personalet ikke var forebygget tilstrækkeligt.


Det handler ikke kun om de ansattes sikkerhed, men også patienternes sikkerhed. Situationerne fra rapporterne er et meget godt hverdagsbillede på, hvad der foregår i psykiatrien. Det er en alvorlig situation.

Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA


Opgørelsen fra Arbejdstilsynet viser, at andelen af tilsyn, som førte til afgørelser for vold og traumatiske hændelser, næsten er fordoblet i forhold til året før. I 2020 førte 29 procent af tilsynene til afgørelser om manglende forebyggelse, mens det samme tal var 16 procent i både 2019 og 2018.

Bid, spark og trusler

Arbejdstilsynet vil ikke konkludere ud fra tallene, om problemerne med vold på psykiatriske afdelinger er vokset. Men den stigende andel afgørelser kan ikke skyldes ændret fokus fra tilsynets side. Arbejdstilsynet oplyser nemlig, at der ikke har været mere fokus på vold og traumatiske hændelser ved tilsynsbesøg i 2020 i forhold til tidligere år.

Samtidig peger andre data på store problemer med vold i psykiatrien.  Fagbladet FOA kunne i december sidste år efter en række aktindsigter fortælle, at antallet af politianmeldelser for personfarlig kriminalitet i psykiatrien var næsten tredoblet fra 2015 til 2019.

I flere tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynets besøg i 2020 er det også tydeligt, at problemerne med vold og trusler mod personalet er massive.


Det rammer dobbelt. Hvis patienterne kommer i situationer, hvor de har det så dårligt, at de udøver vold eller trusler om vold, viser det med al tydelighed, at de ikke har fået det bedre.

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd


På retspsykiatrisk afdeling i Middelfart har personalet været udsat for bid, spark og kvælningsforsøg.

På psykiatrisk afdeling i Roskilde holdt en patient en kedel med kogende vand 20 centimeter over en ansats hoved. En anden ansat blev slået umotiveret i hovedet.

På psykiatrisk afdeling i Randers blev ansatte udsat for knytnæveslag, og en medarbejder blev revet voldsomt i håret og tvunget ned på knæ.

På psykiatrisk afdeling i Aabenraa blev ansatte slået og fik lussinger.

Dertil kommer alle truslerne fra patienterne om at slå de ansatte ihjel, indespærre dem eller voldtage dem.

Bekræfter anelser

Torben K. Hollmann, der er sektorformand i FOA, hvor en stor del af social-og sundhedsassistenterne er organiseret, er bekymret over den store og stigende andel af Arbejdstilsynets tilsyn på psykiatriske afdelinger, hvor vold og traumatiske hændelser ikke er forebygget tilstrækkeligt.

- De her tal bekræfter vores bange anelser. Det er en kæmpe udfordring, der lynhurtigt skal ses på. Det handler ikke kun om de ansattes sikkerhed, men også patienternes sikkerhed. Situationerne fra rapporterne er et meget godt hverdagsbillede på, hvad der foregår i psykiatrien. Det er en alvorlig situation, patienterne er i, og de er fyldt med dårlige tanker og stemmer. Derfor er det afgørende, at man forebygger.

Dokumentation

Avisen Danmark har bedt Arbejdstilsynet om aktindsigt i antallet af tilsyn på psykiatriske afdelinger samt en oversigt over tilsyn, der førte til afgørelser.

Afgørelser omfatter både påbud, strakspåbud og afgørelser uden handlepligt. I alle tilfælde har Arbejdstilsynet vurderet, at der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Ud fra Arbejdstilsynets data har Avisen Danmark beregnet, hvor mange tilsyn der førte til afgørelser på de psykiatriske afdelinger de enkelte år.

I 2020 førte 29 procent af de 68 tilsyn til afgørelser om manglende forebyggelse af vold og traumatiske hændelser.

I 2019 var det tilfældet ved 16 procent af de 120 tilsyn. I 2018 var det også 16 procent af 69 tilsyn, der førte til afgørelser for manglende forebyggelse af vold og traumatiske hændelser.

Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende. Hun mener heller ikke, at sikkerheden i psykiatrien er god nok, når Arbejdstilsynet på en så stor del af sine tilsyn kan konstatere, at arbejdsmiljølovens regler om forebyggelse af vold ikke overholdes.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg var chokeret. Men desværre matcher de tal, der hives frem her, fuldstændig det, vi hører fra de pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Der er oplevelser af vold mellem patienter og voldsepisoder over for personalet. Generelt er situationen på de psykiatriske afdelinger simpelthen hjerteskærende dårlig.

- Vi oplever, at situationen ude på afdelingerne er blevet dårligere og dårligere de seneste 10 år. De mange episoder med vold og trusler på afdelingerne er udtryk for, at psykiatrien er i knæ, siger hun.

Rammer også patienter

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, henviser til, at flere forskningsprojekter har vist, hvordan man med strategier og metoder kan mindske volden i psykiatrien og skabe mere ro for patienterne. Derfor mener hun, at det er tegn på, at der er noget grundlæggende galt, når Arbejdstilsynet ved så stor en del af sine tilsynsbesøg kan konstatere, at vold og traumatiske hændelser ikke forebygges godt nok på psykiatriske afdelinger.

- Det rammer dobbelt, for udover de ansatte rammer det de patienter, som er indlagt på psykiatriske afdelinger, fordi de har brug for hjælp. Hvis patienterne kommer i situationer, hvor de har det så dårligt, at de udøver vold eller trusler om vold, viser det med al tydelighed, at de ikke har fået det bedre, siger hun.

Forventer mindre vold

Sophie Hæstorp Andersen (S) er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg. Hun erkender i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at de seneste tilsyn fra Arbejdstilsynet "ikke er tilfredsstillende i forhold til arbejdsmiljøet" på de psykiatriske afdelinger.


Der er oplevelser af vold mellem patienter og voldsepisoder over for personalet. Generelt er situationen på de psykiatriske afdelinger simpelthen hjerteskærende dårlig.

Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende


Men hun skriver også, at afgørelserne fra Arbejdstilsynet blot er én af flere indikationer af, om volden på de psykiatriske afdelinger er stigende. Derudover peger udvalgsformanden på, at regionerne er i gang med at rulle finanslovsmidler på 600 millioner kroner ud i hele landet til blandt andet mere personale, flere sengepladser, bedre fysiske rammer og flere udgående funktioner:

- Vi har en forventning om, at det økonomiske løft i psykiatrien og et bedre forløb i behandlingerne for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug vil bidrage til ikke alene mindre brug af tvang over for patienter, men også til færre voldsepisoder, lyder det..

Et smartwatch motiverer Anders Høeg Nissen til at komme op af sofaen og ned i vandreskoene, så han kan få de daglige 10-12 kilometer i benene.
De nyeste smartwatches kan blandt andet måle puls, EKG (hjerteslag), antal skridt, løberute og iltniveau i blodet. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix

Anders måler sin fedtprocent hver dag: - Det hjælper mig med at leve sundere

Flere og flere bliver "selvmålere". Det har ikke noget med fodbold at gøre, men er en term, der kan bruges om mennesker, der ved hjælp af gadgets måler på alverdens aspekter af deres eget helbred.

En af selvmålerne er Anders Høeg Nissen. Han har været med fra starten og har blandt andet data om sin vægt og fedtprocent fra de seneste 10 år. Han mener, at særligt et smartwatch motiverer ham til at komme op af sofaen og ned i vandreskoene.

Men trods sin personlige begejstring understreger selvmåleren, at livsstilen med konstant måling af egen sundhed ikke er for alle, ligesom man som selvmåler skal være opmærksom på, at det hele ikke tager overhånd og fylder for meget.

En smart badevægt og et avanceret ur har fået Anders Høeg Nissen op af sofaen og ned i vandreskoene gennem de seneste 10 år. For ligesom flere og flere danskere er han "selvmåler" og bliver motiveret til en sundere livsstil ved at bruge teknologiske dimser til at måle sin hverdag.

