
Troels Lund - den magtfulde nummer to i Venstre: Engang var det mig, der måtte indordne mig
Dansk politik er ikke kun magt, kynisme og brutalitet, det er også magt, kynisme og brutalitet. Venstres finansordfører og partiets reelle nummer to, Troels Lund Poulsen, er en af dem, der har det stærkeste ry for at bevæge sig i det felt. I dette interview, der foregår, mens Frank Underwood fra "House of Cards" kigger ned på seancen, fortæller han om sin rolle i partiet.
Politik: Troels Lund Poulsen har ikke én, ikke to, men hele tre indrammede plakater med Frank Underwood-citater fra den amerikanske tv-serie "House of Cards" hængende på sit kontor.
"En løve beder ikke om tilladelse, før den spiser en zebra. Løver taler ikke, og zebraer vil ikke lytte", står der på den midterste.
I serien starter Frank Underwood med at være en mellemvarepolitiker, der bliver snydt for posten som udenrigsminister, men drevet af magtbegær muskler han sig ind som vicepræsident og siden præsident. Undervejs har han brugt alle de beskidte kneb, som tænkes kan, og en hel del, som ingen havde tænkt før.
At den fiktive Frank Underwood fylder så meget på Troels Lund Poulsens kontor, er et så klart strålende signal, at det lige tager et stykke tid, før det synker ind, når man ser det første gang.
Det skal med, at det ikke er hele billedet af de signaler, Troels Lund Poulsens kontor udsender. Under plakaten på Montana-reolerne står også en hoptimist, en Troll-figur og en fodbold med Vejle Boldklubs logo, og på skrivebordet står det mest bedårende billede af den toårige krøltop Andrea, som Troels Lund Poulsen efter interviewet skal hjem at hente i naturbørnehaven tæt på gården ved Tølløse.
Når man spørger Troels Lund Poulsen, hvorfor han har valgt at lade den primære udsmykning af kontoret være indrammede plakater fra "House of Cards", er svaret:
- Det var en gave fra en god ven til min 40-års fødselsdag - derfor har jeg dem hængende på mit kontor, siger Troels Lund Poulsen, der er opvokset i Lindved i Hedensted Kommune.
Selvom den åbenlyse fascination af de allermest kyniske understrømme i politik blot er en del af billedet, er det en vigtig del.
Uformel ledelse
Ingen i dansk politik kan konkurrere med Troels Lund Poulsens ry for at spille spillet. I blå blok er han den politiker, der sidder med den største koncentration af uformel magt. Han er edderkoppen i midten af spindet, som vælgerne blot ser på TV2 News i ny og næ efter en forhandling med et par mapper under armen.
Nogle politikere kan man slå op på Folketingets hjemmeside og der få et dækkende billede af deres position i partiet. Det kan man ikke med Troels Lund Poulsen.
Han er finansordfører. En vigtig og væsentlig post, men der står for eksempel ikke, at han også er en dominerende figur i Venstres egentlig ledelse. Ikke gruppeledelsen, som selv enkelte politikere i Venstre stadig tror har noget med den rigtige ledelse af partiet på Christiansborg at gøre.
Den mere uformelle politiske ledelse. Den Jakob Ellemann-Jensen har samlet omkring sig, hvor han ikke har skullet bekymre sig om, hvorvidt medlemmerne repræsenterer fløje og fraktioner og stemmefællesskaber i gruppen.
Troels Lund Poulsen (V)Jeg er en gammel mand i en yngre krop - jeg bliver ikke tændt af Facebook, twitterkrig, alt det der. Jeg ville nok have været bedre i dansk politik for 30 år siden.
Sophie Løhde, Karsten Lauritzen, Tommy Ahlers, Morten Dahlin, Stephanie Lose og partisekretær Christian Hüttemeier sidder der også. Men det er Troels Lund Poulsen, formanden kigger på, når de afgørende beslutninger skal træffes og ikke mindst forberedes. Før møder i den uformelle politiske ledelse er der formøder.
Troels Lund Poulsen spiller i Venstre i dag en rolle, der ligner den, Claus Hjort Frederiksen havde under Fogh og Løkke. Men i endnu bredere grad, fordi han samtidig har den funktion, Thor Pedersen varetog under Fogh, og Peter Christensen under Løkke: Inspektøren med kuglerammen, der involverer sig i alle politiske forhandlinger og fortæller de enkelte ordførere - erfarne som uerfarne - hvad Venstre mener om, hvordan man bruger og finder pengene.
Ingen i regeringen eller de andre partier føler sig sikre på, hvor Venstre står i en forhandling, før Troels Lund Poulsen dukker op til sidst og enten sliber det hele til eller trækker partiet ud.
