Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ligesom den velintegrerede elev Aya Abu-Deher fra 2. g. på Nyborg Gymnasium, er 18-årige Joud Bashour i fuld gang med sit liv i Danmark, hvor han tjener så meget i sit fritidsarbejde, at han ikke modtager noget SU. Efter fem år i Danmark er han halvvejs igennem en HF-uddannelse. Men nu skal han rejse tilbage til Syrien, som han flygtede fra, da han var ni. Foto: Emil Jørgensen

Skal syrerne virkelig hjem?

Det er en sag, der udfordrer logikken. Uanset hvor man står i indvandrerdebatten.
Skal syrerne hjem – eller er der gode grunde til at beholde dem i Danmark?
I dag undersøger Dagens Danmark logikken i debatten om de syrere, der nu står til hjemsendelse.

Tag nu bare Aya fra Nyborg. Hun er et par måneder fra at tage en HF på Nyborg gymnasium. Og vi har brug for hendes arbejdskraft. Danmark har investeret sprogskole, 7., 8., 9. klasse og en HF-uddannelse på hende. Men nu sender vi hende altså tilbage til Syrien, uden at få noget for den investering

Det er svært ikke at give hendes rektor ret, når han siger: ”Økonomisk er det fuldstændig hul i hovedet. Vi har at gøre med en ressourcestærk, pligtopfyldende, arbejdsom og videbegærlig kvinde, der gerne vil være læge eller jurist”.

På den anden side handler vores flygtningepolitik jo netop ikke om at integrere flygtningene i vores samfund. Den handler om, at folk skal sendes hjem, når vi vurderer, at deres hjemland er sikkert.

Hvis vi ikke fastholder det, gør vi vores asylpolitik til en migrationsaftale, som den
den borgerlige debattør, forfatter og radiovært Aminali udtrykker det.

”Udgangspunktet bliver meget privilegeret, hvis vi begynder at håndplukke flygtninge som Aya, fordi hun klarer sig godt. I virkeligheden er hun og andre dygtiggjorte syrere den bedste humanitære hjælpepakke, vi kan sende til Syrien. Det er hele formålet med vores asylpolitik, siger Ali Aminali, der selv kom til Danmark som flygtning fra Iran, da han var fem år.

Vi søger ind i logikken bag hjemsendelserne og giver dig samtidig historien om, at mere end hver tiende danske fiskekutter, inden for de sidste fem år, har fisket groft ulovligt.

Du får forklaringen på, hvorfor Nettos nye klimamærke på fødevarer er en blindgyde, der ikke giver mening i klimakampen. Og endelig får du erhvervsredaktør Jens Bertelsens analyse af den danske våbenindustri i anledning af, at Danmark i denne uge fik overdraget det første ud af 27 splinternye F-35 kampfly.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Avisen Danmark afslører groft ulovligt fiskeri
Flere fiskefartøjer fra Thyborøn er involveret i sagerne om grove ulovligheder. Der er dog ingen sammenhæng mellem fartøjerne på billedet og sagerne. Foto: Morten Stricker

Oprydning i skandalestyrelse blotlægger grove ulovligheder i fiskeriet

Avisen Danmark kan i dag afsløre et opsigtvækkende omfang af groft ulovligt fiskeri. Mere end hver tiende danske fiskefartøj er inden for de seneste fem år blevet brugt til grove eller gentagne overtrædelser af den danske fiskerilovgivning. Den oplysning bliver ryster Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. - Jeg forstår ikke, at sådan noget kan foregå i Danmark. Antallet er alt for højt, siger foreningens formand Søren Jacobsen. Ulovlighederne handler blandt om, at der er blevet fisket i fredede naturområder, at der er blevet løjet om, hvor der er blevet fisket, og nogle fiskere sågar har forsøgt at undslippe fiskerikontrollen. Men fælles for alle sagerne er, at fiskerne i første omgang er sluppet for billigt. Det har Rigsrevisionen i hårde vendinger kritiseret Fiskeristyrelsen for. Derfor har styrelsen gennemgået sagerne igen. Fiskerne har altså allerede fået en bødestraf i sagerne, men nu kan der også følge EU-strafpoint med. Får fiskerne point nok, kan deres licens blive inddraget, og fartøjet kan blive beordret i havn. Samtidig kan en fisker blive bedt om at betale tilskud tilbage, som han eksempelvis har fået til at istandsætte en kutter. - Det en meget ubehagelig situation for fiskerne. Sager er jo håndteret - fiskerne har fået straf og bøde. De kan jo ikke ikke gøre for, at Fiskeristyrelsen i første omgang ikke har gjort deres arbejde ordentligt, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Fiskeristyrelsen vil ikke stille op til interview om sagen, men i en mail skriver styrelsens direktør, Nanna Møller, at hun forstår fiskernes frustrationer.

Mere end hver tiende danske fiskekutter har inden for de sidste fem år fisket groft ulovligt. Flere sager er havnet hos politiet. Skeletterne vælter ud af skabet, lyder det fra kystfiskerformand.

Ulovligt: De fisker i fredede naturområder, de lyver om, hvor de har fisket, og nogle forsøger sågar at undslippe fiskerikontrollen.

Det er nogle af de opsigtsvækkende sager, som Avisen Danmark i dag kan løfte sløret for, efter at have gennemgået en lang række dokumenter fra Fiskeristyrelsen. Fælles for alle fiskerne er, at de i første omgang slap for billigt afsted med ulovlighederne.

Lovovertrædelserne er sket fra 2016 og frem, og avisens gennemgang viser, at der er begået så grove forseelser eller gentagne lovovertrædelser på 69 danske fiskefartøjer, at de udover en bødestraf også kan risikere at blive bandlyst fra at modtage støttekroner og i sidste ende kan miste retten til overhovedet at fiske, hvis de igen bliver taget i at snyde.


