Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fremtidens transport skal være grøn. Så langt er de fleste partier enige. Men om det skal ske med flere veje, mere jernbane eller en målrettet indsats for cyklisme og samkørsel, deler vandene.

Trafik for milliarder

Om ikke længe vil regeringen komme med en plan for ny infrastruktur i Danmark, og derefter skal der i Folketinget forhandles om nye veje, cykelstier og togforbindelser med mere for milliarder af kroner. Én ting er dog på forhånd sikkert: partierne er alt andet end enige.

Transportminister Benny Engelbrechts erklærede mål er at lande en så bred aftale om ny infrastruktur i Danmark som muligt. Men spørger man folketingspartiernes transportordførere - og det har vi gjort - om deres ønsker, kunne partierne nærmest ikke være mere uenige.

Nogle mener, at Togfonden er skabt af fanden selv, mens andre mener, det er den eneste løsning. Nogle stemmer for flere motorveje, mens andre stemmer for meget mere kollektiv trafik og mener, at flere motorveje vil være ødelæggende - især for klimaet.

I Dagens Danmark kan du dykke ned i, hvad partierne hver især vil kæmpe for - og ikke mindst imod. Og måske har regeringen taget forskud på diskussionerne allerede med et nyt udspil på en hellig søndag om elbilladere for en halv milliard.

Videnskabsjournalist Emilie Bonde Aagaard er klar med et nyt afsnit af podcasten Adapter, og i denne uge er hun sammen med sin medvært Janus Fabricius taget ud til en lagerhal i et industrikvarter i Vejle for at prøve kræfter med exoskeletter. Og nu er det med kræfter så meget sagt, for exoskelettet gør nemlig det hårde arbejde for dig.

I Dagens Danmark markerer vi også, at det mandag er 75 år siden, at Bornholm blev befriet, da russerne efter 11 måneders besættelse endelig forlod vores solskinsø.

Billede af Lone Schaumann
Billede af skribentens underskrift Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Transportministeren vil have en bred aftale om ny infrastruktur i Danmark. Spørgsmålet er bare, om det er muligt, når folketingspartierne er så uenige, som de er.
Fremtidens transport skal være grøn. Så langt er de fleste partier enige. Men om det skal ske med flere veje, mere jernbane eller en målrettet indsats for cyklisme og samkørsel, deler vandene. Foto: Scanpix/Michael Bager, Kristian Djurhuus, Liselotte Sabro, Mads Claus Rasmussen

Nye veje, jernbaner og cykelstier er på vej: Disse projekter vil partierne kæmpe for

Er det jernbaner, veje, busser, cykelstier eller noget helt andet, der skal til for at løse Danmarks trængselsproblemer og samtidig sikre en grøn omstilling af transporten? Det er Folketingets partier rygende uenige om, og derfor kan det blive svært for transportminister Benny Engelbrecht (S) at få enderne til at nå sammen, når han efter påske forventes at indkalde til milliardforhandlinger om ny infrastruktur. Ministerens ambition er at sikre en bred politisk aftale, men det kræver, at han er i stand til at bygge bro mellem indædte motorvejstilhængere i blå blok og jernbane-hungrende partier i rød blok.

Transport: Når regeringen om kort tid spiller ud med en milliardplan for ny infrastruktur og derefter indkalder Folketingets partier til forhandling, er det transportminister Benny Engelbrechts (S) erklærede mål at lande en så bred aftale som muligt. Men det lykkes næppe uden politiske slagsmål, for der er milevid forskel på, hvad partierne vil - og absolut ikke vil. Avisen Danmark har bedt Folketingets transportordførere nævne tre projekter, der ligger blandt deres topprioriteter og én ting, de vil kæmpe imod med næb og kløer.

1 Venstre, Kristian Pihl Lorentzen

Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

A. - Den jyske transportkorridor skal fremtidssikres, og det indebærer fire projekter: 3. Limfjordsforbindelse, udvidelse af E45, Ny Midtjysk Motorvej og et dobbelt jernbanespor mellem Padborg og Tinglev. Vi skal også have bedre forbindelsesveje til alle dele af landet.

B. - Forbindelsen fra Øst- til Vestddanmark skal opgraderes, og det indebærer en række forsømte motorvejsprojekter på Sjælland og Fyn. Eksempelvis motorvejen syd om Odense.

C. - Vi skal undersøge behovet for Kattegatforbindelsen, Als-Fyn broen og behovet for mere kapacitet over Lillebælt. Vi skal undersøge, hvordan de tre forbindelser spiller sammen for at vurdere, om der er behov for alle tre.

Det kæmper jeg imod: - Vi kan ikke bygge nye jernbaner til højre og venstre, for det vil koste gigantiske summer og vil ikke dække behovet. Vi skal optimere driften på de eksisterende jernbaner.