Hør tredje afsnit af Adapter ved at klikke her

 

Teknologi: - Jeg må jo nok indrømme, at jeg er navlepillende nok til at gå op i, hvad jeg vejer, om jeg spiser ordentligt, og om jeg lever sundt og alt muligt andet. Og jeg føler, at det her med at tracke mig selv er noget, der kan hjælpe mig med at leve sundere og bedre, fortæller Anders Høeg Nissen, der som mangeårig vært på teknologiprogrammet "Harddisken" på P1 er en kendt stemme for mange danskere.

I dag er han en af journalisterne bag nichemediet Techliv, der producerer podcasts og artikler om teknologi, og han har de seneste 10 år dagligt målt og vejet sig selv ved hjælp af teknologi - alt sammen i et forsøg på at leve sundere. Dermed er han det, man kan kalde en ’selvmåler’.


Badevægten hopper jeg på hver dag, og den tager lige min vægt, min fedtprocent og min puls. Jeg har faktisk data fra den i næsten 10 år nu.

Anders Høeg Nissen


- Jeg tror faktisk, det er mig, der har døbt det sådan, siger han stolt.

Udtrykket dækker over en person, der ved hjælp af alverdens dimser - fra smartwatches og smartphones til digitale plastre og pandebånd - holder øje med egen sundhed og aktivitet.

- I dag bruger jeg primært to fysiske gadgets hver dag: en digital badevægt og et smartwatch. Badevægten hopper jeg på hver dag, og den tager lige min vægt, min fedtprocent og min puls. Jeg har faktisk data fra den fra næsten 10 år nu, siger Anders Høeg Nissen.

Selvmåling handler om os

Gadgets, der tager temperaturen på vores sundhed og aktivitet, er blevet ekstremt populære de seneste år. Ud over smartphones er det særligt de smarte ure, som Apple Smartwatch og Fitbit, der bliver langet over disken.

På verdensplan bliver det til over 250 millioner solgte selvmåler-gadgets hvert år, hvis man skal tro hjemmesiden Wearable.com.

Og den ekstreme popularitet for urene skyldes blandt andet, at de kan så meget andet ud over at lave sundhedsmålinger og vise, hvad klokken er slået.

- Mange bruger dem også som en forlængelse af deres smartphone i situationer, hvor det bare er mere handy; for eksempel på løbeture.

Det fortæller Dimitrios Raptis, adjungeret professor på Aalborg Universitet. Han har undersøgt, hvad yngre danskere tager med i overvejelserne, når de køber smarture.

- Nogle går efter et dyrt look, mens andre gerne vil signalere tydeligt, at de har et smartwatch på. Og så er der dem, der helst vil have, at det ligner et almindeligt ur, siger han.

Anders har prøvet alt

Dimitrios Raptis fortæller videre, at smarturene endnu især bliver solgt til mennesker, der er mere teknologisk nysgerrige end gennemsnittet.

Og det kan Anders Høeg Nissen godt genkende. For ud over at være optaget af sin egen sundhed er han teknologinørd.

- Jeg betragter det som et adelsmærke, jeg gerne tager på mig, forklarer han.

Anders Høeg Nissen går 10-12 kilometer hver eneste dag. Alle turene trackes på hans smartwatch, og på den måde når han sine aktivitetsmål. Foto: Anders Høeg Nissen

- I kraft af mit professionelle virke har jeg afprøvet rigtig mange af de her selvmåler-gadgets, og ikke mindst selvmåler-apps. Alt fra pandebånd, der kan måle min søvn, til en lille dims, der kan komme i løbeskoen og måle, om man løber på en ergonomisk sund måde, fortæller han.

Men han er altså landet på badevægten og et smartwatch som sine daglige sundheds-gadgets. Han peger på, at særlig uret er let at gå til og derfor en større motivation til at få bevæget sig.

