Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nedlukning erstattes snart af genåbning. Bør danske virksomheder betale hjælpepakkerne tilbage til staten, når der igen begynder at komme penge i kassen? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Kampen om sandheden

Hvem ender som helt, og hvem ender som skurk, når coronakrisen engang er overstået? Kampen om historieskrivningen er i gang.

Kampen mod corona lakker mod enden. Hver dag bliver flere danskere vaccineret, og selvom det ikke går så hurtigt, som mange af os måske kunne ønske, så tyder alt på, at vi snart kan sige farvel til nedlukninger. På den første hverdag efter påske åbner dele af samfundet forsigtigt op igen, og således får vi nu en forsmag på den frihed, der forhåbentlig venter lige om hjørnet.

Men når kampen mod corona stopper, så starter der et nyt opgør: en strid om sandheden. Tiden med corona har været så skelsættende, at den kommer til at forme vores samfund mange år fremover, og derfor vil magtspillere fra hele det politiske spektrum forsøge at blive dem, der fører pennen, når historien om corona skal skrives. Nogle vil fx sige, at den hårde nedlukning af samfundet frelste os fra italienske tilstande. Andre vil sige, at den hårde linje var unødvendig og endda skadelig for økonomi og frihedsrettigheder.

Corona-tvekampen om sandheden begynder i denne udgave af Dagens Danmark. Vi bringer et interview med tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, der allerede nu er nervøs for pandemiens efterspil. Brian Mikkelsen frygter, at danske virksomheder vil blive tvunget til at betale nogle af de mange milliarder tilbage, som erhvervslivet har modtaget i form af hjælpepakker.

Netop ordet ”hjælpepakke” lyder grimt i Brian Mikkelsens ører. Til Avisen Danmark siger han: ”Det er jo en kompensation for, at politikerne har truffet nogle beslutninger, som gjorde, at firmaerne er lukket. Det svarer til ekspropriation. Derfor skal de ikke have hjælp, men en kompensation.”

Udover interviewet med Brian Mikkelsen kan du i denne udgave af Dagens Danmark også læse om, hvad vi skal proppe på tallerkenen, når vi af klimahensyn ikke længere bør spise så meget kød. Vi giver dig også et interview med Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, og så får du historien om, hvordan vores læsevaner har ændret sig under corona.

God fornøjelse!

Billede af Andreas T. Kønig
Billede af skribentens underskrift Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
I takt med den værste fare fra corona synes at være drevet over, forsvinder også den brede politiske enighed, der ellers var kendetegnende for krisens første dage. De ideologiske kampe venter på den anden side af pandemien, og det starter lige her i Dagens Danmark.
Brian Mikkelsen vil i normale tider være imod enhver form for statsstøtte. Men lige nu ser han et skævvredet marked, hvor specielt oplevelsesindustrien har brug for hjælp hen over sommeren. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brian Mikkelsen: Katastrofalt hvis virksomhederne skal betale tilbage for coronastøtten

Bankerne skal fremover betale et årligt milliardbeløb i "samfundsbidrag" som tak for hjælpen under finanskrisen - selvom bankpakkerne faktisk endte med et overskud på 17 milliarder kroner for staten. Nu frygter erhvervslivet, at coronatiden vil blive husket som en tid, hvor staten igen reddede virksomhederne, og at de derfor kommer til at betale tilbage en dag. Toplobbyisten Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv kalder det katastrofalt, hvis den fortælling vinder indpas.

Bankerne hører stadig for, at de står i gæld for den statshjælp, de fik under finanskrisen. Nu frygter Brian Mikkelsen, en af erhvervslivets toplobbyister, at det samme vil ske for de virksomheder, der er blevet hjulpet igennem coronakrisen.

Erhvervsliv: Vil vi huske coronakrisen som en tid, hvor staten holdt liv i dansk erhvervsliv? Eller er historien snarere, at tusindvis af virksomheder hang i med de yderste af neglene, fordi statens hjælpepakker kun dækkede toppen af deres tab?

Fortællingen om coronaårene 2020 og 2021 skal snart formuleres, og Brian Mikkelsen, topchef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, har sine bange anelser.

- Jeg er meget bekymret for, at der kommer sådan en fortælling om, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og derfor skal erhvervslivet levere tilbage igen, siger Brian Mikkelsen.

Han tænker tilbage på bankerne, der under finanskrisen fra 2008 og i årene frem fik massiv støtte fra den danske stat. Hele 43 banker fik pumpet 46 milliarder kroner ind i akut kapitalindskud, som uden tvivl sikrede mange bankers overlevelse.

Effekten var altså stor, men bankerne skulle bagefter betale pengene tilbage sammen med en rente på næsten 10 procent om året. Da gælden var afviklet i 2018, kunne regnestykket gøres op: Staten havde tjent 17 milliarder kroner på bankpakkerne, oplyste Erhvervsministeriet.

Alligevel møder den finansielle sektor stadig det argument, at den står i gæld for al den støtte, den fik under finanskrisen. Man så det i efteråret, da finanssektoren blev pålagt en årlig milliardregning, det såkaldte samfundsbidrag, der er med til at finansiere den tidlige Arne-pension.