2 Konservative, Niels Flemming Hansen

Niels Flemming Hansen (K), transportordfører. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

A. - Hærvejsmotorvejen ligger meget højt på listen. Det er vigtigt, at vi får et ekstra spor ned gennem Jylland. Det handler rigtig meget om tilgængeligheden til Billund Lufthavn og om at skabe bedre vilkår for den tunge transport.

B. - En VVM-undersøgelse af Kattegatforbindelsen og en forundersøgelse Als-Fyn broen er vigtige for, at vi kan planlægge, hvad der skal ske i fremtiden.

C. - Der er massive køer omkring Kolding, og vi er nødt til at udvide motorvejskrydset og E45. Et mantra for mig er klimaet, så vi skal også sørge for kæmpe ladeparkeringspladser, så vi kan få udrullet elbiler ordentligt.

Det kæmper jeg imod: - Togfondens fase to. I dag tager det halvanden time fra Fyn til København, og det fungerer fint. Det er desuden spild at penge at anlægge en togbro over Vejle Fjord for at spare fire minutter.

3 Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby

Hans Kristian Skibby (DF), transportordfører. Foto: Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

A. - Udvidelsen af E45 til tre spor hele vejen fra Vejle til Randers er et kardinalpunkt, for trafiktallene siger, at vi bliver presset på større godstransport, og at persontransporten er eksploderet. Det er ineffektivt, og det brænder unødigt brændstof af, når man holder i kø. Motorveje ved Frederikssund og Hillerød på Sjælland er også vigtige.

B. - Vi skal have 3. Limfjordsforbindelse for at sikre mobilitet og understøtte udviklingsplaner i Nordjylland. På nogle tidspunkter er det ulideligt at få trafikken til at glide ved Aalborg og Nørre Sundby.

C. - Padborg-Tinglev jernbanen skal udvides til to spor. Vi kan ikke have et efterslæb på 12-14 kilometer, der kun er enkeltsporet.

Det kæmper jeg imod: - Togfonden skal fjernes, for den er inderligt dum og udtryk for minuttyranni. Det er spild af penge at bruge 5,5 milliarder til tog over Vejle Fjord.

4 Liberal Alliance, Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen (LA), transportordfører. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

A. - En række store motorvejs- og landevejsprojekter i hele landet betyder meget. Hvis man kører på vejene, er der meget tæt trafik mange steder.

B. - Forundersøgelsen til Kattegatforbindelsen bliver færdig i 2022, og så skal vi have sat gang i en VVM-undersøgelse, så en bro kan stå færdig i midten af 2030'erne. Vi har en flaskehals på Storebælt, og hvis det en dag blæser meget, eller der sker uheld, skal vi gerne have en anden vej at køre.

Det kæmper jeg imod: - Der er nogle projekter i den gamle togfond, som vi ikke synes er vigtige, og som koster rigtig mange penge for en lille gevinst. Blandt andet en jernbane over Vejle Fjord og mellem Vejle og Billund.

5 Nye Borgerlige, Mette Thiesen

Mette Thiesen (NB), transportordfører. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

A. - Vi ønsker at udvide og forbedre vejnettet. Blandt andet skal E45 udvides fra Aarhus og helt ned til den tyske grænse, og motorvej skal etableres eller udbygges ved Frederikssund, Hillerød og Næstved-Rønnede.

B. - Vi vil afskaffe brugerbetaling på Storebæltsbroen og Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. Infrastruktur skal binde landet sammen – ikke bruges som ekstrabeskatning eller en statslig kassekredit.

C. - Vi vil sikre trafikal ligestilling. Det skal ikke være dyrere at sejle en kilometer end at køre en kilometer.

Det kæmper jeg imod: - Vi prioriterer veje over skinner, og forbedringer skal hovedsageligt komme danskerne til gavn. Derfor går vi ikke ind for hverken Helsingborg-Helsingør-forbindelsen eller den nordlige eller sydlige Ring 5-linjeføring på Sjælland, for Danmark skal ikke agere omfartsvej mellem Sverige og Tyskland.

6 SF, Anne Valentina Berthelsen

Anne Valentina Berthelsen (S), transportordfører. Foto: Mathias Svold/Scanpix

A. - Der er en meget stor elefant i rummet, som hedder Togfonden. Det er SF's baby, og alt, der ligger i fase to, skal gennemføres. Eksempelvis jernbanen over Vejle Fjord og banen mellem Hovedgård og Hasselager, der er en forudsætning for timemodellen.

