Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Woman doing make-up. Keywords: bathroom, blue, blush, body care, brunette, color image, cosmetics, day, happy, home, horizontal, indoors, long hair, looking away, make-up, mature women, mirror, optimism, positive, real people, reflection, room, Scandinavia, smiling, Sweden, toilet, toothy smile, waist up, woman Modelreleased: YES Property Released: YES JohnerImagesRF_092, 1117

Hov - fremtiden er allerede gået i gang

Teknologien indtager vores hjem i et hidtil uset tempo. Avisen Danmark gør det let for dig at følge med i den teknologiske revolution med fokus på tech hver mandag og podcasten Adapter, som du finder på avisendanmark.dk under podcast.
Velkommen til en ny dag med Dagens Danmark. Det er blevet sommertid, og det betyder som bekendt, at både havemøblerne og urene skal stilles frem. Men hvor der kan være en del bøvl med havemøblerne, så klarer mange ure selv dagens opgave – i hvert fald de ure, der sidder i vores telefoner. Teknologien er for længst flyttet ind i vores hjem med både smartphones, robotstøvsugere, automatiske plæneklippere og opvaskemaskiner, der kan startes med telefonen. Men det er kun begyndelsen. Derfor har Avisen Danmark gjort det til en særlig opgave at følge den teknologiske udvikling. I hvert fald den del af den, der har betydning for den måde, vi lever vores liv på. Hver mandag sætter vi i Avisen Danmark fokus på den teknologi, der er flyttet ind i vores hverdag. Hver mandag har vi også podcasten Adapter klar, hvor videnskabsjournalist Emilie Bonde Aagaard stiller skarpt på den del af teknologien, som vi er nødt til at interessere os for, fordi den allerede er en del af vores liv. I dag handler det om de hjem, som vi formentlig alle sammen har om et par år. Altså hjem, der er fyldt med kabler og censorer, så man for eksempel automatisk får læst nyhederne op, mens man er i bad, og hvor kaffen er klar, når man kommer ud i køkkenet og hvor bilen er forvarmet, når man skal køre på arbejde. Det er en fremtid, der ikke er så langt væk – det vil for eksempel være dumt ikke at tænke de nye teknologiske løsninger ind, hvis man skal renovere sit hus. Følg med i de nye tech-løsninger, der står klar til at flytte ind i dit hjem i Avisen Danmark hver mandag.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

De savner skolen så meget, at de bliver syge af det. Eksperter advarer mod langtidsvirkninger af at holde børn udenfor deres fællesskaber.
Flere og flere henvisninger til de børnepsykiatriske afdelinger tyder på, at coronaen har gjort mange så  tyndslidte, at de er blevet syge af det, mener fagfolk. Arkiv/modelfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Corona sender børns tanker i retning af selvskade og selvmord

For et voksende antal børn har det fået alvorlige konsekvenser at være sendt hjem fra skole og dermed være frataget hverdagens fællesskab, vurderer psykiatriske fagfolk.
Ifølge helt nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen er antallet af henvisninger til børnespsykiatrien steget med 12,5 procent, når man sammenligner sidste halvår af 2019 med sidste halvår af 2020.
Formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Bramsen, har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at denne udvikling kræver en indsats, også når coronaen engang er bekæmpet og børnene har fået en normal hverdag.
- Jeg er bekymret for, at den belastning, disse børn får, udvikler sig til en mere blivende og alvorlig tilstand og ender med at være en reel psykisk sygdom. Det er allerede sket for en dels vedkommende, og det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, siger hun.

Børnepsykiatrien har det seneste år oplevet stigende travlhed med 12,5 procent flere henvisninger på et normalt år. Coronaen er en nærliggende forklaring. Udviklingen svarer til erfaringerne i Børns Vilkår, der modtager stribevis af tungsindige henvendelser fra børn.

Coronakrise: Fæle beretninger fylder i stort antal de notater om børns mistrivsel under coronaen, som de frivillige rådgivere i Børns Vilkår har gjort:

- En pige henvender sig, fordi hun er deprimeret, har trang til selvskade. Den sidste måned har det været rigtig slemt. Hun græder hver dag og er bare rigtig ked af det.

- En dreng fortæller, at han længe har haft det svært i skolen og ikke kan tale med sine forældre om det. Var velfungerende indtil for to måneder siden, og derefter er det gået den anden vej.

Det var bare to af mange børns beskrivelser af deres kvaler i den hverdag, coronaen har efterladt dem i, og som de har afleveret anonymt til Børns Vilkår, på telefonlinjen, skriftligt, på chat eller på sms. Der er mange flere, og det bekymrer  Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

- Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at coronaen er årsagen, men det er svært at se en anden sammenhæng. Det skyldes ikke mindst, at henvendelser om mistrivsel nu også kan ses blandt børn, der tidligere har været meget velfungerende, siger han.

Det stemmer overens med en  statistisk særkørsel, som Sundhedsdatastyrelsen har udført for Avisen Danmark. På landsplan viser den en stigning på 12,5 procent i henvisningerne til børnepsykiatriske afdelinger, når man sammenligner antallet af henvisninger i sidste halvår af 2019 med antallet i sidste halvår af 2020.

