Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Genåbningen af landet er truet

Beboere i Nyborg og Svendborg bliver i øjeblikket masse-testet. Får det fynske udbrud af den særligt smittefarlige corona-mutation lov til at brede sig, så kan vi skyde en hvid pind efter genåbningen af landet, siger professor.

En af de historier, vi kommer til at se på i dag, er historien om den særligt smitsomme corona-mutation, der har ramt Fyn.

Egentlig var vi jo stillet i udsigt, at det meste af landet ville være åbent igen omkring påske, men lige nu går det den forkerte vej. I dag er 679 personer blev konstateret smittede, og antallet af indlagte har taget et hop, så 216 nu er indlagt – heraf 41 på intensiv.

På Fyn har en særligt smitsom corona-variant ramt Nyborg og Svendborg. Eksperter vurderer, at det fynske corona-angreb kan slukke Danmarks genåbningsdrømme.

Danskerne kan godt droppe enhver forhåbning om snart at kunne gå på restaurant, hvis de nye tilfælde med mere smitsomme virusvarianter på Fyn spreder sig til resten af landet, mener professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

Det er sikkert, at der ikke er tale om den britiske variant, men Danmark har tidligere haft smittetilfælde med den sydafrikanske og brasilianske variant, der begge er mere aggressive, og som tidligere har vist en evne til i en vis grad at undvige vaccinerne.

Det bliver undersøgt netop nu, hvilken slags variant der er tale om. Imens er både Nyborg og Svendborg i gang med smittesporingen. I Svendborg opfordres alle til at lade sig teste hurtigst muligt.

Hvis smitten fra Fyn spreder sig til andre dele af landet, så kan vi alle sammen skyde en hvid pind efter mere genåbning frem mod påske, som professor Kolmos udtrykker det.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Dyster melding: Hvis corona-udbruddet på Fyn spreder sig, stopper genåbningen af landet.
I Nyborg er mellem 150 og 200 borgere blevet opfordret til at tage en test, og i Svendborg er det alle byens borgere, der bør lade sig teste, efter der er fundet mere smitsomme coronavarianter i de to kommuner. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Fyn ramt af mere smitsomme mutationer: Det kan potentielt slukke Danmarks genåbningsdrømme

Der er god grund til, at danskere fra hele landet følger med i coronasmittens udvikling på Fyn. For i både Nyborg og Svendborg kommune er der konstateret flere tilfælde af mere smitsomme coronavarianter. Hvis det ikke lykkes at slå smitten ned, vil det kunne spænde ben for hele landets genåbningsplaner, vurderer Rune Hartmann, professor i virologi på Aarhus Universitet og Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet. De nye varianter kan først og fremmest sende smittetallene i vejret, men kan også sætte skub i udviklingen af nye mutationer, der kan true virkningen af coronavaccinerne. Derfor er det afgørende, at der reageres hurtigt for at undgå, at smitten breder sig. Svendborg og Nyborg er gået i gang med en massiv testning og smitteopsporing. Eksperterne er derfor - på nuværende tidspunkt - ikke voldsomt bekymrede over udviklingen, men opfordrer til at holde et vågent øje med de to fynske kommuner i den kommende tid.

Det kan være alvorligt, hvis man ikke får inddæmmet smitten i to fynske kommuner, hvor der er konstateret tilfælde af mere smitsomme coronavarianter. I værste fald kan mutationerne true hele genåbningsplanen og agere affyringsrampe for endnu farligere mutationer, frygter viruseksperter, der dog har stor tiltro til, at myndighederne får styr på smitten.

Corona: Der er god grund til at følge nøje med i et udbrud af mere smitsomme coronavarianter, som har ramt dele af Fyn op til påsken. Lykkes det ikke at slå smitten ned, kan det nemlig få konsekvenser for mange flere end lokalbefolkningen, vurderer eksperter.

- I værste fald kan udbruddene betyde, at vi må stoppe genåbningerne, og så kan vi bare fortsætte med at sidde hjemme og kukkelure, siger Rune Hartmann, professor i virologi på Aarhus Universitet.

Søndag kom det frem, at der er konstateret et tilfælde af en mere aggressiv coronavariant hos en elev i indskolingen på en skole i Nyborg, og mandag spredte de dårlige nyheder sig til Svendborg, hvor der er fundet flere tilfælde af smitte med en smitsom mutation af coronavirus.