B. - Vi skal investere i transportformer, som hjælper danskerne ud af bilerne. Vi er i gang med at elektrificere jernbanen, og vi skal holde fokus på grønne busser og tog. Eksempelvis skal en bane fra Aarhus-Galten-Silkeborg besluttes, og der skal flere penge til drift og vedligehold.

C. - En af vores hovedprioriteter er cyklisme. Vi skal blandt andet sætte puljer af til kommunale cykelprojekter.

Det kæmper jeg imod: - Vi er skeptiske over for nødvendigheden af flere motorveje. Vi er for visse motorvejsprojekter som en udvidelse af E45 og syd om Odense, men vi kan ikke se idéen i Hærvejsmotorvejen og 3. Limfjordsforbindelse.

7 Radikale Venstre, Rasmus Helveg Petersen

Rasmus Helveg Petersen (RV), transportordfører. Foto: Michael Bager

A. - Vi foreslår, at alle byer med over 10.000 indbyggere skal forbindes til motorvejsnettet med superlandeveje også kendt som 2+1 veje, så det bliver nemmere at komme fra A til B. Det gælder 80 byer som eksempelvis Assens, Haderslev, Grenaa, Varde og Ringkøbing.

B. - Vi skal have en strategi for cykler, så vi ikke bare bygger cykelstier hist og pist. Vi skal have puljer, som kommuner kan søge.

C. - I større byer skal vi erstatte bilkørsel med banekørsel i form af letbaner og BRT-busser (særlige busbaner til elektriske busser - lidt lig sporvogne, red.)

Det kæmper jeg imod: - Hærvejsmotorvejen er overflødig. Vi kan ikke bygge om kap med den stigende trafikmængde, og derfor skal vi være klogere.

8 Enhedslisten, Rasmus Vestergaard

Rasmus Vestergaard Madsen (EL), stedfortrædende transportordfører. Foto: Søren Gylling

A. - Vi holder troligt fast i, at Togfondens fase to skal realiseres. Det er afgørende for os.

B. - Vi skal investere massivt i den kollektive trafik. I storbyområder skal der være letbaner eller BRT-busser. Vi skal sikre et alternativ til dem uden bil ved eksempelvis at sikre timedrift eller halvtimesdrift på hovedårer med busser mellem byer.

C. - Vi skal lave en cykelpulje på ti milliarder kroner, så cyklen bliver et attraktivt alternativ, der kan hjælpe med at modvirke trængslen.

Det kæmper jeg imod: - Det er en rigtig dårlig idé med 3. Limfjordforbindelse, Hærvejsmotorvej, Kattegatforbindelse og Als-Fyn bro. Konsekvenserne er store for naturen og pengene kan bruges bedre på kollektiv trafik. Når vi bygger mere motorvej, kommer der mere trafik, så vi udskyder bare problemerne med trængsel og belaster klimaet.

9 Alternativet, Torsten Gejl

Torsten Gejl (AL), transportordfører. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

A. - Der skal etableres et veludbygget netværk af ladestandere til elbiler i hele landet,

B. - Eksisterende jernbaner og veje skal optimeres og kun udbygges der, hvor det understøtter en seriøs grøn omstilling af transportsektoren. Alt for mange biler kører rundt med kun én person, og vi skal give incitament til at ændre den adfærd til mere samkørsel og brug af kollektiv transport. Øget brug af hjemmearbejde kan dæmme op for trængsel og reducere behovet for vejudbygning.

C. - Vi vil arbejde for elektrificering og omstilling af den tunge transport. Eksempelvis med ladeinfrastruktur til batteritog på regionale jernbaner.

Det kæmper jeg imod: - Vi er kritiske over for meget store anlægsprojekter som Kattegatforbindelse, Als-Fyn bro, 3. Limfjordsforbindelsforbindelse. Vi mener ikke, det harmonerer med den nødvendige bæredygtige omstilling.

10 Socialdemokratiet

Thomas Jensen (S), transportordfører. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Transportordfører Thomas Jensen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser. Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke forholde sig til, hvilke projekter han prioriterer højest. Han henviser til de kommende forhandlinger.

Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Elbilladere for en halv milliard er første udspil fra regeringen, når der snart skal forhandles infrastruktur for milliarder.
Regeringen foreslår, at der skal afsættes en halv millard kroner til elbilsladere i Danmark. Det skal sikre elbilen som et alternativ til fossilbilen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen vil afsætte en halv milliard til elbilladere

Regeringen ønsker med et udspil at gøre livet som elbilejer nemmere i Danmark. Derfor foreslår transportminister Benny Engelbrecht (S), at der skal afsættes en halv milliard kroner til den danske ladeinfrastruktur. - Det skal være lige så let at køre grøn bil, som det er at køre konventionel bil i dag. Det betyder, at man skal undgå omvejskørsel for at lade sin elbil op, fortæller ministeren blandt andet.

