Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

25-årige Azizullah Sahil sidder her med tre af sine afghanske venner på et nedlagt metalfabrik i den bosniske by Bihac. Foto: Stefan Weichert

Den glemte flygtningestrøm

Vi har vænnet os til at flygtninge forsøger at komme ind i Europa ved at sejle over Middelhavet i dårligt udrustede og overfyldte gummibåde.

Men ved EU's ydre grænse – mellem Bosnien og Kroatien står 8000 flygtninge og migranter, som er kommet til det europæiske kontinent primært til fods.

De fleste kommer fra Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Syrien, Irak og Iran, og er gået dertil gennem Tyrkiet. De kommer med andre ord fra lande, hvis borgere normalt ikke vil opnå asyl i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp, som arbejder i Bosnien, har registreret 16.000 personer er sendt tilbage til Bosnien af kroatisk politi alene i 2020.

Men hvad er det så de vil i Europa, når det ikke ligefrem er krig, de flygter fra. Avisen Danmarks journalist Stefan Weichart er taget til Bosnien for at de mennesker, der presser på for at komme ind i Europa og blandt andet til Danmark.

Her mødte han blandt andre tandlægen Azizulla Sahil fra Afghanistan, som var på flugt fra Taliban.

Få historien om den glemte flygtningestrøm i Dagens Danmarks sammen med et overblik over, hvad du skal vide om det grønlandske valg.

Du får også historien om, hvor Dansk Industri mener, vi skal placere 75 milliarder kroner i infrastrukturen, og så får du at vide, hvorfor du er nødt til at se DRs nye satireserie med Simon Kvamm – selv om den er grænseoverskridende og for meget.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Trafikforlig har det med at ende i en politisk rodebutik – nu slår Dansk Industri i bordet og kræver forlig, der holder.
En udvidelse af motorvejen mellem Fredericia og Kolding til tre spor er højt på ønskelisten hos Dansk Industri, der er klar med sit eget forslag til en infrastrukturplan. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dansk Industri til blå partier: Gå med i trafikplan

Sporene skræmmer, når det kommer til dansk trafikpolitik. De seneste politiske forlig på transportområdet har været smalle og er gået mere eller mindre i vasken, når regeringerne senere skifter farve. Derfor er der ét ønske, der er større end alle andre, når erhvervslivet kommer med sine egne forslag til de kommende års milliardinvesteringer i infrastruktur: Politikerne skal frem for alt gå sammen i brede forlig hen over midten af dansk politik, så virksomhederne ved nøjagtigt, hvad de kan regne med i mange år frem. Det har stor betydning for både virksomhederne, der skal planlægge deres egne investeringer, og deres ansatte, der ønsker gode muligheder for at pendle til arbejde. Det påpeger Dansk Industri, der fremlægger sin egen infrastrukturplan i Avisen Danmark. Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er enig i behovet for brede forlig, men han advarer om knaster, der kan være så store, at Venstre ender med at holde sig ude af en aftale.

Erhvervslivet har masser af ønsker til milliardinvesteringer i dansk infrastruktur. Men det største ønske er et bredt forlig, som virksomhederne kan regne med i mange år frem. Venstre advarer om, at jernbaneskinner kan stå i vejen for en bred aftale.

Trafik: For anden gang på to år står Dansk Industri (DI) klar med en lang ønskeseddel til massive investeringer i infrastrukturen i Danmark. Forslaget kommer kort før, regeringen fremlægger et længe ventet infrastrukturudspil torsdag.

Men ét ønske er større end alle andre, når man spørger erhvervslivets største interesseorganisation.

- Vi har brug for en langsigtet plan, der giver virksomhederne en vished for, hvad de kan forvente af investeringer i deres område, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport.

Han er frustreret over de seneste års transportpolitik, der har savnet en bred tilslutning i Folketinget og derfor mere eller mindre er løbet ud i sandet.

Togfonden fra 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen kun opnåede flertal med Dansk Folkepartis stemmer, skulle pumpe næsten 30 milliarder kroner ud i det danske jernbanenet, men er langtfra nået i mål.

I 2019 landede Lars Løkke-regeringen en aftale, igen med Dansk Folkeparti. Den skulle løbe frem til 2030 og rumme investeringer for 68 milliarder kroner. Men aftalen blev forkastet, da regeringsmagten skiftede få måneder senere.


