Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Aprilsnarren er afblæst

En sejlivet tradition er ved at give op – blandt andet fordi nettet er fyldt med fake news og ukorrekte historier, uanset om det er 1. april eller ej.
Så skal vi til det igen. Vi er på vej ind i april – og så er det aprilsnarren dukker op. Og jeg kan lige så godt få det sagt med det samme; der kommer ikke en aprilsnar i hverken Dagens Danmark eller Avisen Danmark, så du behøver sidde med skærpet kritisk sans, når du læser dagens historier. Alle historierne er gode nok – selv historien om, at nogle egyptere mener, at det er den planlagte flytning af 22 farao-mumier på lørdag fra Det Egyptiske Museum til det nye Nationale Museum for Egyptens Civilisation, der har vakt en gammel forbandelse og blandt andet er skyld i grundstødningen i Suez-kanalen. Aprilsnarren har ellers været en sejlivet tradition at slippe af med. Præcis hvor gamle skikken er, ved man ikke. Nogen mener, den kommer fra romernes narrefester, som fandt sted ved forårs-tide omtrent samtidigt med, at vi fejrer påske i dag. Andre mener, at aprilsnar-traditionen stammer fra de år i 1600-tallet, hvor man fejrede nytår ved påsketid. Nytåret har altid været forbundet med en tid, hvor man vendte op og ned på tingene og kunne drille hinanden. Af en eller anden grund er det så medierne, der har båret traditionen videre. TV Avisen bragte sin første aprilsnar i 1981 – en tradition, der holdt i over to årtier. Men for flere år siden besluttede DR, at det ikke var sjovt længere. Det var også i begyndelsen af 80’erne, at Roskilde Tidende havde et stort hit med aprilsnarren om de nyindførte 20-kronesedler. De havde to gråspurve på bagsiden – en af hvert køn. Aprilsnarren gik på, at hvis hannen kun havde ét ben, var sedlerne falske (af tegnemæssige årsager er hannens ene ben dækket af kroppen, så i virkeligheden var der kun tre gråspurveben på sedlerne). Avisen skrev også, at man kunne få ombyttet de falske penge på posthuset samme dag – køen var lang. Det grinede de sikkert meget af dengang. Men for at være ærlig, så er der langt mellem snapsene og siden er internettet kommet til. Udvalget af nyheder er enormt, og på nettet er der som bekendt ingen garanti for, at det man læser er korrekt - uanset om det er 1.april eller ej. Der er til gengæld garanti for, at det du læser i Dagens Danmark holder vand.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Hvad glæder vi os mest til, når Danmark åbner igen. At se familien? At kramme? At gå til koncert? Næh, vi vil gerne ud at spise.

Flest danskere ser frem til at gå på restaurant eller café efter nedlukningen, viser en undersøgelse fra Arla Pro. Arkivfoto: Morten Pape

Ny undersøgelse: Vi hungrer efter at komme ud at spise igen

Forårssolen skinner, og vi kan se frem til, at første skridt i den store genåbning bliver taget 6. april, når frisører og andre liberale erhverv igen får lov at åbne.

Spørger man danskerne, hvad de ser allermest frem til ved den kommende genåbning, så er det ønsket om at komme ud at spise, der står øverst på listen for flertallet.

Ja, faktisk er vi tilsyneladende mere ivrige efter at drikke kaffe på fortovscaféerne og spise fine middage på restauranterne, end vi er efter se vores familie og venner, som tikker ind på en andenplads på gensynsglæde-listen.

Tallene kommer fra en ny spørgeundersøgelse, som Arla Pro, der leverer mejeriprodukter til de danske restaurationer, har lavet.

På en tredjeplads er det glæden ved at kunne krydse grænsen til andre lande igen og først på en sjetteplads, er det den fysiske arbejdsplads der ses frem til, når landet åbner fuldt ud efter den lange nedlukning

Danskerne er ivrige efter igen at drikke kaffe på caféerne og spise middage på restauranterne, viser en undersøgelse fra Arla Pro. Faktisk ser flere mere frem til at komme ud at spise, end de gør til at se deres familie og venner.