Transportminister Benny Engelbrecht ønsker, at der investeres 500 millioner kroner i ladeinfrastrukturen.

Regeringen ønsker med et udspil at gøre livet som elbilejer nemmere i Danmark. Derfor foreslår transportminister Benny Engelbrecht (S), at der skal afsættes en halv milliard kroner til den danske ladeinfrastruktur.

- Det skal være lige så let at køre grøn bil, som det er at køre konventionel bil i dag. Det betyder, at man skal undgå omvejskørsel for at lade sin elbil op.

- Og med forslaget, som vi kommer med, er det antagelsen, at man kan undgå netop det i 99,9 procent af alle køreture. Det vil sige, at man vil kunne lade sin elbil op umiddelbart i nærheden af en statsvej, siger Benny Engelbrecht.

Ifølge Vejdirektoratet vil de 500 millioner kroner medføre, at der kan etableres godt 50 ladeparker med omtrent 630 lynladepladser fordelt rundt om i landet.

- For at vi kan få dækket hele landet, så er det nødvendigt at følge Eldrup-kommissionens anbefalinger om, at staten laver medinvesteringer.

Engelbrecht peger på, at pengene vil kunne mærkes hos elbilejerne på selv de mest travle dage.

- Hvis man tager ud på rejseintensiv fredag - hvor der er absolut mest pres på vejsystemet - så vil man ikke opleve ventetider, som overstiger 10 minutter noget sted i Danmark, hvis man skal lade sin bil, siger han.

Regeringen anerkender, at bilen som transportmiddel indtager en vigtig plads hos danskerne, som bor uden for de større byer.

Her betyder de større afstande, at andre transportmidler ikke er et reelt alternativ. Derfor skal elbilen gøres mere attraktiv for dem, mener transportministeren.

- Det er nødvendigt at sikre, at det bliver ligeså let at komme til at lade sin bil, som det er, hvis man kører på benzin eller diesel. Og der må man sige, at der halter infrastrukturen stadigvæk bagefter.

- Hvis vi alene overlader det til markedet, så vil der være en risiko for, at elbiler bliver et storbyfænomen, men sådan skal det ikke være. Derfor skal vi have en infrastruktur, som følger med.

Forslaget om den halve milliard kroner bliver en del af infrastrukturforhandlingerne, som afholdes senere i foråret.

/ritzau/

Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Exoskeletter er ny teknologi, der kan hjælpe med at forhindre nedslidning og arbejdsskader. Hvordan det hænger sammen, kan du læse her.
Med et exoskelet kunne jeg snildt bore i loftet. Foto: Birgitte Carol Heiberg, JF Medier

Exoskeletter indtager danske arbejdspladser

I et industrikvarter lidt udenfor Vejle prøver videnskabsjournalist Emilie Bonde Aagaard et exoskelet for første gang. Med sådan et på kan man uden problemer holde en boremaskine op over hovedet i langt over ti minutter. Uden pause. Potentialet i exoskeletter er altså til at få øje på. For en, der mest sidder foran en computer i sin arbejdstid, er det mest af alt lidt sejt. Men for "Arne" og de andre, der risikerer nedslidning, kan exoskeletter være en vej til at kroppen holder et helt arbejdsliv. Derfor flytter de også ind på flere og flere arbejdspladser. For nu er det en dyr løsning. Alligevel mener både en importør af exoskeletter og en forsker i exoskeletter, at de er kommet for at blive og med tiden kan blive lige så almindlige som hæve-sænkeborde.

Exoskeletter er stille men sikkert ved at flytte ind på danske arbejdspladser. Her kan de nemlig være med til at forhindre arbejdsskader og nedslidning. I fremtiden kan de også komme til at spille en vigtig rolle for private, blandt andet ældre med ondt i skuldrene, vurderer professor.

Her kan du høre andet afsnit af Adapter. God fornøjelse

 

Teknologi: - Så er vi oppe på fem minutter, konstaterer min kollega, Janus Fabricius.

Vi står i en lagerhal i et industrikvarter nær Vejle.

I den anden ende går et par mænd og arbejder ved nogle store maskiner. Jeg kan høre at de svejser og borer i metal.

Selv står jeg med en boremaskine løftet højt op over hovedet. Sådan har jeg stået i over fem minutter.

Det kan jeg ikke normalt. Men i dag har jeg fået et exoskelet på. Det fjerner en stor del af belastningen fra min arm og skulder, og jeg føler mig en smule overmenneskelig.

- Så er vi oppe på otte minutter, siger Janus Fabricius.


Jeg tror, det er noget, der er kommet for at blive. Og vi vil se, at det bliver almindeligt i visse brancher om ikke så lang tid.

