Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dobbelt så mange ufaglærte oplever sexchikane end højtuddannede, viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Personen på billedet har ikke noget med denne historie at gøre. Foto: Preben Madsen/RitzauScanpix.

Seksuel chikane udbredt blandt ufaglærte

Vi vidste det jo godt. Selvfølgelig er det ikke kun i filmbranchen og mediebranchen, at der er problemer med sexisme, chikane og forskelsbehandling af kvinder.

Men at problemet er dobbelt så stort blandt ufaglærte, som i andre faggrupper er alligevel en overraskelse. Men sådan forholder det sig altså viser en ny rapport, som beskæftigelses- og ligestillingsministeriet netop har offentliggjort.

Opgørelsen viser, at 4,4 procent af de ufaglærte har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, mens det for dem med en lang videregående uddannelse er under det halve, nemlig 2,1 procent.

Det handler om smæk i røven, upassende bemærkninger, tvungne kys og berøringer mellem benene – alt sammen eksempler på overgreb som kvinder har rapporteret til 3F, en af landets største fagforeninger for ufaglærte.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard mødes nu med arbejdsmarkedets parter for blandt andet at sikre bedre muligheder for at rejse sager om krænkelser, om de anklagedes og krænkernes retssikkerhed, og om de nuværende erstatninger står mål med konsekvenserne for ofrene, når de slår alarm og anmelder seksuel chikane.

Få historien i dag sammen med en vurdering af, hvorvidt regeringen kan få opbakning fra sine støttepartier til en trafikplan med flere veje og dermed måske mere forurening.

Du får også forklaringen på, hvorfor B&O blomstrer efter flere år med elendige regnskaber. Og så får du historien om, hvordan man får en ko til at fise lidt mindre.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Der skulle en svensker til at redde dansk luksusmærke.
B&O's topchef, Kristian Teär, har stået i spidsen for det danske lydikon i 18 måneder og er begejstret for de tal og resultater, som virksomheden nu leverer. Arkivfoto: Morten Stricker

B&O-topchef: Nu er jeg sikker på, vi gør det rigtige

Er det ikoniske luksusmærke Bang & Olufsen stærkt nok til at forblive en selvstændig, dansk virksomhed? Skrantende økonomi har martret Struer-virksomheden og gjort det betændte spørgsmål højaktuelt igennem flere år, men i dag er situationen anderledes for B&O. Torsdag kom virksomheden med nye tal, der for tredje kvartal i træk vidner om en markant vækst i salget, og samtidig er der sorte tal på bundlinjen. Pandemien har fået folk til at bruge flere penge i hjemmet, og det luner hos B&O, der omvendt også har kæmpet med lukkede butikker over hele verden. For topchefen, svenskeren Kristian Teär, står det klart, at hans strategi, der blev sat i gang lige inden coronakrisen, nu bærer frugt og kan sikre virksomhedens selvstændighed.

Bang & Olufsen har fat i den lange ende med en strategi, der har vist sit værd under coronakrisen, hvor salget har været stigende. Topchefen Kristian Teär er overbevist om, at det danske luksusmærke kan forblive en selvstændig virksomhed.

Lyd: Med endnu et solidt kvartalsregnskab fra Bang & Olufsen er topchefen, svenske Kristian Teär, nu helt tryg ved, at Struer-virksomheden kan bevare sin selvstændighed som et dansk luksusmærke inden for lyd og billede.

Han kunne torsdag fremlægge et resultat for perioden, der blandt andet dækker den vigtige julehandel, med en vækst på 16 procent. Det er tredje kvartal i træk, at B&O har tocifret vækst, og i de seneste to kvartaler har virksomheden også tjent penge.

Kristian Teär tiltrådte i oktober 2019, da B&O var kraftigt udfordret på både salg og marketing og et alt for højt omkostningsniveau.

Det var derfor, at B&O’s bestyrelse kaldte på Kristian Teär, der kom med mange års erfaring med salg af forbrugerelektronik, blandt andet som direktør i Logitech og Sony. Et vendepunkt i krisen opstod, da B&O sidste år lykkedes med at rejse over 400 millioner kroner i frisk kapital fra sine investorer. Det gav de nødvendige muskler til at gennemføre en ny strategi, hvor der sættes langt mere turbo på at sælge de eksklusive produkter.