Travlhed i psykiatrien

Mistrivslen blandt børn handler ikke kun om, at de keder sig i deres eget selskab. En stigning i antallet af henvisninger til børnepsykiatrisk udredning og en stigende aktivitet på de psykiatriske akutafdelinger tyder på, at mange bliver decideret syge af den ensomhed og sociale isolation i hverdagen, der er blevet en konsekvens af coronaen.

- Børn, der før coronaen måske var sårbare, men som havde god gavn af at være sammen med andre børn i skolen eller måske havde en god lærer eller pædagog, har nu fået det så dårligt, at de ikke kan håndtere det. En del af forklaringen kan være det ekstra tryk, som coronaensomheden har sendt ind over dem.

Det siger formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Bramsen, der også er ledende overlæge i Region Nordjylland.


Mange børn kan ikke uden videre vende tilbage og falde ind i det, der var engang. De skal trænes til det sociale fællesskab igen.

Linda Bramsen, fmd. f. Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab


Hun er bekymret for, at den belastning, disse børn får, udvikler sig til en mere blivende og alvorlig tilstand og ender med at være en reel psykisk sygdom.

- Det er allerede sket for en dels vedkommende, og det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, siger hun.

Social genoptræning

Over for Sundhedsstyrelsen har hun derfor understreget vigtigheden af at holde ekstraordinært øje med de psykiske senfølger af coronaens mange forskellige måder at have indvirkning på børns hverdag. Ikke mindst, når normaltilstande igen melder sig i samfundet.

- Mange børn kan ikke uden videre vende tilbage og falde ind i det, der var engang. De skal trænes til det sociale fællesskab igen, siger Linda Bramsen.

Flere børn i psykiatrien

I sidste halvår af 2019 blev 7.265 børn under 18 år på landsplan henvist til psykiatrien.

Det tal voksede i sidste halvår af 2020 til 8.196. Det er en stigning på 12,75 procent.

I en sammenligning mellem  3. kvartal 2019 og  3. kvartal 2020 var stigningen på 12,5 procent

I en sammenligning mellem 4. kvartal 2019 og 4. kvartal 2020 var stigningen knap 12,84 procent

Mange er på grund af det manglende fællesskab kommet i tvivl om deres egen sociale muskel, som hun kalder det. Det vil sige børns refleksioner, som de typisk får fra 10-12 års alderen, over hvem de er, og hvordan deres relationer til andre er, og som er med til at udvikle deres identitet hen imod et selvstændigt menneske.

- Dén muskel har de ikke haft fuld mulighed for at udvikle i den lange tid med social isolation, og for nogle er det meget belastende. Det er ofte dem, der normalt klarer sig trods en vis skrøbelighed, men som nu får det skub, der skal til for at skabe angst, fobier, selvskade og spiseforstyrrelser, og som kan få selvmordstanker til at eskalere, siger Linda Bramsen

Tid til tunge tanker

Det er en udvikling af lige præcis den karakter, man konstaterer i Børns Vilkår. Rådgivernes  notater taler igen deres eget sprog:

- Pige henvender sig med bekymring om depression. Hun mangler motivation, har ingen energi, er nedtrykt, kan ikke finde glæde. Har grimme tanker om sig selv.

- Dreng henvender sig, fordi han er træt af livet (...) har ingen venner (...) ønsker nogle gange at dø.

Det var yderligere to - og stadig kun en brøkdel af den samlede mængde triste historier fra børn. Deres beretninger bunker sig op hos Børns Vilkår.

- Der er kommet et ekstra pres på rammen om de skrøbelige børn, for eksempel dem med familiemæssigt og socialt svage ressourcer. Når sådanne børn er uden den sædvanlige kontakt til andre børn og uden de sædvanlige voksenfigurer at læne sig op ad, har de tiden til at sidde med tanker, der udvikler sig til eksempelvis angst og depression. Det er det, vi kan konstatere ud fra det, børn i meget stort antal fortæller om, siger direktøren, Rasmus Kjeldahl

Ny type klientel

Den øgede mængde henvendelser til børnepsykiatrien er mest markant i Nordjylland, i hovedstadsregionen og i Region Sjælland. Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i Region Sjælland, fortæller, at en del af den øgede tilstrømning kommer fra børn, som man ikke tidligere så i det psykiatriske system.

- Der er kommet nogle børn, og unge for den sags skyld, der har andre vanskeligheder end det psykiske klientel har. De har hidtil klaret sig med særlig støtte fra skole eller kommunale foranstaltninger; det har holdt hånden under dem. Men nu, da mange af disse kommunale foranstaltninger har været påvirket af coronaindskrænkningerne, reagerer de psykisk. Det mærker vi i psykiatrien, siger Jesper Pedersen.

Geografiske forskelle

Den stigende søgning til børnepsykiatrien er ikke ens overalt. Der er geografiske forskelle, ikke kun fra region til region, mens også inden for de enkelte regioner. For eksempel i Region Syddanmark, hvor man har fire børnepsykiatriske afdelinger - i Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense.