John Rasmussen, AAU


Jeg føler selv, at jeg kunne stå her hele formiddagen. Da jeg tager armen ned, er det mere af kedsomhed, end fordi den trænger til et hvil.

Jeg er helt solgt. Tænk sig at eje sådan et exoskelet! Jeg ville kunne klippe hækken og bore i loftet uden ømme led og særligt meget sved på panden.

Lavet til Arne

Men i virkeligheden er exoskelettet, som jeg har på, udviklet til mennesker, der har fysisk belastende jobs og dermed en stor risiko for at blive nedslidte eller få arbejdsskader.

Det fortæller Jacob Gerdes, direktør i Immo Danmark, der sælger exoskeletter. Og det er netop i Immo Danmarks lagerhal, jeg har fået lidt overmenneskelig styrke for en stund.

- Det er jo "Arne", det her kan gøre noget for, siger Jacob Gerdes og henviser til Arne Juhl,  bryggeriarbejderen, der blev ansigtet på nedslidning i Socialdemokratiets valgkamp i 2019.

Jacob Gerdes fortæller videre, at hans mest solgte exoskelet – det, som jeg netop er ved at afprøve – koster omkring 36.000 kroner plus moms. Dertil kommer udgifter til oplæring.

Så det er umiddelbart en ret stor investering, og måske derfor er salgstallene endnu begrænsede.

Jacob Gerdes hjælper mig med at justere exoskelettet, så det passer til netop mig. Foto. Birgitte Carol Heiberg

- De går ikke helt som varmt brød. Prisen er høj, og markedet skal vænne sig til noget nyt, fortæller Jacob Gerdes.

- Men ser man på, hvad en sygemelding koster, bliver exoskelettet jo hurtigt tjent ind. Men det er jo en lidt fluffy beregning.

Som hæve-sænkeborde

Alligevel tror direktøren på potentialet. Han sammenligner det med hæve-sænkeborde, der i første omgang virkede både dyre og lidt overdrevene for mange virksomheder.

- Men i dag er det jo standard næsten alle steder, siger han.

Og som hæve-sænkeborde kan også exoskeletter gøre en forskel.


Det er jo "Arne", det her kan gøre noget for.

Jacob Gerdes, Immo Danmark


Det vurderer John Rasmussen, som er professor i biomekanik på Aalborg Universitet og selv har undersøgt exoskeletternes betydning for kroppen ved hjælp af avancerede computermodeller.

- Det er ved at være relativt veldokumenteret, at der er arbejdsopgaver, hvor exoskeletter fører til en mindre belastning af kroppen. Hvis du vil have en tommelfingerregel, så er de noget værd i alle arbejdsopgaver, hvor man arbejder mod tyngdekræften.

Det skyldes, at de exoskeletter, der for alvor er nået markedet nu, er såkaldte passive exoskeletter, fortæller han. De har ingen motor, men bærer noget af den belastning, der skulle være ledt gennem skulderen.

To slags exoskeletter

Der findes groft sagt to hovedtyper af exoskeletter.

De passive er dem, man især satser på i forhold til arbejdsmiljø, hvor ellers raske mennesker kan forebygge skader og nedslidning. Her er det aflastning, der gives ved, at man fjerner noget belastning fra sårbare områder (for eksempel skuldre).

De aktive er dem, hvor man samtidig ved hjælp af motorkraft kan tilføre ekstra styrke. Potentialet med disse exoskeletter er især stort indenfor sundhedssektoren i forbindelse med blandt andet rehabilitering.

Og der er masser af jobs, hvor tyngdekraften med årene og gentagelserne bliver belastende at kæmpe imod.

- Jeg tror, det er noget, der er kommet for at blive. Og vi vil se, at det bliver almindeligt i visse brancher om ikke så lang tid, konstaterer John Rasmussen.

Ondt i skuldrene?

John Rasmussen fortæller, at exoskeletter også kan flytte ind i det private hjem i fremtiden. Især ser han et potentiale for mennesker med skuldersmerter.

- Mange ældre kan have ondt i skuldrene, og det kan gøre det svært at passe have eller bare stille tallerknerne op på øverste hylde, og her vil et exoskelet kunne gøre en forskel.

Jacob Gerdes fra Immo Danmark er selv et levende eksempel på dét. I 2013 fik han nemlig en rygskade.

Her prøver Adapter-vært Janus Fabricius exoskelettet. Foto. Birgitte Carol Heiberg

- Efter det var der nogle ting, der gjorde pokkers ondt. Jeg kunne for eksempel ikke selv klippe hæk, så det måtte jeg betale mig fra, fortæller han.