De nyeste ure kan blandt andet måle puls, EKG (hjerteslag), antal skridt, løberute og iltniveau i blodet. Med så mange funktioner kan det måske være svært at vide, hvor man skal starte.

Smarte ure kan være en del af fremtidens coronatestsystem

Hver dag bliver tusindvis af danskere testet for corona ved at stå i kø til enten en halspodning eller en kviktest. Men i fremtiden kan smarture måske tage noget af presset på testsystemet. Flere forskningsartikler har de seneste måneder vist, at man ved at måle puls og/eller iltmætning i blodet ved hjælp af smarte ure kan finde coronasmittede adskillige dage inden, de udviser egentlige symptomer.

Det skyldes, at både iltmætning og puls kan ændre sig, hvis vi bliver smittet med corona. Dog kan en sådan ændring også skyldes mange andre ting, og derfor er der endnu en risiko for at få alt for mange "falsk positive", hvis man beror sig på urets data alene til at stille en coronadiagnose. Men med yderligere forskning kan et smartur blive en slags alarmklokke, der kan opfordre bæreren af uret til at få taget en test.

Men det har Anders Høeg Nissen et forslag til:

- På Apples smartwatch er der nogle indbyggede ting, jeg vil foreslå, man starter med. For eksempel "fitness". Her sætter man sine daglige mål for kalorieforbrænding, minutter og bevægelse, hvor man mindst står op to minutter. Og så handler det om at "fylde cirklerne ud" og dermed nå sine mål.

Uret har en grafisk illustration med tre cirkler, der stille og roligt bliver fyldt ud, når man henholdsvis forbrænder kalorier, bevæger sig og rejser sig op hver time.

Fyld dine cirkler ud

Den grafiske illustration med de tre cirkler tiltaler Anders Høeg Nissen.

- Den her idé med at få alle tre cirkler fyldt, er en meget fin ting. Og nu skal jeg ikke blære mig, men jeg har opfyldt mine kalorie- og bevægelsesmål uden afbrydelse i tre år nu, fortæller han.

Netop konkurrencen med sig selv er en del af forklaringen på succesen for selvmåler-gadgets.  Men det er ikke kun dig selv, du kan konkurrere imod.

For langt de fleste af dimserne gælder det, at du kan vælge at dele dine resultater med venner, træningspartnere eller Facebook-bekendte.

- Det, at man kan dele det, tror jeg, er en kæmpestor del af det, siger Anders Høeg Nissen.

Ikke for alle

Men selv om at Anders Høeg Nissen er en begejstret selvmåler, understreger han, at det absolut ikke er for alle at gå ind i teknologien med begge ben.

Og netop derfor mener han, at begrebet "selvmåler" er særlig velegnet.

- Selvmål er sjovt, fordi det er dansk, og fordi der er den her dobbelthed i det. Hvis man tænker sportstermer, så er det jo ikke superfedt at lave selvmål. Og bagsiden af medaljen er, at det kan komme til at fylde for meget.

Hør mere om Anders Høeg Nissens liv som selvmåler i seneste afsnit af podcasten Adapter. Den kan du finde på Avisendanmark.dk/adapter.

René Dahl Andersen gik som narkobetjent langt for at knalde dødens købmænd på gaden i København - for langt. Helt galt endte det, da han selv fik en fængselsdom for at have stjålet designerlamper ... fra politiet!
Podcasten "Gangbar" går tur med René Dahl Andersen (th.) på Vesterbro, hvor han har sat adskillige pushere bag tremmer som narkobetjent. Nordjyden fortæller om drømmejobbet, som sluttede brat med  en fængselsdom. Manden til venstre mødte vi undervejs, og han er en af dem, som René har været med til at sætte i fængsel. Tre gange. Foto: Henning Hjort

Narkostrømeren mistede sit moralske kompas

René Dahl Andersen var en del af en særlig enhed af civilklædte narkobetjente, som blandt junkier, prostituerede og pushere dag og nat var på jagt på Vesterbro i København.