Kan bremse genåbningen

Statens Serum Institut er i skrivende stund fortsat ved at undersøge hvilke mutationer, der er tale om. Det er sikkert, at der ikke er tale om den britiske variant, og Danmark har tidligere  haft smittetilfælde med den sydafrikanske eller brasilianske variant, der begge er mere aggressive, og som tidligere har vist en evne til i en vis grad at undvige vaccinerne.

Danskerne kan godt droppe enhver forhåbning om snart at kunne gå på restaurant, hvis de nye tilfælde med mere smitsomme virusvarianter på Fyn spreder sig til resten af landet, mener professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos. Arkivfoto: Robert Wengler

De fynske udbrud kan blive en alvorlig kæp i hjulet for genåbningen af Danmark og udsætte drømmen om snart at kunne gå på cafe, restauranter og på stadion for at se fodbold. Det vurderer Rune Hartmann, professor i virologi på Aarhus Universitet og Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Tre korte om den sydafrikanske mutation

  1. Denne virusvariant blev første gang påvist i Sydafrika i oktober sidste år. Der er fundet i alt 34 tilfælde herhjemme.
  2. Den har flere mutationer i spike-proteinet på overfladen af virusset. Særligt tre af dem - K417N, E484K og N501Y - bekymrer forskerne. Det er nemlig muligt, at nogle af dem kan påvirke variantens smitsomhed eller følsomhed for antistoffer.
  3. Studier har vist, at E484K-mutationen giver nedsat følsomhed for antistoffer. Nedsat følsomhed for antistoffer giver en bekymring for vacciners effekt på denne variant og for risikoen for at blive smittet igen.

Det skyldes først og fremmest, at varianterne er mere smitsomme og i en vis grad har vist tegn på at kunne undvige vaccinerne. Men mest af alt kan de nye smittetilfælde blive et problem for hele landet, fordi de kan blive en affyringsrampe for nye mutationer, der for alvor kan volde en vaccine problemer, fortæller Rune Hartmann.

Mutationer kan ikke undgås

Det er velkendt for videnskaben, at virus muterer og dermed ændrer sin virkning på mennesker og nogle gange bliver farligere.

Tre korte om den brasilianske mutation

  1. I januar i år rapporterede både Brasilien og Japan om varianten P1. Den blev første gang fundet i den brasilianske by Manaus og hos rejsende fra Japan, der havde været i Brasilien.
  2. Varianten har ti mutationer i spike-proteinet, og særligt tre af dem er vigtige at holde øje med. Da varianten har mutationen N501Y, som også den britiske og den sydafrikanske variant har, er der stor mistanke om, at varianten P1 har øget smitsomhed. Det er dog ikke endeligt bevist. P1 har også mutationen E484K, som studier har forbundet med nedsat følsomhed over for antistoffer.
  3. Vaccinerne, der er godkendt til brug i Danmark, forventes at virke over for P1, men det kan være med nedsat effekt. Vaccinerne forventes stadig at beskytte mod alvorlig sygdom med covid-19 Det vides ikke, om varianten giver alvorligere sygdom, end det oprindelige virus medfører.

Oftest er mutationerne ligegyldige, men en sjælden gang imellem bliver smitten stærkere og mere farlig af en mutation. I de brasilianske og sydafrikanske varianter har virus allerede muteret i en sådan grad, at det har gjort virus mere smitsom og i stand til i nogen grad at undvige vaccinerne. Men får eksempelvis den sydafrikanske og brasilianske variant lov til at sprede sig i landet, så øger det muligheden for, at virus muterer yderligere. Og det kan for alvor volde os problemer, mener Rune Hartmann.

- De to varianter er endnu mere aggressive end den britiske variant. Vi frygter en udvikling, hvor virus lige så stille bygger flere mutationer på de her varianter. Vaccinerne ser lige nu ud til at have en fin effekt på dem, men frygten er, at de samler så mange flere mutationer, at de bliver i stand til at undvige vaccinen, siger han.

Også Hans Jørn Kolmos mener, at danskerne bør skyde en hvid pind efter at kunne åbne samfundet mere, hvis udbruddene i det fynske for alvor får fat og spreder sig til resten af landet.