Genåbning: 6. april tager Danmark første skridt i genåbningsplanen, når frisører og andre liberale erhverv får lov at åbne. Senere i planen genåbner caféer, restauranter, spillesteder og biografer.

Og spørger man danskerne, hvad de ser allermest frem til ved den forestående genåbning, så er det muligheden for igen at kunne tage ud at spise.


Det, restauranterne har allermest brug for lige nu, er, at deres gæster kommer tilbage. Derfor er vi glade for, at savnet er gensidigt. Og så kan danskerne passende slå to fluer med ét smæk ved at invitere familie og venner, der er på analysens andenplads, med ud at spise.

Kirsten Munch, politisk direktør i Horesta


Det viser en spørgeundersøgelse, som Arla Pro, der leverer mejeriprodukter til de danske restaurationer, har fået lavet af Eniro.

Her har 55 procent af de adspurgte svaret, at de glæder sig mest til at gå på restaurant eller café igen, når samfundet genåbner efter nedlukningen.

Næstflest har svaret, at de ser frem til at besøge deres familie og venner igen. Herefter er flest interesserede i at komme ud at rejse, når det bliver muligt.

Et kæmpestort ønske

- Jeg tror godt, at vi på denne her baggrund kan sige, at selv om der kan være udfordringer med coronapas og begrænsning af pladser, har danskerne i hvert fald et kæmpestort ønske om at komme ud at nyde mad på caféer og restauranter meget snart. Restriktioner eller ej, siger Jesper Vanghøj, der er marketingsansvarlig for Arla Pro.

Også i Horesta, den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er man begejstret for det signal, undersøgelsen sender om danskernes trang til igen at få serveret mad og drikke ude i byen.

- Det, restauranterne har allermest brug for lige nu, er, at deres gæster kommer tilbage. Igennem mere end et år har restauranterne været helt eller delvist nedlukkede, og de tripper for igen at servere fantastiske oplevelser. Derfor er vi glade for, at undersøgelsen viser, at savnet er gensidigt. Og så kan danskerne passende slå to fluer med ét smæk ved at invitere familie og venner, der er på analysens andenplads, med ud at spise, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i Horesta.

Hvad ser danskerne frem til?

Eniro har gennem Epinions Danmarkspanel online spurgt 2000 danskere i alderen 18-65 år om deres forventninger til genåbningen og deres holdning til restaurantbesøg.

De er blandt andet blevet spurgt: Hvad glæder du dig mest til, når samfundet igen bliver åbnet fuldt op efter nedlukningen? Her fik de mulighed for at give tre svar. Undersøgelsen er foretaget i perioden 5. marts til 19 marts 2021:

  1. At tage på restaurant og café: 55 procent
  2. At besøge familie og venner igen: 51 procent
  3. At tage ud at rejse: 44 procent
  4. At tage til kulturarrangementer som koncerter, sport eller teater: 34 procent
  5. At dyrke sport i fitnesscentre eller i foreninger: 25 procent
  6. At komme fysisk på arbejde igen: 25 procent
  7. At gå på bar eller diskotek: 11 procent
  8. Andet: 8 procent

Ikke uden forbehold

Selv om rigtig mange danskere altså ser frem til igen at få serveret frokosten ude i byen, er der også flere, der har forbehold ved at skulle tilbage

I undersøgelsen har man også spurgt, hvad der skal til for, at danskerne føler sig trygge ved at gå ud at spise på en restaurant, når restauranterne åbner igen efter nedlukningen.

Her svarer næsten halvdelen, at de gerne vil ud at spise, uanset hvilke smitteforebyggende tiltag, det foregår under.

For 16 procent af de adspurgte er gensynet med spisestederne betinget af, at der indføres yderligere krav, end der før har været. Derudover har 14 procent af de adspurgte først lyst til at gå ud at spise, når alle, der vil vaccineres, er blevet det.

