Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) En landmand sprøjter sine marker nord for Aarhus, 9. september 2019. EU-godkendte svampemidler til korn og kartofler er igen fundet i det danske grundvand. Miljøminister overvejer indgreb. Vandværker vil have prioriteret indsats. Det skriver Ritzau, onsdag den 13. januar 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Fremtidens landmand er her allerede

Danmark er et landbrugsland. Men vi er også et land med stor skepsis rettet mod de produktionsmetoder, der bruges i landbruget. Derfor kan dagens historie, om præcisionslandbrug, måske være en øjenåbner for nogen.
Der arbejdes nemlig seriøst i dele af landbruget med at finde smartere og mere miljøvenlige måder at dyrke afgrøder på. Det handler ikke nødvendigvis om økologi eller fortidige forestillinger om hestetrukne plove og høstning med le. Nærmest tvært imod. Det handler om at udnytte teknologien, og på den måde få mest ud af jorden og bruge færrest mulige pesticider – eller mindst mulig sprøjtegift for nu at kalde det, hvad det er. Det handler om at indarbejde flyvende droner, satellitfotos, computersystemer, elektroniske vejrstationer og landbrugsmaskiner, der styrer sig selv via GPS’er, i fremtidens landbrug. Og det er der faktisk allerede otte procent af landmændene, der gør. En af dem besøger vi i dagens udgave af Dagens Danmark, hvor landmand Hans Sørensen fra Kerteminde fortæller om, hvordan det er lykkedes ham at få mere ud af sin jord med den ny teknologi. Fænomenet kaldets som sagt præcisionslandbrug, og potentialet i data og præcisionsudstyr er en besparelse på op mod 1,2 milliarder kroner årligt, hvis alle danske landmænd implementerer det fuldt ud. Det har Københavns Universitet regnet sig frem til. Samtidig er der selvfølgelig en betydelig miljøgevinst – og oven i hatten kan teknologien udpege de områder, hvor det ikke giver mening at dyrke landbrug. De kan så eventuelt udlægges til små natur-reservoirs, hvor insekterne kan hygge sig – og dem har landbruget voldsomt brug for.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Landbruget kan både blive mere miljøvenligt og spare penge – hvis teknologien tages til hjælp.

Landmand Hans Sørensen har vundet en pris for den måde, hvorpå han bruger teknologi til at dyrke sine marker med specialafgrøder. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Droner, kunstig intelligens og avanceret udstyr: Sådan arbejder fremtidens landmand

Vi venter på de teknologiske løsninger, der batter i kampen for et grønt landbrug. Sådan har det lydt gang på gang fra flere forskere.

Men faktisk er flere landmænd allerede i gang med at mindske miljøpåvirkningen af deres marker ved at bruge teknologi.

Mød Hans Sørensen fra Kerteminde, der har sat sig for at bruge alt den data og teknologi, han overhovedet kan opstøve til at dyrke sine jorde.

Det betyder, at han kan mindske sit kemikalieforbrug og samtidig spare mange penge. Og faktisk er han kun lige begyndt, siger han.

Eksperter vurderer tilmed, at man slet ikke behøver store maskiner eller højteknologiske GPS'er for at gøre som den fynske landmand.

Selv små bønder kan komme i gang med præcisionslandbrug og give miljøet en hjælpende hånd uden at skulle have den helt store pung op ad lommen.

Glæden ved teknologi og kærligheden til natur smelter sammen på Kærbygaard ved Kerteminde. Her bruger Hans Sørensen præcisionsudstyr til at sikre en bæredygtig dyrkning af græs- og havefrø med et minimum af kemikalier.

Landbrug og klima: Flyvende droner, satellitfotos, computersystemer, elektroniske vejrstationer og landbrugsmaskiner, der styrer sig selv via GPS’er. Lyder det lidt spacet og en anelse dristigt?

For 46-årige Hans Sørensen, der er tredje generation på Kærbygaard ved Kerteminde på Fyn, er de mange dingenoter dagligdag. Han bruger nemlig data og teknologisk udstyr til at analysere og dyrke sine 540 hektar jord med specialafgrøder. Den systematiske tilgang har høstet ham brancheprisen ”Fremtidens Landmand” i kategorien teknologi.