Jeg forstår ikke, at sådan noget kan foregå i Danmark. Antallet er alt for højt, men det kommer ikke bag på mig. Jo mere man graver, jo flere skeletter vælter der ud af skabet.

Søren Jacobsen, formand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri


69 fartøjer svarer til mere end hver tiende danske fiskefartøj. Hverken Fiskeristyrelsen eller fiskernes største organisation, Danmarks Fiskeriforening, vil forholde sig til omfanget, men hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri er man langt fra tilfreds.

- Jeg forstår ikke, at sådan noget kan foregå i Danmark. Antallet er alt for højt, men det kommer ikke bag på mig. Jo mere man graver, jo flere skeletter vælter der ud af skabet, siger foreningens formand, Søren Jacobsen.

Avisen Danmark har de seneste uger afdækket, hvordan genopretningen af den udskældte fiskeristyrelse har rejst mistanke om en lang række tilfælde af fusk i fiskeriet. Avisen har blandt andet afsløret, hvordan storfiskeren og kvotekongen Henning Kjeldsens selskab er tiltalt i en ny sag om mulig millionsnyd med støttekroner fra EU- og statskassen, og hvordan statens advokat har tændt de røde alarmlamper og rejst mistanke om svindel med offentlige støttekroner i yderligere 42 sager.

Vil du høre hele historien om kvotekongen og Danmarks rigeste fisker, så klik her og hør Podcasten Danmark:

 

Alle sagerne er blevet opdaget, efter Fiskeristyrelsen har igangsat en oprydning i kølvandet på en række skandalesager og to rapporter med sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen, der afslørede en massiv mangel på kontrol med de danske fiskere.

Nu kan Avisen Danmark så gennem en kortlægning af en ny sagsbunke afsløre, at alvorlig ulovligt fiskeri er foregået mere end hver tiende danske erhvervsfartøj.

Kan gå ud over fiskebestanden

Fiskeristyrelsen har ved en ny gennemgang af en lang række sager konstateret 1025 overtrædelser af fiskerireglerne. På mindst 69 danske fiskekuttere er overtrædelsen så alvorlige, at de er blevet tildelt EU-strafpoint, der kun gives, når der er tale om grove overtrædelser af fiskerilovgivningen. Og flere sager kan være på vej, for Fiskeristyrelsen undersøger lige nu yderligere 500 overtrædelser af fiskerilovgivningen.

Avisen Danmark kan gennem aktindsigt i afgørelserne, fortælle, at mange af sagerne blandt andet handler om fiskere, der har har brugt ulovlige fiskeredskaber, har fisket i områder, hvor det ikke er tilladt at fiske, eller har løjet om, hvor de har fisket for at føre myndighederne bag lyset.

Og det kan være problematisk, fortæller cheffiskerikonsulent hos DTU Aqua, Jørgen Dalskov. Nogle områder er blandt andet lukket for fiskeri for at beskytte naturen, og når en række fiskere har givet forkerte oplysninger om, hvor de har fisket, kan det være svært at holde styr på den danske fiskebestand.

- Det er vigtigt, at man ved, hvor der er fisket henne, så vi kan vurdere, hvor stor bestanden er. Omskriver man ved at skrive et andet farvand, kan man få et højere fiskeritryk på en fiskeart, der ikke kan tåle det, siger Jørgen Dalskov, der bakkes op af Søren Jacobsen fra foreningen for skånsomt kystfiskeri.

- Vi skal kunne høste af naturen for altid. Der skal også være fisk til næste generation, og derfor skal vi overholde de gældende regler. Der er nogle biologer, der har vurderet, hvor meget der kan fiskes fra en bestand i det pågældende område, og det er vigtigt, at man ikke fisker mere end bestanden kan holde til. Ellers ender det galt, og så risikerer vi, at der ikke er fisk til den næste generation, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt få Danmarks Fiskeriforening til at forholde sig til, at mere end hver tiende fiskefartøj har begået enten grove eller gentagne lovovertrædelser, men uden held. Fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen, skyder skylden på komplicerede regler.

- Jeg ved, at langt størstedelen af vores medlemmer overholder reglerne, siger formanden.

Styrelse lod fiskerne slippe for let - men fiskerne raser

Det er Fiskeristyrelsens nye gennemgang af sagerne, som gør, at Avisen Danmark nu kan kortlægge omfanget af groft ulovlig fiskeri. En gennemgang, som styrelsen kun har lavet, fordi de i første omgang lod fiskerne slippe for let. Det slog Rigsrevisionen fast i 2018.


Det en meget ubehagelig situation for fiskerne. Sager er jo håndteret - fiskerne har fået straf og bøde. De kan jo ikke ikke gøre for, at Fiskeristyrelsen i første omgang ikke har gjort deres arbejde ordentligt.

Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening


Fiskerne har altså allerede fået en bødestraf i sagerne, men nu kan der også følge EU-strafpoint med. Får fiskerne point nok, kan deres licens blive inddraget, og fartøjet kan blive beordret i havn. Samtidig kan en fisker få frataget et tilskud, som han eksempelvis har fået til at istandsætte en kutter.

- Det en meget ubehagelig situation for fiskerne. Sager er jo håndteret - fiskerne har fået straf og bøde. De kan jo ikke ikke gøre for, at Fiskeristyrelsen i første omgang ikke har gjort deres arbejde ordentligt, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Ifølge ham er der på baggrund af den nye gennemgang opstået en mistillid til systemet, når de kommer “rendende” tilbage og banker fiskerne i hovedet på ny.