Brian Mikkelsen frygter, at det samme vil ske for hele erhvervslivet, når støvet har lagt sig efter coronakrisen.

Forslag om særskat

Palmesøndag tog Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, fat i problematikken i et essay i Berlingske.

- Virksomheder i en kriseplaget kapitalistisk økonomi har ganske enkelt med jævne mellemrum brug for, at staten og fællesskabet træder til og redder dem fra kollaps, skrev han.

Derefter foreslog han en særskat på kapitalgevinster, der kan hjælpe med at afdrage på coronagælden, og det er lige præcis, hvad erhvervslobbyisten fra Dansk Erhverv frygter.

- Vi hører det fra den yderste venstrefløj, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og så skal det betale tilbage igen. Det er en helt katastrofal tankegang for virksomhederne, hvis det ender med, at skatterne sættes op, siger Brian Mikkelsen.

Derfor taler han hellere om kompensationspakker end hjælpepakker, når han omtaler regeringens mange tiltag. Den største er ordningen om lønkompensation, der har kostet over 15 milliarder kroner og hjulpet med at betale en god bid af lønnen til mere end 300.000 lønmodtagere. På andenpladsen kommer støtten til at dække faste udgifter for nedlukkede butikker og andre erhverv, der indtil videre har kostet over ni milliarder kroner.

- Men det er jo en kompensation for, at politikerne har truffet nogle beslutninger, som gjorde, at firmaerne er lukket. Det svarer til ekspropriation. Derfor skal de ikke have hjælp, men en kompensation, siger Brian Mikkelsen.

Erhvervsorganisationerne holder sig tæt på regeringen. Her flankeres Morten Bødskov, da han var fungerende finansminister, af Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri (t.v.) og Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kontakt til regeringen

Den tidligere konservative topprofil har siden 2018 stået i spidsen for den store erhvervsorganisation med kontor på Christian IV’s børsbygning i det indre København. Dansk Erhverv har lige som Dansk Industri og en række andre organisationer holdt tæt kontakt med regeringen og kommet med input til, hvordan erhvervslivet bedst muligt kunne klare sig igennem coronakrisen.

Det er næsten præcist et år siden, at Brian Mikkelsen i et større interview til Avisen Danmark fortalte om at være helt tæt på maskinrummet, når der dag for dag skulle udvikles hjælpepakker - eller kompensationspakker.

Dengang var han forbløffet over at sidde i den situation, at staten holdt pengekassen åben og hen over en weekend kunne finde milliarder af kroner, der skulle sikre virksomheder og arbejdspladser.

- Jeg har jo selv siddet på den anden side af bordet i mange år. Jeg var vant til at få alle mulige ønsker fra interesseorganisationer og måtte sige nej, fordi vi ikke havde nogen penge. Nu oplever jeg en ekstremt konstruktiv regering. Alt dette her (hjælpepakkerne, red.) var jo aldrig kommet igennem i en normal situation. Aldrig. Derfor er det en historisk tid, vi lever i, sagde Brian Mikkelsen dengang.

Statens coronastøtte

  1. Siden marts 2020, hvor de første hjælpepakker åbnede, er der nu udbetalt over 30 milliarder kroner i kompensation til virksomheder og lønmodtagere i Danmark. 
  2. Dermed har næsten 400.000 fået økonomisk hjælp til at komme igennem coronakrisen. 
  3. De generelle hjælpepakker er fortsat åbne, så både virksomheder der skal holde lukket, og virksomheder, der oplever omsætningstab, kan få støtte.

Samfundsmodel virker

I dag er han stadig imponeret over, hvor godt erhvervslivet trods alt har klaret sig igennem krisen indtil nu.

- Vi er kommet godt ud af 2020 med færre konkurser end i 2019, relativt få arbejdsløse og en stærk økonomi. Det har været opløftende at se, at vores samfundsmodel virker med ansvarlige politikere og virksomheder, der sammen har løst store udfordringer, siger Brian Mikkelsen.

Er det ikke en mild udlægning? Jeg kunne finde en del af dine medlemmer, der synes, at regeringen har været alt for træg og har gået for meget med livrem og seler?

- Jeg kan helt sikkert finde rigtigt mange eksempler på virksomheder, hvor det har taget alt for lang tid at få udbetalt deres kompensation. Der er også eksempler på, at pakkerne ikke har ramt helt rigtigt, ofte med sådan nogle tekniske ting. Men hvis jeg ser på andre lande, så har Danmark gjort det bedre i forhold til samarbejdet mellem politikere og erhvervsliv, siger Brian Mikkelsen.

Lige nu kæmper han især for oplevelsesindustrien og turisterhvervet, hvor mange virksomheder er medlemmer i Dansk Erhverv.

- Alle inden for restauration og hotel har brug for hjælp lige nu. Der er ingen, der har klaret sig godt. Der var en fjerdedel af hotellerne, der slet ikke have nogen gæster i februar, siger Brian Mikkelsen.

Halvér hotelmomsen

Derfor kaster han nu fornyet energi ind i kampen for en halvering af momsen på hotelbesøg. Det samme gælder en fradragsret, så man - borgere og virksomheder - kan trække restaurantbesøg fra i skat.