At have flere konkurrerende forligskredse på et område, der er så vigtigt som infrastruktur, det dur bare ikke. Derfor skal vi have en samlet plan i én politisk aftale.

Michael Svane, direktør, DI Transport


Har ventet i to år

- Der er ikke sket noget i to år. Vi har siddet og ventet på, at man kunne komme i gang med nogle politiske forhandlinger. Lige nu er det vigtigt, at vi undgår den situation, der opstod med den borgerlige regerings plan, der blev taget af bordet efter folketingsvalget, siger Michael Svane.

Så I har en prioriteret liste med ønsker til investeringer, men det vigtigste punkt er faktisk at få en plan, der holder?

- Ja, at have flere konkurrerende forligskredse på et område, der er så vigtigt som infrastruktur, det dur bare ikke. Derfor skal vi have en samlet plan i én politisk aftale, siger Michael Svane.

Det har I sagt meget tydeligt til de borgerlige partier?

- Det har vi sagt så tydeligt, at det ikke kan eller bør overhøres, siger Michael Svane.

Han peger på, at for virksomheder og deres ansatte har det en meget konkret betydning, at man kan stole på de planer, der er vedtaget for infrastrukturen i et område.

- Det har både en indflydelse på virksomhedernes tilstedeværelse og investeringsbeslutninger, og derfor er en langsigtet plan helt afgørende, siger Michael Svane og nævner det gamle glasværk i Holmegaard uden for Næstved. Det er i dag ejet af den internationale emballagekoncern Ardagh Group.

- At bruge penge på en ny totalt overflødig jernbane ned igennem Østjylland, det er slet ikke på vores dagsorden, siger Venstres Kristian Pihl Lorentzen om udsigten til et bredt forlig med regeringen om fremtidens danske infrastruktur. Foto: Henning Bagger/Scanpix

- De skal tage stilling til, om deres investeringer - måske i en ny ovn - skal placeres i Danmark eller uden for Danmarks grænser. For dem spiller det en helt afgørende rolle, om de kan få en motorvej mellem Næstved og Rønnede, siger Michael Svane.

Han nævner også motorvejen syd om Odense, der at dømme ud fra trafikmængden savner et tredje spor.

- Det spiller både en rolle for virksomhederne og for deres medarbejdere, der skal vælge, hvor de vil bo, og hvor langt de vil køre hver dag for at nå frem til deres arbejdsplads, siger Michael Svane.


Det er klart, at vi vil strække os langt for at være med i en bred aftale og trække det i den rigtige retning. Men balancen kan blive så skæv, at vi ikke kan lægge ryg til det.

Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører, Venstre


V: Vi er konstruktive

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er helt enig i behovet for brede politiske forlig på transportområdet. Men lige nu afventer han at se det udspil, regeringen kommer med torsdag.

- For ja, vi har brug for at forbedre den kollektive transport, effektivisere togdriften og få flere cykelstier, men det største behov findes lige nu på vejene, fordi vi er kommet så meget bagud, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Det ved vi om regeringens plan

En tredje Limfjordsforbindelse, nye motorveje til Kalundborg og Hillerød samt en undersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Det er nogle af de elementer, som regeringen itorsdag vil præsentere i et udspil til en styrkelse af den danske infrastruktur for de næste mange år. Det skriver TV2, som har fået indblik i dele af udspillet.

TV2 skriver, at flere elementer i udspillet er gengangere fra aftalen mellem VLAK-regeringen og DF. Det drejer sig blandt andet om den nye Limfjordsforbindelse og motorvejene til Kalundborg og Hillerød.


Den største knast ser ud til at være Togfondens fase 2, der blandt andet rummer en ny jernbanebro over Vejle Fjord og en ny bane syd for Aarhus.

- Vi er ikke et ultimativt parti, og vi forhandler konstruktivt. Men at bruge penge på en ny totalt overflødig jernbane ned igennem Østjylland, det er slet ikke på vores dagsorden, for at sige det mildt, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Men vi kan komme i en situation, hvor erhvervslivet siger til jer: Vil I ikke nok gå med, så vi ved, hvad der gælder i de næste 5-10 år?

- Det er klart, at vi vil strække os langt for at være med i en bred aftale og trække det i den rigtige retning. Men balancen kan blive så skæv, at vi ikke kan lægge ryg til det. Vi er nødt til at lægge tyngden på vejene. Det er Danmarks livgivende blodåre, siger Kristian Pihl Lorentzen.