- Men så tænkte jeg, at jeg kunne afprøve exoskelettet på egen krop. I dag kan jeg klippe hækken, hvis jeg har sådan et på.

Men før exoskelettet bliver et almindeligt redskab i et hvert hjem, skal prisen falde, og det kommer den formentligt til efterhånden som populariteten stiger.

- Med tiden vil prisen falde, når der bliver produceret i større skala. I princippet tænker jeg, at de kommer til at koste det samme som en almindelig cykel, vurderer John Rasmussen.

Hør mere om exoskeletter i podcasten Adapter, hvor værterne Janus Fabricius og Emilie Aagaard i denne uge selv prøver et exoskelet. Find den blandt andet på avisendanmark.dk/adapter eller i app'en Nyhedskjosken.

Lone Schaumann Nyhedsredaktør
Når vi hvert år fejrer Danmarks befrielse, er det værd at huske på, at Bornholm først blev befriet 11 måneder senere den 5. april 1946, hvor russerne endelig forlod solskinsøen.
Russere på Rønne havn i forbindelse med den russiske besættelse af Bornholm. Russerne blev de nye besættere i et år fra maj 1945-46. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Bornholm i Sovjetunionens skygge

Solskinsøen kom under hele Den Kolde Krig til at indtage en særstilling i det danske rige, for her var allierede soldater forment adgang, fordi skiftende regeringer tolkede en hemmelig note sådan, at Bornholm skulle forblive neutral. Det var ikke alene med til at sætte spørgsmålstegn ved Danmarks vilje til at samarbejde fuldt ud i NATO, det fik også bornholmerne til at spekulere på, om man i København tog deres sikkerhed lige så alvorligt som resten af nationens.

Selv om russerne for 75 år siden forlod Bornholm efter 11 måneders besættelse, havde øen en udsat position hele vejen frem mod afslutningen på Den Kolde Krig - ikke mindst på grund af en hemmelig note og skiftende danske regeringers forsøg på at balancere mellem øst og vest.

Besat: En dag i 1959 skete der en ulykke om bord på den bornholmske fiskekutter ”Harmoni”, der befandt sig i internationalt farvand i Østersøen ud for den russiske kyst. En 22-årig fisker havde fået sit ben ind i et spil, og hans fod var nærmest blevet knust. Rønne Radio blev alarmeret, og fiskerne forventede, at en redningshelikopter fra Flyvevåbnet snart ville komme den unge mand til undsætning. Det kom ikke til at ske.

Rønne Radio kunne meddele, at Flyvevåbnet var i gang med en øvelse, og at fiskekutteren i stedet måtte søge russisk havn for at få hjælp, hvilket også lykkedes efter mere end fem timers sejlads. Mange år senere faldt Børge Larsen, en af fiskerne, i snak med en mand, der havde været stationschef på Rønne Radio, og som havde haft vagt den dag, ulykken om bord på ”Harmoni” skete. Han kunne fortælle, at besætningen ikke havde fået sandheden at vide den dag. I bogen ”Det hemmelige Bornholm - bornholmerne fortæller om Den Kolde Krig” gengiver Børge Larsen den forklaring, han fik:

- Det var en grim oplevelse, fordi vi ikke kunne hjælpe jer. Men sagen var, at militæret på grund af Den Kolde Krig ikke turde sejle eller flyve dertil, fordi I lå så tæt på Rusland.

Det var langt fra den eneste gang, at bornholmerne undrede sig over mystiske beslutninger, der blev truffet i ministerierne i København. Allerede i 1948 fik to svenske skoleskibe - af træ og uden nogen form for bevæbning - forbud mod at aflægge Rønne et venskabsbesøg.

I begyndelsen af 1970’erne anmodede et amerikansk antiubådsfly om tilladelse til at lande på Bornholm, da en skade på landingsstellet forhindrede piloten i at lande på det hangarskib, flyet hørte til. Da Forsvarsministeriet blev orienteret, fik Almegårds Kaserne besked på at internere flyets besætning på trods af, at USA var Danmarks allierede.

Og så var der episoden i 1982, hvor et amerikansk militærorkester var inviteret til Bornholms Dyrskue - en invitation, der måtte trækkes tilbage, da daværende forsvarsminister Poul Søgaard (S) nedlagde forbud mod besøget med en bemærkning, der undrede mange: ”Bornholm er jo ikke rigtigt medlem af NATO”.