- Det vil målrettet støtte dem, der er allerhårdest ramt. Vi har både en moralsk og en samfundsøkonomisk forpligtelse til at hjælpe oplevelsesindustrien, siger Brian Mikkelsen.

Forslaget lægger sig op ad lignende forslag fra Horesta, hotellerne og restauranterhvervets brancheforening, der peger på, at den danske moms på både hotelophold og restaurantbesøg ligger i top i Europa.

Blå bog

Brian Mikkelsen

  • 55 år, bosat i Hellerup.
  • Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
  • 1994-2018: Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
  • 2001-2008: Kulturminister
  • 2008-2010: Justitsminister
  • 2010-2011: Økonomi- og erhvervsminister
  • 2016-2018: Erhvervsminister
  • 2018-: Administrerende direktør, Dansk Erhverv

Men hvor lang tid skal erhvervet have støtte? Både de økonomiske vismænd og Nationalbanken advarer imod at laden hjælpen fortsætte for længe.

- Det er jo dilemmaet. Jeg tror på markedet, og jeg vil i normale tider være imod enhver form for statsstøtte. Men lige nu er markedet skævvredet. Derfor skal det vare hen over sommeren for oplevelsesindustrien, for så kan man få en blød landing, siger Brian Mikkelsen og tilføjer:

- Bagefter tager markedet over, og hvis et hotel ikke overlever, så er det drønhamrende ærgerligt for det hotel, men det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kan ikke have statsstøttede hoteller, siger han.

- Jeg er meget bekymret for, at der kommer sådan en fortælling om, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og derfor skal erhvervslivet levere tilbage igen, siger Brian Mikkelsen. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Brølende 20'ere

Hvis man kigger mere bredt ud over erhvervslivet, ser han til gengæld en vis optimisme, som han slet ikke så i foråret 2020.

- Dengang var det hårdt. Da havde jeg mange samtaler med virksomhedsledere, der var meget bekymrede. Nogen græd og var brudt fuldstændig sammen. De kunne ikke se, at deres virksomhed kunne overleve. I dag mærker jeg en form for optimisme. Nogle af dem er lukket på samme måde som sidste år, men de er kommet igennem den værste situation, de nogensinde kunne forestille sig, og nu tror de på, at de klarer den, siger Brian Mikkelsen.

Imens statens støtte til løn og faste udgifter ikke skal betales tilbage, skubber virksomhederne en stor gæld i form af momslån og udskudte skatter foran sig. Det ændrer ikke på, at Dansk Erhverv ser en lys fremtid forude.

- Jeg tror selv på, at vi står foran nogle brølende 20'ere, hvor der virkelig kommer gang i den. Danskerne har 1100 milliarder kroner på bankkontiene. Feriepengene er kommet ud, og vi oplever mange erhverv, der har klaret sig rigtig godt. Hvis vi får de sidste erhverv i oplevelsesindustrien med, så tror jeg, at vi står foran nogle gyldne år, hvis vi forstår at udnytte det, siger Brian Mikkelsen.


Alle inden for restauration og hotel har brug for hjælp lige nu. Der er ingen, der har klaret sig godt. Der var en fjerdedel af hotellerne, der slet ikke have nogen gæster i februar.

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Skal den grønne omstilling lykkes, kommer det til at kræve, at vi alle lægger vores liv en smule om. Det kommer blandt andet til at betyde mindre kød på vores tallerken. Så hvad skal vi spise i stedet?
Slagtervinduet kan komme til at se helt anderledes ud i fremtiden. Foto: Morten Pedersen

Slut med gris på gaflen? I fremtiden spiser vi tangbacon, laboratoriebøf og protein fra luften

Hvis det står til regeringen og en lang række klimaforskere, skal der mindre kød på bordet de kommende år. Men hvad skal vi så spise i stedet? Ifølge to fødevareforskere kan kødet blive erstattet af blandt andet bælgfrugter, insekter og tang. Fælles for de tre typer fødevare er, at de indeholder meget protein uden at være nær ved så klimabelastande som for eksempel oksekød. I den mere kuriøse ende er det også muligt, at vi om få år spiser kød, der er dyrket kunstigt. Det kan være klassisk laboratoriekød 'fra petriskål' eller det kan være en slags kød-erstatning, der indeholder protein, som er hentet ned fra luften af bakterier.

Hvad skal der på tallerkenen i stedet for steak og flæskesteg? Fremtidens klimavenlige kød kan tage mange former, fortæller to fødevareforskere. Det afgørende er, at vi får de mineraler, vitaminer og proteiner, vi har brug for. Og, naturligvis, at det smager godt nok til, at vi vil udskifte noget af vores elskede kød med alternativerne.

Klima: Vi kan ikke blive ved med at spise så meget kød, som vi gør i dag.

Det er budskabet, hvis man lytter til regeringen, der på det seneste både har lavet nye, klimavenlige kostråd og kommet med en række tips og tiltag, der har til hensigt at få danskerne til at skrue ned for kødet.

Og mange klimaforskere er enige i, at der spises for meget kød i Danmark.

Hvorfor mindre kød for klimaets skyld?