De politiske forhandlinger om infrastrukturplanen ventes at gå i gang i næste uge.

- Vi er ikke et ultimativt parti, og vi forhandler konstruktivt, lover Kristian Pihl Lorentzen, Venstres transportordfører. Pr-foto

Læs mere om infrastrukturplanen - Opinion 16-17

Peter Rasmussen Chefredaktør
De er gået til Europa og lader sig ikke skræmme af et voldeligt kroatisk politi – EU's ydre grænse er under pres.
Kalam fra Bangladesh bor i dette telt sammen med syv andre. Her er han ved at gøre klar til endnu et forsøg på at komme ind i EU. Foto: Stefan Weichert

De banker på døren til EU: 8000 migranter og flygtninge er klar til at krydse ind i Kroatien

Tusindvis af migranter og flygtninge står lige nu og banker på EU's dør i Bosnien nær den kroatiske grænse. Den hårde vinter er blevet aflyst af det varmere forår, som netop nu får mange til at forsøge at komme over grænsen til Kroatien, som i modsætning til Bosnien er medlem af EU. Her bliver de mødt af kroatisk politi, som med hårdhændede metoder sender dem tilbage. - Vi har problemer i Bangladesh. Der er ingen muligheder for arbejde. Jeg er selv arbejdsløs, og håber på, at mit liv i EU bliver bedre. Men det er svært at komme ind i EU. Kroatisk politi banker os, siger Kalam, der har prøvet at krydse grænsen fire gange og siger, at han alle gange er blevet mødt med vold. Ifølge FN er der cirka 8000 flygtninge og migranter i Bosnien. De fleste kommer fra Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Syrien, Irak og Iran, og der er derfor mange, der kommer fra lande, hvis borgere normalt ikke vil opnå asyl. Dansk Flygtningehjælp, som arbejder i Bosnien, har registreret 16.000 deporteringer af flygtninge og migranter tilbage til Bosnien af kroatisk politi alene i 2020. I 60 procent af tilfældene blev der registreret vold.

- Der er ingen vej tilbage. Sådan lyder det fra flere migranter og flygtninge, der er midlertidigt strandet i Bosnien på deres vej ind i EU. De er kommet for langt til at vende rundt, siger de, så der er kun én vej, og det er fremad.

Bosnien: Tusindvis af migranter og flygtninge står lige nu og banker på EU's dør i Bosnien nær den kroatiske grænse - klar til at forcere unionens ydre grænser. Den hårde vinter er blevet aflyst af det varmere forår, som netop nu får mange til at forsøge at komme over grænsen til Kroatien.

Mens covid-19 fylder meget i debatten herhjemme, er det kun drømmen om et bedre liv, som fylder i hovedet på de omkring 8000 flygtninge og migranter, som er kommet til det europæiske kontinent primært til fods gennem Tyrkiet.

- Vi venter på bedre vejr, og så er vi klar til at forsøge igen. Alle venter på bedre vejr, siger 27-årige Kalam, der har været undervejs på rejsen mod EU fra Bangladesh i halvandet år.


Vi har problemer i Bangladesh. Der er ingen muligheder for arbejde. Jeg var selv arbejdsløs, og jeg håber på, at mit liv i EU bliver bedre. Men det er svært at komme ind i EU.

Kalam, på vej til EU fra Bangladesh


Han sidder ude i en skov nær den bosniske by Velika Kladusa få kilometer fra den kroatiske grænse og er ved at forberede et forsøg på at krydse ind i EU.

Pladsen er mudret, og hans vakkelvorne telt, der også huser syv andre, står placeret blandt skrald og nøgne træer. En migrant er ved at lave fladbrød over bål, mens de andre diskuterer dagens gøremål. Der skal skaffes mad og penge til rejsen gennem Kroatien, som er næste stop på vejen mod et bedre liv.

De fleste migranter og flygtninge i Bosnien er unge mænd, men der er også børn og kvinder. Fireårige Elenas fra Afghanistan har været fire år undervejs til EU. Hendes far siger, at han har fået hånden brækket af kroatisk politi for nylig. Foto: Stefan Weichert

Han forklarer til Avisen Danmark, at han håber på, at EU kan tilbyde ham alt det, Bangladesh ikke kan: gode økonomiske muligheder og et mere komfortabelt liv. Han griner, da han viser sin teltplads frem mellem en række andre. Det er ikke meget bedre end hjemme i Bangladesh, forklarer han, og nu er det forhåbentlig snart slut.