Betjentene var hårdhændede, og de fik opbygget en kultur, hvor det var okay at bøje reglerne, hvis bare man fik sat nogle af de store pushere bag tremmer. Det gjorde René. Han fik opbygget et kartotek af meddelere i det kriminelle miljø, og et par gange belønnede han dem med beslaglagte stoffer.

Han mener, at han gjorde det nødvendige for at få ram på dødens købmænd, og det fortryder han ikke. Men han erkender, at han mistede sit moralske kompas i jagten på retfærdighed. Helt galt endte det, da han selv fik en fængselsdom for at have stjålet designerlamper ... fra politiet!

Avisen Danmark har taget den tidligere narkobetjent med tilbage til Vesterbro i København, så René Dahl Andersen kan fortælle sin usædvanlige historie under en gåtur i de gader, hvor han har arresteret utallige pushere og bagmænd.

- Jeg gik over stregen, det var mit livs fejltagelse, siger René Dahl Andersen om sin deroute fra højt profileret narkobetjent til en fængselsdom. Podcastenen "Gangbar" går tur med ham i netop de gader på Vesterbro i København, hvor han var sheriffen blandt pushere, junkier og prostituerede. Han satte utallige pushere og bagmænd bag tremmer, men endte selv på den forkerte side af loven.

Gangbar: - Man lærer at læse gaden, siger René Dahl Andersen.

"Gaden" er Istedgade, Halmtorvet og diverse sidegader især på Vesterbro tæt på hovedbanegården i København. René blev særdeles god til at "læse", hvem der var på jagt efter stoffer, hvem der solgte kokainen, og hvor næste deal gik ned. Men efter 20 år som  narkobetjent endte han selv på den forkerte side af loven, fik en fængselsdom og blev sparket ud af politiet.

I en ny bog står han frem og fortæller sin historie om en særlig kultur i politiets barske afdeling. En kultur, hvor man bøjede regler og brød loven for at få ram på de store pushere og bagmænd. I "Gangbar" er han tilbage på de gader, hvor han har foretaget utallige hårde anholdelser af mistænkte pushere. Og det er voldsomt, når René og de andre civile betjente råber "politi!" og vælter den mistænkte omkuld og tvinger hans mund åben, så de kan få  de små gemte kugler med stoffer ud af munden på ham, inden han sluger dem.


Vi var der for at sætte folk i fængsel. Ikke for at notere hr. og fru Danmark for at køre uden sikkerhedsseler

René Dahl Andersen


- Ja det kan se voldsomt ud, siger René i podcasten "Gangbar".

- Jeg har flere gange oplevet, at hr. og fru Danmark råber og skriger og siger: Hvad laver I? Er I voldspsykopater? Så kan man godt have lyst til at sige: Prøv at lukke røven! Jeg passer mit arbejde, og så står de og peger fingre ad det. Og jeg har lige slåsset på samfundets vegne, siger han.

Vil du springe direkte til hele interviewet med René i podcasten Gangbar, så klik her.

 

Det rigtige politi

I bogen "Hærdet - narkobetjent med gaden i blodet", som René Dahl Andersen har skrevet sammen med journalist Casper Fauerholdt, får man et kig ind i en lille barsk enhed i Københavns Politi, som René var en del af i 20 år. En lille lukket drengeklub, som formentlig ikke ligner noget andet i dansk politi. "Det rigtige politi", kalder han selv den lokale enhed, der støver rundt i gaderne i civil både dag og nat.

Det er betjente, som har smadret utallige døre for at komme hurtigt ind til de mistænkte i lejligheden, inden de kunne nå at skylle heroin eller kokain ud i lokummet. Eller som René siger:

- Vi var der for at sætte folk i fængsel. Ikke for at notere hr. og fru Danmark for at køre uden sikkerhedsseler.

Og René fik reelt sat mange i fængsel, og han gik især efter bagmændene. Han har flere gange  stået bag store beslaglæggelser af hårde stoffer og hash i kilovis - ikke i de små 0,1-0,2 grams poser eller kugler, som kokain sælges i på gaden.