Landmanden er i sit es, når han sidder på sit kontor i kælderen. Her starter magien med at analysere jorden ned til mindste detalje. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Teknologi og systemer har altid interesseret mig – lige fra regnearket og op til i dag. Jeg er nok det, man kalder for lidt af en nørd, siger landmanden forsigtigt.

Undseeligheden ændrer sig, da vi bevæger os ned til storskærmene på kontoret i kælderen. Mundtøjet kommer på gled, og ivrige gestikulationer folder sig ud, når Hans Sørensen sikkert klikker sig rundt mellem flere avancerede computerprogrammer. De dansende farver på skærmen minder mig mest om en 3D-kloning af mine naturgeografibøger i gymnasiet med et skvæt af Rubiks terning - bare udformet som markkort.

Og mens jeg forsøger at forstå galskaben, forklarer landmanden mig, hvordan satellitfotos, topografikort og helt op til 20 jordprøver per hektar får computeren til at danne de kort, som gårdens landbrugsmaskiner via navigationsudstyr selv kører efter. Sprøjten eller gødningssprederen lukker simpelthen helt eller delvist i sektioner, hvis traktoren kører over et område, der ikke har brug for midler.

Det sikrer landmanden det bedst mulige udbytte og gør markarbejdet mere økonomisk bæredygtigt. Sådan har Kærbygaard arbejdet i ti år.

Skal skåne miljøet

Fænomenet hedder i faglige munde præcisionslandbrug. Og navnet kommer sig af, at landmænd via alskens informationer kan gøde, så og sprøjte markerne så præcist, at der ikke sker overlap af pesticider eller unødig gødskning. Men det er egentlig slet ikke et nyt fænomen.

- Danmark var faktisk pionerland på præcisionslandbrug i 90’erne på de store godser. Men det er først blevet mere kendt i de senere år, hvor reduktionsmål og klimakamp har skubbet på, og der er kommet økonomi i at tage hensyn til miljøet, siger Svend Christensen, der er professor og institutleder ved plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Samtidig er det blevet mere hipt at kunne holde øje med, hvordan ens jord har det.

- Forholdene i markerne varierer meget, og med præcisionen kan man navigere rundt i de arealer, som skal have lidt hjælp og de områder, som ikke giver mening at dyrke. Dermed sikrer man, at man får mest muligt ud af jorden, mens man undgår at overgødske eller -sprøjte. Du reducerer altså også risikoen for negative miljøeffekter i form af udvaskning til vandmiljøet, siger Svend Christensen.

Men kan sprøjtegift og gødning overhovedet være bæredygtigt?

- Pesticider er - indtil der kommer alternativer - fortsat en god idé , for uden bekæmpelse af ukrudt og skadedyr kan du i visse situationer miste op til 50 procent af udbyttet, og så får du et større klimaaftryk. Det samme gælder for gødning. Planterne er nødt til at have noget at leve af. Men nøglen til bæredygtigheden består i at finde den rette tildelingsbalance, siger Svend Christensen.

Hans Sørensen har været lidt forundret over opmærksomheden, efter han vandt en pris for at bruge teknologi og data i sin markdrift. For han er jo bare en nørd, der godt kan lide teknologiens muligheder, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Målet for Hans Sørensen er da også at bruge færre sprøjtemidler.

- Vi har ingen intentioner om at bruge flere kemikalier end nødvendigt, for det koster rigtig meget. Vi er først lige begyndt, men på sigt mener jeg, vi kan reducere brugen af ukrudtsmidler væsentligt. Allerede nu bruger jeg op til 50 procent mindre stråforkorter, siger landmanden.


Vi har ingen intentioner om at bruge flere kemikalier end nødvendigt, for det koster rigtig meget. Vi er først lige begyndt, men på sigt mener jeg, vi kan reducere brugen af ukrudtsmidler væsentligt.

Hans Sørensen, landmand


Stråforkorter er det væksthæmmende middel, som planteavlere bruger, hvis marken har været udsat for overgødskning, og som gør plantens stængler lange og svage.

Sagnet om troldetræet

Selv om Hans Sørensen høster mange gevinster ved teknologi, så har historien om at tage hensyn til naturen rod et andet sted.