- Vi har problemer i Bangladesh. Der er ingen muligheder for arbejde. Jeg var selv arbejdsløs, og jeg håber på, at mit liv i EU bliver bedre. Men det er svært at komme ind i EU. Kroatisk politi banker os - de slår os. Det er forfærdeligt, siger Kalam, der har prøvet at krydse grænsen fire gange og siger, at han alle gange er blevet mødt med vold.

- Volden er ubærlig

Ifølge FN er der cirka 8000 flygtninge og migranter i Bosnien. De fleste kommer fra Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Syrien, Irak og Iran, og der er derfor mange, der kommer fra lande, hvis borgere normalt ikke vil opnå asyl. Dansk Flygtningehjælp, som arbejder i Bosnien, har registreret 16.000 deporteringer af flygtninge og migranter tilbage til Bosnien af kroatisk politi alene i 2020. I 60 procent af tilfældene blev der registreret vold.

Amnesty International og Human Rights Watch har også registreret brug af voldelige midler hos kroatisk politi, og ifølge Nicola Bay, der landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Bosnien, er der ingen tvivl om, at kroaternes metoder er hårde.

- Langt størstedelen beskriver, at kroatisk politi slår med politistave, metal eller pinde. Det kroatiske politi rammer dem på forskellige dele af deres kroppe, nogle i hovedet. Nogle mennesker, der blev sendt tilbage i oktober, er stadig ved at komme sig, siger Nicola Bay.

Det er ikke kun det kroatiske politi, migranterne og flygtningene i Bosnien skal være bange for. Her viser en iraner et ar frem, som han har fået fra et kniv angreb fra en menneskesmugler, som skulle hjælpe ham over grænsen. Foto: Stefan Weichert

- Der er ingen tvivl om, at dette sker. Vi har registreret det; grænseovervågningsnetværket har registreret sager. Amnesty International, Human Rights Watch, den kroatiske ombudskvinde har registreret det. Selv kroatiske politifolk har vidnet i medierne om dette - nogle gange anonymt og andre gange ikke, siger Bay, der slår fast, at det sker systematisk.

- Det er ulovligt, hvad Kroatien foretager sig, slår han fast.

- Vi flygter for et bedre liv

I en gammel forladt fabrik i den bosniske by Bihac sidder 25-årige Azizullah Sahil ved et bål og holder sig varm. I værelset ved siden af sover han på en beskidt madras med sine fem afghanske venner, mens de også planlægger næste forsøg på at krydse grænsen ind i Kroatien og EU. Der er ingen vinduer i rummene, og på væggene har tidligere beboere skrevet deres navne og digte på arabisk om håbet om et bedre liv, frit for krig.

Det var ikke på grund af penge eller mangel på job, at 25-årige Azizullah Sahil forlod Afghanistan for godt to år siden, slår han fast. Han var tandlæge og tjente derfor fine penge hjemme.

Men det var krigen nær hans hjem i Nangarhār-regionen i Afghanistan, der fik ham til at indse, at han måtte væk. Presset fra Taliban, der ville have ham til at hjælpe til, var også en afgørende faktor. Han ville ikke under deres vinger.

Fem ting, du skal vide om flygtninge- og migrantkrisen i Bosnien

  1. Antallet af flygtninge og migranter i Bosnien svinger, men det er normalt omkring 8000 ifølge FN. Der er omkring 6000 sengepladser i lejre i Bosnien, og der er derfor ikke nok plads til, at alle kan få en seng.
  2. Kroatisk politi er blevet beskyldt for brug af vold af flere organisationer såsom Dansk flygtningehjælp, Amnesty International og Human Rights Watch. Politiet beskyldes for at slå migranter og flygtninge, når de forsøger at krydse grænsen, og der er også meldinger om seksuelle overgreb.
  3. Danmark har så sent som i januar afsat 45 millioner kroner til at styrke grænsekontrollen på den såkaldte Balkan-rute, hvor Bosnien er et af landene, og sørge for bedre ressourcer til at sende folk hjem.
  4. De fleste migranter og flygtninge kommer fra Afghanistan, Pakistan, Bangladesh, Syrien, Irak og Iran. Dermed kommer en stor del fra lande, hvis borgere normalt ikke har brug for asyl ifølge flere EU-lande.
  5. Dansk Flygtningehjælp er en af de primære organisationer i Bosnien, som står for at tælle antallet af migranter og flygtninge, som bor uden for de organiserede lejre. De står også for at optælle, hvor mange der sendes tilbage af kroatisk politi.