Det snakker vi også om i "Gangbar"

Du kan gå med på hele turen på Vesterbro med René Dahl Andersen - den fyrede narkostrømer, der kom på kant med loven og endte med en fængselsdom. i podcasten "Gangbar" kan du blandt andet høre ham tale om:

  1. Hvordan barndommens Hørby og Vesterbro ligner hinanden.
  2. At være kreativ for at fange forbryderne, selv om man selv bryder loven.
  3. Hvorfor colafødder og bjørne er en vigtig del af politiarbejdet på gaden. Og hvad det betyder.
  4. At savne "gaden", drengene og politiet, mens man er på ferie med kæresten.
  5. At blive venner med de de kriminelle meddelere.
  6. Når sådan en ven ringer til René, når hans mor er død. og når "panteren" møder op til Renés bryllup.
  7. At holde fast i sin oprigtige bonderøv på Vesterbro.
  8. At møde en mand, han har sat i spjældet tre gange, mens vi går tur med "Gangbar".
  9. At få seks måneders fængsel for tyveri af lamper fra politistationen
  10. At ligge med hjertebanken og svedeture i månedsvis efter at blive taget i sit livs fejl

Du kan lytte med på turen via appen Nyhedskiosken eller ved at gå ind på Avisendanmark.dk/gangbar

For at kunne det, var det var nødvendigt at få småpushere over på hans side, så de kunne informere om, hvem, der forsynede dem med stoffer. Og det var i den proces, hvor René og hans kollegaer vendte det blinde øje til og lod de små fisk gå for at komme tættere på de store.


Det er det næste led, vi vil sætte i fængsel. Jeg lader dig gå. Fortæl mig, hvor der ligger 25 eller 50 gram eller mere, så får du lov til at smutte.

René Dahl Andersen til en småpusher


- Jeg havde et helt kartotek af meddelere, siger René Dahl Andersen i "Gangbar", hvor han også beskriver, hvordan man lader en lille fisk gå, for at få ham til at røbe en større fangst:

- "Du skal i fængsel nu. Vi har lige taget dig i en handel", siger vi. Men det er jo ikke ham, vi vil sætte i fængsel, og så siger vi det til ham: "Det er det næste led, vi vil sætte i fængsel. Jeg lader dig gå. Fortæl mig, hvor der ligger 25 eller 50 gram eller mere, så får du lov til at smutte", siger René Dahl Andersen.

René Dahl Andersen bor på og elsker stadig Vesterbro, selv om han blev sparket ud af det job, han stadig savner. I bogen "Hærdet" fortæller han om sit liv i politiets narkoenhed, i FBI og om sin nedtur med fængselsdom for lampetyveri. Foto: Henning Hjort

Det kørte af sporet

I podcasten fortæller René om en politikarriere, der har balanceret helt ude på kanten af, hvad politiet må. Ja også langt ude over kanten, som da han var med til at lade beslaglagte stoffer gå uden om politiets vægt og tilbage til en af de meddelere, der havde hjulpet René og hans kollegaer til at knalde en af bagmændene.

Eller da han og nogle drenge fra enheden iførte sig elefanthuer og kørte ud og skar alle fire dæk op på en heroinleverandørs Range Rover, så han ikke kunne køre i den. De ville nemlig have ham til at køre i en anden bil, han ejede, som de havde sat gps-sporing på.

Blå Bog

René Dahl Andersen er fra Hørby i Frederikshavn Kommune, og han arbejdede i Københavns Politi 1998-2018. Mest i den særlige narkopatrulje på Station 1 Vesterbro, der var skabt på resterne af den nedlagte og berygtede uropatrulje.

I 2018 blev han fyret som følge af en dom på et halvt år fængsel for tyveri fra sin arbejdsplads, Københavns Politi. Han havde taget nogle dyre designerlamper med hjem.

Han er også specialuddannet som undercover agent hos FBI og har arbejdet som sådan for PET sideløbende.