Samlet set er der tale om en relativ beskeden stigning på fem procent i 2020 i forhold til året år. Men i Odense er stigningen betydeligt større, fortæller Ulla Skov Jørgensen, ledende overlæge hos Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling Odense:

- Vores egne tal viser en stigning på over 10 procent i 2020 i forhold til året før, altså mere end dobbelt så meget som de samlede tal for hele regionen viser. Om det skyldes corona eller ej, så er der under alle omstændigheder flere børn end tidligere, der har fået problemer at slås med af en karakter, så det bliver en sag for os i børnepsykiatrien, siger hun.


Jo længere væk, man bor fra diverse tilbud, des mindre tilbøjelighed er der til at gribe ud efter dem; det gælder også tilbud om psykiatrisk hjælp.

Theodor Gjerding, fmd. f. Sind Ungdom


Sind Ungdom er en forening, som med fællesskabsakviteter tager sig af sårbare unge mennesker fra 16 år og opefter. Her genkender man billedet af, at coronaen har sparket benene væk under mange. Foreningens formand, Theodor Gjerding, er ikke overrasket. Sådan noget sker, når børn og unge får frataget adgangen til fælleskabet, mener han. De geografiske forskelle kommer heller ikke bag på ham.

- Mange unge studerende får problemer, når deres ellers tryghedsskabende studiemiljøer, som ikke findes i alle byer og områder, ændrer sig så markant, som det er sket. Jeg tror også, at tætheden i hverdagens miljøer spiller en rolle for børn. Og så er det nu en gang sådan, at jo længere væk, man bor fra diverse tilbud, des mindre tilbøjelighed er der til at gribe ud efter dem; det gælder også tilbud om psykiatrisk hjælp, siger Theodor Gjerding.

Tyndslidte

I Børns Vilkår krydser Rasmus Kjeldahl fingre for, at tilværelsen snart kommer så tæt på normal som muligt, ikke mindst i skolesammenhæng. Men det kommer ikke af sig selv, mener han:

- Der skal en målrettet indsats til, så man fanger dem, der er i mistrivsel. Mange børn er tyndslidte og har brug for  støtte, kontakt og nærvær, siger han.

Skulle han løbe tør for argumenter, kan han blot kaste et blik i notaterne om børnenes henvendelser:

- En pige mærker tiltagende ensomhed. Hun har selvkritiske tanker og beskriver vejrtrækningsproblemer pga. angst. Hun vil ikke ligge andre til last, føler sig ikke god nok og har svært ved at tage sig sammen til noget.

- Dreng skriver, han er bange for at miste forældre og dem omkring sig. Han ved ikke, hvad han skal gøre for at føle sig tryg igen.

Det var så endnu to, og vi stopper her. Men der er mange flere.

Symptomer og hjælp

Børns mistrivsel kendes ofte ved symptomer som angst, aggression, koncentrationsbevær, depression, ensomhed, skyldfølelse, fysisk uro, søvnbesvær, spiseforstyrrelser og tanker om selvskade og selvmord.

Børn og unge, der oplever mistrivsel, kan ud over at søge egen læge eller de psykiatriske akutmodtagelser også henvende sig anonymt til Børns Vilkår på børnetelefonen. Nummeret er 116 111, hvortil man også kan sende sms'er.

Det er også muligt at chatte med en rådgiver eller skrive til brevkassen på BørneTelefonens hjemmeside: www.bornetelefonen.dk

Børns Vilkår har også en ForældreTelefon, som er rådgivning til alle forældre og pårørende med  spørgsmål om børn. Telefonnummeret er 35 55 55 57.

Børn og unge, 16 år eller ældre, kan også søge rådgivning hos Sind Ungdom. Der er flere lokale kontaktmuligheder. Nærmere information på foreningens hjemmeside: www.sindungdom.dk

Nye oplysninger i Floyd-sagen kan sætte USA i flammer. I dag starter retssagen mod betjenten, der sad ni minutter på George Floyds hals.
Mange har været på gaden for at demonstrere mod politiets overgreb og drab på George Floyd. Men hvad hvis nu politibetjenten ikke er en morder? Hvis det var en overdosis Fentanyl og hjerteproblemer, der slog Floyd ihjel, ikke Chauvins knæ? Foto: Nicholas Pfosi/Reuters

USA’s sjæl for retten: Betjenten som sad ni minutter på George Floyds hals er ikke nødvendigvis skyldig

- Jeg kan ikke trække vejret, sagde George Floyd mindst 16 gange.
Vi kender alle historien. Floyds tragiske død blev startskuddet til nogle af de mest voldsomme optøjer i USA’s historie, og Black Lives Matter-bevægelsen blev et globalt fænomen. I København og resten af verden marcherede mennesker i antiracistisk solidaritet. Alene i USA gik 26 millioner amerikanere på gaden i protest.
Men hvad gør det ved fortællingen, hvis politibetjenten ikke er en morder? Hvis det var en overdosis Fentanyl og hjerteproblemer, der slog Floyd ihjel, ikke betjentens knæ?
I dag starter retssagen mod betjenten, der sad ni minutter på George Floyds hals. Avisen Danmarks tidligere mand i Amerika, Emil Jørgensen, har talt med fire amerikanske juraeksperter. De siger alle, at sagen er mere kompliceret end som så. Chauvin kan teoretisk gå fri - hvilket vil sætte USA i flammer.