Skal reagere hurtigt

Erfaringerne har ellers vist, at vi i Danmark kan håndtere mere smitsomme varianter. Da den britiske variant B117 blev opdaget i Danmark frygtede myndighederne skyhøje smittetal. Men selvom den britiske variant nu har overtaget dominansen i Danmark, har det været muligt at holde smittetallene nede og igangsætte en genåbning, mens flere lande i Europa lige nu er ramt af en tredje bølge. Men det er ikke sikkert, at det samme gør sig gældende, hvis andre mere smitsomme varianter får fat, mener Hans Jørn Kolmos.

- At vi fik styr på den britiske variant er ikke ensbetydende med, at vi kan styre den brasilianske og sydafrikanske. Det ved vi først, når vi har haft dem inde i landet under en længere observationsperiode. Så kan vi se, om det hele vil eksplodere i hænderne på os, men så er det jo for sent at gøre noget ved det, siger han

Tiltro til smitteopsporing

Så galt behøver det dog slet ikke at gå. I Nyborg og i Svendborg kommuner er der igangsat intensiv smitteopsporing, og i Svendborg er alle borgere blevet opfordret til at lade sig teste. Hans Jørn Kolmos og Rune Hartmann er derfor begge fortrøstningsfulde over for, at det lykkes myndighederne at sikre, at smitten med de mere smitsomme varianter ikke spreder sig.

Ifølge Jyllands-Posten har der siden begyndelsen af februar været konstateret 44 tilfælde med enten den brasilianske eller den sydafrikanske variant. Og under de tidligere udbrud er det lykkedes at slå smitten ned. Vi skal samtidig forvente, at der trods en stor indsats for at holde varianterne ude af landet, vil opstå små udbrud, som kan føre til lokale nedlukninger eller øget testning som i de to fynske kommuner, indtil tilstrækkeligt mange danskere er vaccinerede.


I værste fald kan udbruddene betyde, at vi må stoppe genåbningerne, og så kan vi bare fortsætte med at sidde hjemme og kukkelure.

Rune Hartmann, professor i virologi, Aarhus Universitet.


Til den tid vil virus have så svært ved at sprede sig i befolkningen, at det vil lægge låg på mutationerne. Derfor er det afgørende, at man reagerer hurtigt, mener de to forskere.

- Lige nu er jeg ikke voldsomt bekymret. Men vi skal gøre alt, vi overhovedet kan for at undgå, at de her to varianter får fodfæste i Danmark. Jeg har relativ stor tiltro til, at vi har styr på det. Men ignorerer man det og lader det sprede sig, så vil vi få endnu en nedlukning, siger Rune Hartmann.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste lørdag, at der var fundet seks nye tilfælde af den brasilianske variant uden at redegøre for, hvor i landet de var fundet.

- Vi har to nye smittekæder, som hverken er forbundet med hinanden eller allerede kendt smittekæde. Smittekilden er ukendt, og der er ikke kendt kobling til rejseaktivitet, skrev ministeren på Twitter.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Virksomhederne i landkommunerne har travlt. Meget travlt. Derfor får udenlandsk arbejdskraft, hovedsageligt fra Østeuropa, nu en særlig invitation.
Rumænske Ovidiu Emil Cosis kom til Danmark i 2006 og har arbejdet som landmand i Nordvestjylland. Men han er langt fra den eneste østeuropæer, som har taget job i landbruget. Billedet er fra 2018, hvor han til Folkebladet Lemvig fortalte om skiftet fra Rumænien til Danmark Foto: Morten Stricker

Landkommuner higer efter udenlandsk arbejdskraft: - De er guld værd for vores lokalsamfund

En række landkommuner fra Midt- og Vestjylland er på charmeoffensiv i Østeuropa. De har nemlig brug for at lokke arbejdere herop, da polakker og rumænere er altafgørende for, at de produktionstunge virksomheder uden for storbyerne kan overleve. Den udenlandske arbejdskraft redder ikke kun virksomheder men hele lokalsamfund. For arbejderne integrerer sig, handler og istandsætter faldefærdige huse, og så tager de deres familier med, så der bliver børn nok til at skoler og dagtilbud fortsat kan overleve i de tyndt befolkede områder. Danmarks Radio har lavet en rundspørge som viser, at mere end hver tredje landkommune arbejder målrettet på at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. - De er guld værd for vores lokalsamfund, lyder det fra Vardes borgmester, Erik Buhl. Hans kollega fra Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard, håber, at antallet af østeuropæere igen vil stige, når coronaen er kommet under kontrol.