Hvordan står B&O i dag i forhold til, da du startede i 2019?

- Jeg gjorde et grundigt forarbejde, inden jeg besluttede mig for at tage jobbet, for jeg ville være sikker på, at jeg havde de rigtige kompetencer til at løse opgaven. Nu har jeg været om bord i 18 måneder, og når jeg ser på tallene og de resultater, vi skaber, så er jeg sikker på, at vi gør det rigtige, siger Kristian Teär til Avisen Danmark.

Sorte tal fra B&O

  1. Bang & Olufsen, der kører med et forskudt regnskabsår, har leveret sit regnskab for tredje kvartal, der omfatter månederne december, januar og februar. 
  2. Omsætningen nåede op på 698 millioner kroner efter en vækst i salget på 16 procent, når man måler i lokale valutaer. 
  3. Driftsoverskuddet var på 28 millioner kroner mod et underskud på en million kroner året før. B&O tjente i tredje kvartal 13 millioner kroner efter skat. 
  4. B&O's formue - egenkapitalen - er på 1,1 milliarder kroner. 
  5. Virksomheden beskæftiger ca. 900 ansatte. 

Stor vækst

Det går især godt for den produktgruppe, der kaldes ”flexible living” og indeholder trådløse højttalere og lignende udstyr til hjemmet. Her er salget i det seneste kvartal vokset med 48 procent.

De dyreste produkter, især tv og store højttalere, er vokset med 13 procent. Kun mindre produkter som hovedtelefoner, der ofte sælges i lufthavnsbutikker, oplevede en nedgang på én procent.

- Vi er blevet hjulpet noget af, at folk har siddet hjemme og måske brugt lidt flere penge, men det opvejer ikke problemerne, der opstår, når hovedparten af dine butikker er lukket, fastslår Kristian Teär.

Han tilskriver det til gengæld en stor betydning, at den nye strategi for B&O blev skubbet i gang, lige inden omfanget af coronakrisen var kendt. Virksomheden er blevet skarpere på sine målgrupper, og salget koncentreres om færre, men vigtige kernemarkeder.


Vi er blevet hjulpet noget af, at folk har siddet hjemme og måske brugt lidt flere penge, men det opvejer ikke problemerne, der opstår, når hovedparten af dine butikker er lukket.

Kristian Teär, administrerende direktør, Bang & Olufsen


Nye produkter

Samtidig har B&O alene i de seneste ni måneder skubbet ni nye produkter ud på markedet, og flere er på vej. Ifølge Kristian Teär handler det om at udnytte den teknologi, B&O udvikler, til mange flere varianter af produkter.

Han mener, at alt fra hovedtelefoner til store fladskærme kan sælges i forskellige udgaver ud fra devisen ”god, bedre, bedst”.

- Så kan der være forskelle på lydkvaliteten, eller det kan være udseendet og finishen, der er forskellig. Det handler om at få kunderne ind i B&O's verden, og når de får en god oplevelse, så kan vi flytte dem videre op i ”flexible living” og ”staged”-kategorierne (de dyreste produkter, red.), siger Kristian Teär,

Strategien omfatter også et spareprogram, hvor B&O indtil videre har fundet besparelser - blandt andet gennem fyringer - på 105 millioner kroner om året. Det bidrager til driftsoverskuddet på 28 millioner kroner i det seneste kvartal.

En god start

Kristian Teär fastholder sine forventninger om at komme ud af regnskabsåret 2020-2021 med en omsætning på mellem 2,3 og 2,5 milliarder kroner og et driftsresultat på mellem minus 50 og plus 25 millioner kroner.

Der har været megen snak om, hvorvidt B&O kunne overleve som en selvstændig virksomhed. Skal den snak forstumme nu?

- Jeg er fuldstændigt overbevist om, at der i fremtiden er plads til os og de produkter, vi sælger. Det er kun starten, du har set nu, og vi har meget mere, der skal gøres. Men det er en god start, siger Kristian Teär.