I dag starter retssagen, der kan sætte USA i brand. Hele verden så livet forsvinde ud af afroamerikaneren George Floyds øjne, mens politibetjenten Derek Chauvins knæ pressede hans ansigt i asfalten. Alligevel er skyldsspørgsmålet endnu ikke afgjort.

USA: Juraprofessoren Joseph Daley har sagt det til sin kone. Bliver Derek Chauvin ikke kendt skyldig, må de rejse væk. I et stykke tid.

Chauvins navn er måske ikke velkendt. Men alle amerikanere - og formentlig også mange danskere - har set en video med ham. Det var hans politiuniformerede knæ, der blev presset mod George Floyds sorte hals i de sidste knap ni minutter af afroamerikanerens liv.

- Jeg kan ikke trække vejret, sagde George Floyd mindst 16 gange.

Vi kender alle historien. Floyds tragiske død blev startskuddet til nogle af de mest voldsomme optøjer i USA’s historie, og Black Lives Matter-bevægelsen blev et globalt fænomen. I København og resten af verden marcherede mennesker i antiracistisk solidaritet. Alene i USA gik 26 millioner amerikanere på gaden i protest.

Hvad gør det ved fortællingen, hvis politibetjenten ikke er en morder? Hvis det var en overdosis Fentanyl og hjerteproblemer, der slog Floyd ihjel, og ikke Chauvins knæ? Det skal hele verden måske snart forholde sig til, hvilket denne artikel vender tilbage til lige om lidt.

Først bør vi præsentere Joseph Daley ordentligt. Han befinder sig i begivenhedernes stormfulde centrum, selv om det ikke lige er til at se igennem Skype-forbindelsen. Bag ham står en plante under et maleri af en anden plante. Og rødmoset og gråhåret, iført en lyseblå skjorte og et gult slips, sidder han roligt i stolen.

Det rokker imidlertid ikke ved, at han både fysisk og fagligt er tæt på det, han kalder “den måske vigtigste retssag i USA’s historie”.

Krigzonen Minneapolis

Ham og konen bor 2,5 kilometer fra Hennepin County Courthouse i Minneapolis, Minnesota, hvor retssagen mod Chauvin starter i dag, mandag den 29. marts. Og de bor to kilometer fra der, hvor George Floyd døde i maj 2020 - en begivenhed, der fik antiracistiske demonstranter til at se rødt.

- Vi var her, da byen gik op i flammer. Det var skrækindjagende. Der var helikoptere overalt. Restauranter, som jeg plejede at spise på, brændte ned. Fire af dem. Forretningen hvor jeg plejede at rense skjorter, brændte ned. Posthuset. Biblioteket. Det var som en krigszone.

Nu frygter Joseph Daley, at reaktionerne vil blive endnu voldsommere, hvis Derek Chauvin ikke dømmes. Og den gråhårede mand ved, at det, der der ligner en simpel mordsag, er mere kompliceret end som så.

Betjenten Derek Chauvin, som han så ud, da han blev fængslet. Mange amerikanere er overbevist om, at de har set ham dræbe Geroge Floyd, og de forventer derfor, at han bliver dømt. Men det er langtfra sikkert, at Chauvin bliver kendt skyldig. Foto: AFP

- Alle har set videoen af Chauvin, der knæler, og Floyd, der dør. Hvis han ikke bliver kendt skyldig, vil alle - selv folk i Danmark - sige: ‘Hvordan er det muligt?’ Well, det er muligt.

Daley har styr på amerikansk jura. Han er professor emeritus på Mitchell Hamline School of Law. Han har igennem årene overset flere voldsgiftssager omhandlende politibrutalitet for de amerikanske myndigheder, end han kan tælle. Og han har for 20 år siden undervist Eric Nelson, der i dag er stjerneadvokaten, som forsvarer Chauvin.

- Eric er fremragende. Men det er anklageren og dommeren også, siger Daley og rammer retssagen ind, som kun en amerikaner kan gøre det:

- Det bliver som verdensmesterskaberne i jura.

Forsvarets bedste odds

“Vinderen” er - som sagt - langtfra givet på forhånd. George Floyds efterladte familie fik for to uger siden 168 millioner kroner i erstatning af staten Minneapolis. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Derek Chauvin dømmes og straffes.

Han er tiltalt for uagtsomt manddrab og to andre mildere paragraffer for drab. I værste fald, set fra den sigtede betjents perspektiv, bliver han dømt skyldig i second degree murder. Det giver op til 40 års fængsel. Den mildeste paragraf, han er sigtet for, giver op til 10 år bag tremmer.

Men Joseph Daleys tidligere elev, forsvarsadvokaten Eric Nelson, har flere kort på hånden.

Medicinalreporten er klart det stærkeste. Floyds dødsårsag var ifølge retsmedicineren ikke kvælning. Det var mere præcist en konsekvens af en hjertefejl og stoffet Fentanyl, der udløste et hjertestop på grund af stress. Fentanyl er i familie med morfin og heroin, men mange gange stærkere.