- Vi har et træ midt på en mark, som vi kalder troldetræet. Da jeg var lille, fortalte min far mig altid, at hvis det blev fældet, så gik der sygdom i besætningen. Det sagn har sat sig i mig, og det fik mig til at give træet mere plads, så vi ikke kommer for tæt på med maskinerne.

Nu har troldetræet nærmest sin egen vildtoase, og landmanden har siden gjort mere for at få flere naturstriber ind i markbruget med både plantede frugttræer og blomsterstriber. For med teknologien kan han også se, hvor det alligevel ikke giver mening at dyrke jorden og i stedet kan skabe biodiversitet.

- Jeg får nogle bedre afgrænsende marker, og jeg får mere vildt og insekter. Men faktisk er mine specialafgrøder dybt afhængige af den bestøvning, som bier og sommerfugle giver dem, forklarer Hans Sørensen.

Det betyder, at han i perioder lejer bier ind for at hæve udbyttet. Nyttedyrenes livsbetingelser kan altså også ses på bundlinjen.

VM i fodbold og vildere vejr

Hans Sørensens specialafgrøder består af fremavl af såsæd. Det betyder såsæd til fremtidens afgrøder i form af have- og græsfrø, som andre steder bliver til blandt andet rucola og spinat. Landmanden har blandt andet avlet nogle af de græsfrø, som blev brugt til de fodboldbaner, der blev spillet verdensmesterskab i fodbold på i Rusland i 2018.

Potentiale i præcisionen

Københavns Universitet har i en analyse konkluderet, at dansk landbrug potentielt kan vinde op til 1,2 milliarder kroner årligt, hvis præcisionslandbrug implementeres 100 procent. Det svarer til en gevinst på 460 kroner pr. hektar om året. Det skønnes at koste mellem 20-40.000 kroner årligt pr. landmand at implementere udstyret, men beløbet kan svinge meget alt efter niveau.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 70 procent af landbrugsarealet i 2020 blev dyrket med præcisionslandbrug. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig. Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 procent i 2019 til 35 procent i 2020.

Væksten skyldes dog især sektionsstyring af udstyr, mens udbredelsen af de øvrige teknologier stadig er meget beskeden. Kun 8 procent bruger nemlig software til planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov og kun 1 procent bruger teknologi til gradueret gødskning og tildeling af planteværn.

Ifølge Danmarks Statistik fravælger 55 procent af danske landmænd de nye teknologier, fordi det er for dyrt. 40 procent svarer, at der er en for lille variation i markerne, mens 26 procent mener, de mangler kompetencer og viden. Slutteligt svarer 13 procent, at de har problemer med at få teknologien til at virke i praksis.

Fremavl gør sig godt tæt på kysten, hvor det regner mindre. Men også vejret forsøger Hans Sørensen at komme i forkøbet med præcisionsudstyr i form af en vejrstation og målinger af jordens temperatur.

- Vi kan mærke klimaforandringerne på den måde, at vi skal være mere omstillingsparate i forhold til vejret. Jeg plejer at sige, nu tikker minuturet, for der er ikke længere en gylden middelvej. Enten sætter det ind med tørke, eller også er det regnvejr, siger han.

Teknologien gør ham altså bedre og mere fleksibel, men alt kan ikke gøres fra skrivebordet, lyder det.

- Sammenspillet mellem teknologien og tilstedeværelsen i marken favner landbrugshåndværket om at kende sin jord bedst muligt. Det giver mig muligheden for at videregive den i bedre stand, og det er bæredygtigt for mig.

Prisen for at bruge data og teknologi i marken er et skulderklap, men Hans Sørensens rejse med præcisionen er først kun lige begyndt, understreger han.  Foto: Birgitte Carol Heiberg

Landmanden kan dog ikke sige i kroner og øre, hvor meget han sparer per hektar ved at præcisere driften.

- Det er fluffy at sætte tal på økonomien, men jeg forventer at få afskrevet og forrentet alt udstyr inden for en kort årrække. Og det giver kun grobund for endnu mere, jeg bestræber mig på at udnytte alle præcisionens muligheder hele tiden. Vi er kun lige startet, siger Hans Sørensen.