Det koster på klimaregnskabet, når vi producerer fødevarer. Det skyldes, at de skal dyrkes eller produceres, transporteres, pakkes og så videre.

Men ser man på den samlede udledning af drivhusgas, er det vidt forskelligt, hvad forskellige madvarer udleder i løbet af hele deres rejse. Generelt gælder det, at lokale og årstidsbestemte grøntsager er klimavenlige, mens kød er mere klimabelastende. Særligt kød fra drøvtyggere som køer vejer tungt på klimavægtskålen.

Grunden til, at det er særlig belastende, er at der dannes relativt store mængder metan, når drøvtyggere fordøjer maden. Metan er en drivhusgas, der er cirka 25 gange stærkere end CO2.

Men hvad skal vi så spise i stedet?

- Når vi udskifter noget af kødet, er det vigtigt, at vi stadig får de vitaminer, mineraler og proteiner, vi har brug for, fortæller Cecilie Wirenfeldt, forsker ved DTU Fødevareinstituttet, hvor hun i forbindelse med sin ph.d. har set på nogle af de alternativer til kød, som havet byder på.

Hun får opbakning fra Margrethe Therkildsen, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, hvor hun blandt andet forsker i laboratoriekød.

Sammen med de to forskere har Avisen Danmark her samlet fem bud på fremtidens kød.

1 Tang, der smager af bacon

Der findes mange typer tang, men nogle er mere oplagte til menneskeføde end andre. Cecilie Wirenfeldt peger på søl som et bud på tang, der med den rette behandling kan smage næsten som bacon. Foto: Cecilie Wirenfeldt/DTU

Cecilie Wirenfeldt kalder tang for havets bacon.

- Jeg tror, at mange opfatter tang som noget slimet, lugtende noget, der er i vejen, når man skal bade i havet, siger hun.

- Men det kan faktisk smage af bacon, hvis det bliver behandlet rigtigt. Det indeholder masser af frie aminosyrer, og derfor kan det have den her umami-smag, altså en kødlækkerhedssmag, fortæller hun.

Umami-smagen er vigtig, fordi mange oplever at savne den i et måltid, der ikke indeholder kød. Men smagen kan opnås på andre måder. Visse typer tang kan være et rigtig godt bud, ligesom mange nødder og svampe også giver umami.

Men tang, helt ærligt. Har det gang på jorden at tygge tang frem for bacon?

- For 15 år siden var der ikke mange danskere, der spiste tangsalat og sushi med tang omkring. Men det er blevet en trend. Jeg håber, at det kan åbne op for endnu flere typer tang i vores køkkener de kommende år.

2 Knasende kryb og proteinfyldte orme

Flere danske virksomheder sælger i dag insekter og orme som menneskeføde. Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Jo større dyret er, jo mere klimabelastende er det at producere dets kød. Det er en meget, meget grov huskeregel.

Kødet fra køer er altså værre end det fra grise, som igen er værre end det fra kyllinger. Og hvad er mindre end kyllinger? Insekter og andet kryb.

Det smarte ved krybene er, at de vokser hurtigt og er meget energieffektive, samtidig med at man faktisk får en slags kød ud af processen.

Og krybene er allerede på det danske marked. I Føtex har man for eksempel kunne købe danskproducerede ristede melorme i flere år.

Det store gennembrud for insekter som menneskeføde mangler dog stadig.

3 Kød fra en petriskål

Allerede i 2013 kunne verdens første laboratorie-kød fremvises. Men det har vist sig at være udfordrende at skalere teknologien op. Foto: Mark Post, Wikimedia Commons

Hvad hvis vi ikke behøvede at spise mindre kød, fordi forskerne simpelthen knækkede koden til at lave kød, der var langt mere klimavenligt?

Det håb er ilden under den forskning i laboratoriekød, som Margrethe Therkildsen fra AU bedriver.

- Vi tager en muskel fra et dyr, der bliver slagtet. Herfra isolerer vi stamceller, som vi i petriskåle behandler på en måde, så de begynder at udvikle sig til muskelfibre. Så vokser muskelfibrene. I fremtiden vil det ske i store tanke - såkaldte bioreaktorer - og på et tidspunkt vil man i princippet kunne høste kød, fortæller hun.

Processen er kompliceret, og forskerne er endnu ikke lykkedes med at producere større mængder laboratoriekød. Men i princippet kan kødet fra ét dyr blive op til 250 gange mere i laboratoriet.

Margrethe Therkildsen tror, at laboratoriekød vil være at finde i de danske supermarkeder om fem til ti år.

- Men der er en del, der skal løses og undersøges, inden at det her bliver almindeligt, fastslår hun.

4 Bønner i stedet for bøf

En ny gruppe produkter er dukket op i køledisken de seneste år: Plantefars. Ofte indeholder de blandt andet bælgfrugter. Foto: Vibeke Volder

Bønner, linser og danske ærter. Bælgfrugter er ikke futuristiske. Dem kender vi allerede, og de fleste danskere spiser dem nok også selv af og til.

Men vi skal spise endnu flere. For de er oplagte som erstatning for noget af vores kød, forklarer Cecilie Wirenfeldt fra DTU Fødevareinstituttet.

- Det er en højproteinkilde. De giver derfor god mæthed og kan erstatte noget af det protein, vi får fra kød.