Han slår fast, at han er anderledes end dem fra Pakistan og Bangladesh.

- Jeg ved, at en masse mennesker flygter på grund af økonomiske kvaler, men for mig handler det altså om min sikkerhed, og jeg er meget ked af, at jeg har måttet efterlade mine forældre og søskende. Det er jeg oprigtigt ked af, og der er intet andet, som jeg hellere vil, end at tage tilbage til et roligt Afghanistan, siger Sahil.

Han har forsøgt at krydse grænsen til Kroatien flere gange. Han er alle gange blevet taget. Alle gange er han blevet hårdhændet behandlet, forklarer han.

- Det kroatiske politi tager ofte alt vores tøj. En gang er jeg blevet smidt tilbage over grænsen til Bosnien blot i mine underbukser. De slår os ofte med deres politistave eller med pinde. De sprøjter peberspray i øjenene på os, så vi ikke kan se. Jeg kan ikke forstå, at dette sker på grænsen til EU, siger Sahil og fortlæller, at volden varierer fra gang til gang.

- Danmark ikke en mulighed

Sahil forstår, at EU-lande som Danmark ikke vil have flere ind, men han mener samtidig, at unionen har et ansvar for den måde, landene behandler folk på. Han har selv Frankrig som sit mål, da han har hørt, at der er større mulighed for at få asyl der, og han anerkender, at han har krydset lande som Grækenland og Tyrkiet uden at søge asyl. Dog mener han ikke, at det er forkert af ham at ville til de lande, hvor han har de største muligheder.

25-årige Azizullah Sahil forstår godt, at Danmark ikke vil have flere migranter og flygtninge, men han mener også, at vi har et ansvar for at hjælpe. Foto: Stefan Weichert

- Jeg vil bare gerne til det land, hvor mine chancer for få asyl er størst, slår han fast.

- Danmark, har vi alle hørt, har skærpet kravene. Det er ikke nemt at komme ind i Danmark længere, og derfor vil jeg ikke dertil. Jeg har hørt, at I har et dejligt land, men hvis I ikke vil hjælpe mig i Danmark, så finder jeg et andet sted, siger Sahil.


Det er ikke nemt at komme ind i Danmark længere, og derfor vil jeg ikke dertil. Jeg har hørt, at I har et dejligt land, men hvis I ikke vil hjælpe mig i Danmark, så finder jeg et andet sted.

Sahil, på vej til EU fra Afghanistan


- Jeg skal i hvert fald ikke tilbage. Det vil være min død. Taliban vil slå mig og mange af de andre afghanere, der bor her på fabrikken, ihjel. De tager ikke godt imod folk, der kommer tilbage igen, slår han fast og forklarer, at vi i Danmark må forstå, at mange af dem, der lige nu sidder i Bosnien, er de flygtninge og migranter, som ikke har råd til at betale en menneskesmugler de omkring 6000 euro, som det koster at blive hjulpet over grænsen.

En migrant fra Bangladesh er ved at lave mad ude i skoven. Foto: Stefan Weichert

Tilbage i teltlejren nær den kroatiske grænse har Kalam også hørt dårligt om Danmark, som han har fået at vide er helt lukket for flygtninge og migranter.

- Jeg skal derfor ikke til Danmark. Jeg finder et andet land at tage til. Tilbage skal jeg dog ikke. Jeg skal nok komme til EU på et tidspunkt, for jeg vil ikke tilbage til Bangladesh. Der er ingen fremtid i det land, og jeg er kommet for langt til at vende om, siger Kalam.

Migranterne i Bosnien

Der er omkring 8000 flygtninge og migranter i Bosnien lige nu ifølge FN. Ifølge Nicola Bay, der er landedirektør for Dansk Flygtningehjælp, er der kommet omkring 70.000 migranter og flygtninge til Bosnien siden 2018. 