- Så vidt jeg har forstået, var der heller ikke mange mærker på Floyds hals på de efterfølgende scanninger, siger Daley og glider over i forsvarets andet gode kort. Et prekært argument, der handler om noget langt større end betjenten Derek Chauvin.

Begik han en forbrydelse? Eller bedrev han politiarbejde efter den amerikanske bog?

- Chauvin og de andre betjente blev skolet i at bruge det tilbageholdelsesgreb. Der findes et billede i politiakademiets manual, som forsvareren Eric Nelson har tænkt sig at vise, hvor en betjent knæler på en gerningsmands hals på præcis den samme måde.

Floyd havde fråde om munden, var omtåget og gjorde ikke, som betjentene bad ham om. Han var en stor, stærk mand. Han var ude af kontrol. Et år tidligere, i maj 2019, havde det krævet tre betjente at holde Floyd i forbindelse med en anden anholdelse, hvor han også var høj på stoffer.

Det er dét narrativ, forsvaret vil have frem.

- Men de ni minutter er et problem. Den bliver svær at forklare, siger Daley, der i øvrigt betegner sig selv som venstreorienteret, hylder den amerikanske multikulturalisme og taler grimt om Donald Trump.

Alt sammen følelser og holdninger, som ikke hører hjemme i en retssal. Det ved den modne juraprofessor bedre end nogen anden.


Det amerikanske samfund vil gerne bruge sagen til at udsende et signal, men problemet er, at retssagen handler om en person. Ikke samfundet. Og det kræver meget specifik bevisførelse at få ham dømt.

- Elura Nanos, advokat og retsanalytiker for mediet Law & Crime


Kampen om USA’s sjæl

Og han er ikke den eneste, som forudsiger, at retssagen mod Chauvin kan blive mere tricky end som så. Avisen Danmark taler med fire amerikanske juraeksperter, der kommer med nogenlunde samme analyse.

En af dem er Elura Nanos, som er advokat og retsanalytiker for mediet Law & Crime.

- Jeg mener ikke, det er utænkeligt, at nævningene ser bevismaterialet og bliver overrasket over, at Chauvins knæ faktisk ikke dræbte ham. Og selvom betjentens handlinger stadig er kritisable, kan man så dømme ham for et mord, hvis han teknisk set ikke begik det?

Reaktionerne på retssagen spår hun lige så dystert, som Joseph Daley.

- Ligegyldigt hvad de beslutter, så bliver halvdelen af befolkningen rasende. Og hvis han bliver frikendt, bliver der ragnarok i USA, siger hun.

Siden år 2005 har amerikansk politi cirka dræbt 1000 mennesker om året. Og ud af alle de sager er 42 betjente blevet fængslet.

I staten Minnesota alene er over 200 mennesker døde i politiets hænder over de seneste 20 år. Det har ført til mindre end fem retssager.

Uproportionalt mange af ofrene var sorte amerikanere.

Den slags statistikker udgør brændstoffet på bålet af samfundsomvæltende modstand, som George Floyds død antændte. Og det er ifølge Elura Nanos det, der gør Derek Chauvins retssag problematisk. I befolkningen sidder betjenten ikke bare på anklagebænken på grund af den konkrete sag. Han er offerlammet for de reelle og systemiske race-, politi- og lovmæssige problematikker, der gennemsyrer det amerikanske samfund. Retssagen handler ikke bare om ham. Den handler om USA’s sjæl.

- Retssager skal helst ikke udsende signaler. De skal handle om jura, siger Jørn Brøndal, som er centerleder på Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og har skrevet en bog om det sorte USA.

- Men der er da ingen tvivl om, at hvis han bliver dømt og får en hård straf, så vil mange amerikanere opfatte det som retfærdighed.

Der forventes at falde en afgørelse i retssagen i løbet af tre til fire uger.

Hvis du skal renovere din bolig, så husk at tænke den ny teknologi ind. Ellers kan dit hjem hurtigt være outdated som en trykknap-telefon.
Nadim Stub brænder for smarthome-teknologi, både privat og professionelt. Foto: Proptech Danmark

Smarte hjem vinder frem: Har du talt med dit hus i dag?

Med et 'Godmorgen' starter Nadim Stub sin prædefinerede, digitale morgenrutine. Den indeholder blandt andet en automatisk oplæsning af nyheder, mens han går i bad, og en gennemgang af aftalerne i hans kalender.
Stemmen kan endda informere Nadim Stub om, at han netop i dag må nogle minutter tidligere afsted mod arbejdet, da der kan være glatte veje.

Skridt for skridt tager Nadim Stubs digitale assisten ham gennem morgenen. Og sådan bliver det ved dagen igennem.
Ud over assistenten har Nadim Stub investeret i en lang række andre såkaldte smarthome-teknologier. Og det er der en ganske særlig grund til: Privat såvel som professionelt brænder Nadim Stub for dem. Han er overbevist om, at den indenfor få år vil revolutionere ejendomsbranchen og ændre de fleste danskeres liv til det bedre – eller som minimum gøre det lettere.
Kom med indenfor hos Nadim Stub i artiklen, eller i tech-podcasten Adapter, der har premiere i denne uge. Find den på www.avisendanmark.dk/adapter

Vores hjem bliver smartere, og det kan gøre vores liv lettere. Men den store revolution mangler stadig, og sikkerheden skal vi ikke glemme i jagten på et lettere liv, påpeger ekspert.