12 procent vil vente helt med at spise på restaurant eller café, til vi er tilbage til en helt normal hverdag.

Da restauranterne og caféerne åbnede efter nedlukningen i 2020, var det til arealkrav på to kvadratmeter per siddende gæst og fire kvadratmeter per stående gæst.

Hvilke retningslinjer, der gælder, når restauranter og caféer får lov at genåbne for udeservering 21. april, er endnu ikke fastlagt. Det fremgår af rammeaftalen for genåbningen, at der i alle genåbningsfaser vil gælde relevante smitteforebyggende tiltag.

Dansk fiskeri er under kraftig forandring. Kun få fiskefartøjer skummer fløden, mens små kuttere vælger at give op.

Der er blevet færre kuttere i de danske havne de seneste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hver tredje fiskekutter er gået til bunds: - Der er nogle få, der bliver rigtig rige

Der bliver færre og færre fiskekuttere, mens de største trawlere løber med større og større dele af udbyttet fra det danske farvand. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste af de forsvundne fiskefartøjer er mindre kuttere. Til gengæld står de 26 største af Danmarks knap 500 fartøjer for næsten halvdelen af udbyttet fra dansk fiskeri.

Det betyder, ifølge en ekspert, at enkelte fiskere skummer fløden. - Der er nogle få, der bliver rigtig rige, siger professor i fiskeriressourcer på Syddansk Universitet Niels Vestergaard.

Hovedårsagen til de mange mindre kutteres død er en politisk beslutning fra 2002, der gjorde det muligt for fiskere at handle med kvoter. På den måde kunne man gøre op med regnestykket: Alt for mange fiskere til alt for få kvoter.

Resultatet blev, at få fiskere gik på kvoteindkøb, for at kunne sætte sig på store dele af fiskeriet.

Fiskeriforeningen mener til gengæld ikke, at det er et problem, at fiskeriet er landet i hænderne på få fartøjer.

- Jeg så gerne, at vi havde et fiskeri, hvor alle tjente godt med penge. Men jeg forstår ikke, at det problematiseres, at nogle fiskere laver gode forretninger, siger foreningens formand, Svend-Erik Andersen

Dansk fiskeri er de seneste år landet på færre hænder, og 26 fartøjer står i dag for næsten halvdelen af omsætningen. Få fiskere bliver rigtig rige, siger ekspert.

Fiskeri: Der bliver færre og færre små fiskekuttere, mens de største trawlere løber med større og større dele af udbyttet fra det danske farvand.

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end hvert tredje fiskefartøj er forsvundet fra 2009 til 2019, så der i dag er 495 fiskefartøjer i dansk erhvervsfiskeri. Langt de fleste af de forsvundne fartøjer er mindre kuttere. Til gengæld står de 26 største fartøjer for næsten halvdelen af udbyttet fra dansk fiskeri.

- Det samfundsmæssige overskud er stort ved at fiske med så få fartøjer som muligt. Men dilemmaet er så, at overskuddet også går til relativt få mennesker. Og der er nogle få, der bliver rigtig rige, siger professor i fiskeriressourcer på Syddansk Universitet Niels Vestergaard, der peger på én særlig hovedårsag til, at dansk fiskeri i dag er på markant færre hænder.

I 2002 vedtog Folketinget nemlig en fiskerireform, der erstattede rationsfiskeriet med kvoter, som kunne handles. Dermed åbnede man for, at ganske få fiskere kunne sætte sig på store dele af fiskeriet. Hvor hvert fiskefartøj tidligere havde lige adgang til at fiske en bestemt mængde fisk, blev det muligt for fiskerne at sælge og købe kvoter.

Formålet var netop at placere fiskeriet på færre hænder for at få mest muligt ud af dansk fiskeri. Men for at sikre, at enkelte fiskere ikke satte sig på hele markedet, blev der indført et loft over, hvor mange kvoter en enkelt fisker måtte eje. I 2017 konkluderede Statsrevisorerne, at målet om at begrænse fiskeflåden var nået, men siden er antallet af fartøjer fortsat med at falde.