Efter kritikken fra Rigsrevisionen er Fiskeristyrelsen blevet bange for deres egen skygge. Det er meget besynderligt,at man skal straffes med tilbagevirkende kraft. Hvis en fisker havde vidst, at der havde fulgt en pointstraf med, så kunne det jo godt være, at man havde taget sagen i retten, siger han.

Til nogle af fiskernes held, har det taget så lang tid for Fiskeristyrelsen at gennemgå sagerne, at straffen er forældet. Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med Fiskeristyrelsen. Ingen har ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver styrelsens direktør, Nanna Møller, at hun forstår fiskernes frustrationer. Samtidig skriver hun, at det har været nødvendigt at gennemgå sagerne igen for at leve op til EU’s fælles fiskeripolitik.

Læs i morgen: Hans Jørgen blev straffet to gange for samme ulovlighed: - Min retssikkerhed lider et knæk. Reportage fra Thyborøn.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Derfor sender vi arbejdskraft, vi har brug for, ud af landet.
18-årige Joud Bashour tjener så meget i sit fritidsarbejde, at han ikke modtager noget SU. Efter fem år i Danmark er han halvvejs igennem en gymnasiel HF-uddannelse. Men nu skal han rejse tilbage til Syrien, som han flygtede fra, da han var ni. Foto: Emil Jørgensen

I Danmark på lånt tid: Hvad er logikken i at sende syrerne hjem?

Joud Bashour fortstår det ikke. - Jeg troede, Danmark var for dem, der vil og kan, siger han. Den 18-årige syriske flygtning har i løbet af sine fem år i Danmark arbejdet sig op til souschef i en lokal Netto og halvvejs igennem en gymnasial uddannelse. Nu skal han og resten af familien hjem til Damaskus. Følelsesladede personfortællinger som denne præger i øjeblikket diskussionerne om Danmarks asylpolitik. Som det eneste land i verden er vi begyndt at inddrage syrernes opholdstilladelser. Nogen vil mene, at det netop er ressourcestærke unge som Joud Bashour, der skal genopbygge Syrien. Men kan nogen garantere for hans sikkerhed? Og giver det hele mening, hvis konsekvensen bliver, at han hives ud af sin uddannelse og sin Netto for at sidde i udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid? Et ophold i ingenmandsland, der koster den danske stat 300.000 kroner om året per afviste asylansøger. I en labyrint af signalværdier, politik og jura afsøger Avisen Danmark hjørne og kroge i debatten om de hjemsendte syrere.

Som det første land i verden inddrager Danmark syreres opholdstilladelser. Flygtningene ender på udrejsecentre, og samfundsregningen bliver dyr, advarer integrationseksperter. Lader man de velintegrerede blive, forråder man til gengæld asylpolitikkens principper. Avisen Danmark afsøger hjørner og kroge i debatten om de hjemsendte syrere og besøger tre af de mennesker, det hele handler om.

Flygtninge: Joud Bashour forlod Damaskus i Syrien sammen med sin familie, da han var ni år gammel. Efter tre år i Libanon kom han til Danmark som 12-årig. Året efter fik han midlertidig opholdstilladelse og job på Dominos som pizzacykelbud. Senere blev han tjener på Burgerklubben i København. Han lærte dansk og fik en folkeskoleeksamen. I dag er han 18 år og halvvejs igennem sin HF-uddannelse. Ved siden af studierne arbejder han som souschef i Netto og modtager ikke SU.

- Jeg vil gerne være læge eller pædagog, siger Joud fra kanten af sin seng på sit 22 kvadratmeter store kollegieværelse i Albertslund.

For 10 dage siden led drømmene et knæk.

“Udlændingestyrelsen forlænger ikke din midlertidige opholdstilladelse, meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, da grundlaget for din opholdstilladelse ikke længere er til stede,” lød beskeden i hans e-boks.

Jouds ret til at være i Danmark udløber den 22. april 2021.

Dermed er han en af de 505 syriske flygtninge fra Damaskusområdet, der ifølge nye tal fra Udlændingestyrelsen kan stå til at få inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse i 2021.

Som det eneste land i Europa har Danmark besluttet at anse Syrien som et sikkert sted at sende flygtninge retur til. Men Danmark har ikke nogen formel hjemsendelsesaftale med Syrien, fordi man af udenrigspolitiske årsager nægter at samarbejde med diktatoren Bashar Al-Assads styre.

Derfor kan Joud Bashour og de andre hjemsendte ikke tvinges ud af Danmark. Konsekvensen bliver, at han og mange andre ender i ingenmandsland på et af Danmarks udrejsecentre. Det siger både integrationseksperter og socialdemokratiet selv.

Jouds historie - samt to andre syriske skæbnefortællinger - vender vi tilbage til.

I jagten på logikken må vi søge svar på debattens sværeste spørgsmål.

Hvornår er et diktatorstyret land sikkert nok for dem, der vendte det ryggen? Hvorfor lader Danmark ikke velintegrerede, selvforsørgende flygtninge blive? Hvad sker der med asylpolitiken, hvis midlertidige ophold bliver til permanente? Og hvorfor snakker vi først om det nu, når det allerede i december 2019 stod klart, at syriske flygtninge kunne sendes hjem til Damaskus?

Assads ondeste våben

I labyrinten af signalværdier, følelser, politik og jura starter vi i Syrien. Siden marts 2020 har de syriske myndigheder genvundet kontrollen over de omkringliggende landdistriker til Damaskus, også kaldt ’Stor-Damaskus’, og forholdene er nu så sikre, at området ikke længere kan give asyl. Det har Flygtningenævnet i Danmark vurderet på baggrund af bunker af materialer: en landerapport fra det hollandske udenrigsministerium, en rapport fra den svenske udlændingestyrelse samt en landerapport, som Udlændingestyrelsen og Danske Flygtningehjælp udfærdigede i februar 2019.