Adapter: Nadim taler med sit hjem

 

Når Nadim Stub vågner, er hans hus allerede i gang med at forberede hans dag.

Varmen i hjemmet er blevet justeret, så der var køligere om natten, men er lunt nu, hvor dynen skal trækkes af.

- Godmorgen, siger Nadim Stub fra sengekanten.

Dermed starter han sin prædefinerede, digitale morgenrutine.

Den indeholder blandt andet en automatisk oplæsning af nyheder, mens han går i bad, og en gennemgang af aftalerne i hans kalender.

Stemmen kan endda informere Nadim Stub om, at han netop i dag må nogle minutter tidligere af sted mod arbejdet, da der kan være glatte veje.

Skridt for skridt tager Nadim Stubs digitale assistens ham gennem morgenen.


Jeg tror godt man kan sige, at vi er gået hele vejen. Da vi skulle renovere alligevel, kunne vi lige så godt gøre det med alle de muligheder, der var.

Nadim Stub


Bilen er forvarmet, når han sætter sig ud i den. Og så snart, han har forladt matriklen, sørger huset selv for at lufte ud, justere varmen og slukke de lys, Nadim glemte i farten.

Med andre ord: Nadim Stubs liv er smart. Og det er der en ganske særlig grund til: Privat såvel som professionelt brænder Nadim Stub for såkaldt smarthome-teknologi.

Han er overbevist om, at teknologien inden for få år vil revolutionere ejendomsbranchen og ændre de fleste danskeres liv til det bedre – eller som minimum gøre det lettere.

Det smarte flytter ind

En robotstøvsuger, et digitalt varmesystem eller en højttaler, der tager imod verbale ordrer fra dig.

Alt sammen eksempler på produkter, der er fyldt med smarthome-teknologi. Altså elektroniske dimser, der er online og dermed kan styres og reguleres fra for eksempel din smartphone.

Den type produkter er de seneste år blevet lukket ind i danske hjem. Tal fra Danmarks Statistik viste sidste år, at over hver tredje voksne dansker allerede har mindst ét smarthome-produkt.

Mest populært er det at have stemmestyrede højttalere og smarte alarm- og overvågningssystemer. Men også mere omfattende smarthome-løsninger, som for eksempel systemer til at styre energiforbruget på, vinder frem.

Og hjemme hos Nadim Stub har de smarte dimser altså helt overtaget scenen. Hans hjem virker næsten intelligent.

- Jeg tror godt, at man kan sige, at vi er gået hele vejen. Da vi skulle renovere alligevel, kunne vi lige så godt gøre det med alle de muligheder, der var, forklarer han.

Hvad er smarthome?

Et smarthome er et hjem, der er koblet på et sammenhængende netværk gennem sensorer. På den måde kan faste installationer som el, vand, varme, lys og udluftning kommunikere med hinanden og skabe mere intelligent og energirigtig styring.

En række forbrugerprodukter, som køleskabet, vaskemaskinen og ovnen kan også blive koblet på nettet, hvormed de i højere grad kan automatiseres og forhåbentligt gøre alting lettere.

Omkostningen er dog også til at tage og føle på. Nadim Stub anslår, at han har brugt over 100.000 kroner på smart-produkter til sit hjem i forbindelse med, at det 150 år gamle hus er blevet renoveret.

- Men havde jeg ikke købt ’smarte’ armaturer, kabler, kontakter og så videre, skulle jeg have købt almindelige, og det havde jo også kostet, påpeger han.

Lejeboliger bliver også smartere

Smarthome-teknologi er kommet for at blive, og det vil flytte ind hos flere og flere. Også hos dem, der ikke selv ejer, men bor til leje.


Kan nogen få adgang til den her ovn og installere noget malware på den, kan de måske sætte mit hus i brand. Det kan godt være, at det scenarie er ude på overdrevet, men jeg har efterhånden lært at alt på den ene eller anden måde kan lade sig gøre.

Kim Elgaard


Det spår Nadim Stub, som også er administrerende direktør for PropTech Danmark, et innovationshub for smart-teknologi-udvikling og digital transformation i bygge- og ejendomsbranchen.

- Teknologi fylder mere og mere både i forhold til at opføre og investere i ejendom, men også i forhold til driften. Den kan gøre livet lettere for både lejere og udlejer, mener han.

Men smarthome-teknologi er ikke helt ny. Faktisk har den været spået det store gennembrud over flere omgange de seneste 10-15 år. Men selv om vi privat i højere og højere grad tager produkterne til os, har store dele af ejendoms- og byggebranchen endnu ikke taget springet.

Der er nemlig ofte tale om store investeringer, og det kan være svært at overbevise om nødvendigheden, når tingene sådan set allerede fungerer ved status quo.