Den dybeste krise
Troels Lund Poulsen vil gerne fortælle om den rolle, han har spillet i Venstre siden valget - særligt efter formandsskiftet. Det er grunden til, at vi sidder over for hinanden, mens den fiktive Frank Underwood med den gennemført kyniske og brutale tilgang til magt kigger ned på os i sofaarrangementet. Det og så det faktum, at hans parti mildt sagt har sit at slås med i øjeblikket. Det er der, vi starter.
- Vi gennemlever lige nu den hårdeste periode i de 20 år, jeg har været opstillet for partiet. Intet måler sig med det, siger Troels Lund Poulsen.
- Vi har været gennem det, man i en virksomhed ville kalde en turnaround. Vi har sagt farvel til en superdygtig statsminister, som jeg selv havde fornøjelsen af at arbejde under som minister i mange år. Kristian Jensen er stoppet som næstformand og nu også i dansk politik. Vi har sagt farvel til Inger. Til Britt Bager.
Der er mange steder i denne opremsning fra Troels Lund Poulsen, man kunne slå ned og fortælle om hans rolle i de begivenheder, der ledte til det ene og det andet stop. For eksempel ved Britt Bager, den tidligere politiske ordfører for partiet, der har været opstillet i Østjyllands Storkreds ligesom Troels Lund Poulsen, og hvor hun i øvrigt overgår ham ganske grundigt i vælgertække.
Britt Bager forlod Venstre for at sætte sig ind i Konservatives folketingsgruppe, mens hun argumenterede ordrigt om politiske årsager og ordknapt om personlige og arbejdsmæssige årsager. Det sidste handler om, at hun følte sig presset til at afgive en post som statsrevisor til netop Troels Lund Poulsen - en tjans, der giver et pænt stykke over 300.000 kroner om året. Meningen var, at Troels Lund Poulsen skulle overtage posten samtidig med, at hans eftervederlag som minister udløb.
Troels Lund Poulsen (V)Nu er det ikke sådan, at jeg tilbyder AMU-kurser i, hvordan man slår sig på en politiker. Jeg ved godt, hvilke historier, der går om mig, men jeg er faktisk et ret omgængeligt menneske.
Under interviewet med Troels Lund Poulsen var det stadig uvist, om Britt Bager ville tage den indbringende post med over i Konservative - umiddelbart efter oplyste hun dog, at det gjorde hun ikke.
Kan man være så fræk at lave den analyse, at det er din skyld, at Britt Bager har forladt Venstre?
- Så fræk kan man godt være, men det er heldigvis forkert. At Venstres folketingsgruppe traf den beslutning, at Britt Bager skulle stoppe med at være statsrevisor, var udtryk for, at Venstres folketingsgruppe syntes, at vi skulle vende tilbage til den normalitet, at vores finansordfører er statsrevisor.
Du er meget omhyggelig med at bruge udtrykket "Venstres folketingsgruppe". Er det ikke snarere sådan, at det var Venstres ledelse, der traf den beslutning?
- Venstres folketingsgruppe er ikke et sted, man bare går ind og får blåstemplet noget. Når det er sagt, er det i bund og grund ikke interessant. Jeg har også oplevet at måtte afgive poster. At gå fra at sidde i regering til at være i opposition giver nogle gnidninger. Jeg har kunnet læse, at Britt Bagers motiver er politiske. Det må man så tro på. Jeg mener, at hun udlægger det forkert.
Overfrakken
Venstre - og andre partier af en vis størrelse - arbejder med to former for ledelse. En gruppeledelse, der er valgt af folketingsmedlemmerne. En politisk ledelse, der er valgt af formanden. Jakob Ellemann-Jensen har valgt at være mere åben om det end både Løkke og Fogh var. Hvem der er hvad i den politiske ledelse, henstår dog alligevel i en vis grad i tågerne for medlemmerne af gruppen. Alle ved, at politisk ordfører Sophie Løhde og Karsten Lauritzen indtager en magtbastion sammen med Troels Lund. Det er det, der bliver kaldt L-banden. Og langt de fleste ved, at Troels Lund er den, der står tættest på formanden.
Troels Lund Poulsen - omstillingsparat og old school
Troels Lund Poulsen har været minister under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, og spiller nu en hovedrolle bag linjerne under Jakob Ellemann-Jensen.
- Jeg har været meget omstillingsparat, kan man sige. Man skal prøve at sætte sig ind i, hvad formanden gerne vil have, at man leverer. Den post, jeg har nu, er spændende, fordi jeg ikke er drevet at skulle være mest muligt på TV2 News eller i avisen.
- Jeg er en gammel mand i en yngre krop - jeg bliver ikke tændt af Facebook, twitterkrig, alt det der. Jeg ville nok have været bedre i dansk politik for 30 år siden.
Hvordan vil du selv beskrive din rolle i partiet?
- Jeg holder styr på de forhandlinger, der betyder noget økonomisk. Jeg holder styr på regnearket i forhold til finansiering. Falder forhandlingerne inden for de ting, vi gerne vil prioritere, er det i strid med vores skattestop og så videre. Det gjorde Peter Christensen (finansordfører under Løkke, red.) også med stor succes.