Manglen på hænder i blandt andet produktionsvirksomheder og landbruget betyder, at en lang række landkommuner aktivt forsøger at lokke udenlandsk arbejdskraft til. Det har ifølge borgmestre været med til at redde både skoler og daginstitutioner i de mindre lokalsamfund.

Lokalsamfund: Det er et forholdsvis simpelt regnestykke. Virksomhederne i landkommunerne har travlt. Meget travlt. Men arbejdskraften og de ledige hænder er der ikke, og arbejdet er ofte af en karakter, som danskerne ikke gider. Løsningen har i mange år været udenlandsk arbejdskraft, hovedsageligt fra Østeuropa, og det er ifølge to borgmestre et af de regnestykker, hvor to plus to giver fem.

For udover at sikre, at de lokale virksomheder kan følge med efterspørgslen, har de mange østeuropæere også været med til at sikre, at flere lokalsamfund har overlevet den ellers stigende fraflytning fra de små byer.

- De er guld værd for vores lokalsamfund. De bosætter sig lokalt, de køber hus og sender deres børn i den lokale folkeskole. De er en af grundstenene i at sikre, at der stadig er familier og børn nok i vores mindre byer til, at vi stadig kan opretholde skoler og pasningstilbud, fortæller Erik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune.

Samme ordlyd kommer fra hans kollega Hans Østergaard (V), der er borgmester lidt længere nordpå i Ringkøbing-Skjern Kommune.


De er guld værd for vores lokalsamfund. De bosætter sig lokalt, de køber hus og sender deres børn i den lokale folkeskole. De er en af grundstenene i at sikre, at der stadig er familier og børn nok i vores mindre byer til, at vi stadig kan opretholde skoler og pasningstilbud

Erik Buhl (V), Borgmester, Varde Kommune


- Rundt omkring i vores mindre byer er de lykkelige over den udenlandske arbejdskraft. De køber huse, som har stået tomme og stod til nedrivning, og så istandsætter de dem. På den måde er de med til at løfte et lille lokalområde – udover at sikre arbejdskraft til de lokale virksomheder, siger Østergaard.

De er nøglemedarbejdere

Kommunerne er da også helt bevidste om nødvendigheden af at tiltrække arbejdskraft fra eksempelvis Polen eller Rumænien. Danmarks Radio har lavet en rundspørge, som viser, at 13 ud landets 31 landkommuner har fokus på at tiltrække eller fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Bland andet er syv midt- og vestjyske kommuner gået sammen om at lokke folk over grænsen og til det jyske. Det sker i samarbejdet med Business Region MidtVest, som udover Ringkøbing-Skjern består af Holstebro, Struer, Lemvig, Herning, Ikast-Brande og Skive.

Udenlandsk arbejdskraft holder lokalsamfund i live

  • Sidste år lavede Danmark Statistik en analyse, som viste, at østeuropæere er med til at modvirke en befolkningstilbagegang i landkommunerne. Her uddrag af analysen.
  • I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der kommer fra andre end lande
  • Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen.
  • De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien end danskerne
  • Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen lever i parfamilier.

- De betyder uendeligt meget for vores virksomheder. Bare i Ringkøbing-Skjern kommune har vi små 2000 voksne østeuropæere, som udfylder jobs, der ellers ikke var hænder til. Så vores virksomheder sukker efter dem. For år tilbage var det i høj grad i landbruget, at de tog arbejde, men sådan er det ikke længere. De er eftertragtet inden for mange brancher blandt andet hos vores håndværkere og entreprenørvirksomheder, men også inden for vores servicefag og turistindustrien har vi brug for dem, siger Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Håber at flere vil komme til

Det stigende fokus på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft kan da også ses i statistikkerne og har mange steder været med til at bremse en regulær affolkning og landsbydød. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse er faldet med næsten 80.000 siden 2010. I samme periode er der kommet 38.500 flere indbyggere, der kommer fra andre lande end Danmark.


Jeg har da et håb om, at antallet af østeuropæere igen vil stige, når vi kommer på den anden side coronaen. Men der venter en stor opgave med at blive ved med at tiltrække folk.

Hans Østergaard (V), Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune


- Det overrasker mig overhovedet ikke. I de knap otte år jeg har været borgmester, har en af mine vigtigste opgaver været at hjælpe vores virksomheder med at skaffe de nødvendige hænder til at holde produktionen i gang, siger Varde-borgmesteren, Erik Buhl (V).