- Det er en branche, som har tjent penge, og derfor har man måske ikke set det store behov for at introducere nye teknologier. Men siden vi startede i 2019, har vi fået over 120 virksomheder med om bord. Det illustrerer en erkendelse af, at det her begynder at give rigtig god mening for flere, siger Nadim Stub.

Luk ikke hackere ind

En af udfordringerne ved smarthome-teknologien har fra starten af været sikkerheden. Når vores hjem kommer online, kan hackere få adgang til mere data om os – og i yderste tilfælde styre vores dimser over nettet.

Det peger Kim Elgaard på. Han er etisk hacker. Det betyder, at han bliver hyret af forskellige virksomheder, for at finde de sikkerhedshuller, der findes i deres teknologiske løsninger.

- Tager jeg hacker-briller på, så tænker jeg umildbart: De teknologier må være et slaraffenland for hackere.

Derfor peger han på, at vi skal være opmærksomme, når vi installerer smarthome-produkter i både leje og ejerboliger.

En løsning kan være at sætte produkterne op på deres eget netværk. Noget, som dog kræver en vis teknisk kunnen, og i øvrigt er besværligt.

Så besværligt, at Kim Elgaard ikke selv har valgt den løsning, da han for nyligt fik en smart-ovn.

- Kan nogen få adgang til den her ovn og installere noget malware på den, kan de måske sætte mit hus i brand. Det kan godt være, at det scenarie er ude på overdrevet, men jeg har efterhånden lært at alt på den ene eller anden måde kan lade sig gøre.

Hør mere om Nadim Stubs smarte hjem i første afsnit af Adapter. En forståelig og underholdende podcast om teknologi, med værterne Emilie Aagaard og Janus Fabricius.

Sagen om fusk i fiskeribranchen vokser. En gennemgang af 100 sager, hvor der er blevet udbetalt penge fra EU- og statskassen til fiskere, har vist indikationer på svig i 42 sager.
Fiskeristyrelsen gennemgår lige nu 42 sager om muligt snyd med miljøinvesteringer i fiskeribranchen. Billedet er fra Hanstholm Havn og der er ingen sammenhæng melleme skibene på billedet og sagerne. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017

Kvotekongen er ikke alene - adskillige fiskere mistænkes for fusk

Og så en opfølgning på vores opsigtvækkende historie fra i går, for en lang række fiskere risikerer ligesom kvotekongen Henning Kjeldsen at blive tiltalt for snyd med støttekroner. Avisen Danmark afslørede i går, hvordan fiskerimilliardæren Henning Kjeldsen ikke blot er involveret i den velkendte kvotekongesag om snyd med fiskekvoter for flere hundrede millioner. Et af hans selskaber er også tiltalt i en helt ny sag for at bryde reglerne i forbindelse med udbetalingen af støttekroner, der blandt andet skal gavne miljøet. Men en gennemgang af yderligere 100 gamle sager, hvor der er blevet betalt udbetalt penge fra EU- og statskassen til fiskere, har vist mulige indikationer på svig i 42 sager. Både fiskerne og en ekspert i fiskeriforvaltning er overrasket over sagens størrelse, men giver indviklede regler  myndighedernes tidligere lemfældige kontrol med fiskerne en del af skylden. Nu overvejer Fiskeristyrelsen, hvor mange sager der skal politianmeldes.

En sag om snyd med miljøstøttekroner kan vise sig at være langt større, end de fire sager Avisen Danmark søndag afslørede. 100 andre sager er gennemgået, og de røde lamper blinker i 42 af dem.

Svigsag: En lang række fiskere risikerer at følge i hælene på kvotekongen Henning Kjeldsen, hvis firma er tiltalt i en sag om snyd med støttekroner fra EU- og statskassen.

Avisen Danmark afslørede søndag, hvordan fiskerimilliardæren Henning Kjeldsen ikke blot er involveret i den velkendte kvotekongesag om snyd med fiskekvoter for flere hundrede millioner. Et af hans selskaber er også tiltalt i en helt ny sag for at bryde reglerne i forbindelse med udbetalingen af støttekroner, der blandt andet skal gavne miljøet.

Men Kjeldsen er ikke altså den eneste fisker, der bliver undersøgt for snyd med støttekronerne. Avisen Danmark kan nu afsløre, at Fiskeristyrelsen lige nu er ved at gennemgå yderligere 42 gamle sager, hvor fiskere er mistænkt for snyd med støttekronerne. Et omfang, som får Troels Jacob Hegland, lektor og ekspert i fiskeriforvaltning på Aalborg Universitet, til at løfte øjenbrynene. Han kalder antallet af potentielle politisager højt.

At der er tale om 42 sager er overraskende og samtidig også bekymrende, siger Hegland.

Også hos fiskerne selv er man overrasket over, at der lige nu er så mange sager, som potentielt kan ende hos politiet.


Hvis man stiller slikket let tilgængeligt, yderst på nederste hylde, så kan man nok friste svage sjæle. Og får man oven i købet ikke kommunikeret klart, hvad og hvordan man skal betale for slikket, så er der lagt op til problemer.