Land og by skal knyttes tættere sammen – trafikministeren løfter en del af sløret for, hvor trafikmilliarderne skal bruges til.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) præsenterer torsdag regeringens udspil til de næste ti års investeringer i infrastruktur sammen med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen vil bruge milliarder på veje, der skal forbinde land og by

Borgmestre, organisationer, støttepartier og oppositionspartiet har længe skreget på, at regeringen skulle komme med til oplæg til forhandlinger om investeringer i veje, broer og togskinner.

Udspillet kommer på torsdag, og det kommer bl.a. til at indeholde en pulje på 6,5 milliarder kroner, som skal deles ud til mindre trafikprojekter i hele landet, når behovene opstår.

Regeringen vil forberede investeringer i veje, broer og togskinner til et liv efter corona. Et liv hvor flere vil arbejde mere hjemme og derfor vil opleve større motivation til at bo længere væk fra deres arbejdsplads. Det siger transportminister Benny Engelbrecht til Avisen Danmark. Han vil bruge 6,5 milliarder til en pulje, der skal gøre det lettere at bo i hele landet.

Infrastruktur: Torsdag præsenterer regeringen langt om længe sit udspil til, hvordan pengene de næste 10 år skal bruges på broer, veje, jernbaner og cykelstier.

Avisen Danmark kan dog allerede nu fortælle, at regeringen vil starte med at reservere 6,5 milliarder kroner til en pulje, der kan strøs ud over mindre trafikprojekter landet over. Milliarderne skal målrettes f.eks. omfartsveje, motorvejstilkørsler, rundkørsler og overhalingsspor på landeveje helt ned til enkelte trafiksignaler, hvor behovene måtte opstå lokalt, og hvor det er en selvstændig pointe, at det gør det lettere at f.eks. pendle for de borgere, der har bosat sig uden for de store byer.

- Puljen skal være problemløser for trafikken lokalt og gøre det lettere at bosætte sig i hele Danmark. En af fordelene ved at vores infrastrukturplan kommer senere, end vi egentlig havde forstillet os, er, vi kan tage erfaringerne fra corona med ind. Efter corona vil vi komme til at se store forandringer med mere fleksibilitet i vores arbejdsliv, hvor hjemmearbejde enkelte dage om ugen bliver mere udbredt og vil betyde, at folk i højere grad ser en mulighed i at bosætte sig længere væk fra deres arbejdsplads. Det skal vi tilpasse infrastrukturen til, siger transportminister Benny Engelbrecht.


Puljen skal være problemløser for trafikken lokalt og gøre det lettere at bosætte sig i hele Danmark.

Benny Engelbrecht (S), transportminister


Det samlede infrastrukturudspil vil blive præsenteret af transportministeren på et pressemøde sammen med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, der er den minister i regeringen med nok den stærkeste profil i hele land og by-diskussionen.

- Det er fantastisk, at vi har fået det motorvejsnet, vi har, men der er altså stadig masser af trafik på vores landeveje. De fleste, der bruger dem jævnligt, oplever, at der er masser af smalle, men vigtige strækninger, hvor man oplever at måtte køre 60 km/t, fordi det ikke er muligt at overhale. Her kan vi redde meget med flere overhalingsspor og flere tilkørsler, siger Kaare Dybvad Bek.

- Og sådan en pulje, hvor der ikke endnu er sat navn på de konkrete projekter, giver mulighed for lokalt at finde ud af, hvor hullerne er, siger han.

Motorveje eller togskinner

Folketingets partier har allerede varmet op til de kommende forhandlinger ved i Avisen Danmark at præsentere, hvad der er deres vigtigste prioriteter, og hvad de har tænkt sig at modarbejde mest ivrigt.

Der tegnede sig et tydeligt billede af, at partierne til højre for regeringen lægger meget stor vægt på mere motorvej - f.eks. ned gennem Midtjylland, på E45 og ved Frederikssund og Hillerød - mens de til venstre for regeringen nærmest gør det til et mål at forhindre mere motorvej til fordel for jernbane, cykelstier og de såkaldte 2+1-veje.

Benny Engelbrecht har dog ikke tænkt sig endnu at løfte sløret for, hvilke konkrete projekter, regeringen foretrækker, om togfondens planer om f.eks. ny bane til Billund og jernbanebro over Vejle Fjord stadig lever osv.