René Dahl Andersen har netop sammen med journalist Casper Fauerholdt udgivet bogen "Hærdet - narkobetjent med gaden i blodet", som handler om det vilde liv som narkobetjent, agent og bevæbnet eskorte i Irak.

I "Gangbar" fortryder han ikke, at de gjorde det, de følte var nødvendigt, for at for ram på dem, han kalder dødens købmænd. På den anden side erkender han, at der var en særlig kultur  på holdet: Man gjorde det, der skulle til, man dækkede over hinanden, og ledelsen fik ikke noget at vide - hvilket chefen nok heller ikke ønskede, så længe resultaterne var så overbevisende, som de var.

- Jeg følte nok, jeg kunne gå på vandet, siger han som forklaring på, at han i sin jagt på forbrydere mistede sit eget moralske kompas.

Fængsel for tyveri

Det endte da også helt galt. I september 2018 kom det frem, at en 46-årig politimand havde stjålet syv designerlamper til en værdi af 310.000 kroner fra Politigården i København. Manden var René.

I "Gangbar" forsøger han at forklare det, han kalder sit livs dumhed, selv om han selv har svært ved at forklare det. Han tog nogle lamper, som stod på gangen efter en intern flytning på stationen, med hjem. Han vidste ikke, at de var så meget værd og troede, at de skulle smides ud, siger han. Men ansvaret og dumheden løber han ikke fra.


Jeg lå med hjertebanken og svedeture de første fem-seks måneder og kunne ikke sove

René Dahl Andersen


Han fortæller også om, hvor hårdt et slag det har været at blive suspenderet og smidt ud af det job, han har drømt om, siden han var knægt.

- Jeg lå med hjertebanken og svedeture de første fem-seks måneder og kunne ikke sove, siger han i "Gangbar".

Takket være psykologhjælp er han på benene igen, har et godt job og har skrevet sig tilbage til virkeligheden ved hudløst at fortælle om sit liv i politiet og om at fare vild undervejs.

Alligevel er der intet, han hellere vil, end at få sit gamle job tilbage. Han vil give alt for at komme tilbage i jobbet på gaden i Vesterbro. Undtagen sin familie og sin højre hånd.

- Det er min skydehånd, siger han.

Kinesere har rettet en tsunami af nationalistisk vrede mod tøjfirmaer som H&M, Nike og Adidas, der har kritiseret Kinas menneskerettighedskrænkelser.
Illustration: Gert Ejton

Kina-kender Christina Boutrup: Shitstorm bliver dyr for H&M

Den svenske tøjkæde H&M er holdt op med at købe bomuld fra Xinjiang-provinsen i Kina efter rapporter om krænkelser af menneskerettighederne. Det falder den kinesiske regering så meget for brystet, at der er iværksat en regulær shitstorm imod H&M, som har over 500 butikker i Kina.

Det er langtfra første gang, at vestlige brands havner i den kinesiske vridemaskine. For et par år siden fik Versace problemer med en serie T-shirts med landenavne, inklusive "Hong Kong", der som bekendt er en del af Kina.

Alt tyder alt på, at det i fremtiden vil blive sværere for vestlige virksomheder at balancere hensynet til den officielle politiske linje i Kina med egne værdier og hensynet til kritiske forbrugere i USA og Europa. Det skriver Kina-kender og kommende Asien-korrespondent for TV2 Christina Boutrup i sin klumme.

Det er mange måneder siden, at den svenske detailkæde H&M ligesom andre vestlige virksomheder er stoppet med at købe bomuld fra Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina efter gentagne rapporter om tvangsarbejde og andre menneskerettighedskrænkelser i området. Men det er først nu, at det tilsyneladende falder den kinesiske regering så meget for brystet, at der er iværksat en regulær shitstorm imod det succesfulde svenske brand, som har over 500 butikker i Kina.