- Der er nok taget flere både ud, end politikerne havde planlagt, mener Niels Vestergaard.

Møgsager kan have fjernet kuttere

Som Avisen Danmark har beskrevet de seneste dage, har håndteringen af kvotereglerne været under kraftig beskydning. Rigsrevisionen har i kraftige vendinger kritiseret Fiskeristyrelsen for ikke at holde tilstrækkeligt øje med, om nogle fiskere tiltuskede sig flere kvoter, end loven tillader. Lige nu er storfiskeren Henning Kjeldsen tiltalt for snyd med fiskekvoter for en kvart milliard kroner.


Jeg så gerne, at vi havde et fiskeri, hvor alle tjente godt med penge. Men jeg forstår ikke, at det problematiseres, at nogle fiskere laver gode forretninger.

Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening


Netop den manglende kontrol kan have slukket for flere mindre fiskere, hvis de allerstørste fiskere har tilegnet sig flere kvoter end tilladt, mener Niels Vestergaard

- Sandsynligheden taler for, at reduktionen havde været mindre, hvis der havde været bedre kontrol. Men det er ikke noget, vi kan påvise eller sige med fasthed i stemmen, siger professoren.

Én ting er dog sikkert. Enkelte fiskere har siden indførslen af handlen med kvoter bevist, at fiskeri kan være en rigtig god forretning. Flere fiskere har således figureret på listen over Danmarks 100 rigeste personer, og i 2019 vurderede Berlingske, at Danmarks rigeste fisker, Henning Kjeldsen, var god for 1,6 milliarder kroner. I takt med, at nogle fiskeres forretning bliver større, bliver det sværere at drive et mindre fiskeri, fortæller Nels Vestergaard

- Du har en større fleksibilitet, hvis du er fisker med en stor forretning. Har du flere både, kan du nemmere investere og få aftaler med banken. Hvis man har adgang til mange kvoter, så ved man, at banken altid har sikkerhed i kvoterne, siger han.

Naturligt at store fisk æder små

Fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen, kalder det en ”naturlig konsekvens”, at antallet af kuttere falder. For at sikre en bedre og mindre risikobetonet forretning, indkøber fiskerne flere kvoter. Dermed er de bedre rustet, hvis myndighederne eksempelvis pludselig sænker mængden af eksempelvis torsk, som må fanges.

- Man optimerer sin forretning som alle mulige andre brancher. Og når man optimerer, lander det logisk på færre hænder, siger han.

Han mener dog ikke, at der er noget problem i, at dansk fiskeri havner på færre fiskefartøjer, når der ifølge ham ikke er kvotegrundlag til flere.

- Der var ikke muligheder for en sund forretning med de over 1100 fiskefartøjer, der var i 2005. Når man giver mulighed for at handle med kvoter, så er det logisk, at de, der kan lave den bedste forretning på sigt, vil overtage ved at købe op, siger han.

Han afviser samtidig at forholde sig til, om den mangelfulde kontrol med fiskekvoterne har haft betydning for nedgangen i antallet af fartøjer, så længe, der ikke er en afgørelse i sagen om Henning Kjeldsen. En sag, hvor Henning Kjeldsen har afvist at have snydt sig til flere kvoter end tilladt.

Hvorfor problematisere succes?

Han mener heller ikke, at kvotereglerne bærer hele forklaringen på, at der særligt er færre mindre fiskefartøjer. Blandt andet har torskekvoten i Østersøen, hvor flere mindre kuttere fisker, været skåret ned de seneste år, og gennemsnitsalderen for fartøjsejerne har tidligere været høj.


Det samfundsmæssige overskud er stort ved at fiske med så få fartøjer som muligt. Men dilemmaet er så, at overskuddet også går til relativt få mennesker. Og der er nogle få, der bliver rigtig rige.