Hvis jeg siger, at du udfylder den rolle på bredere vis, end man tidligere har kendt, vil du så give mig ret?
- Vi udfylder måske rollen på forskellige måder. Det er en rolle, der er altid har været omdiskuteret i Venstre. Da jeg selv var forsvarsordfører, var jeg da skeptisk over, at jeg skulle tale med Peter Christensen om, hvordan pengene skulle bruges og findes. Jeg havde trods alt været både minister og medlem af regeringens koordinations- og økonomiudvalg, men jeg måtte også indordne mig.
Rollen som forhandlingschef bliver i Venstre kaldt "overfrakken". Det kan virke trygt og varmt, men det kan også tolkes som noget tungt og autoritært, der bliver lagt ned over politikere længere nede i hierarkiet.
- Jeg går ud fra, at det er i kærlighed, at de kalder mig "overfrakken", siger Troels Lund Poulsen med et skævt smil.
Troels Lund Poulsen (V)Vi gennemlever lige nu den hårdeste periode i de 20 år, jeg har været opstillet for partiet. Intet måler sig med det.
- Man er bare nødt til at sige, at hvis Venstres formand skal have et overblik, skal vi have en proces for det. Det synes nogle er lidt irriterende. Jeg bestemmer ikke, om folk får lov at sige noget eller ej, men det er da klart, at jeg siger min holdning. Og så er det jo ikke mig, der bestemmer, men Venstres formand og dermed folketingsgruppen.
Gør Venstres formand ret meget uden at tage dig i ed?
- Heldigvis gør han da det. Jeg er jo ikke dag-til-dag-politiker. De store forhandlingsspor kræver mange af mine kræfter. Jeg har også en familie, en lille pige, der også skal nyde godt af sin far. Derfor er jeg ikke sådan én, der sidder og rådgiver Ellemann på daglig basis. Han spørger, hvis han gerne vil have mit råd, og jeg svarer. Er der noget, jeg synes er vigtigt at give videre, gør jeg også det, men han kan godt køre selv.
De flygtedes frygt
Der er masser af kræfter, der arbejder på, at Ellemann ikke blot kører selv, men også kører galt. En del af dem udspringer af Venstre selv. Marcus Knuth, Britt Bager og Inger Støjberg har alle forladt partiet, mens de omhyggeligt stødte deres albuer ind i et af Ellemanns blødeste punkter: hans troværdighed som udlændingestrammer.
- Og hvorfor er det så, at de gør det? Det kunne jo være for at lave et karaktermord på Venstres formand. Fordi Venstre har ikke på nogen måde forandret politik - vi er snarere blevet strammere. Vi har det mest faste udlændingepolitiske spor, vi nogensinde har haft, siger Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen (V)Hvis man er i stand til at gennemgå det syrebad, Jakob har stået igennem på det seneste, og stadig smiler, stadig har lyst til at være formand, har man det, der skal til for at blive statsminister.
Er det virkelig det egentlige problem - at markante profiler forlader jer og samtidig laver karaktermord på formanden?
- Det viser måske, at de frygter Jakob. Hvis man gerne vil lave en løgnagtig smædekampagne, er det, fordi nogle er bange for, at han bliver meget stærk. Han har et kæmpe potentiale i sig. Hvis man er i stand til at gennemgå det syrebad, Jakob har stået igennem på det seneste, og stadig smiler, stadig har lyst til at være formand, har man det, der skal til for at blive statsminister. De færreste ville bryde sig om at møde på arbejde hver dag blot for at få at vide, hvad man har misforstået, at man er svag i koderne og alt muligt andet.
- Jeg synes ikke, kritikken af Jakob er fair, og der vil du selvfølgelig sige, at hvis jeg gjorde, ville jeg aldrig indrømme det. Nej, men så ville jeg måske svare dig på en anden måde. På vegne af Jakob er jeg indigneret, når man siger ting om ham, man ved ikke er rigtige. Jakob Ellemann-Jensen er ikke en kopi af Radikale Venstre.
Han har altid været kendt som en meget vellidt politiker, ikke som én man slår sig på. Hvad er det ved ham, de skulle frygte?
- Jeg ved ikke, om de frygter ham, men man kan jo have et håb om, at Venstre ikke står så stærkt længere, når man ikke selv er i partiet mere. Det er et vilkår i politik, men det er også et hårdt vilkår at være i. I det lys synes jeg, Jakob gør en meget, meget stor indsats, der er svær at beskrive.
Kunne han eventuelt lære lidt af dig om, hvordan man bliver en politiker, man slår sig på?
- Nu er det ikke fordi, jeg tilbyder AMU-kurser i, hvordan man slår sig på en politiker. Jeg ved godt, hvilke historier, der går om mig, men jeg er faktisk et ret omgængeligt menneske. Men der er noget i den post, man får, som giver en form for pondus.