Desuden er 140.000 syriske flygtninge i nærområderne rejst hjem ad frivillighedens vej.

Alligevel står Danmark alene med sin vurdering. Amnesty, FN og USA’s udenrigsminister fraråder alle at sende syriske flygtninge tilbage til Assad. Ingen andre EU-lande ser Syrien som sikkert.

Og på jorden i Damaskus undrer organisationer sig også.

- Vi vil gerne rose den danske regering for, at de fortsat ikke anerkender Assad, siger Fadel Abdul Ghany på en WhatsApp-forbindelse til Avisen Danmark.

Han er advokat, stifter og formand for Syrian Network for Human Rights - en uafhængig organisation. Han ønsker, at ressourcestærke syrere kommer hjem og hjælper til genopbygningen af landet. Men Syrien er ikke klar.

- Damaskus er ikke sikkert. Vores anbefaling er, at man ikke sender nogen hjem.

Klor, gas og sarin regner ikke ned fra himlen i kemiske angreb mod befolkningen længere, men Assads “mest kraftfulde og sadistiske våben” bliver stadig brugt i stor stil, fortæller Ghany: Systematisk kidnapning og indespærring af regimekritikere.

Ifølge Syrian Network for Human Rights` egne opgørelser er næsten 150.000 syrere blevet ulovligt arresteret siden år 2011, og cirka 100.000 er “forsvundet”. Oplysninger, som andre NGO’er bakker op omkring - og som løbende bliver opdateret med nye tal. Senest er 143 meldt savnede i marts 2021.

Det sprængende og potentielt livsfarlige punkt for syrene i Danmark bliver, hvor kritiske de har været overfor Assad. Ifølge Flygtningenævnet er der ikke længere grundlag for at antage, “at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb”, og derfor bliver de behandlet sag for sag.

Aya fra Nyborg

Det bringer os til den aktuelle diskussions arnested i Danmark: Nyborg Gymnasium.

Her har den 19-årige Aya Abu-Deher fra 2.Q fået besked om, at hun godt kan rejse hjem til Syrien. Hendes midlertidige opholdstilladelse udløber få måneder før, hun får studenterhuen på, og det fik rektor Henrik Vestergaard Stokholm til at gøre noget, han har gjort før: Han trådte ind på den politiske scene som talsmand for en af sine elevers ret til at blive i Danmark.

En uge senere har Aya og Henrik været igennem hele mediemøllen. Journalister og fotografer fra både Politiken og Berlingske har besøgt Nyborg Gymnasium, og Aya har med knækket stemme og våde øjne fortalt om sin sag i TV2’s Go’ Aften Live-studie i Tivoli. SF og Radikale Venstre er på barrikaderne og vil have asylpolitiken revurderet.

På Henrik Vestergaard Stokholms kontor ligger aviser foldet ud som bevismateriale for ugens mediestorm.

- I forhold til opmærksomhed har vi sejret ad helvede til, siger han.

Og rektorens klage er den samme, som den var, da han gjorde Aya til et symbol: Det er ikke bare synd for hende. Det er synd for Danmark, mener han.

- Økonomisk er det fuldstændig hul i hovedet. Vi har at gøre med en ressourcestærk, pligtopfyldende, arbejdsom og videbegærlig kvinde, der gerne vil være læge eller jurist, siger Stokholm.

- Hun er præcis sådan en, vi gerne vil have. Og Danmark har investeret sprogskole, 7., 8., 9. klasse og HF-uddannelse på hende.

- Men er det ikke netop de ressourcestærke, der skal være med til at genopbygge Syrien?

- Ingen ved, hvordan Assads diktatur udvikler sig. Så formentlig vil hun og alle de andre syrere, som har fået den samme besked, ende med at sidde på udrejsecentre i årevis. Det er derfor, jeg går berserk.

Samme følelse af spildt potentiale beretter Mads Bentzen om. Han er indehaver af Center for Integration i Horsens. Siden 2011 har han været andenaktør for landets kommuner i særligt belastede flygtningesager. Analfabetisme, stærke traumer og ekstreme ideologier håndterer han. Og ifølge Mads Bentzen er det nu, at Danmark rent samfundsøkonomisk kan begynde at skumme fløden på de mere end 10.000 flygtninge, der kom fra Syrien omkring år 2015.

- Jeg vil vove den påstand, at hvis man ser på børnegenerationen, så vil de være et positiv for den danske stat økonomisk set. Og de vil opveje den tyngde, som vi har haft til forældrene, siger han.

“Tyngden” er veldokumenteret. Før coronakrisen, i maj 2020, var fire ud af 10 flygtninge fra 2015-bølgen i beskæftigelse. Kvindelige, syriske flygtninge har lavere beskæftigelse end flygtninge fra Eritrea, Afghanistan og Iran.

Sådan lyder det i analyser fra Danmarks Videnscenter for Integration, der dog også konkluderer i andre analyser, at ikke-vestlige efterkommere haler ind på etniske danskere rent uddannelsesmæssigt.

Asylsystemets troværdighed på spil

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet er relevant for hele asyldebatten. Nej, nærmest råber Ali Aminali igennem telefonen.

- Vi skyder fuldstændig forbi skiven, når vi gør den midlertidige opholdstilladelse til et spørgsmål om, hvorvidt flygtninge er godt integrerede. For så bliver vores asylpolitik til migrationsaftaler.

Aminali er borgerlig debattør, forfatter og radiovært. Han er tidligere socialrådgiver i Aarhus Kommune og er selv kommet til Danmark som flygtning fra Iran, da han var fem år. Alligevel harcelerer han, når enkeltpersoner i fjernsynet bliver styrende for debatten.