Niels Vestergaard, professor i fiskeriressourcer på Syddansk Universitet


Og at det kun er 26 fartøjer, der står for halvdelen af udbyttet fra dansk fiskeri, sker ikke på bekostning af de små fiskere, fortæller han. De største trawlere fisker efter sild, makrel og industrifisk, som tilsammen udgør halvdelen af dansk fiskeri. Selv hvis der ikke var forsvundet mange af de mindre kuttere, havde få skibe dermed alligevel sat sig på størstedelen af udbyttet.

- Hvis reglerne om kvotekoncentrationen havde været strammere, kunne der måske have været 50 af de største fartøjer i stedet for 26. Men det havde ikke betydet, at der i dag ville være flere af de mindste fiskefartøjer, siger fiskeriformanden.

- Jeg så gerne, at vi havde et fiskeri, hvor alle tjente godt med penge. Men jeg forstår ikke, at det problematiseres, at nogle fiskere laver gode forretninger, siger han.

Slaget om fremtidens veje og jernbaner går i gang efter påske. Vi giver et overblik over fronterne.

På kortet ser du en række store infrastrukturprojekter, som formentlig bliver en del af de kommende forhandlinger. Illustration: Lean Poulsen Frosch

Længe ventede milliard-forhandlinger er på trapperne: Disse veje og jernbaner kan blive bygget

Skiftende regeringer har forsøgt at lande en ny aftale for fremtidens veje og jernbaner i Danmark. I 2014 og 2019 lykkedes det både for den daværende SRSF-regering og VLAK-regering, men i begge tilfælde faldt den politiske opbakning efter folketingsvalg.

Nu gør nuværende transportminister Benny Engelbrecht (S) igen forsøget, når han i ugerne efter påske forventes at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om ny infrastruktur for milliarder af kroner.
Hans mål er at begynde på en frisk og lande en så bred politisk aftale som muligt, og det sætter en række store projekter i spil i hele landet. På Christiansborg er der mildest talt delte meninger om, hvorvidt fremtidens infrastruktur skal indeholde en ny motorvej ned gennem Jylland, nye broer fra øst til vest, jernbaneskinner over Vestfyn, en udvidelse af landets snævre landeveje, flere cykelstier eller nye busruter.

Foruden konkrete motorvejs- og jernbaneprojekter kommer forhandlingerne i
høj grad til at handle om grøn omstilling af transporten.

Rettelse: I den oprindelige version af denne artikel fremgik det, at Kattegatforbindelsen er en broforbindelse fra Aarhus-egnen til Sjællands Odde. Det er ikke korrekt. Denne linjeføring blev droppet i efteråret 2020. I stedet undersøges nu en linjeføring fra Aarhus-egnen til Røsnæs eller Asnæs på Sjælland - evt. via Samsø. Avisen Danmark beklager fejlen.

Infrastruktur: I ugerne efter påske forventes Benny Engelbrecht (S) efter flere udskydelser at tage fat på en af sine helt store opgaver som transportminister: at samle et flertal om en milliard-aftale for ny infrastruktur i Danmark. Ministeren forventes først at fremlægge regeringens udspil, hvorefter han indkalder de øvrige partier til forhandling.

Det betyder, at en lang række nye motorveje, jernbaner, cykelstier med videre er i spil til at blive bygget. Avisen Danmark giver dig overblikket over nogle af de største og mest omdiskuterede projekter, som efter alt at dømme bliver en del af forhandlingerne. På kortet kan du se, om der er store projekter i spil nær dig.

1 Midtjysk motorvejs-slagsmål under opsejling

Et af de mest omdiskuterede motorvejsprojekter på plakaten er den såkaldte hærvejsmotorvej, der officielt går under navnet Ny Midtjysk Motorvej. Motorvejen løber parallelt med E45 fra Haderslev til Hobro, men kun den sydligste strækning fra Haderslev til Give er klar til at blive bygget til en pris på op mod 6,8 milliarder kroner. Formentlig venter der et stort politisk slagsmål på dette punkt, for mens nogle partier har Hærvejsmotorvejen som mærkesag, ønsker andre at aflyse den. Selv har transportministeren sagt, at den ikke står øverst på hans ønskeliste.