- Nogle vil gerne have flere veje, nogle vil gerne have mere kollektiv transport. Socialdemokratiet vil gerne begge dele, fordi det er vigtigt for os, at man skal kunne bo både på landet og i byen.

Findes der partier i Folketinget, der ikke mener, at man skal kunne det?

- Det tror jeg ikke, men vil man gerne det, bliver man nødt til både at investere i kollektiv trafik og veje, siger han.

Ud over de 6,5 puljemilliarder bliver det også en del af regeringens udspil, at der skal afsættes 250 millioner til at omdanne ubemandede stationsbygninger i mindre byer til bygninger med liv og mennesker, der kan tjene flere formål i lokalsamfundene.

Det ved vi om regeringens udspil

Efter talrige og lange forsinkelser præsenterer regeringen sit udspil til en tiårig infrastrukturplan torsdag.

Vi ved det kommer til at indeholde følgende:

  1. Puljemilliarder
    6,5 milliarder kroner skal afsættes til mindre trafikinvesteringer over de næste ti år, som skal sikre bedre forbindelse mellem land og by. Til sammenligning koster en kilometer motorvej 40-70 millioner kroner, mens en omfartsvej koster 100-300 millioner.
  2. Bedre togstationer
    250 millioner kroner skal bruges på at få liv i ubemandede stationsbygninger i de mindre byer.
  3. Mere el
    500 millioner til flere ladestandere til elbiler. Det kan man få cirka 670 lynlade-pladser for fordelt på 50 lokationerr. Der er i dag cirka 3500 offentlige tilgængeligeladestandere i Danmark. Ved udgangen af 2020 var der 62.000 el- og hybridbiler i Danmark - om ni år er det meningen, at der skal være 775.000 el- og hybridbiler i Danmark.
  4. Bilfri søndag
    Regeringen vil give kommunerne lov til at indføre bilfrie søndag mellem klokken ni om morgenen og klokken otte om aftenen. Forslaget sigter først og fremmest mod København og Aarhus, men alle kommuner skal have muligheden. Det vil være kommunalbestyrelserne, der beslutter, om søndagene skal være bilfri.
Den højt profilere energi-ø i Nordsøen er en økonomisk skandalesag i samme kaliber som IC4-togene, mener eksperter.

Klimaminister Dan Jørgensen havde et bredt flertal i Folketinget bag sig, da han i februar præsenterede aftalen om en rekorddyr energiø i Nordsøen. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 

Derfor er der igen tvivl om regeringens vildt dyre energiø

Næsten alle Folketingets partier står bag aftalen om en energiø, der skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen og være Danmarks nye spydspids i klimakampen. Øen skal omkranses af hundredvis af havvindmøller og vil koste 210 milliarder kroner at anlægge. Men planerne møder modstand. Senest er det sået tvivl om økonomien, fordi det er næsten umuligt at forudse prisen på strøm mange år frem. Ifølge beregninger fra lektor Jan Bentzen, der har speciale i samfundsøkonomiske analyser, vil energiøen kunne koste staten og elkunderne et tocifret milliardtab i stedet for det overskud, som Energistyrelsen har stillet i udsigt.

Den 210 milliarder kroner dyre energiø, der skal bygges 80 kilometer ude i Nordsøen, tiltrækker sig global opmærksomhed, og USA’s præsident Joe Biden skal høre om den, når han senere på måneden har inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) til et virtuelt klimamøde.

Men projektet møder modstand, især på grund af usikkerheden om økonomien. Her er en status.

1 Det skal du vide om øen

Energiøen i Nordsøen, danmarkshistoriens største anlægsprojekt, blev præsenteret i februar og har opbakning fra alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige. Den kunstige ø skal samle strømmen fra hundredvis af havvindmøller, der skal rejses omkring den, og på øen kan strømmen omdannes til brint ellers sendes i kabler til forskellige landes elnet.

Øen vil i første etape få en kapacitet på 3 GW (gigawatt), som svarer til tre millioner husstandes strømforbrug. På sigt kan den udbygges til 10 GW og dermed dække 10 millioner husstandes forbrug. Danmarks samlede havvindkapacitet er i dag på 1,7 GW.