- Udgangspunktet bliver meget priviligeret, hvis vi begynder at håndplukke flygtninge som Aya, fordi hun klarer sig godt. I virkeligheden er hun og andre dygtiggjorte flygtninge den bedste humanitære hjælpepakke, vi kan sende til Syrien. Det er formålet med vores asylpolitik, siger han.

Det handler om hele systemets troværdighed. Ali Aminali stoler på de danske myndigheders vurderinger og nævner andre befolkningsgrupper, der i hans optik har mere brug for hjælp end syrerene: rohingyaerne i Bangladesh eller nepaleserne.

- Med al respekt er skrækscenarierne fra Syrien lige nu kun sandsynligheder. Og hvis den slags bliver til kriteriet, så er der godt nok mange, der skal have opholdstilladelse.

Paradigmeskiftet

Ali Aminali står langt fra alene. Da den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i januar 2019 gennemførte det såkaldte paradigmeskifte, som blandt andet betød, at man ville arbejde på hjemsendelse fremfor integration, stod et flertal af befolkningen bag beslutningen i diverse meningsmålinger.

Politikken har været klart kommunikeret hele vejen igennem. Problemet er bare, at det både nu og de seneste mange år har været vanskeligt for danske myndigheder at sende en stor del af de afviste asylansøgere ud af landet.

Det fortæller Rasmus Brygger, der har stiftet Danmarks Videnscenter for Integration og har en fortid som chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Det er politisk legitimt, at man ønsker at udsende flere syrere, men vi risikerer at stå i en situation med hundreder, hvis ikke tusinder, af afviste asylansøgere i danske udrejsecentre over mange år, og det er der ikke nogen, der vinder på, siger han.

På 20 år, fra 1997 til 2017, har 105.000 flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge fået opholdstilladelse i Danmark efter paragraffer, der skal sikre dem midlertidig beskyttelse. 90 procent af de flygtninge befinder sig fortsat i Danmark på trods af stadig strammere lovgivning fra skiftende regeringer.

Den danske regering kan ikke tvinge syrerne ud af landet, fordi de ikke vil forhandle med Assad.

- Vi vil hellere dø på udrejsecentrene, end vi vil rejse tilbage til Syrien, har flere flygtninge udtalt til medierne i denne uge. Og det kan blive en dyr affære.

I en mail til Avisen Danmark oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det i gennemsnit koster staten 300.000 kroner at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i et år. Men det er ikke kun det økonomiske aspekt, der bekymrer Rasmus Brygger.

- Vi risikerer i høj grad lige nu at begå præcis de samme fejl med de syriske flygtninge, som vi gjorde med bosnierne i 90’erne. Dengang indlogerede vi dem på skibe i København, fordi vi troede, at borgerkrigen hurtigt ville være forbi, siger han.

Meget forskning tyder på, at selve signalet om at flygtningene kun er her midlertidigt, skader beskæftigelsesniveauet blandt alle dem, der stadig er her på en gyldig, midlertidig opholdstilladelse.

- Om nogle år når de afviste asylansøgere har været en del år i udrejsecentrene, kan det ske, at vi som samfund erkender, at de ikke kan hjemsendes og derfor alligevel skal integreres i samfundet. Og på det tidspunkt bliver opgaven med integration markant mere vanskelig, siger Rasmus Brygger.

Tre af de syriske flygtninge, som har fået meddelelsen om, at de skal rejse hjem, kan du møde her:

1 Joud Bashour, 18 år, Albertslund: - Er Danmark ikke for dem, der vil og kan?

1 Joud Bashour, 18 år, Albertslund:

Han var i gang med at fejre påske hos sin mor. De malede æg og talte om storesøsterens studenterfest om to måneder.

Men midt i festlighederne opdagede de en besked i e-boksen: Jord Bashour, hans mor, søster og fars tid i Danmark er forbi.

- Jeg forstår ingenting. Jeg troede, at Danmark var for dem, der vil og kan, siger Bashour på klingende dansk.

Den 18-årige mand er iført en stram sort Armani-t-shirt og sidder på et kollegieværelse i Albertslund, der kunne ligne så mange andre unge mænds. Køleskabet er fyldt med sprut, og under det overdimensionerede fladskærms-tv ligger en PlayStation.

Men Jouds historie er ikke som de fleste af hans danske venners. Efter en lang rejse med sin familie, der blandt andet tog ham igennem Libanon, Tyrkiet, Grækenland, Serbien, Ungarn, Østrig og Tyskland, kom han til Danmark den 2. oktober 2015.

Han og familien fik midlertidig opholdstilladelse.

- Jeg har arbejdet mig op fra asylcenter til HF, siger Joud, der har givet Avisen Danmark lov til at læse alle hans dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

For 68 kroner i timen cyklede han pizzaer ud for Dominos som 13-årig. Senere serverede han burgere på Burgerklubben på Nørrebro i København, og i dag arbejder han som souschef i en Netto på Amager.

- Jeg tjener 14.500 kroner om måneden efter skat, og derfor modtager jeg ikke SU. Det er jeg stolt over, siger Joud.

Hans mor, som var engelsklærer i Syrien, arbejder som kok. Hans far, der var ingeniør, arbejder som rengøringsmand. Selv drømmer Joud om at blive læge eller pædagog.

- Jeg ville gerne hjælpe andre, ligesom jeg selv har fået hjælp, siger han.

Den drøm risikerer at drukne i et udrejsecenter, for Joud har ikke tænkt sig at rejse hjem.

Han er rædselsslagen ved tanken om at vende hjem til Syrien og måske blive tvunget til værnepligt. Og han har tænkt sig at kæmpe for at blive i landet.

- Hvordan kan vi genopbygge Syrien, når Assad er ved magten? Danmark har betalt for vores uddannelse. Hvorfor vil I ikke lade os, der gerne vil, betale tilbage?