På trods af kroatisk grænsekontrol har mange held med at komme til EU på et eller andet tidspunkt. Ifølge Bay er det kun 600 flygtninge og migranter, der i samme periode har bedt om at få hjælp til at komme tilbage til deres hjemland.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Det grønlandske valg blev et protestvalg – men protesten kom for sent
Partiet Inuit Ataqatigiit (IA) fik flest stemmer til landstingsvalget i Grønland tirsdag. Her er vi til valgfest i Nuuk. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

IA snupper sin anden regeringsperiode siden 1979 - men måske er det for sent at arbejde for mærkesagen

For anden gang siden selvstyrets indførelse i 1979 står oppositionspartiet IA nu med de fleste mandater i det grønlandske parlament. Et decideret protestvalg har givet venstrefløjspartiet sejren. Mærkesagen har været modstanden mod et mineprojekt i Sydgrønland, som partiet vil bremse, men måske er det allerede for sent, fortæller Poul Krarup, der er redaktør på den grønlandske avis Sermitsiaq. Hvor modstanderne af projektet - heriblandt altså det grønlandske valgs store vinder - frygter enorme konsekvenser for natur, landbrug og folkesundhed, mener andre, at mineprojektet er vejen mod økonomisk selvstændighed og løsrivelse fra Danmark.

Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 har partiet Siumut siddet på magten i Grønlands parlament - med en enkelt fireårig undtagelse. Nu er magten igen taget fra partiet. Oppositionspartiet IA har skovlet flest stemmer ind, og det skyldes i høj grad venstrefløjspartiets mærkesag om at ville droppe et mineprojekt. Men måske er det for sent at forhindre projektet.

Grønland: Et helt bestemt område i Sydgrønland har i flere år været på mange grønlænderes læber. Under den netop afsluttede valgkamp har det dog fået særlig stor opmærksomhed.

Et mineprojekt i Kvanefjeldet har været det helt store debatemne.

Det siddende regeringsparti Siumut har nikket godkendende til projektet med argumenter som flere arbejdspladser og store økonomiske gevinster, som kan hjælpe Grønland tættere på løsrivelse fra rigsfællesskabet med Danmark.

Derimod har oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), som nu har vundet flest grønlænderes hjerter og stemmer, været stor modstander af projektet af hensyn til miljøet og folkesundheden.


Umiddelbart vil IA forsøge at stoppe projektet, men det er nu så langt fremme, at det bliver meget svært at stoppe.

Poul Krarup, redaktør, Sermitsiaq


Måske for sent

Selv udtaler IA's formand, Múte B. Egede, nu til DR, at projektet ikke bliver til noget.

- Det er det, vi har sagt fra IA. Vi vil stoppe Kvanefjeldsprojektet. Og det ligger klart i vælgernes dom - især i Sydgrønland, hvor mineprojektet er - at man er imod projektet.

Det er i området her i nærheden af byen Narsaq i Sydgrønland, at man ved Kvanefjeld vil igangsætte et mineprojekt, fordi malmen i fjeldet rummer mange værdifulde stoffer. Foto: Greenland Minerals Ltd/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om Poul Krarup, der er redaktør på den grønlandske avis Sermitsiaq, giver partiformanden ret i, at stemmernes fordeling er et resultat af et decideret protestvalg, mener han, at det måske allerede er for sent at sætte en stopper for mineprojektet.

- Umiddelbart vil IA forsøge at stoppe projektet, men det er nu så langt fremme, at det bliver meget svært at stoppe, siger han til Avisen Danmark.

I øjeblikket er mineprojektet i Kvanefjeld i høring. Hvis det viser sig, at projektet opfylder al lovgivning om råstoffer og miljø, hvilket der er skrap lovgivning om i Grønland, vil der ingen gyldig grund være til at stoppe projektet.

Dermed kan IA risikere, at Greenland Minerals, der står bag mineprojektet, vil søge om erstatningskrav, hvis projektet alligevel skal bremses. Et sådant erstatningskrav vil løbe op i omegnen af 400 millioner kroner for Greenland Minerals' foreløbige omkostninger forbundet med projektet, fortæller Poul Krarup.

Partiet Inuit Ataqatigiit (IA) fik flest stemmer til landstingsvalget i Grønland 6. april. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mineprojektet i Kvanefjeldet