Troels Jacob Hegland, lektor og ekspert i fiskeriforvaltning på Aalborg Universitet


Hvis der er begået svig i så mange sager, så er det selvfølgelig alvorligt, og det er 42 sager for meget, siger Fiskerforeningens direktør, Kenn Skau Fischer.

Oprydning afslørede mulig svindel

Sagerne er dukket op i forbindelse med gennemgribende oprydning i Fiskeristyrelsen. 100 sager er blevet gennemgået igen, og her er der altså mistanke om svig i 42 af dem.

Styrelsen fik i 2017 og 2018 massiv kritik for både deres tilsyn med kvotekongerne og fiskerne generelt. Det er styrelsens opgave at sikre, at fiskerne ikke snyder, når de vil have EU- og statskassen til at medfinansiere nye investeringer på deres kuttere. Men kontrollen var så dårlig, at statsrevisorerne beskrev, at “forhold, kan indikere ulovligheder, som hverken var blevet forebygget eller opdaget.”

Skandalerne i Fiskeristyrelsen betød blandt andet, at daværende fiskeriminster Esben Lunde Larsen (V) fik frataget ansvaret for fiskeriet, og to ledende medarbejdere i Fiskerstyrelsen blev forflyttet og indkaldt til tjenstligt forhør.

Elendig kontrol kan have fristet svage sjæle

Troels Jacob Hegland fra Aalborg Universitet mener da heller ikke, at det nødvendigvis er fiskerne, der står alene med ansvaret for de mulige svindelsager. Den lemfældige kontrol med fiskerne og bekymrende kultur hos Fiskeristyrelsen, som blev afsløret af Rigsrevisionen i 2018, kan hos nogle fiskere måske have medvirket til at skabe en opfattelse af en gråzone, man med en vis rimelighed kunne operere i, mener han. Sagerne, hvor der nu er mistanke om svig, stammer alle tilbage fra før den kritiske rapport i sommeren 2018.

- Hvis man stiller slikket let tilgængeligt, yderst på nederste hylde, så kan man nok friste svage sjæle. Og får man oven i købet ikke kommunikeret klart, hvad og hvordan man skal betale for slikket, så er der lagt op til problemer. Der har utvivlsomt været meget rod i styrelsen, og det kan have bidraget til at skabe nogle uheldige gråzoner. Hvis det er tilfældet, så vil man finde nogle ting, når man rydder hårdt op, siger lektoren.

Reglerne var for indviklede

De 42 sager handler om en ordning, hvor fiskerne kan søge om økonomisk støtte, hvis de laver opgraderinger på deres kutter eller indkøber nyt udstyr, som betyder, at de fremover kan fiske på en måde, der er mere skånsom mod miljøet.

Hos Fiskeriforeningen håber og tror man, er gennemgangen af de 42 sager vil vise, at antallet af fiskere, som har snydt, ikke er så omfangsrigt. Foreningens direktør, Kenn Skau Fischer, skyder samtidig en del af skylden på reglerne, som han kalder “bureaukratiske” og “tekniske”

Jeg er selvfølgelig bekymret over, at så mange sager er under mistanke for svig. Men det vil overraske mig, hvis der kommer et højt antal politianmeldelser ud af det, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med Fiskeristyrelsen, men det har de afvist på grund travlhed. Men i en mail skriver styrelsen, at de nu efter knap tre år “snart har gennemgået sagerne”. Og selvom deres advokat, Kammeradvokaten, fandt 42 sager, hvor der var mistanke om snyd, så forventer Fiskeristyrelsen “kun at indgive politianmeldelse i et mindre antal af disse”.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt styrelsen om, hvor mange sager "et mindre antal” reelt dækker over og have en forklaring på, hvorfor så mange sager med indikationer på svig bliver droppet. Samtidig ville vi gerne have svar på, om det er rimeligt, at nogle fiskerne skal vente næsten tre år på at finde ud af, om deres sag ender hos politiet. Men dette var altså ikke muligt.

Kvotekongen og de 42 svigsager

  1. De 42 sager har en forbindelse til en sag, som Avisen Danmark afdækkede i går. Her afslørede vi, hvordan kvotekongen Henning Kjeldsen er havnet i endnu en retssag. Mangemillionæren er allerede hovedperson i en stor retssag om massiv fusk i fiskeriet. Her er han anklaget for gennem snyd med fiskekvoter på ulovlig vis at fiske meget mere, end han må. Men en ny sag er altså under opsejling.
  2. Henning Kjeldsens selskab Gitte Henning Konsum A/S har ifølge Bagmandspolitiet brudt loven ved at afgive “urigtige eller vildledende oplysninger” eller “fortiet oplysninger”, da det i 2016 fik udbetalt penge til at renovere to trawlere. I strid med reglerne har Henning Kjeldsens selskab ifølge et hidtil ukendt anklageskrift modtaget støtte til renoveringer på skibe, der allerede var blevet solgt videre.
  3. De 42 sager, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at der kan være tale om svig, handler også om tilskud til renoveringer af fiskefartøjer og kommer fra samme tilskudspulje, som Henning Kjeldsens selskab er tiltalt for uberettiget at få udbetalt penge fra.