2 Asmaa Al Natour, 50 år, Ringsted: - Jeg vil gerne tale med dronningen

Asmaa Al Natour og hendes mand Omar Al Natour.

Siden Asmaa, hendes mand Omar og deres to sønner Hani og Wessam kom til Danmark i slutningen af 2014, har hun tænkt høje tanker om sit nye land i nord. Det gør hun ikke længere.

- De danske politikere og Assad-regimet er to sider af samme mønt, siger hun.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst hende og manden, at de skal rejse hjem. Sønnerne på henholdsvis 20 og 24 må gerne blive.

Familien Al Natour flygtede fra den syriske by Daraa, hvor de første demonstrationer mod Bashar al-Assad-regimet brød ud i 2011. Den ældste søn deltog i protesterne, manden blev efterforsket af myndighederne, og hjemmet blev bombet, fortæller hun. De flyttede til en flygtningelejr i Damaskus-området, indtil situationen var for desperat: Regimet afskar dem for vand og mad, og Islamisk Stat begyndte at husere i lejren.

Tre dage gennem Sahara-ørkenen og tre dage i en gummibåd på Middelhavet, før arabere og italianere smuglede dem til Danmark.

Et nyt liv startede. Asmaa begyndte på VUC, Omar åbnede en grønthandler og fik senere kørekort til at køre lastbil, sønnerne Hani og Wessam begyndte på uddannelse inden for IT-support, hvor de stadig studerer, og de lærte alle sammen dansk - sønnerne mere flydende end forældrene.

Nu skal familien måske splittes. Udlændingestyrelsen vurderer, at det er sikkert for Asmaa og Omar at rejse hjem. Men drengene er i militæralderen og må derfor gerne blive i Danmark.

I stuen i Ringsted kører fjernsynet med arabiske nyheder. Omar ømmer sig, hver gang han bevæger sig. Manden har været syg, siden han fik beskeden om hjemrejsen, siger Asmaa. Ifølge hende er de begge efterlyste og dødsdømte i Syrien.

Mest tænker hun på sine sønner.

- Jeg vil gerne have, at mine ord når dronningen. For dronningen har også sønner. Og hvis man har sønner, så kan man ikke finde på at skille en mor fra sine børn på den måde.

3 Nevien Alrahal, 33 år, Viby Sjælland: - Danske værdier er kun for danskere

Nevien Alrahal (til højre) og hendes veninde Merwa (til venstre)

Som den arabiske kardemommekaffe på bordet, damper Nevien og hendes kurdiske veninde Marwa.

- Danske værdier, danske værdier, danske værdier. Hele tiden får vi kastet påstanden om de danske værdier i hovedet, men selvom vi gør alt for at efterleve dem, så gælder de åbenbart kun for danskere, siger Marwa, mens Nevien nikker.

Trykbølgen af vrede er resultatet af den besked, som syriskfødte Nevien fik for snart fem måneder siden. Beskeden om, at hun ikke længere har opholdstilladelse i landet.

- Min første reaktion var latter. Styrelsen vurderer, at jeg ikke er i fare i Damaskus. Men min Facebook er fyldt med Assad-kritik, siger Nevien.

Hun forlod sin mand og sine to små børn i Syrien for at flygte til Danmark. Planen var familiesammenførelse, men planen slog fejl, fordi manden troede, at hun med vilje forhalede processen. Han besluttede sig for at blive i hjemlandet med børnene, hvilket ifølge Nevien var muligt, fordi han ikke var kritisk overfor Assad.

Imellemtiden skabte Nevien et liv i Danmark. Hun lærte dansk på en højskole, gennemførte 10. klasse og er nu igang med en HF-eksamen. Ved siden af studierne arbejder hun i et krydderifirma.

- Jeg har gjort alt for at blive en del af Danmark, siger hun, selvom hun anerkender, at præmissen hele tiden har været et midlertidigt ophold.

- Men midlertidigheden betyder mindre og mindre, når der går så mange år. Dernede er der fysisk krig. I Danmark er krigen psykisk.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Den diskrete industri: Det er ikke meget man hører til dansk krigsproduktion. Men der omsættes for milliarder.
Amerikanerne forstår at holde en fest, når det handler om overdragelse af et kampfly. I onsdags modtog Danmark det første ud af 27 F-35-maskiner, og herhjemme giver det smør på brødet for den danske krigsindustri i mange år frem. Pr-foto

Erhvervsredaktøren: En god uge for den danske våbenindustri

Normalt flyver den danske forsvarsindustri under offentlighedens radar, men ikke i denne uge, hvor Danmark fik overdraget det første ud af 27 splinternye F-35 kampfly ved en ceremoni i USA. Her kom det frem, hvor tæt danske virksomheder er på udviklingen og produktionen af det avancerede krigsmaskiner. De færreste er klar over, at vi i Danmark har over 100 virksomheder, der beskæftiger sig med forsvarsmateriel. Krigsindustrien beskæftiger tusindvis af ansatte og omsætter for fire milliarder kroner om året, og 80 procent hives hjem på eksportmarkederne. Går man tæt på industrien, finder man specialister i alt fra pansring af kampvogne til simulatorer, der træner soldater til nærkamp på slagmarken. Det er med andre ord blodigt alvor, og det danske forsvar er taknemmeligt for den private foretagsomhed. I sidste ende styrker det de danske sikkerhedsinteresser, hedder det.

Det lignede en større militærparade, da Danmark i onsdags fik overdraget det første F-35 kampfly ved en ceremoni på producenten Lockheed Martins fabriksanlæg i Fort Worth i Texas.

Samtidig kastede det et sjældent lys på den krigsindustri, som vi faktisk har i Danmark, men som de færreste kender til.