I den mindre kontroversielle afdeling er flere motorveje rundt om i landet i spil til at blive udvidet. Det gælder eksempelvis motorvejskrydset ved Kolding og den trafikbelastede E45 dels mellem Vejle og Skanderborg og dels mellem Aarhus og Randers. En udvidelse af E20 syd om Odense, og en forlængelse af Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen samt en udbygning af landevejen mellem Næstved og Rønnede til motorvej vil også komme til forhandling. Fælles for flere af disse projekter er, at den såkaldte interne rente er god. Det betyder, at projekterne er en økonomisk gevinst for samfundet, og det spiller i høj grad ind, når politikerne tager stilling til dem.

2 Nye jernbaneskinner kan være på vej af sporet

Teknisk set er en række jernbaneprojekter allerede vedtaget med Togfonden fra 2014, der er et forlig mellem den daværende SRSF-regering, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Sidstnævnte har siden trukket sin opbakning, men efter valget i 2019 er der igen flertal for aftalen.

Det betyder, at det blandt andet er besluttet at bygge en direkte togforbindelse mellem Billund og Vejle, samt jernbaner over Vejle Fjord, over Vestfyn og mellem Hovedgård og Hasselager. Det er led i at opfylde de røde partiers drøm om at sikre en times transporttid mellem landets største byer. Men om projekterne rent faktisk bliver en realitet, er uvist. For transportminister Benny Engelbrecht (S) ønsker at viske tavlen ren og forhandle ny infrastruktur fra bunden med et så bredt flertal som muligt. Imidlertid holder de øvrige forligspartier, der samtidig er regeringens støttepartier, hårdt på at gennemføre Togfonden, mens de blå partier på den anden side ønsker den gamle aftale hen, hvor peberet gror. Spørgsmålet er, hvordan ministeren løser kattepinen.

3 Broer mellem øst og vest har lange udsigter

Fire broforbindelser vil blive diskuteret i forbindelse med de kommende forhandlinger. Det gælder Kattegatforbindelsen, som er en bro med eller uden jernbane fra Aarhus-egnen til Sjælland via Samsø, Als-Fyn broen, der som navnet antyder skal forbinde Als og Fyn, en tredje bro over Lillebælt samt en tredje forbindelse over Limfjorden via Egholm.

Der vil med al sandsynlighed ikke blive truffet beslutning om konkret byggeri af en eller flere af de tre førstnævnte, for der mangler stadig meget viden. Men aftalen kan komme til at indeholde en beslutning om at undersøge projekterne nærmere. Flere partier ønsker nemlig et grundlag til at vurdere effekterne, og om der i fremtiden er behov for en eller flere af de tre faste forbindelser mellem øst og vest.

Derimod er den tredje Limfjordsforbindelse blevet undersøgt til bunds, og hvis politikerne beslutter det, kan spaden stikkes i jorden.

4 Sønderjysk dobbeltspor går igen på 28. år

Det cirka 14 kilometer lange jernbanespor mellem Tinglev og Padborg har været til politisk debat og forhandling siden 1993, fordi det er den eneste enkeltsporede strækning mellem Finland og Syditalien. Benny Engelbrecht er den 15. transportminister, der har projektet liggende på skrivebordet, og ved de kommende forhandlinger bliver det endnu engang et tema, om de op mod 800 millioner, som det koster at udvide til et dobbeltspor, endelig skal findes.

5 Vestjyske super-landeveje til turister og virksomheder

Radikale Venstre har for nylig foreslået at forbinde landets mellemstore byer til motorvejsnettet med superlandeveje i form af 2+1-veje, der skiftevis deler sig i to spor. Også andre partier ønsker at forbedre eller udvide landevejsforbindelser for dels at sikre bedre mobilitet og for dels at løse trængselsproblemer. Blandt andet kan en udvidelse af rute 11 mellem Korskro og Varde komme i spil, fordi ruten er belastet især om sommeren, når turister rejser til og fra vestkysten. Også en udvidelse af rute 15 mellem Ringkøbing og Herning er til forhandling, blandt andet fordi den betjener store virksomheder som Arla og Vestas, der er afhængige af gode trafikale forhold for medarbejdere og det gods, der skal fragtes.