Og i hverken Ringkøbing-Skjern eller Varde forventer man, at udviklingen vil vende.

- Jeg har da et håb om, at antallet af østeuropæere igen vil stige, når vi kommer på den anden side coronaen. Men der venter en stor opgave med at blive ved med at tiltrække folk. Mange af de lande, som de kommer fra, har gennemgået en stor udvikling de seneste år, og forskellene på levestandarden er ved at blive udjævnet. Når forskellen bliver lille nok, er lysten og interessen for at rejse herop helt sikkert mindre, og så kan det blive svært, lyder det fra Ringkøbing-Skjern borgmester, Hans Østergaard.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Corona har ført det ene samfundsproblem efter det andet med sig. Her er endnu et: Vi kan næsten ikke holde ud at sidde på hjemmekontoret mere.
Dårlige fysiske rammer og manglende socialt samvær er med til at svække trivslen blandt hjemmearbejdende danskere, mener HK Privat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hjemmearbejde tærer på arbejdsglæden: - Vi savner vores kolleger og den lille snak ved kaffemaskinen

Den lille sludder ved kaffemaskinen, et klap på skulderen fra chefen og fredagsøllen med kollegerne betyder åbenbart mere, end vi aner, for vores trivsel i dagligdagen. Selvom den store mængde hjemmearbejde, som coronanedlukningen har medført, sparer os for at smøre madpakker, bruge tid på transport, og i det hele taget giver mere luft i hverdagen, er det for mange danskere langt fra lykken. For flere nye undersøgelser viser, at hjemmekontorerne og de virtuelle møder tærer på arbejdsglæden og overskuddet hos mange danskere. Hos HK Privat svarer 46 procent af deres hjemmearbejdende medlemmer, at de oplever mindre arbejdsglæde under coronakrisen. - Selv simple spørgsmål og banale opgaver kan få mig til at bryde hulkende sammen. Jeg har tænkt, at det måske ikke længere er det her, jeg skal, siger 60-årige Susanne Frengler, der er bogholder, efter et år hvor arbejdspres og bekymring har ødelagt glæden ved det job, hun har elsket gennem ti år.

Selvom hjemmearbejde under coronakrisen har en række fordele, viser flere nye undersøgelser, at det for mange danskere tærer på overskuddet og arbejdsglæden at sidde derhjemme bag en skærm dag efter dag.

Trivsel: Du slipper for at smøre madpakke og gå ud i regnvejr. Du kan beholde dine natbukser på, og måske kan du endda sove en halv time længere og spise morgenmad i ro og mag med familien, fordi du ikke skal bruge tid på transport.

Med coronakrisen er hjemmearbejde som bekendt blevet hverdag for mange danskere, og det kan have sine fordele. Men for mange er det langt fra hverdagslykke at sidde derhjemme dag efter dag.

Det viser en ny undersøgelse, Epinion har lavet for HK Privat blandt 1054 af fagforeningens hjemmearbejdende medlemmer.

I undersøgelsen svarer 56 procent, at de har mindre overskud, og 46 procent har mindre arbejdsglæde nu end før corona. Det er alarmerende tal, mener næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen.

- Der mangler gnist og gejst. Det påvirker vores trivsel, når vi ikke er sammen med hinanden og må undvære daglige input. Vi savner vores kolleger og den der lille snak ved kaffemaskinen og over frokosten, siger hun.

Kaffemaskine og kopirum

Tallene flugter med konklusioner i andre undersøgelser, der er blevet offentliggjort de seneste uger. Center for Ledelse og Human Engage har på baggrund af svar fra 3800 medarbejdere i offentlige og private virksomheder konkluderet, at trivslen er faldet betydeligt i perioden maj 2020 til februar 2021, mens en undersøgelse fra interesseorganisationen Ida peger på, at det især er hårdt for de unge at sidde derhjemme og arbejde. Således svarer hver anden under 30 år i undersøgelsen, at de har haft det dårligere under nedlukningen.

Ifølge Anja C. Jensen findes der flere forklaringer. Dels er der ifølge hende stadig ikke styr på ordentligt udstyr som eksempelvis eksterne skærme, tastaturer og ordentlige stole på mange hjemmearbejdspladser. Desuden bevæger man sig ikke så meget, når man arbejder hjemme, som når man tager på arbejde. HK Privats undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte har været mindre aktive under corona, og at 50 procent har taget på.