Bang & Olufsen-aktien steg torsdag morgen kortvarigt med over 10 procent, da nyheden om regnskabet var ude.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Det virker bagvendt – mere trafik skræmmer ikke klimavenlige partier, vurderer analytiker.
Finansminister Nicolai Wammen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) samt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterede torsdag regeringens infrastrukturudspil, "Danmark Fremad". Og udsigten til et bredt forlig ser ikke helt tosset ud, mener politisk reporter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politisk reporter: - Regeringen har udsigt til et bredt trafikforlig

Regeringen har præsenteret sit udspil til nye investeringer i det danske vejnet og den kollektive transport for over 100 milliarder kroner. Og selv om støttepartierne umiddelbart kan virke kritiske over for balancen mellem grøn, kollektiv trafik og ny, sort asfalt, så er regeringens målsætning om at nå frem til en bred aftale i Folketinget ikke helt urealistisk. Det vurderer Peter Sinnbeck, der er politisk reporter på Radio4. Samtidig ligner udspillet grundlæggende meget det, der blev præsenteret af den daværende borgerlige regering og senere kasseret af det nye, røde flertal, som opstod efter valget. Og at udspillene ligner hinanden, kan gøre det nemmere for S-regeringen at nå frem til en aftale med blandt andet Venstre, mener Peter Sinnbeck.

Selv om støttepartierne kan virke kritiske over for balancen mellem kollektiv transport og ny asfalt i regeringens infrastrukturudspil, skal man ikke se udspillet som noget, der ikke også kan få stemmer fra støttepartierne. Det vurderer Peter Sinnbeck, der er politisk reporter på Radio4.

Trafik: Regeringen går efter at lave en bred aftale i Folketinget med sit infrastrukturudspil, ”Danmark Fremad”. Det slog finansminister Nicolai Wammen (S) flere gange fast under præsentationen af udspillet på et pressemøde torsdag middag.

Og udsigten til et bredt forlig er ikke helt urealistisk, vurderer Peter Sinnbeck, der arbejder som politisk journalist på Christiansborg for Radio4.

- Der er helt klart et ønske blandt partierne om at være i sådan en aftale her. Det er investeringer for 106 milliarder kroner, et gigantisk beløb, og der er rigtig mange lokale projekter, som kan være gode for både SF-politikere og venstrefolk.

- Sidder du med ved forhandlingsbordet og rykker rundt på de her milliarder, kan du få fremmet nogle lokale dagsordener, der er vigtige for de forskellige partier, siger han til Avisen Danmark.

I regeringens udspil er der sat 40 milliarder kroner af til nye investeringer i kollektiv trafik, mens der skal bruges 47 milliarder kroner på det danske vejnet.

Grøn transport og sort asfalt

For støttepartierne bliver det balancen mellem investeringer i kollektiv transport kontra investeringer i ny asfalt, broer og motorvejsudvidelser, der bliver afgørende, vurderer Peter Sinnbeck.


Kan man lave et forhandlingsforløb, der involverer og forpligter Venstre, hvilket jeg også tror, man har lagt op til, når man ikke kun fokuserer på den kollektive transport og fastholder mange af de projekter, der var prioriteret af den tidligere regering, så tror jeg bestemt også, man kan se udsigten til et bredt forlig.

Peter Sinnbeck, politisk reporter på Radio4


SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, mener, at udspillet er et fint udgangspunkt, hvor der er plads til forbedring.

"Klimakrisen kræver flere penge til kollektiv trafik og cyklisme", skriver hun på Twitter.

Også Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, skriver på Twitter, at der skal være mere fokus på grønne, kollektive løsninger.

- Men når finansministeren står på pressemødet og siger, at regeringen mener, at CO2-regnskabet i planen ser grønt ud, er det jo noget, de mener er et rigtig godt afsæt for nogle seriøse politiske forhandlinger. Og jeg tror ikke, man skal se det her udspil som noget, der ikke også kan få stemmer fra støttepartierne, siger Peter Sinnbeck.

Gammel vin på nye flasker

Aftenen inden pressemødet kunne flere medier løfte sløret for dele af udspillet, der blandt andet indeholder en tredje Limfjordsforbindelse og en udvidelse af motorvejen ved Hillerød.

- Og det er jo gammel vin på nye flasker. Det er elementer, der indgik i den tidligere borgerlige regerings trafikplan, som jo så også indeholdte blandt andet en omfartsvej ved Mariager og en togforbindelse mellem Billund og Vejle. De projekter har den nye regering så siet fra, siger Peter Sinnbeck.