  1. Allerede i 1955 opdagede man en stor forekomst af uran ved Kvanefjeld. I en årrække har det australske mineselskab Greenland Minerals A/S nu arbejdet med planer om minedrift i området for at udvinde en række sjældne jordarter, der bruges i elektronik samt uran og zink som biprodukter.
  2. Mineprojektet har ført til mange protester både i Nuuk og i lokalområdet i Sydgrønland. Mange er bekymrede for, at et affaldsdepot i en stor sø 500 meter over havet med store mængder giftig fluor og det lavradioaktive stof thorium vil forurene lokalområdet. I værste fald vil et dæmningsbrud true både landbrug, fårehold og turisme i området samt drikkevandsforsyning til de 1300 beboere i den nærlæggende by Narsaq.
  3. Ifølge mineselskabet vil projektet skabe enorme indtægter til Selvstyret på 1,5 milliarder kroner årligt i 37 år, og man forventer, at projektet kan skabe i omegnen af 300 arbejdspladser.
  4. En rapport om virkninger på miljøet er efter femte forsøg blevet godkendt af det grønlandske selvstyre. Rapporten er sendt i offentlig høring indtil 1. juni. Herefter er det op til politikerne i Nuuk, om der skal gives udnyttelsestilladelse til Greenland Minerals. Det vil tidligst ske om to-tre år.

Senere løsrivelse

Udover de enorme politiske uenigheder om Kvanefjeldet kan det nye store regeringsparti også få en anden væsentlig betydning for Grønland og dets fremtid.

Hvor det nu næststørste parti Siumut har store ambitioner om snarest mulig løsrivelse fra rigsfællesskabet, er IA af en anden holdning. Som de fleste øvrige grønlandske partier vil IA også løsrive Grønland fra Danmark, men det bliver formentlig en noget mere langsommelig proces.

- De fleste partier har siden hjemmestyrets indførelse i 1979 arbejdet på, at Grønland skal blive mere selvstændigt. Det er også IA's ønske, men de vil have fundamentet på plads, før vi skal have fuldstændig selvstændighed. Økonomien, sociale forhold, boliger, uddannelse og så videre - der er en masse problemer i samfundet, som skal på plads først. Derfor er selvstændighed også længere ude i fremtiden, forklarer Sermitsiaq-redaktør Poul Krarup.

Ingen blokke

Selv om alle stemmer er talt op, og der er tydelige vindere af landstingsvalget, er det dog svært at sige, hvad valgresultatet præcis kommer til at betyde for Grønland.

De politiske partier er nemlig ikke blokopdelte, som det er tilfældet i Danmark. De to store partier er begge venstreorienterede. Partierne adskiller sig i højere grad på holdninger til konkrete sager.

- Partierne er meget mere pragmatiske i deres tilgang, og ismer passer ikke ind. Det er mere sager, de er uenige om såsom mineprojektet, selvstændighed og hvordan vi skal løse sociale problemer. Alle vil i sidste ende det samme, men vejen dertil kan partierne være uenige om, siger Poul Krarup.

Derfor mener han ikke, at det er givet, hvem IA vil danne regering med. Samarbejdspartnere er de dog nødt til at finde, eftersom de ikke kan danne flertal alene med blot 36,6 procent af stemmerne.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Selvhjælpsindustrien skulle have haft et hug over skinnebenet for længe siden – nu får den det så endelig.
Simon Kvamm som life-coachen Andreas Mertz, der har travlt med selviscenesættelsen. Foto: The Bunch/DR2

Tv-premiere: Kvamm og Brinkmann tager kvælertag på coach-verdenen

Musiker og satiriker Simon Kvamm er tilbage på komedie-skærmen, men uden drengene fra Angora. Denne gang er det med serien "Guru", hvor Kvamm giver den som life-coachen Andreas Mertz. Mertz er fuld at engelske ord og danske fraser pakket ind i smart tøj, plancher og attitude. Han mener at vide, hvad andre mennesker skal gøre for at opnå succes, men sit eget liv har han til gengæld ikke styr på. Vi kender typen, vi kender fraserne, og vi genkender også behovet for at få lette løsninger på det til tider besværlige liv. "Guru" er god og vedkommende satire. Underholdning med fed streg under holdning. Den er også grænseoverskridende, pinlig og sjov. Du kan se den på DR2 torsdag klokken 21.

Satire-serien "Guru" er grænseoverskridende og pinlig på den sjove måde, men også uhyggelig. Idémanden bag er Simon Kvamm, der spiller hovedrollen, mens den folkelige psykolog Svend Brinkmann har været konsulent på manuskriptet, der langer ud efter selvhjælpsindustrien.

Tv: DR2's nye komedieserie "Guru" er pinlig på "Klovn"-måden. Man har lyst til at kigge væk, forlade stuen eller gnave lidt i en negl, fordi det er for akavet, for grænseoverskridende, for meget ... ja, bare for meget at se på.