- Små ting spiller ind, som at vi ikke tager turen op til kopirummet og hen til kaffemaskinen. Det hænger helt sikkert sammen med trivslen, siger næstformanden.

Hun mener dog, at den største udfordring er, at arbejdsfællesskabet for mange er blevet reduceret til daglige møder bag hver sin skærm. Det gælder både i forhold til kolleger og ledere, påpeger hun.

Delt ansvar

For ifølge hende kan medarbejdere føle sig overset af chefen, selvom de knokler for at blive anerkendt for den indsats, de yder på distancen.

- Man arbejder super intenst og føler hele tiden, man skal være klar. Men det er ikke sikkert, man hører fra lederen. Lidt for ofte bliver det ude af øje ude af sind, hvor lederne glemmer at følge op på det faglige og trivslen. Man ser ikke, hvis en medarbejder går og hænger med hovedet, siger Anja C. Jensen.


Der er positive effekter, men vi skal være varsomme, for det hele er gået så stærkt, og vi kender ikke langtidskonsekvenserne af, at arbejdspladsen som institution, fællesskab og en fast del af vores kultur pludselig forsvinder.

Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat


Hos den faglige organisation Lederne genkender arbejdsmiljøchef Lars Andersen, at det er en udfordring at opretholde trivsel og arbejdsglæde blandt hjemmearbejdende medarbejdere. Han anerkender, at det kan være en udfordring at lede på afstand, fordi man ikke kan se medarbejderne i øjnene. Men han mener, det er uretfærdigt at skyde skylden på ledelserne.

- Selvfølgelig sidder man meget alene, og man går mere direkte til sagen, når ting foregår virtuelt. Men vores ledere har været i kontakt med medarbejderne i en grad, som de aldrig har været før på både på gruppemøder og én til én, siger han.

Han mener, at det både er et kollektivt og individuelt ansvar at sikre trivsel under nedlukningen, idet man hver især og som medarbejdergruppe bør række ud efter hinanden og eksempelvis mødes et par stykker til en kop kaffe eller flere til en virtuel fredagsbar. Det er Anja C. Jensen enig i, men hun frygter konsekvenserne på sigt, hvis hjemmearbejde bliver en mere permanent del af danskernes hverdag.

- Der er positive effekter, men vi skal være varsomme, for det hele er gået så stærkt, og vi kender ikke langtidskonsekvenserne af, at arbejdspladsen som institution, fællesskab og en fast del af vores kultur pludselig forsvinder.

Godt eller dårligt?

Imidlertid har et studie lavet af forskere fra Københavns Universitet og CBS vist, at medarbejdere er mere produktive og kreative på hjemmekontoret, end deres ledere havde forventet. Samtidig er de mindre syge. Hvordan hænger det sammen med de nye undersøgelser, der peger på mindre arbejdsglæde og overskud?

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Steen E. Navrbjerg er det vigtigt at have in mente, at der er forskel på starten af coronakrisen og nu.

- Tre-fire uger inde i processen blev kreativiteten givet fri, fordi man rent praktisk ikke kunne gøre, som man plejede. Men med tiden kan der næsten ikke være andet resultat, end at folk bliver trætte af det, siger han.

Han mener dog godt, at begge konklusioner kan være rigtige på samme tid. Han henviser til en medarbejder, der i forskningsprojektet både svarede, at hun med hjemmearbejde var enormt afslappet, havde tid til fordybelse og var stresset. Det fik forskerne til at undre sig, men det gjorde dem også klogere.

- Der er en anden afslappethed i forhold til familiesituationen, og man har fred og ro til at arbejde. Men arbejdet bliver uforløst, fordi man ikke har nogen at dele det, siger han.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Danmarks grønne ambitioner efterlader os med en række udfordringer. På Avisen Danmark er vi interesserede i, hvordan man løser dem. Derfor denne historie.
 Grøntsager vokser i 14 etager, uden sollys og jord. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Landbrug i 14 etager: Sådan kan vi få plads til mere skov