Når den grundlæggende struktur i planen minder så meget om det, der blev lanceret af den borgerlige regering for to år siden og senere skrottet af det nye, røde flertal i Folketinget, kan det føre til gode forhandlinger med blandt andet Venstre, vurderer Peter Sinnbeck.

- Kan man lave et forhandlingsforløb, der involverer og forpligter Venstre, hvilket jeg også tror man har lagt op til, når man ikke kun fokuserer på den kollektive transport og fastholder mange af de projekter, der var prioriteret af den tidligere regering, så tror jeg bestemt også, man kan se udsigten til et bredt forlig.

Peter Rasmussen Chefredaktør
En ko-prut er 28 gange kraftigere end CO2 – men der er hjælp på vej.
Kemiske stoffer tilsat køers foder kan i fremtiden betyde, at mælkens moder udleder væsentligt mindre af klimaskurken metan. Foto: AU Foto

Snart bliver genmodificerede planter og køer på stoffer stuerene: Videnskaben giver tre bud på et grønnere landbrug

Hvis fremtidens landbrug skal være grønnere, og verdens befolkning samtidig vokser, så har landbrugserhvervet brug for hjælp udefra. Videnskaben har længe peget på mere kemi og GMO-teknikker til både dyrene i staldene og planterne på markerne. For på den måde måde kan blandt andet køer på stoffer betyde meget mindre metan i luften, når der skal produceres mælk og hakkekød. Mens en ændring af planters gener kan give en langt større høst af blandt andet afgrøder som ris og hvede, uden at der bruges flere midler eller mere plads. Landmænd higer efter de nye tiltag, for de ved, at om ikke længe bliver klimaforventninger til krav, de skal efterleve. Så nu er spørgsmålet bare, om EU godkender fremtidens løsninger.

Giftigt tang, kemiske stoffer, genmodificerede planter og noget så kedeligt som græs. Det er nogle af de tiltag, som landbruget i lyset af klimakrisen snart kan gøre brug af for at blive grønnere. Avisen Danmark giver dig forskernes bud på fremtidens landbrug.

Landbrug og klima: Klimaforandringer og flere munde at mætte har fået forskere til at fintune mikroskoperne rundt på laboratorierne.

For hvad nu, hvis videnskaben kan hjælpe landbruget til en grøn omstilling? Det er der faktisk noget, som tyder på?

I hvert fald giver tre forskere her deres bud på, hvordan landbruget kan blive klimavenligt i deres optik.

1 Græs som klimahelt og foderprotein

Noget så banalt som græsmarker kan optage mere kulstof fra atmosfæren. Og hvis forskere tager det grønne guld under behandling, kan det både blive til et nyt klimavenligt foderprotein og gøre kosmetik bæredygtigt. Foto: AU Foto

Protein udvundet fra græs er længe blevet set som en oplagt erstatning for de millioner af ton soja, som landbruget importerer fra især Sydamerika som fodertilsætning til dyrene.

Soja er en klimaskurk, fordi dyrkningslandene har et lemfældigt forhold til både sprøjtegift og skovrydning. Og trods det, at certifikater har skullet sikre en mere bæredygtig import, er arbejdet for at finde alternativer øget i takt med et grønnere fokus.

- Protein fra græs til foder kan dyrkes lokalt og på sigt erstatte sojaimporten til både økologisk og konventionelt foder, siger Uffe Jørgensen, seniorforsker på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Faktisk er græs lidt af et columbusæg, når landbruget skal være grønt, mener professoren. Græs angribes nemlig i mindre grad af skadedyr og svampe sammenlignet med andre afgrøder. Og så er græs en oplagt klimafgrøde, fordi det vokser stort set hele året:

- En stor miljøeffekt ved græs er, at det absorberer mere kulstof fra atmosfæren, mens det også optager flere næringsstoffer i jorden og dermed forhindrer udvaskning af kvælstof og fosfortab til vandmiljøet, forklarer Uffe Jørgensen.

Det er en forskel fra eksempelvis majs og korn, som først skal sås og er længere tid om at slå dybe rødder og komme op af jorden. Græs er derfor også en bedre klimaløsning end efterafgrøder, som ellers bruges til at opsamle næringsstofferne fra dyrkningen ved mange af de afgrøder, danske landmænd har i dag.