Hvor mange ved, at vi har over 100 virksomheder, der beskæftiger sig med forsvarsmateriel? De beskæftiger tusindvis af ansatte og omsætter for fire milliarder kroner om året, hvoraf 80 procent hives hjem på eksportmarkederne.

F-35-kampflyet og den danske forsvarsindustri behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben".

 

Går man tæt på industrien, finder man specialister i alt fra pansring af kampvogne til simulatorer, der træner soldater til nærkamp på slagmarken. Det er faktisk blodigt alvor.

Mens våbenindustrien i mange andre lande er fedtet godt og grundigt ind i statsapparatet, er den danske industri fuldstændigt på private hænder. Men alligevel er der en særlig aura omkring de virksomheder, der trods talrige benspænd opnår at blive godkendt som leverandører til den nationale sikkerhed.


Går man tæt på industrien, finder man specialister i alt fra pansring af kampvogne til simulatorer, der træner soldater til nærkamp på slagmarken. Det er faktisk blodigt alvor.


Danmark har endda status som medproducent af det superavancerede F-35 fly, og det ligner en pengemaskine i mange år frem. Forgængeren, F-16-flyet, har overlevet i 40 år og er blevet forbedret utallige gange undervejs, og det samme vil ske for F-35-flyet, der har været så længe under udvikling, at de første opdateringer allerede trænger sig på.

Alene til produktionen af flyet forventer Lockheed Martin at købe komponenter i Danmark for 16 milliarder kroner, hvilket stort set svarer til anskaffelsesprisen for de 27 fly, som det danske flyvevåben har bestilt. Dertil kommer store summer til drift og vedligeholdelse af de komplicerede fly.

Den klart største aktør er Terma i Lystrup ved Aarhus, der har en årlig omsætning på 900 millioner kroner bare til F-35-flyet. Fordelen er selvfølgelig, at virksomheden ikke kun leverer til de 27 danske fly, men til alle 3000 F-35-maskiner, der foreløbigt er bestilt.

I Lystrup har man speciale i radarsystemer, men leverer flere end 70 komponenter til flyene. Det specielle ved F-35-ordrerne er, at de er opnået fuldstændigt på markedsvilkår. Amerikanerne har ikke pligt til at lægge opgaver i Danmark som modydelse for de store ordrer, de har fået fra det danske forsvar.

Det lyder måske logisk, men netop forsvarsindustrien er vant til, at ordrerne kommer i land, fordi det er en betingelse for, at de udenlandske leverandører overhovedet kan få lov til at sælge til det danske forsvar.

Denne noget-for-noget ordning kaldes et industrisamarbejde, og den seneste status viser, at danske forsvarsvirksomheder i 2019 fik ordrer for 2,4 milliarder kroner på den konto. Pengene blev fordelt mellem 119 danske virksomheder, men blot 25 virksomheder satte sig på 98 procent af pengestrømmen.

Forklaringen er, at vi har mange ganske små virksomheder, der leverer et nicheprodukt eller en lille nøglekomponent til større forsvarsvirksomheder i udlandet. Derfor flyver de billedligt talt under radaren.

Men denne diskrete industri står foran en opblomstring, og det skyldes ikke blot, at F-35-eventyret giver smør på brødet i mange år frem. Industrisamarbejdet har ændret karakter, så de udenlandske fabrikanter i mindre grad blot køber komponenter i Danmark.

Siden 2016 har der været en kraftig stigning i antallet af projekter, hvor de danske virksomheder kommer med helt ind i udviklingsafdelingen hos forsvarsindustrien i lande som USA, England, Frankrig og Tyskland.

Nu kan det tænkes, at nogen vil finde det kontroversielt med en voksende danske krigsindustri. Men Forsvaret er taknemmelig for den private foretagsomhed, der gør Danmark relevant for de store landes våbenindustrier. Årsag? Den slags kompetencer skaber gode relationer, som i sidste ende styrker Danmarks sikkerhedsinteresser.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

F-35-kampflyet og den danske forsvarsindustri behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Peter Rasmussen Chefredaktør
Netto vil sænke CO2-udledning med klimamærker – det virker bare ikke siger eksperter.
Netto står med "Skyen" bag landets først klimamærkning på fødevarer.  Ønsket er at kunne medvirke til en national, fælles klimamærkning på tværs af detailhandlen, der kan bidrage til at reducere Danmarks samlede CO2-udledning. Pressefoto

Endnu en mærkningsordning på fødevarer: Forsker kritiserer regnestykket bag

Er klimamærkninger på fødevarer et godt våben i kampen for en grønnere planet? Det kan være en rigtig god ide. Men så skal de tal, der står bag madens klimaftryk være rigtige. Sådan siger professor ved institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen. Han kalder beregningerne bag Nettos nye klimamærke på fødevarer for en blindgyde, der ikke giver mening i klimakampen. For udover at beregningerne i sig selv er forkerte og derfor vildledende, så mener han, at mærkningen fratager fødevareproducenter muligheden for at blive grønnere. Netto erkender, at tallene i mærkningsordningen ikke er så præcise som de kunne være, men på længere sigt håber butikskæden at gøre ordningen langt mere nuanceret. Nettos nye klimamærke bliver i første omgang testet i to butikker. En i København og en i Horsens.

Netto laver landets første klimamærkning af fødevarer. Men CO2-regnestykkerne bag er ubrugelige, mener forsker. Andre er til gengæld glade, og har savnet en klimavenlig mærkning af fødevarer.

Forbrug og klima: Snart får de velkendte fødevaremærker som det røde Ø og nøglehullet selskab af landets første klimamærke i kølediskene. For Netto, som hører under Salling Group, kunne torsdag afsløre, at butikskæden som et pilotprojekt laver klimamærkninger på otte varekategorier.