I en mørk lagerbygning lidt udenfor Høje Taastrup ved København finder man Danmarks første vertikale landbrug. Krydderurter og salater fylder de 14 etager høje væksttårne, og de grønne sager vokser i næringsfyldt væske og i lyset fra tusindvis af LED-lamper. Grøntsagerne, som altså aldrig ser lys eller får jord mellem rødderne, skulle ifølge stifteren af det vertikale landbrug, Anders Riemann, produceres 250 gange mere effektivt end grøntsager fra almindeligt landbrug. Desuden kan grøntsagerne i højden betyde langt mere plads til naturen i fremtiden. Om det er en tosset idé eller faktisk er et godt bud på en klimavenlig fødevareproduktion er endnu uklart. Men sikkert er det, at de første knasende grøntsager fra det indendørs landbrug i disse dage når butikshylderne i Danmark.

I 14 etager vokser grøntsager i lyset af LED-lamper, drevet af offshore vindenergi. Ifølge stifteren af Danmarks største vertikale landbrug, Anders Riemann, er det 250 gange mere effektivt end traditionelt landbrug. På den måde kan landbrug altså fylde langt mindre, og der kan atter bliver masser af plads til naturen. En skør idé eller fremtiden?

Klima: Anders Riemann har sved på panden.

Sådan helt bogstaveligt taget. Og han er forpustet.

Så jeg er ikke i tvivl om, at han har travlt, da vi sætter os ved et plastikcampingbord i det mest primitive showroom, jeg længe har set.

Væggene er dækket af gipsplader, som endnu ikke er blevet spartlet og malet. Ud over et par campingborde og klapstole, er det store rum nærmest tomt. Her lugter af nyt, og en anelse som i en svømmehal.

- Vi er midt i vores første høst, så vi har travlt med at få leveret alt det, vi har lovet, siger stifter af Nordic Harvest, Anders Riemann, da han ser at det store vindue for enden af lokalet har fanget min opmærksomhed.

Vinduet giver nemlig ikke et udsyn over det lidt kedelige industrikvarter uden for Høje Taastrup, hvor vi befinder os. Det, jeg ser, er langt mere futuristisk. Det ser faktisk syret ud.


Det er sådan set min påstand, at vi kunne fortsætte med at køre rundt i dollargrin, hvis bare vi fik de store, vilde skove igen, som vi havde for 10.000 år siden.

Anders Riemann


Jeg står hævet over den 110 meter lange, 60 meter brede og 10 meter høje lagerhal. På gulvplan går nogle hvidklædte mennesker rundt. De ser små ud heroppe fra.

Men det er ikke dem, der løber med min opmærksomhed. Det er derimod de 14 etager høje væksttårne, der fylder lokalet.

På hver eneste etage vokser salater, krydderurter og kålsorter. Hele scenen, som jeg står og ser på, minder mig mest af alt om noget, man ser på fantasifulde tegninger, der skal illustrere landbrug på en Mars-koloni engang i fremtiden.

Hvorfor dyrker virksomheden Nordic Harvest, som Anders Riemann har stiftet, dog grønt på denne måde?

- Det er 250 gange mere effektivt end almindeligt landbrug, fortæller Anders Riemann og fortsætter.

- Hvis vi dyrker vores mad sådan her, kan landbruget altså komme til at fylde meget mindre. Og så kan vi atter få plads til den vilde natur. Til skovene, siger han.

Ingen jord, ingen sol

Vertikalt landbrug er navnet på det, der foregår i lagerhallen. Men det er meget langt fra noget, jeg forbinder med landbrug. For her bruger man hverken jord eller er afhængig af sollys og regn.

Planterne lever derimod med rødderne i næringsfyldt vand og vokser i lyset fra tusindvis af LED-lamper.

- De får lys om natten, hvor offshore-vindmøller producerer overskudsstrøm. På den måde er det klimavenligt. Varmen fra lamperne opfanges af spejle, og det er dét, der opvarmer lokalet, siger Ander Riemann.

Derudover fortæller stifteren, at det vertikale landbrug er så effektivt, at der kan høstes 15 gange om året.

Det lyder ret smart, det må jeg give ham. Men kan det virkelig være mere klimavenligt end at udnytte naturens gaver i jorden og lyset udenfor?

Vindmøller og LED-lamper og alt det andet skal trods alt produceres og transporteres til Høje Taastrup.

- Det afgørende er, at pladsen bliver så meget mere effektivt udnyttet, forklarer Anders Riemann.