Bornholm besat - dag for dag

Den 5. april er det 75 år siden, at de russiske tropper forlod Bornholm efter 11 måneders besættelse.
Her er nogle af de begivenheder, der gik forud:

  1. Januar 1945: Tyskland iværksætter ”Operation Hannibal”, evakueringen af tyske flygtninge og soldater fra Østfronten. Bornholm bliver brugt som base.
  2. 5. marts 1945: Hitlers efterfølger, Karl Dönitz, sender Gerhard von Kamptz til Bornholm som kommandant. Han skal holde øen så længe som muligt.
  3. 4. maj 1945: Tyskerne kapitulerer i Danmark. von Kamptz har ordre til kun at overgive sig til briterne, der imidlertid ikke havde fået ordre fra de allieredes øverstkommanderende i Europa til at sende tropper til Bornholm.
  4. 7. og 8. maj 1945: Russerne bomber Rønne og Nexø for at tvinge tyskerne til at overgive sig. Ti bornholmere bliver dræbt, og 3.000 står uden tag over hovedet.
  5. 9. maj 1945: Russiske tropper besætter Bornholm. I perioder er der mere end 7.000 soldater fra Sovjetunionen på øen. 1945-1946: Den danske regering går på listesko over for Sovjetunionen, og rapporter om voldtægter og røverier holdes hemmelige. Danskerne søger hjælp hos briterne, der mener, at danskerne selv må henvende sig til Moskva.
  6. 5. marts 1946: Efter en henvendelse fra den danske regering, indvilliger Sovjetunionen i at trække sine soldater væk fra Bornholm.
  7. 5. april 1946: Under kanonsalut forlader sovjetiske skibe Bornholm med besættelsestropperne om bord i det, der lokalt kaldes for ”den endelige befrielse”.

En hemmelig note

Baggrunden for de bizarre hændelser skal findes i en hemmelig note, som den sovjetiske udenrigsminister Molotov den 5. marts 1946 overbragte den danske regering.

I næsten et år havde russerne holdt Bornholm besat efter i krigens sidste dage at have bombet Rønne og Nexø for at få øens tyske kommandant til at overgive sig. Danskerne havde i månedsvis håbet på, at briterne eller amerikanerne ville anmode Sovjetunionen om at trække sine soldater tilbage, men i både London og Washington mente man, at det var danskernes ansvar.

I København frygtede man imidlertid, at russerne ville blive, hvis de følte sig det mindste provokeret af en henvendelse fra den danske regering. Til sidst lagde briterne imidlertid så stort pres på den danske udenrigsminister, at han stak en forsigtig føler ud og ganske overrasket fik det svar, at russerne var klar til at forlade Bornholm.

- På det tidspunkt betød Bornholm ikke det store for russerne militært, men det pres, man havde lagt på Danmark, skabte et bedre forhold til Danmark, end man ellers ville have fået, forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

I Moskva udformedes en note, der slog fast, at russerne ville tage hjem, forudsat at Danmark nu var i stand til at varetage øens sikkerhed uden deltagelse af fremmede tropper eller administratorer. Den note fik konsekvenser for Danmarks ageren under hele Den Kolde Krig, eftersom skiftende danske regeringer fortolkede den sådan, at betingelserne gjaldt for altid og ikke kun i forbindelse med afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor der også var britiske styrker i landet.

- Sovjetunionen fik det bedste af alle verdener, hvor Bornholm på en måde gøres neutral, men hvor man ikke selv behøver at være til stede på øen, siger Jacob Bjerring-Hansen, historiker og direktør for Bornholms Museum.

Forklædt torpedobåd

Der gik imidlertid kun ganske få år, før Danmark befandt sig i en klemme mellem øst og vest.

I 1949 blev vi medlemmer af NATO, og et af landets største aktiver var netop Bornholm, der med sin placering bag Jerntæppet lå ideelt i forhold til at agere øjne og ører på alliancens vegne. En lyttestation blev etableret på Dueodde, hvorfra man kunne overvåge elektroniske signaler fra skibe, fly og køretøjer og følge samtaler og telegrafi - blandt andet da Warszawa-pagtens medlemmer i 1968 forberedte sig på at slå Foråret i Prag ned.

På Bornholms højeste punkt anlagde man en radarstation, der blev en del af NATO’s Early Warning System, som skulle slå alarm, hvis et angreb fra øst var under opsejling, og herfra holdt man et vågent øje med østblokkens landgangsøvelser i Polen og DDR.

Fra 1948 til 1955 gennemførte britiske og amerikanske efterretningstjenester endda ”Operation Jungle” med en torpedobåd ”forklædt” som fiskeriinspektionsfartøj, der sejlede agenter til og fra de baltiske lande fra Rønne, Nexø og Christiansø. Målet var at støtte modstandsbevægelserne mod kommunismen i Estland, Letland og Litauen, og missionerne blev kun afbrudt, fordi en engelsk dobbeltspion afslørede operationen over for KGB.