Planen rummer flere etaper, men det totale anlæg har en pris på 210 milliarder kroner. Idéen er, at staten er majoritetsejer, men at private investorer - især pensionskasser - vil gå med. Tidsplanen er usikker, men energiøen vil næppe kunne stå klar før 2033.

2 Derfor møder energiøen kritik

Idéen med en inddæmmet ø blev kritiseret allerede inden, at den brede politiske aftale faldt på plads. Det vakte især opsigt, da energikæmpen Ørsted såede tvivl om hele tankegangen med en ø.

- Vi frygter simpelthen, at det her bliver havvindens IC4-sag, sagde Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted, til Børsen tilbage i januar. Han talte i stedet for at bygge store stålplatfome, som olieindustrien i årtier har brugt ude på havet.

Tirsdag var det nyhedsmediet Finans.dk, der bragte en solid kritik af energiøprojektet. Jan Bentzen, lektor i samfundsøkonomiske analyser på Aarhus Universitet, tvivler på økonomien i energiøen og peger på, at den kan risikere at koste elkunder og statskassen et tab på mellem 48 og 77 milliarder kroner i dens levetid, fordi der ikke er sammenhæng mellem omkostningerne ved at producere strømmen og den pris, man kan forvente at sælge den til.

Samtidig advarer han om, at det forventede afkast til investorerne, 4 procent ifølge Energistyrelsen, er alt for lille til, at de vil kaste sig over det risikable projekt, hvor ingen kender elpriserne 20 år frem i tiden. Her får han opbakning fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt for et afkast på 4 procent, hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande, siger Per Nikolaj Bukh til Finans.

3 Det siger myndighederne

Sammenligningen med DSB’s skandaleramte IC4-tog har ikke vundet gehør. En rigtig ø giver den fleksibilitet, som energiprojektet har behov for, og hvor man både kan opbygge brintproduktion (power-to-x), etablere en havn, bygge et lille hotel og meget andet.

Økonomien er mere usikker. Overfor Finans konstaterer Energistyrelsen, at samfundsøkonomiske beregninger uundgåeligt vil være usikre, men afviser i øvrigt kritikken fra Jan Bentzen.

Styrelsen henviser til et notat fra juni 2020, hvor der estimeres et overskud på energiøen på 13 milliarder kroner over en 30-årig levetid. Det er dog kun beregnet ud fra den første etape af projektet med en kapacitet på 3 GW. Men derudover vil Energistyrelsen løbende opdatere forudsætninger og beregningsmetode for økonomien i projektet, hedder det.

4 Det sker der nu

Efter den festlige præsentation af energiøen i februar er Energistyrelsen nu gået i dialog med markedet for at finde ud af, hvordan et partnerskab med private aktører kan se ud. Senere skal hele projektet sendes i udbud. Det gælder både havvindmølleparker, udbygning af øen og de teknologier, der skal være på øen - muligvis en brintfabrik.

På den korte bane skal der gennemføres forundersøgelser af de områder på havet, hvor ø og havvindmølleparker skal placeres.

Så er vi i gang igen – men hvordan er det nu et coronapas virker?

En kunde fremviser en negativ covid-19 test inden klipning hos Frisørerne hos Hair By MBS i Køge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Første skridt i genåbningen: Timelange testkøer og ventetid på coronapas

Det er tirsdag efter påske og det betyder, at Danmark i dag har taget første skridt i den trinvise genåbningsplan, der frem mod udgangen af maj skal give os adgang til restauranterne, caféerne, biograferne og indkøbscentrene igen.

Først blev det dog det frisørerne, massørerne og tattovørernes tur til at byde kunderne indenfor - med god afstand og gyldige coronapas, selvfølgelig.

Det første trin i genåbningen medførte også et enormt pres på landets testfaciliteter. Blandt andet skulle man fra morgenstunden vente op til tre timer for at få foretaget en lyntest i Billund Lufthavn. Tirsdag eftermiddag var der også mere end en times ventetid, hvis man skulle bestille en PCR-test.

Tirsdag genåbnede frisører, massører og andre liberale erhverv i første trin af den genåbningsaftale, der blev præsenteret inden påske. Coronapasset blev taget i brug, og rundt omkring i landet var der timelange ventetider hos testcentrene.