6 Aftalen skrives med grønt

Foruden konkrete motorvejs- og jernbaneprojekter kommer forhandlingerne i høj grad til at handle om grøn omstilling af transporten. Derfor vil elementer som cykelstier, elbiler, bus- og letbanedrift samt fremtidens grønne brændstoffer også komme til at spille en stor rolle.

Egypterne har været uheldige i den seneste tid – nu har de måske fundet forklaringen.
Egyptologen Zahi Hawass afviser tanker om en forbandelse fra faraoerne som noget vås. Ifølge overleveringen rammes personer, der forstyrrer en grav med en farao, af uheld. I værste fald dør man, siges det. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Parade af mumier skaber frygt for faraoernes forbandelse i Egypten efter ulykker på stribe

Egyptere frygter, at faraoernes forbandelse har ramt landet. Først indtraf en togulykke, der kostede mange liv, så styrtede en bygning i Kairo sammen og dræbte endnu 25, så raserede en voldsom brand en stribe butikker, og så kom den meget omtalte grundstødning, der blokerede Suezkanalen.

Nogle egyptere mener, at det er den planlagte flytning af farao-mumier, der har vakt en gammel forbandelse til live. Det er 22 mumier, der lørdag skal flyttes fra Det Egyptiske Museum til det nye Nationale Museum for Egyptens Civilisation.

Her udstilles de permanent. Det er lagt an som en promovering af Egypten. Et meget synligt reklamefremstød i hovedstaden med nogle af de mest berømte skabninger i det gamle rige ved Nilens bred. Men nogle egyptere mener altså, at mumieparaden er skyld i alskens ulykker.

Spekulationerne har bredt sig på sociale medier. Endda så meget, at arkæolog, egyptolog og tidligere minister for antikviteter og turisme Zahi Hawass har forsøgt at mane til ro: - Det er grundløst. Flytningen af mumierne vil ære dem, da de flyttes til et sted, som er til for dem og deres historie, siger han til tv-stationen Al Nahar.

Egypten er ramt af ulykker. Togulykke, grundstødning i Suezkanalen. Nogle egyptere frygter, at flytning af farao-mumier har vakt en gammel forbandelse til live.

Egypten: Det er lagt an som en promovering af Egypten. Et meget synligt reklamefremstød i hovedstaden, Kairo, med nogle af de mest berømte skabninger i det gamle rige ved Nilens bred.

De skabninger er faraoer. Afdøde konger fra en svunden tid. Nu er de mumier på omkring 3000 år, og lørdag skal de flyttes.

Zahi Hawass, arkæolog, egyptolog og tidligere minister for antikviteter og turisme, kalder flytningen for Egyptens hidtil største promovering.

Det er 22 mumier, der flyttes fra Det Egyptiske Museum til det nye Nationale Museum for Egyptens Civilisation. Her udstilles de permanent.


Inden skibet Ever Given blev trukket fri, havde det spærret Suez-kanalen i næsten en uge. 26. marts blev 19 mennesker dræbt ved en togulykke i det sydlige Egypten. En bygning kollapsede 27. marts i Kairo og dræbte 25 mennesker, og samme dag raserede en brand faldefærdige butikker ved en togstation i Zagazig.

Fra artiklen


Det sker lørdag klokken 18 ved en parade, som varer halvanden time.

Der er kanonsalutter, og der er en særlig vogn til hver af de 22 mumier.

Der ventes et stort medieopbud og direkte tv-transmission af "Faraoernes gyldne parade".

Mumierne er 18 faraoer og fire dronninger. De er fra de 17., 18., 19., og 20. dynastier i oldtidens Egypten.