Flere statskontrollerede medier har på lederplads kritiseret H&M og opfordret kinesiske forbrugere til at boykotte H&M. Desuden har Kommunistpartiets Ungdomsliga kritiseret H&M på sociale medier og delt gamle billeder af slaver på amerikanske bomuldsfarme, og det har ifølge New York Times skabt en tsunami af nationalistisk vrede rettet mod blandt andre H&M og andre vestlige brands som Nike og Adidas og Converse.


Statskontrollerede medier har på lederplads kritiseret H&M og opfordret kinesiske forbrugere til at boykotte H&M.

Uddrag af klummen


Timingen er ikke tilfældig. EU har, ligesom USA, Storbritannien og Canada, indført sanktioner imod Kina på grund af krænkelser i Xinjiang. Kina benægter alt og har svaret igen med endnu hårdere sanktioner imod flere europæiske politikere og organisationer, som har fået forbud mod at besøge og handle med Kina. Heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies.

Derfor skal Kinas hårde reaktion mod H&M og andre vestlige brands ses i denne storpolitiske kontekst. Kina er under stigende internationalt pres på grund af situationen i Xinjiang-provinsen og i Hongkong, hvor man netop har vedtaget en ny valglov, der har ødelagt det sidste håb om demokrati i den tidligere britiske kronkoloni.

Konsekvenserne er store: H&M’s produkter er blevet fjernet fra flere store e-handelsplatforme i Kina, flere fysiske butikker er lukket, og H&M er slettet fra det digitale landkort hos landets største kørselstjeneste, Didi Chuxing, og fra Kinas svar på Google Maps.

Det er langtfra første gang, at vestlige brands havner i den kinesiske vridemaskine. For et par år siden fik blandt andre modehuset Versace problemer med en serie T-shirts med landenavne, inklusive "Hong Kong", der som bekendt er en del af Kina. Det medførte store protester på sociale medier og endte, som det næsten altid gør, med, at grundlæggeren Donetella Versace måtte ud med en officiel undskyldning for at sikre adgangen til verdens største marked for luksusprodukter.

Så let er det ikke for H&M, når det gælder bomuld fra Xinjiang-provinsen. Det stod klart, da virksomheden i forbindelse med offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab udsendte en slags erklæring om Xinjiang-sagen uden at nævne Xinjiang.

”Ved at samarbejde med interessenter og partnere, tror vi på, at vi sammen kan tage skridt til at udvikle modeindustrien og servicere vores kunder og agere på en respektfuld måde”.

Det er nok det tætteste, H&M kommer på en undskyldning, og det er langtfra sikkert, at det er nok. Således tyder alt på, at det i fremtiden vil blive sværere for vestlige virksomheder at balancere hensynet til den officielle politiske linje i Kina med egne værdier og hensynet til kritiske forbrugere i USA og Europa.

Christina Boutrup. Pr-foto

Christina Boutrup

Christina Boutrup er erhvervs-journalist, forfatter, Kina-analytiker, underviser og foredragsholder. Bor i Nyborg Kommune.

Meningsmagerne er:

Christian Have - kommunikationsekspert, debattør, forfatter og indehaver af Have A/S. Fra København.

Allan Olsen -  sanger, sangskriver, guitarist og forfatter. Født og opvokset i Frederikshavn.

Christina Boutrup - erhvervsjournalist, forfatter, Kina-analytiker, underviser og foredragsholder. Bor i Nyborg Kommune.

Sebastian Dorset - komiker, standupper, konferencier og foredragsholder. Delvist opvokset på Fyn.

Anders Samuelsen - tidl. udenrigsminister, selvstændig konsulent. Bor i Horsens.

Elisabeth Gjerluff Nielsen - sanger, sangskriver og forfatter. Født og opvokset i Skjern.

Thomas Bloch Ravn - født i Viborg, museumsdirektør i Den gamle By i Aarhus og Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Lone Theils - forfatter, journalist, tidl. London-korrespondent. Født og opvokset ved Holstebro.

Henrik List - Forfatter. For nylig hjemvendt til Esbjerg efter næsten 40 år i København.