Tester stadig potentialet

Men hvad så med udledningen, når græsset skal høstes, behandles og protein skal udvindes?

- Potentialet er stadig svært at slå helt fast, fordi vi endnu ikke helt ved, hvor meget energi der bruges i processen fra at græsset sås, til proteinet kommer ud i den anden ende af bioraffineringsanlæg. Men både energiforbrug og klimabelastning falder i takt med en optimering, siger Uffe Jørgensen.

Nogle af knasterne er, at græs høstes flere gange om året og derfor kræver mange maskinoperationer. Dernæst indeholder frisk græs 80 procent vand, og det er dyrt at transportere. Forskeren tror dog på, at raffineringsanlæggene sagtens kan være små og ligge lokalt ved markerne:

- Det passer også godt med, at man kan løse lokale problemer med vandmiljøet, fordi græs mange steder kan være løsningen i stedet for at braklægge marker, siger Uffe Jørgensen.

Indtil videre har græsprotein vist sig ideelt som fodertilsætning til enmavede dyr som grise og høns. Men græsfiberen kan også indgå i køers foderblandinger og ser endda ud til at have højere foderværdi end frisk græs. Ligesom græsset er beklædt med en voks, der på sigt kan udvindes og bruges til kosmetik.

- Forskningen siger uden tvivl, at der er et kæmpe potentiale. Så er spørgsmålet mere, hvordan vi får det praktiseret i landbruget. Men nu ser vi faktisk, det går rigtig stærkt, og jeg forestiller mig, at der med tiden kommer konstruktioner, hvor de enkelte landmænd konstituerer sig omkring de her anlæg, som vi har set det tidligere med andelsbevægelserne, siger Uffe Jørgensen.

2 GMO-planter med ninja-skills

Hvis vi laver om på afgrødeplanters arvemateriale, kan de mætte flere munde. Et forskerhold på Københavns Universitet har i hvert fald fundet et nyt mikroprotein, som kan øge risplanters produktivitet. Foto: Jianan Yu/Ritzau Scanpix

Forskere har i årevis forædlet planter, så man får mest muligt ud af udbyttet på markerne. I virkeligheden er mange af de grøntsager, du allerede i dag smider i indkøbsvognen, mutanter. Samtidig er der blevet rynket på næsen ad genmodificeret mad, fordi man går ind og piller ved naturen, ligesom man har frygtet for de sundhedsmæssige risici, lyder argumenterne. Men det bliver der måske lavet om på i fremtiden.

I hvert fald har nye teknikker til genetisk forædling som den såkaldte crispr-génteknologi pustet nyt liv i debatten. "Crispr" kan nemlig justere på plantens eksisterende arvemateriale på en mere præcis, hurtigere og billigere måde. 

Etisk Råd har i samme ombæring meldt sig under GMO-fanerne og forfattet en anbefaling, hvor det mener; ”at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer”.

Rådet argumenterer for, at klimaforandringerne giver behov for planter, som er mere robuste over for ekstremt vejr, plantesygdomme og skadedyr. Samtidig ser rådet gerne flere afgrøder, som er bedre til at lagre kulstof. 

Fremtidens planter skal altså give mere mad, uden der tilføres flere midler eller udledes flere klimagasser. 

Mere mad på mindre plads

Et nyere bud på en af fremtidens GMO-gevækster kom fra et forskerhold på Københavns Universitet i marts. Et mikroprotein døbt ”Little Ninja” har nemlig i forsøg vist sig at være i stand til at styre faconen på planter som hvede, byg og ris og måske øge deres produktivitet.

- Vi kan med proteinet tvinge planten til at danne en anden facon. Og det er eftertragtede træk ved afgrødeplanter, da det gør dem mere modstandsdygtige over for vind, siger lektor Stephan Wenkel fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Planterne udviklede sig i forsøgene til at blive både lavere og mere buskede. Og når planten giver flere sideskud, kan det også betyde flere blomster og dermed flere frugter.

En justering af mikroproteinet i planten kan altså skabe potentiale til at få mere produktive afgrøder på en bæredygtig måde. Effekten er forskerne lykkes med at overføre til flere forskellige afgrødeplanter, som kvitterede med også at give flere sideskud.