Ud over protein er der også masser af andre gode sager i bælgfrugter, som altså giver en god og langvarende mæthed.

Måske derfor bliver de også ofte brugt i de alternativer til kød, der de senere år er dukket op ved siden af det hakkede kød i supermarkederne; de såkaldte plantefarser.

5 Bakterier laver CO2 om til kød

Det ser meget lækkert ud, det 'kød', som kan laves ud af CO2 fra luften. Foto: Air Protein

Det amerikanske firma Air Protein annoncerede tidligere i år, at de havde haft held med at få bakterier til at hive CO2 ud af luften og omdanne det til protein. Proteiner kan herefter bruges til at lave en slags kunstigt kød.

På den måde får vi noget at spise, samtidig med at CO2 trækkes ud af atmosfæren. Det er næsten for godt til at være sandt. Men hvor energikrævende processen er, vides endnu ikke. Dermed er CO2-køds klimaaftryk stadig ukendt.

Air Protein er i øvrigt ikke de eneste, der arbejder med at få bakterier og andre mikroorganismer til at lave maden for os. Bakterier, svampe og mikroalger kan være dygtige til blandt andet at omdanne restprodukter til noget, der kan indtages af mennesker.

Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Inger Støjberg skabte på mange måder et tomrum, da hun forlod Venstre. Blandt andet helt lavpraktisk, fordi partiet havde brug for en ny retsordfører. Det blev Preben Bang Henriksen. Men hvad vil han? Kasper Løvkvist og Thomas Funding har spurgt.
Preben Bang Henriksen - en politiker som Funding & Løvkvist gerne ville drikke en øl med. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Funding & Løvkvist møder Preben Bang: - Der var ét mandfolk, og hun hed Inger

Avisen Danmarks politiske makkerpar Thomas Funding og Kasper Løvkvist har været på tur for at optage interviews med politikere, de gerne ville drikke en øl med. Én af dem er 67-årige Preben Bang Henriksen fra Venstre. Han er, nu hvor Inger Støjberg har forladt partiet, igen blevet retsordfører. I interviewet fortæller han blandt andet derfor om, hvorfor han mener domstolene burde udnytte straframmerne bedre.

Avisen Danmarks politiske makkerpar Thomas Funding og Kasper Løvkvist har været på tur for at optage interviews med politikere, de gerne ville drikke en øl med. Læs et uddrag af interviewet med Venstres Preben Bang Henriksen - og hør det hele på avisendanmark.dk/podcasts, i app'en Nyhedskiosken, eller hvor du normalt finder din podcast.

Politik: Preben Bang Henriksen er 67 år og Venstres retsordfører. Funding & Løvkvist har mødt ham på kontoret til en snak om bl.a. at være udsædvanligt principfast, om at have været på konfrontationskurs med Lars Løkke Rasmussen, om Venstres retspolitik og miseren omkring politiaftalen, hvor Venstre forlod forhandlingerne.

Aftalen styrkede dansk politi, men hævede prisen på våbentilladelser, pas og køreprøver. Beslutningen om at forlade forliget blev truffet af partiledelsen, og det var åbenlyst ikke let for hverken Preben Bang Henriksen og Inger Støjberg - der havde stået for forhandlingerne - at stå på mål for den beslutning.

Det er her, vi kommer ind i samtalen i dette uddrag af Funding & Løvkvists podcastinterview med Preben Bang Henriksen:

- Vi havde forhandlet i over et halvt år, og mellem halvdelen og to tredjedele af det færdige forlig er ting, vi havde bragt ind. Det er fagligt et glimrende politiforlig. Men vi fik at vide, at det brød med vores skattestop.

Hvad tænkte du, da du og Inger Støjberg måtte gå ud?

- Jeg var rigtigt godt ærgerlig. Jeg var glad for, at der blandt os to i hvert fald var ét mandfolk, og hun hed Inger. Jeg tænkte på, hvordan pokker hun ville få det serveret foran kameraerne, fordi hang jeg med hovedet, så gjorde hun det ved Gud også. Vi havde jo siddet og knoklet for de her gode ting, som er kommet med i aftalen.

Skulle I have været med?

- Det ville i givet fald have været et brud på skattestoppet. Hvad bliver så det næste? Så nej, jeg tror egentlig, det var helt formelt korrekt.

Formelt korrekt - det er et mærkeligt udtryk.

- Det er svært at sælge til vælgerne, at vi har et knaldgodt forlig, men vi lod bare være med at skrive under. Til gengæld tror jeg ikke, vælgerne er i tvivl om, at der er ét parti, der værner om skattestop, og det tror jeg også, man skal sætte pris på.

Nu er Inger Støjberg ude af Venstre. Det betyder, at du har fået retsordførerskabet tilbage. Hvad skal Venstre på retsområdet fremover, nu hvor I ikke er med i politiaftalen?

- I dag udnytter domstolene ikke straframmerne, så de grove ting straffes i den øverste ende og de mindre grove i den lave ende. Vi har et eksempel fra Fyn, hvor fire-fem personer fanger en person og skærer en del af øret af, forsøger at kradse øjet ud og tilfører 28 læsioner, urinerer på ham og efterlader ham på en strand. De tror, han er død. Det blev takseret til tre år, hvor der var en straframme på ni år. Det synes jeg er helt latterligt.