Genåbning: Håret er blevet langt og skuldrene ømme efter måneder uden besøg hos frisøren eller massøren.

Men tirsdag fik de liberale serviceerhverv lov til at genåbne for kunder med coronapas.

Avisen Danmark gør status på dagen, hvor Danmark tog første skridt i genåbningsplanen.

1 Frisørerne åbnede

Tirsdag tog Danmark første skridt i den genåbningsplan, der blev præsenteret af et bredt flertal af Folketingets partier sent om aftenen 22. marts.

I første omgang genåbner de liberale serviceerhverv, herunder frisører, skønhedsklinikker, massører og tatovører. I Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe er genåbningen af de liberale erhverv foreløbigt udskudt til 11. april.

Derudover har eleverne i femte til ottende klasse i landets folkeskoler nu lov til at vende tilbage til klasselokalerne med 50 procent fysisk fremmøde – det vil sige hver anden uge.

Det samme gælder ungdoms- og voksenuddannelser samt afgangsstuderende på videregående uddannelser med meget praktisk undervisning.

2 Coronapasset tages i brug

De langhårede danskere, der har bestilt tid til første dag med åbne frisører, har skulle fremvise et coronapas for at komme ind i salonen. Coronapasset bliver også adgangsgivende til en lang række andre aktiviteter i den yderligere genåbning.

Coronapasset viser, om man har en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel, om man er færdigvaccineret eller er testet positiv for mellem to og 12 uger siden, så man formodes at være immun.

Coronapasset finder man på hjemmesiden sundhed.dk eller i appen MinSundhed.

Det er sundhed.dk, der er ansvarlige for både hjemmesiden og appen, og herfra advarer direktør Morten Elbæk Petersen om, at man i perioder skal regne med ventetid og kø for at tilgå coronapasset.

Det presser nemlig systemet, hvis mange danskere logger på samtidigt. Derfor opgraderer og forbedrer sundhed.dk løbende kapaciteten.

-Men hvis man følger vores tre råd, så burde vi kunne komme rigtig godt i gang, så Danmark stille og roligt bevæger sig mod en mere normal hverdag med coronapas, udtaler Morten Elbæk Petersen i en pressemeddelelse.

De tre råd fra sundhed.dk er:

Tjek kun sundhed.dk eller MinSundhed-appen, når du har brug for det.

Download eventuelt dit coronapas til din smartphone eller tag et print.

Vent eventuelt på, at du får en notifikation eller en sms om, at der er svar på din covid-19-test i MinSundhed-appen eller på sundhed.dk.

3 Kø til test

Dagen igennem har der været lange køer til testfaciliteter rundt omkring i landet.

I lufthavnene i Aalborg og Billund, hvor Falck står for de hurtige antigentest, var der på et tidspunkt op til tre timers forventet ventetid på at få foretaget en test.

På flere andre teststeder i både Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark var der tirsdag eftermiddag mere end en times ventetid.

Også på hjemmesiden coronaproever.dk, hvor man bestiller de mere præcise pcr-tests, var der tirsdag eftermiddag mere end en times kø for at få lov at bestille.

På Falck og Copenhagen Medicals hjemmesider kan man orientere sig om adresser, åbningstider og ventetider hos testcentrene, hvor man kan få foretaget lyntests.

Fra tirsdag opskaleres hurtigtestkapaciteten med yderligere 100.000 test, så der kan foretages op til 300.000 test dagligt. I løbet af maj vil den samlede testkapacitet nå 700.000 daglige test, oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

4 Næste skridt?

13. april kan indkøbscentre og stormagasiner, der ikke er større end 15.000 kvadratmeter, genåbne for shopping. Det gælder dog ikke for biografer, restauranter eller caféer, der har lokaler i centrene.

I shoppingcentre og stormagasiner er der ikke krav om coronapas, men antallet af mennesker, der må handle, vil være begrænset. Derudover skal der bæres mundbind eller visir.

Om to uger, 21. april, kan restauranter og caféer servere frokost og fadøl udenfor i forårssolen. Det kræver dog, at man som gæst kan fremvise et gyldigt coronapas.