Ulykker på stribe

- Hvis vi havde betalt milliarder af dollar, ville vi ikke kunne promovere Egypten på denne måde. Særligt ikke med en verden, der respektfuldt følger paraden, siger Hawass til egyptiske medier.

Han tilføjer, at han håber, at paraden vil bringe egypternes tanker væk fra den seneste tids ulykker.

Det gælder grundstødningen i Suezkanalen af containerskibet MV Ever Given, der kom fri mandag.

Mumien af Sennedjem. Han var en embedsmand i det 19. dynasti i Egypten i det 13. og 12. århundrede før vor tidsregning. Billedet er fra 2019 på Det Nationale Museum for Egyptens Civilisation. De 22 mumier skal flyttes til dette museum lørdag. Foto: Mohamed El-Shahed/Ritzau Scanpix

Inden da havde det spærret kanalen i næsten en uge, og det er meget dyrt for det fattige Egypten.

26. marts blev 19 mennesker dræbt ved en togulykke i det sydlige Egypten.

En bygning kollapsede 27. marts i Kairo og dræbte 25 mennesker.

Samme dag raserede en brand faldefærdige butikker ved en togstation i Zagazig i det østlige Egypten. Antallet af omkomne er ikke kendt.

Det er imidlertid ikke alle, der som Zahi Hawass tror, at mumie-paraden dulmer sorg og bekymring.

Nogle egyptere mener, at det faktisk er mumieparaden, der er skyld i ulykkerne.

Faroernes forbandelse

De taler om, at faraoernes vrede er vakt. At vi er vidner til faraoernes forbandelse.

Hvor meget fat, tanken om en sådan forbandelse har i folkedybet, er ikke kendt. Men spekulationer om forbandelsen har i de seneste dage bredt sig på de sociale medier i Egypten.

Endda så meget, at Zahi Hawass og andre egyptologer har forsøgt at mane til ro.

- Det er grundløst. Flytningen af mumierne vil ære dem, da de flyttes til et sted, som er til for dem og deres historie, siger Zahi Hawass til tv-stationen Al Nahar.

Masken, der lå over faraoen Tutankhamon, da hans grav blev fundet i 1922. Masken er på Det Egyptiske Museum i Kairo, men Tutankhamens mumie er i graven i Kongernes Dal. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters

Den såkaldte forbandelse fra faraoerne har sine rødder i fortællinger om arkæologer, gravrøvere og andre, der af den ene eller anden grund er trængt ind i faraoernes grave.

Det siges, at man risikerer en hurtig død, hvis man åbner en grav, hvor der ligger en død farao.

Hawass forklarer, at nogle arkæologer er døde, fordi et gravkammer kan frigive giftige bakterier eller gasser, når det åbnes.

Historikeren Bassam El-Shammaa afviser også påstande om en forbandelse.

Han siger til den saudiarabiske avis Arab News, at der kan være ekskrementer fra flagermus i et gravkammer. Ekskrementerne kan indeholde virus, som giver lungeproblemer, influenza og død.

De egyptiske faraoer

  1. Farao er betegnelsen for en konge i oldtidens Egypten. Faraoer blev regnet for efterkommere af guder. Faraoerne var ved magten fra omkring år 3100 før vor tidsregning til omkring år 400-500 før vor tidsregning.
  2. Ordet "farao" er en hebraisk version af det gamle egyptiske ord "perao". Ordet er kommet med over i Det Gamle Testamente. En af de mest kendte faraoer er Tutankhamon. Hans grav blev fundet i 1922. Den var fyldt med værdifulde genstande.
  3. Det har givet mange spekulationer om, at der var langt større værdier i andre gravkamre med langt vigtigere faraoer. Men her kom gravrøvere før arkæologerne.
  4. Tutankhamons gravkammer blev fundet i Kongernes Dal nær Luxor af den britiske arkæolog Howard Carter. Eftersøgningen var finansieret af George Herbert Carnarvon, kendt som Lord Carnarvon. Han døde af en infektion i 1923 nogle måneder efter et besøg ved udgravningen.