- Et andet eksempel fra Sønderjylland: Fire personer holder en femte under observation, fordi de har ham mistænkt for at ligge i med den enes søster. De fanger ham og medbringer en kniv og plastikhandsker og går i gang med det, lægerne kalder forsøg på penisamputation. Det lykkes delvis, og manden er invalid i dag. Tre års fængsel med en straframme på ni. Hvad er det, der skal klippes af, for at vi når op på bare 50 procent?

Hvorfor udnytter dommerne ikke straframmerne?

- Dybest set er det nok Folketingets skyld. Går man paragrafferne igennem, skriver vi i lovforslagene, at normalstraffen skal ligge cirka et sted. Der lægger domstolene sig så. Men der er også bestemmelser, der siger, at man kan fravige i den ene og anden retning, og der ser jeg det tit fraveget i nedadgående retning. For de groveste forbrydelse ligger vi som regel på 33 procent af straframmen. Det skal vi ind og kigge på.

Altså, I skal fortælle dommerne, at de skal stoppe med at være blødsødne?

- De skal nuancere deres domme bedre. Det kan ikke passe, at man skærer legemesdele af folk og slipper med 33 procent af den mulige straf.

Du har lige sagt, at Venstre savner Inger Støjberg, fordi hun kunne sige tingene lige ud. Så spørger vi, om dommerne skal stoppe med at være blødsødne, og så siger du i stedet, at de skal nuancere bedre.

- De straframmer, vi har, skal udnyttes fuldt ud i de grove tilfælde. Vi har også andre ting. Efter en straffesag er der en masse sagsomkostninger, hovedsageligt til advokaterne. Når man kommer ud af fængslet, får man så en regning med på 30.000 kroner f.eks. - der er kun en måde at afdrage det på, og det er ved at begå ny kriminalitet. Vi vil kigge på, om vi ikke kan sige, at hvis man holder sig ud af kriminalitet i fem eller ti år, så kan det blive afskrevet.

Er det ikke et dilemma? Når folk har begået kriminalitet og samfundet har haft omkostninger ved det, skal de så ikke betale?

- Jo, men problemet er, at de ikke gør det.

Så budskabet er: Hårdere straffe for grove forbrydelser, og samtidig en blød hånd i forhold til at få dem gennet ud i samfundet igen?

- Ja. Et andet eksempler er at vi kan blive bedre til at bruge fodlænkeafsonelse. Det skal være dommeren og ikke Kriminalforsorgen, der træffer beslutningen. Jeg så gerne, at det redskab blev brugt mere.

Lyt til hele interviewet på avisendanmark.dk/podcasts, i app'en Nyhedskiosken, eller hvor du finder din podcast.

Lyt til podcasten og hør Preben Bang Henriksen fortælle om:

  1. At leje et privatfly og få SAS til at betale for det
  2. At blive sur
  3. At være uenig med sin formand
  4. At føle sig fri når man alderen med sig
  5. At savne Støjbergs klare kommunikation i Venstre
  6. At være den første der bad Løkke trække sig
  7. At have frygtsomme kolleger
  8. At true med at forlade sit parti
  9. At holde journalister hen i uvidenhed

Politik med Funding & Løvkvist: Politikere der er værd at drikke en øl med

Avisen Danmarks politiske makkerpar, Thomas Funding og Kasper Løvkvist, har taget deres ugentlige podcast på en sidste tur for at tale med politikere, som de gerne vil drikke en øl med.

Funding & Løvkvist har mødt seks politikere:

  • Rasmus Prehn (S), fødevareminister
  • Pernille Vermund (NB), partistifter og -leder
  • Lars Løkke Rasmussen, løsgænger
  • Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
  • Mona Juul (K), erhvervs- og klimaordfører
  • Preben Bang Henriksen (V), retsordfører
Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Coronakrisen har ændret på alle mulige og umulige ting. Fx også vores læsevaner.
2020 var et år i læsehestens tegn. Under coronakrisen har vi for alvor opdaget, at bøgernes verden er et godt sted at søge hen for at finde håb og refleksion. Foto: Colourbox

2020 var et år i læsehestens tegn: Coronaåret har lært os at finde trøst og håb i bøgerne

Når vi ikke kan gå ud i verden, kan vi gå ind i litteraturens verden. Lydbøger, e-bøger og papirbøger; uanset format har vi siden første nedlukning kastet os over bøgerne i et omfang, der er kommet bag på mange. Ikke mindst forlagsbranchen, der for et år siden frygtede det værste, men har gjort status og kan konstatere, at coronakrisen har fået os til at købe flere bøger, både dem, man læser og dem, man lytter til. I en tid med uvished og bekymringer har bøgerne nemlig vist sig at være en tiltrængt pause og en påmindelse om, at noget kan være svært og blive godt igen.

Når vi ikke kan gå ud i verden, kan vi gå ind i litteraturens verden. Det har et stigende antal af os gjort det seneste år. I en tid med uvished og bekymringer har bøgerne vist sig at være en tiltrængt pause og en påmindelse om, at noget kan være svært og blive godt igen.