Anette Hyllested, kulturredaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Det er også til at grine af - især som serien skrider frem - men lige så ofte er det til at forfærdes over. For musiker og satiriker Simon Kvamm har med "Guru" fået idéen til en tv-serie, der ligger så tæt op ad virkeligheden, at den er et afslørende spejl.

Hovedpersonen er Andreas Mertz, spillet af Kvamm selv. Mertz, der konstant lægger forskønnede videoer af sig selv og sin færden op på sociale medier, er vendt hjem til fødebyen Silkeborg som såkaldt life-coach.

I Silkeborg bliver der talt moderne dansk - der som bekendt er jysk for tiden - men Mertz taler også en del engelsk, for som life-coach vil han have sine klienter til at forstå, at "problems are gifts" og at man selv kan "create your future". Altså: Problemer er gaver, og man skaber selv sin fremtid.

Det har Mertz lært af sin egen coach, for Mertz kæmper selv med livet. Coachen fungerer dermed som hans største personlige og faglige inspirationskilde på godt og ondt -  særligt det sidste, og det er selve grundidéen med "Guru".

For hvad sker der, når et menneske, der selv har store problemer i livet, begynder at rådgive andre om, hvordan de skal leve deres?

Svaret er, at der kan ske forfærdelige ting.

Lyver - også for sig selv

Mertz er dybest set ikke interesseret i andre mennesker, men i sig selv. Han har brug for kontrol, men trods minutiøs planlægning, iscenesættelse og løgne - især over for sig selv - går det tit galt for ham.

Alligevel har han et publikum og hurtigt også en hjælpende kvinde, Kirsten Lehfeldt, der forguder ham og er sikker på, at de har kendt hinanden i et tidligere liv.

Han har også en barndomsven, Brian Lykke, som han kører rundt med både på cykel og mentalt.

"Guru" udstiller selvhjælpsindustrien og tidens "smarte" livs-læresætninger. Men den udstiller også vores hang til netop letfattelige ledetråde. Vores behov for en skulder at læne os op ad, opskrifter på eller hjælp til, hvordan vi kan komme så smertefrit, let og ikke mindst succesfuldt som muligt gennem "det satans liv", som en popgruppe engang kaldte det.

Lykken skaber du

I "Guru" kalder Mertz sin bog og sit show for "Gå selv" - et slogan, der kan lyde banalt, men som er uhyggeligt, når vi tænker det til ende. For det, life-coach Mertz og også hans egen coach gør, er, at de lægger ansvaret for succes i livet på den enkelte.

Vi skal ikke gå sammen, vi skal gå selv. Det er dermed op til os selv, om vi vil have succes og være lykkelige, hvilket er noget sludder, på samme vis som at vi fødtes alene. Nej, det gjorde vi ikke. Mor var der også.


Vi skal ikke gå sammen, vi skal gå selv. Det er dermed op til os selv, om vi vil have succes og være lykkelige, hvilket er noget sludder, på samme vis som at vi fødtes alene. Nej, det gjorde vi ikke. Mor var der også.

Uddrag af anmeldelsen


Hurra for, at "Guru" er med til at udstille tidens trend om, at vi selv er vor egen lykkes smed. Og hurra for, at seriens underliggende budskab er, at vores liv netop ikke skal anskues som en præstation.

Det er stærke satiriske kræfter, der udgør hovedrollerne. Foruden Kvamm, Lehfeldt og Lykke er det ikke mindst Frederik Cilius som Mertz' selvfede og øretæveindbydende coach.

Manuskriptet er skrevet af Rasmus Horskjær, men både Simon Kvamm selv og professor i psykologi Svend Brinkmann har været manuskriptkonsulenter. Man fornemmer, at folkene bag ordene har haft meget på hjerte.

"Guru" er humor og satire med bid i. Den flænser, og den tager kvælertag på coach-verdenen. Uretfærdigt? For nogles vedkommende uden tvivl ja. Men det ændrer ikke på skønheden i underholdning med netop holdning.

"Guru", komedieserie i seks afsnit af cirka en halv time. Første afsnit 8. april kl. 21. Kan også streames på DRTV. Instruktør: Christian Dyekjær

Life-coach Andreas Mertz (Simon Kvamm) hos sin egen coach, Frederik Cilius. De er begge pinagtigt gode i deres roller. Kvamm som den usikre og søgende efter lette løsninger, Cilius som den dominerende og manipulerende behandler. Foto: The Bunch/DR2