Mikroproteiner er et relativt nyt forskningsfelt, men det har ifølge Stephan Wenkel et stort potentiale:

- Man kan se afgrødeplantens genom som en bioteknologisk værktøjskasse, som kan bruges til at fintune planter og ad den vej optimere vores produktion af landbrugsfødevarer. Little Ninja er et nyt værktøj i den kasse, siger Stephan Wenkel.

I slutningen af april forventes EU-Kommissionen at offentliggøre en undersøgelse af, hvorvidt der er behov for at revidere reguleringen på GMO-området, så nye teknikker kan anvendes. 

3 Kobøvser på kemiske stoffer

Snart kan forskellige kemiske stoffer tilsættes køers foder, så de udleder mindre metan. Et præparat fra Holland har vist sig at kunne mindske koens udledning med op til 40 procent. Det skulle efter sigende være klar til brug om et års tid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når køer fordøjer foder, udledes der metan, og det er skidt for klimaet. Metan er nemlig som drivhusgas omkring 28 gange kraftigere end CO2. Derfor har forskere længe set en opgave i at hjælpe koen til at udlede mindre metan via tilsætningsstoffer til dyrets foder.

Et af de kemiske stoffer er det såkaldte ”Stof X”, som allerede er godkendt til brug i fødevareproduktion, men endnu ikke som et tilsætningsstof til foder. Stoffet har i danske forsøg vist sig markant at kunne reducere metanudledningen fra levende dyr.

- Metan dannes af gasserne kuldioxid og brint, når foder forgæres i koens formaver. Derfor sker der et overskud af brint i maven, når metan-dannelsen hæmmes. Det sætter grænser for reduktionen af metan uden at reducere koens foderoptagelse. Så det er noget, vi skal have løst, siger Mette Olaf Nielsen, der er professor i produktions- og laktationsfysiologi hos drøvtyggere på Aarhus Universitet.

Et andet kendt metanbud er et præparat fra Holland, hvor forskningen har været undervejs i over 10 år. Det har i forsøg vist sig at kunne mindske koens udledning med op til 40 procent, hvis det tilsættes foderet.

- Så snart vi skal have en større reduktion end den procentstørrelse, bliver det problematisk for køernes foderoptagelse på grund af brinthistorien. Men indtil videre batter en reduktion i sig selv også meget, siger professoren.

Mette Olaf Nielsen vurderer, at det hollandske produkt kan ramme markedet inden for det næste års tid, når det har været igennem de endelige godkendelsesprocesser i EU.

Tang mod øko-metan

Et tredje bud er tang, som kan bruges i økologien, hvor kemiske midler ikke er tilladte.

Lige nu forskes der uden for Danmark i en tropisk art, men her er problemet, at tangen har naturlige stoffer, som kan skade ozonlaget og tilmed være kræftfremkaldende. Det er altså uvist, om den bliver godkendt til brug i EU.

Til gengæld er der projekter i gang finansieret af den danske Innovationsfonden, hvor man forsøger sig med tangarter, der kan dyrkes på de nordlige breddegrader.

- Der er også nogle af de arter, som kan reducere metan betydeligt i laboratorieforsøg, og de indeholder ikke de stoffer, man har fundet i den tropiske tangart. Så det er bestemt lovende resultater, og vi skal nu starte forsøg op for at se, hvor stor en reduktion vi kan opnå, når de tilsættes i små mængder til køernes foder, siger Mette Olaf Nielsen.

Forskeren mener, at projekterne har gode realiseringskår, ligesom tilsætningsstofferne i takt med efterspørgslen bliver til at betale, fordi produktionen af dem dermed opskaleres:

- Det er svært at forestille sig, at landmænd i fremtiden ikke enten blive beskattet af deres udledning eller får krav om deciderede reduktioner. Så de her metanreducerende tiltag kan meget vel blive nødvendige for at opnå en slags ”license to produce” og fremskynde udviklingen og rentabiliteten for landmændene på sigt.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Der skal intet mindre end en kulturforandring til for at ændre krænkelser i lavtlønsjob, siger minister.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at udfordringerne med seksuel chikane og krænkelser på landets arbejdspladser skal løses i samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

MeToo-forhandlinger fredag: Sygeplejersker, sekretærer og servitricer bliver oftere sexchikaneret end højtuddannede