Bogorme: Lydbøger, e-bøger og papirbøger. Uanset format har vi det seneste år kastet os over bøgerne i et omfang, der er kommet bag på mange. Ikke mindst forlagsbranchen, der for et år siden frygtede det værste, men nu gør status og kan konstatere, at coronakrisen har fået os til at købe flere bøger, både dem, man læser og dem, man lytter til.


Især i marts 2020 så vi en stor efterspørgsel på bøger om pest og virus, og det var meget tydeligt, at læserne forsøgte at finde nogle svar i litteraturen. Der blev både solgt fagbøger om virus og skønlitterære værker.

Lærke Jürs, pr- og kommunikationsansvarlig hos Saxo.com


Og læselysten er endnu større, end man kan se ud af salgstallene, for vi har desuden benyttet os af bibliotekernes online-udlån og er gået på opdagelsesrejse i vores egne bogreoler. I en ny læserundersøgelse foretaget af Danmarks største onlineboghandel, Saxo.com, fortæller godt halvdelen af de adspurgte læsere, at de læste mere i 2020 end året før. ”Et meget markant resultat”, lyder det fra Lærke Jürs, pr- og kommunikationsansvarlig hos Saxo.

- Der er mange, der fortæller, at de har brugt mere tid i litteraturens verden, og det er i alle formater, men vi har især set en stigende interesse i lydbøger og streaming, siger hun.

Også i forskningsprojektet ”Lockdown Reading”, der undersøger betydningen af litteratur under coronakrisen, tegner der sig et klart mønster, fortæller postdoc Johanne Gormsen Schmidt fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- Når vi taler med læserne, så er det en meget tydelig tendens, at 2020 har været et læseår, hvor vi har læst meget mere, og at det ikke bare handler om, at vi har fået bedre tid. Vi har først og fremmest læst, fordi vi har haft brug for det.

Tilbage til læselysten

Forskerne har i løbet af efteråret interviewet en række læsere for at blive klogere på, hvad og hvorfor de har læst under coronakrisen. Gennemgående for svarene er, at litteraturen er et rum, man kan træde ind i og finde håb, trøst og refleksion i en tid, hvor så meget omkring os er usikkert.

- En del læsere siger, at de har læst andre bøger, end de plejer. Nogle har for eksempel læst såkaldt pandemi-litteratur som Camus’ ”Pesten”, fordi den har hjulpet dem til at forstå og forholde sig til det, vi står i lige nu. Andre har læst ældre klassikere, og de taler om en fornemmelse af at gribe fat i noget solidt og føle en forbindelse til en større historie. Her bliver de bekræftet i, at der er nogle faste holdepunkter og noget, vi kan regne med - noget, som har været der før krisen og vil være der efter, siger Johanne Gormsen Schmidt.

Ifølge hende er vores boblende læselyst ikke nødvendigvis kun et forsøg på at fortrænge en barsk virkelighed. Det kan lige så vel være en effektiv vej til at forholde os til den.

- At læse en roman som for eksempel ”Jane Eyre” kan måske umiddelbart lyde som en form for eskapisme, men når man taler med folk, giver mange faktisk udtryk for, at de gennem romanen også forholder sig til det, de står i i dag. At læse noget gammelt kan være en vej til at sætte noget perspektiv på den nuværende situation. Læsning kan altså ikke bare defineres som en luksusting, man gør på grund af overskud, men er i høj grad noget, der kan hjælpe en igennem en krise, siger hun.

En anden ting, der går igen i de foreløbige undersøgelser er, at pligtlæsningen er droppet.

- Mange fortæller, at de har fundet tilbage til læselysten. De fortæller også, at de har taget mere stilling til, hvad de læser, end de normalt gør. Det har været et år, der kræver refleksion, og man har haft en følelse af ikke at ville spilde sin tid. Heller ikke når man læser, siger Johanne Gormsen Schmidt.

Hurra for andres erfaringer

”En følelse af ro” er et af de svar, der går igen hos deltagerne i Saxos store læserundersøgelse, når de bliver spurgt om, hvad de får ud af at læse. ”Fordybelse” er et andet.

- Det er tydeligt, at bøgerne giver os et alternativ til den uvished og bekymring, der har været så meget af det seneste år, siger Lærke Jürs fra Saxo.com, hvor et omskifteligt 2020 både har sat sit aftryk på salgstallene og på, hvilke bøger vi har kastet os over. Vi elsker stadig krimier og ny litteratur, men sidste år dukkede en ny slags bøger op på bestseller-listerne.

- Der er mange, der fortæller, at de har brugt mere tid i litteraturens verden, og det er i alle formater, men vi har især set en stigende interesse i lydbøger og streaming, siger pr- og kommunikationsansvarlig hos Saxo, Lærke Jürs. Foto: Colourbox

- Især i marts 2020 så vi en stor efterspørgsel på bøger om pest og virus, og det var meget tydeligt, at læserne forsøgte at finde nogle svar i litteraturen. Der blev både solgt fagbøger om virus og skønlitterære værker - alt lige fra ”Dekameron” til Hanne-Vibeke Holsts ”Som pesten”. Det siger noget om, at folk har søgt bøgerne for at forstå verden. I litteraturen kan vi lære af andres erfaringer, og det har vi måske forstået nu her under corona, siger Lærke Jürs.