Ordningen bliver fordelt over de varegrupper, som danske gennemsnitsfamilier køber flest af. De 25 procent mindst klimabelastende varer får endda et ekstra skulderklap med titlen "varetype med lavt klimaftryk".

Ambitionen er, at mærkningerne skal reducere Danmarks samlede CO2-udledning, lyder det fra Netto. Ligeledes håber kæden, at tiltaget kan sætte skub i et nationalt, fælles mærke.

Datagrundlaget bag Nettos tiltag er bare ikke godt nok. Det mener Jørgen E. Olesen, der er professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Klimatallene bag stammer fra Tænketanken Concitos nye database, hvor klimaaftrykket fra 500 fødevarer er kortlagt på tværs af kategorier. En database med beregninger, som Jørgen E. Olesen tidligere i Avisen Danmark har kaldt for "vildledende", "ukorrekte" og "ubrugelige". Og det står han ved.

- Databasen og dens metoder er ikke i overensstemmelse med det, som man i øvrigt er enige om i EU i forhold til opgørelser af fødevarers klimaaftryk. Det er uheldigt, for det betyder, mærkningen på visse produktkategorier som eksempelvis oksekød simpelthen ikke vil give mening, siger Jørgen E. Olesen.

Grundlag for mere grønt

Mærkningsordningen vil ifølge professoren give et grundlag for at spise mere grønt, hvilket er klimavenligt. Men når beregningerne er skæve og statiske, så hjælper det ikke de fødevarer, som udleder flest klimagasser. Det giver landmænd dårlige odds for at blive grønnere.

- Det er en blindgyde, fordi fødevareproducenter ikke kan forbedre sig. Hvis mælkeproduktionen eksempelvis implementerer metan-reducerende tiltag, så vil mærkningsordningen ikke tage højde for det, og så er der ikke incitament for at lave klimavenligt mælk og kød, siger han.

Derfor mener Jørgen E. Olesen, at aktører som Concito skal afholde sig fra at beregne klimaftryk på fødevarer. Hvis der skal laves og spises flere klimavenlige fødevarer, skal klimaaftrykket på de enkelte fødevarer laves efter standardiserede retningslinjer, der er godkendt af eksempelvis EU.

Nettos klimamærkning

Klimamærkningen kaldes "Skyen" og består af mærkninger i hele butikken og inden for den enkelte vares kategori.

De 25 procent mindst udledende varetyper får betegnelsen ”Varetype med lavt klimaaftryk”.

I første omgang vil ordningen inkludere de dagligvarer, som gennemsnitsfamilierne køber allermest af. De omfatter i første omgang: Frugt og grønt, pålæg, ost, grisekød, fjerkræ, fisk og skaldyr, færdigretter, mejeri, nødder og frø og kerner.

Det nye tiltag bliver i begyndelsen udfoldet som pilottest i to butikker i henholdsvis København og Horsens. Derefter skal de næste måneder vise, om mærkningen bidrager til, at Nettos kunder får grønnere indkøbsmønstre i praksis.

Hos Netto lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at man forstår ønsket om en mere detaljeret mærkning:

- Vi har valgt at basere mærkningen på Concitos tal, da det er de bedste og mest retvisende, som endnu er beregnet, hvilket mange eksperter også tilkendegiver. Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen gerne vil have et mere nuanceret og individuel information om produkterne – og for eksempelvis skelne enkeltprodukter eller produktionsmetoder fra hinanden, siger Salling Groups pressechef Kasper Reggelsen.

Kæden håber derfor på, at mærkningen kan udvikles med tiden og blive tydeligere, hvis virksomheder forbedrer deres belastning, lyder det i mailsvaret.

Bedre med et fælles initiativ

Netto har ellers hovedsageligt fået ros for at have den grønne førertrøje, og det får den nye mærkning også af professor John Thøgersen. Han forsker i forbrugeradfærd og mærkningsordninger på Aarhus Universitet.


Det man kan sige, er, at Concitos database er meget grov. Fordi grundlaget og de data, som er til rådighed for at beregne fødevarers klimaaftryk, er grovere.

John Thøgersen, professor og forsker i forbrugeradfærd og mærkningsordninger på Aarhus Universitet.


- Overordnet er det en god ide med et klimamærke. Det er noget, jeg har talt for i meget lang tid, fordi der er et klart behov for et redskab til at foretage bedre klimavalg. Det hænger også sammen med en stigende forbrugerefterspørgsel på at kunne spise og handle mere klimavenligt, siger John Thøgersen.

Professoren medgiver, at datagrundlaget kan have huller.

- Det man kan sige, er, at Concitos database er meget grov. Fordi grundlaget og de data, som er til rådighed for at beregne fødevarers klimaaftryk, er grovere. Men med de otte kategorier af fødevarer, som Netto har med i ordningen, så er sådan et miljømærke så godt, som det nu kan være her og nu, siger John Thøgersen.

Han ser det som en større svaghed, at Netto står alene i den grønne kamp.

- Det er klart, at jeg efterlyser et mere statsligt initiativ – som Netto også selv gør. For det første forbehold er, at det er en privat aktør, som står bag. Og der ved vi fra forskningen, at mærker med en uafhængig tredjepart, som eksempelvis ø-mærket, høster mere tillid.

John Thøgersen understreger dog, at forbrugerne meget vel er klar over, at Netto også har en egeninteresse i at være "first movers". Men at en generel stor tillid til de danske detailkæder ifølge professoren vil give tiltaget gode kår.

- De forbrugere, som efterspørger mærket, vil hurtigt sætte sig ind i det og tage det til sig, mens de mindre klimainteresserede vil ignorere det. En tredje gruppe vil så nok stille sig kritisk over for, at det er en privat aktør, der står bag. Forbrugerne kan langt hen ad vejen sagtens navigere i et nyt klimamærke.