På hver etage gror krydderurter og salatter, der kan høstes 15 gange om året. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Hvis der bliver vild natur på en stor del af de arealer, der i dag går til landbrug, vil det binde en helt masse CO2 i biomasse.

Træer, vilde græsser og andet natur er nemlig en slags CO2-støvsugere. Når et træ vokser, forsvinder CO2 fra atmosfæren ind træet. For træet er det nemlig en byggesten.


Man kan dyrke meget effektivt, og der er en stor kontrol. Kontrollen er vigtig, fordi vi forventer mere ekstremt vejr – altså mere tørke og større regnskyl – når klimaforandringerne tager til i fremtiden.

Kristian Holst Laursen, KU


Mere skov betyder altså mindre CO2 i atmosfæren.

- Det er sådan set min påstand, at vi kunne fortsætte med at køre rundt i dollargrin, hvis bare vi fik de store, vilde skove igen, som vi havde for 10.000 år siden, siger Anders Riemann og fastslår så:

- Det er dermed fødevarekrisen, der primært har skabt klimaforandringerne!

Mangler undersøgelser

På Københavns Universitet cirka 25 kilometer fra Nordic Harvest sidder adjunkt Kristian Holst Laursen. Han forsker i alternative dyrkningsmetoder, plantenæringsstoffer og fødevarekvalitet. Mon også han kan se en klimaredningsplan i vertikale landbrug?

- Klimaudledningen ved vi endnu ikke så meget om. Der er ikke lavet de såkaldte livscyklusanalyser på danske farme endnu. Vi er også udfordret af, at der bliver etableret mange farme lige nu, og de gør det alle sammen på lidt forskellige måder.

Trods det kan han overordnet godt se et potentiale i vertikale landbrug.

- Man kan dyrke meget effektivt, og der er en stor kontrol. Kontrollen er vigtig, fordi vi forventer mere ekstremt vejr – altså mere tørke og større regnskyl – når klimaforandringerne tager til i fremtiden, fortæller han.

Og i vand kan man tilsyneladende dyrke hvad-som-helst.

- Man kan dyrke alle planter i vandkultur, vil jeg påstå – så bare giv mig en udfordring, siger Kristian Holst Laursen kækt.

Kvalitet er mange ting

Men når grøntsager vokser uden solens nærende stråler og jordens mineraler, bliver de så lige så sunde og lækre?

Anders Riemann har fundet nogle blade frem til mig, så jeg kan smage på høsten. Jeg må konstatere, at både basilikum og rucola smager godt. Jeg ville ikke tøve med at bruge det hjemme i mit køkken.

Kristian Holst Laursen fra KU er heller ikke bekymret, selv om han peger på, at kvaliteten skal undersøges nærmere.

- Vi ved endnu ikke, hvordan de her nye dyrkningsformer påvirker kvaliteten og indholdet af næringsstoffer. Og kvalitet er jo i øvrigt mange ting. Mange forbrugere mener, det smager bedre. Det kan skyldes, at det er mere frisk, når det når butikshylderne: Vertikale farme kan ligge tæt på byerne, så transporten bliver kort.

Derudover peger forskeren på, at man kan undgå pesticider i vertikale landbrug. For inde i hallen holdes miljøet sterilt, og derfor behøver man ikke sprøjte for hverken mikroorganismer eller insekter.

Sprøjtefrie, men ikke økologiske

Men selv om grøntsagerne, som Anders Riemann dyrker, ikke er sprøjtet, må han ikke kalde dem økologiske.

- Det er et definitionsspørgsmål. Der skal jord til for at det er økologi, fortæller han.

Af nøjagtig samme grund får Nordic Harvest heller ikke landbrugsstøtte fra EU. Der skal jord til. Og alt sammen er medvirkende til, at Anders Riemanns grøntsager bliver dyrere.

Anders Riemann ser på den vertikale farm fra det store vindue i showroomet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Vores pris til supermarkederne bliver 20 procent over de økologiske grøntsagers. Til gengæld har vores grøntsager en noget længere levetid i supermarkedet, som derfor smider mindre ud. Det skyldes, at vi ikke behøver at vaske grøntsagerne. De har jo aldrig været i nærheden af jord eller pesticider, slutter Anders Riemann.

Når produktionen i hallen er skaleret fuldt op, forventer Anders Riemann at producere 1000 tons om året. Det er cirka fem procent af det danske behov, fortæller han.