Nye veje for litteraturen

At læse er i høj grad noget, vi meget gerne deler med andre. Det har coronakrisen ikke ændret på. I Saxos læserundersøgelse svarer halvdelen, at de vil læse en bog, hvis en eller flere anbefaler den. Mange siger desuden, at de ville læse mere, hvis de fik flere anbefalinger.

- Det er en klar tendens, at vi gerne vil fortælle om de bøger, vi læser, og vi vil også gerne høre om de bøger, andre læser. Læseglæde smitter heldigvis, og vi kan se, at folk under corona har fundet alternative veje til at opleve litteraturen og dele den, siger Lærke Jürs.

Saxos topfem-lister fra 2020

Bøger, der hittede på papir i 2020:

1. Barack Obama: ”Et forjættet land”

2. Jane Faerber: ”Keto på 4 uger”

3. Morten Münster: ”Jytte vender tilbage”

4. Stine Pilgaard: ”Meter i sekundet”

5. Jakob Faurholt: ”Højskolesangbogen”

---

Mest streamede lydbøger i 2020:

1. Delia Owens: ”Hvor flodkrebsene synger”

2. Stine Pilgaard: ”Meter i sekundet”

3. Sara Blædel: ”Den tavse enke”

4. Kim Faber og Janni Pedersen: ”Satans sommer”

5. Sara Blædel: ”Pigen under træet”

---

Mest streamede e-bøger i 2020

1. Stine Pilgaard: ”Meter i sekundet”

2. Delia Owens: ”Hvor flodkrebsene synger”

3. Kim Faber og Janni Pedersen: ”Satans sommer”

4. Sara Blædel: ”Den tavse enke”

5. Jane Faerber: ”Keto”

For nok er læsegrupper blive sat på pause, biblioteker har måttet aflyse adskillige forfatterbesøg, og litteraturfestivaler både herhjemme og i udlandet er blevet ramt, men så er der til gengæld sket andre ting.

Det kan man også se i ”Lockdown reading”-projektet, fortæller Johanne Gormsen Schmidt. Mange har fundet nye læsefællesskaber på blandt andet Facebook, og bibliotekerne og litteraturfestivalerne har oplevet stor tilslutning til de arrangementer, de har inviteret til online.

- Og det interessante er, at der er kommet nye brugere til. Bibliotekerne har for eksempel tidligere primært haft et lidt ældre publikum til deres fysiske litteraturarrangementer, men nu kan vi se, at børnefamilierne også kommer på banen, fordi det er nemmere for dem at følge et arrangement på skærmen derhjemme, og dermed kommer litteraturen ud på en helt ny måde til andre grupper.

Nye eller gamle vaner

Lige nu har vi stadig brug for 1800-tals-romantik, krimier og store fortællinger om undergang og genfødsel, men hvad sker der med vores læsevaner og læselyst, når verden igen er lidt mere i vater? På ”Lockdown reading”-projektet er forskerne spændte på at se, om vi vender tilbage til vores tidligere måde at læse på, eller om noget af det nye hænger ved.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at det vender fuldstændig tilbage til det, der var før. Der er nogle mønstre, der har ændret sig markant, og vi har fået øjnene op for nogle nye muligheder på nettet. Det slipper vi ikke igen, tror jeg. Hele den der lidt større refleksion over, hvad litteraturen kan give os, tager vi med videre, vurderer Johanne Gormsen Schmidt.

Hos Saxo har Lærke Jürs den samme overbevisning:

- Folk har fundet vej til bøgerne på alle mulige måder. Vi har oplevet stor vækst i streaming, lydbøger har vækstet endnu mere massivt. 2020 stod i høj grad i litteraturens tegn, og selv om det var et svært år, så er det virkelig et lyspunkt, at læserne på den måde har opdaget litteraturen, og endda giver udtryk for, at de gerne vil læse endnu mere. Der er så mange fantastiske ting, man kan få ud af at læse, og det tror jeg ikke, at folk giver slip på igen. Det er da opløftende.

Tre korte om læsevaner

8000 danske læsere er af Saxo blevet spurgt til deres læsevaner. Tre procent af dem siger, at  de læser på toilettet, og syv procent foretrækker at læse i køkkenet. Her er tre korte om konklusionerne:

  1. 9 ud af 10 læser mindst en gang i løbet af ugen. 42 procent læser mere nu, end de plejer. Mere end halvdelen vil gerne læse endnu mere. Knap halvdelen læser mere end 20 bøger om året.
  2. Antallet af læsere, der bruger lydbøger og e-bøger, er stærkt stigende. 46 procent vil købe en bog, hvis flere, de kender, har læst den. 87 procent af læserne deler deres læseoplevelser med andre.
  3. 91 procent giver gerne en bog i gave. Hver 10. er del af en læserklub. 6 ud af 10 læser gerne den samme bog flere gange. 2 ud af 3 læser bøger af forfattere, de har læst tidligere. 9 ud af 10 læser primært skønlitteratur.