Smæk i numsen, upassende bemærkninger, tvungne kys og berøringer mellem benene. Det er blot nogle af de eksempler på overgreb, som en stribe kvinder har rapporteret til 3F, en af landets største fagforeninger. Sexismeberetningerne i lavtlønsjob har ikke fyldt meget i MeToo-debatten, hvor særligt tv-værter, journalister, skuespillere, læger og ikke mindst politikerne selv har været i søgelyset. Men en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det særligt er ufaglærte i lavtlønsjob, der oplever seksuel chikane på deres arbejdsplads. Faktisk har dobbelt så mange ufaglærte oplevet seksuel chikane inden for et år sammenlignet med højtuddannede, viser opgørelsen. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet kommer samtidig med, at regeringen fredag har forhandlinger med arbejdsmarkedets parter om nye indgreb, der skal forhindre og forebygge sex-krænkelser. Mere beskyttelse af og højere erstatninger til ofrene samt en forbedring af krænkernes retssikkerhed er på forhandlingsbordet, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard til

Kvinder og mænd i ufaglært arbejde eller job med kortere uddannelse er langt mere udsatte for seksuel chikane end højtuddannede, afslører en ny opgørelse. Fredag er der MeToo-forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Mere beskyttelse af og højere erstatninger til ofrene samt forbedring af krænkernes retssikkerhed er på forhandlingsbordet, siger beskæftigelses- og ligestillingsministeren til Avisen Danmark.

Sexchikane: Smæk i røven, upassende bemærkninger, tvungne kys og berøringer mellem benene. Det er blot nogle af de krænkelser, som en stribe kvinder har rapporteret til 3F, en af landets største fagforeninger.

Selv om sexchikane og sexisme i lavtlønsjob ikke har fyldt meget i MeToo-debatten det seneste år, er det der, langt flest danskere oplever krænkelser. Derfor er det på tide, at debatten og ikke mindst arbejdsmarkedet taler meget højere om netop de mange ofre blandt ufaglærte, mener beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), der fredag forhandler med arbejdsmarkedets parter om nye indgreb, der skal forhindre og forebygge sex-krænkelser:

- Jeg vil ikke negligere problemet eller omfanget af problemet i de brancher, vi har hørt meget om. Men det, vi kan se i den her undersøgelse, er, at der, hvor det foregår, langt oftest og hyppigst er i de brancher, hvor folk er lavtuddannede og lavtlønnede. Servitricer, sekretærer, rengøringspersonale og sosu’er bliver udsat for rigtigt meget, og derfor er det vigtigt, at næste skridt tager sigte på alle de ansatte og arbejdsfunktioner i samfundet, som ikke har en automatisk megafon på Twitter eller i medierne, siger Peter Hummelgaard til Avisen Danmark.

Dobbelt så mange

Beskæftigelsesministeriet har netop lavet en opgørelse der viser, at 4,4 procent af de ufaglærte har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, mens det for dem med en lang videregående uddannelse er under det halve; 2,1 procent. Samtidig viser opgørelsen, der bygger på data fra rapporten ”Arbejdsmiljø og Helbred” fra 2018, at de, der har oplevet seksuel chikane, har en gennemsnitlig årsindkomst, der er 20 procent lavere end personer, der ikke har oplevet seksuel chikane.

Det overrasker ikke næstformand i 3F Tina Christensen, at dobbelt så mange ufaglærte ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelse udsættes for seksuel chikane sammenlignet med højtuddannede.

- Tallene bekræfter desværre et billede, vi i 3F godt kan genkende. Rigtig mange af vores medlemmer er udsat for seksuel chikane. Og jeg deler til fulde Peter Hummelgaards ønske om større fokus på de lavtuddannede. Jeg forventer mig derfor også meget af de kommende trepartsforhandlinger om seksuel chikane. Og jeg håber, vi kan blive enige om initiativer, der kan medvirke til at mindske problemet, skriver hun i en kommentar til Avisen Danmark.