- Det var naturligvis ikke officiel dansk politik, for havde russerne vidst, hvad der kom til at ske på Bornholm, var de nok blevet i 1946, og når det gælder regulære udenlandske tropper, er man fra dansk side da også ekstremt påpasselig helt op i 1980’erne, fortæller Jacob Bjerring-Hansen.
Letsindig udtalelse

Da der i begyndelsen af 1950’erne var planer om at lade amerikanske fly stationere på danske flyvestationer, klagede russerne. Den danske regering fortrød og takkede efter en lang række bortforklaringer nej til USA. I den forbindelse holdt udenrigsminister Ole Bjørn Kraft en tale i Rønne, hvor han forsøgte at afvise, at der i den hemmelige note fra 1946 var en varig forpligtelse for Danmark til at holde Bornholm fri for fremmede styrker.

Det lykkedes ikke. Ministeren fik nemlig udtalt, at landet blot havde forholdt sig, som om forpligtelsen gjaldt for altid - og at man i øvrigt ikke ville ændre på det forhold.

Det beseglede på mange måder Bornholms skæbne under Den Kolde Krig, skriver historikeren Jacob Hornemann, der står bag bogen ”Bornholm mellem Øst og Vest. En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de sovjetiske befrielsestropper på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig”: "- Denne letsindige udtalelse låste i de næste 30 år den danske Bornholm-politik fast til den sovjetiske fortolkning af 1946-noten ... Den danske udenrigsminister tilkendegav også, at NATO ikke ville få adgang til Bornholm”.

Eftergivenheden over for Sovjetunionen antog jævnligt kafkaske dimensioner, som i 1961, da den danske general Tage Andersen, der var blevet chef for den nyoprettede dansk-tyske enhedskommando under NATO, ikke måtte overvære en ren dansk øvelse på Bornholm, selv om øen hørte under hans kommando - han måtte dog godt dukke op i sin egenskab af dansk militærchef, til gengæld var hans tyske næstkommanderende forment adgang under alle omstændigheder.

Forholdene vakte irritation i Forsvaret, der var bekymret for ikke at kunne løse opgaver under en konflikt eller en krig, og man var også nervøs for, at de danske regeringers afvisning af NATO-øvelser på og omkring Bornholm kunne få konsekvenser for landets forhold til alliancepartnerne. Den tidligere chef for planlægnings- og operationsstaben i Forsvarskommandoen, generalløjtnant Kjeld Hillingsø, har adskillige gange kaldt restriktionerne omkring øen for en skamplet på Danmarks omdømme, og Jacob Hornemann fortæller i en artikel i Marinehistorisk Tidsskrift, at forsvarsminister Poul Søgaard på sin vis havde ret, da han sagde, at Bornholm ikke var rigtigt medlem af NATO: ”Danmark lod sig presse af russerne omkring Bornholm ... Bornholm var i en vis forstand neutraliseret”.

Glædesrus på Bornholm. Endelig er friheden nået til solskinsøen. Bornholmerne fejrer befrielsen fra først nazityskerne og siden Den Røde Hær. Den russiske besættelse ophørte i April 1946. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

41 britiske faldskærmssoldater

Først i 1982 ændrede Danmark kurs. Uffe Ellemann-Jensen var blevet udenrigsminister og gjorde op med russernes klager, som virkede særligt hykleriske, fordi de selv gennemførte øvelser tæt på kysten og endda sendte spionskibe forklædt som kuttere helt ind i havnene på Bornholm for at teste det danske beredskab.

Den sovjetiske ambassadør blev kaldt til møde i Udenrigsministeriet, hvor det blev gjort klart, at Danmark havde fuld suverænitet over øen i Østersøen, og at den danske regering blot havde ændret en kurs, tidligere regeringer selv havde pålagt sig.

Således fik det afviste amerikanske militærorkester i 1985 endelig lov at spille til dyrskuet, men der skulle gå hele 15 år, før allierede styrker fik lov at indgå i en øvelse på Bornholm, da 41 uniformerede britiske faldskærmssoldater i 2000 landede og dermed gjorde øen til en fuldt ud integreret del af riget igen.

I dag ligger Bornholm stadig i forreste række, når det gælder forholdet til Rusland. Russiske jagerfly krænker med jævne mellemrum dansk luftrum - for eksempel ved Folkemødet i Allinge i 2014 og senest i forbindelse med amerikanske aktiviteter i Østersøen i september 2020 - og Forsvarets Efterretningstjeneste har oprettet nye lytteposter på øen.

- Bornholm har fået lidt af den samme betydning igen, men det handler i dag ikke så meget om geografi som om det generelt dårlige forhold mellem Rusland og Vesten siden annekteringen af Krim i 2014, siger Peter Viggo Jakobsen.