Jeg tror ikke, vi får skabt kultur-forandringer med den måde, sagerne er blevet håndteret på det sidste halve års tid.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelses- og ligestillingsminister


Når beskæftigelses- og ligestillingsministeren fredag mødes med arbejdsmarkedets parter, skal de ifølge ministeren blandt andet forhandle om bedre muligheder for at rejse sager om krænkelser, om de anklagedes retssikkerhed, og om de nuværende erstatninger står mål med konsekvenserne for ofrene, når de slår alarm og anmelder seksuel chikane:

- Jeg kan ikke på forhånd love højere erstatninger. Men det er klart, at jeg synes, det er åbenlyst, at der er et misforhold mellem det meget lille antal sager, der bliver rejst på arbejdsmarkedet, særligt i brancher, hvor vi ved, seksuel chikane forekommer hyppigt. Vi kan også se, der er en historik for, at den, der stiller sig frem med en sag, ender med at skifte job eller blive langtidssygemeldt. Folk går ned på at rejse de sager her, også på grund af alle de konflikter, det skaber på arbejdspladsen. Det er få år siden, vi hævede erstatningerne, nu skal vi evaluere, om det er tilstrækkeligt, eller skal justeres, fastslår Peter Hummelgaard.

Bedre værktøjer

Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter er et af regeringens 14 initiativer, som skal forebygge seksuel chikane og bidrage til, at sager kommer frem i lyset og håndteres korrekt. Et andet initiativ er en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan anmelde og fortælle om seksuel chikane.

Hvordan hænger initiativer som en whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan anklage andre anonymt, sammen med, at I vil øge retssikkerheden for de anklagede?

- Ligesom det er centralt, at der er værktøjer til dem, som føler sig krænkede, skal der også være værktøjer til dem, der bliver anklaget for at krænke. Jeg kan ikke sige, hvad der kommer ud af forhandlingerne. Men det er vigtigt, at det her bliver noget, både arbejdsgiver og lønmodtager kan se sig selv i. Det kunne være de anklagede også skulle have adgang til at blive repræsenteret ordentligt, så nogle kan tale deres sag. Om det så er deres tillidsrepræsentant eller en arbejdsgiverorganisation, må være afhængig af anklagens karakter.

Så mange oplever seksuel chikane

Beskæftigelsesministeriets opgørelse viser, hvor stor en andel, der har oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, da undersøgelsen blev lavet i 2018.

Undersøgelsen er baseret på spørgsmålet: Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?

  • Ufaglært: 4,4 procent
  • Faglært: 3,4 procent
  • Kort videregående uddannelse: 3 procent
  • Mellemlang videregående uddannelse: 4,1 procent
  • Lang videregående uddannelse og ph.d.: 2,1 procent

Det seneste år har særligt tv-værter, journalister, skuespillere, læger og ikke mindst politikerne været i søgelyset i MeToo-debatten. Højt profilerede politikere som De Radikales nu tidligere leder Morten Østergaard, Københavns nu tidligere socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, TV2-værterne Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen er alle offentligt kendte mænd, der det seneste halve år er indhentet af fortiden med anklager om seksuelle krænkelser - og har trukket sig eller er fyret fra deres poster.

En polariseret debat

Men det store fokus på enkeltsager er problematisk, mener ministeren. Han håber, at debatten i forbindelse med trepartsforhandlingerne - altså regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der fastlægger rammer og regler for arbejdsmarkedet - flytter sig fra at handle om enkeltsager til at handle om løsninger.

- Med den måde, MeToo dækkes i medierne, kan det godt fremstå, som om målet i sig selv var, at flest mulige fik deres navn frem, blev udskammet og mistede deres job, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard og tilføjer:

- Vi kan se, at debatten skaber stor polarisering, og der er mange, som siger, det er gået for vidt.

Ministeren frygter, at den forskel, der er på synspunkterne og graden af bekymring mellem aldersgrupper, køn samt på tværs af landsdele, bremser og spænder ben for, at der for alvor kan ske kulturforandringer i kølvandet på MeToo-bevægelsen:

- Det er vigtigt, at vi får gennemført en kulturforandring, især når vi ser på tallene for krænkelser i lavtlønsjob, men vi skal også sørge for, at det sker på en måde, hvor vi får alle med. Jeg tror ikke, vi får skabt kulturforandringer med den måde, sagerne er blevet håndteret på det sidste halve års tid. De største samfundsforandringer i Danmark er skabt stille og roligt sammen med arbejdsmarkedets parter, uden folk fået hugget hoveder af. Nu tager vi fat i de brancher, hvor problemet er størst og forsøger at skabe forandring nedefra.