Har du en tid til vaccination med AstraZeneca-vaccinen de næste tre uger, bliver du ikke ombooket til en anden vaccine, men får i stedet vaccinationstiden aflyst.

Det siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde om AstraZeneca-vaccinen. Den er nu sat i bero i yderligere tre uger.

Det betyder, at regionerne nu går i gang med at aflyse alle tider til både første og andet stik med AstraZeneca de næste tre uger.

Skulle AstraZeneca-vaccinen blive fjernet helt fra den danske udrulning, vil personer, der har fået første stik, få en anden vaccine.

- De over 140.000 personer, der har fået AstraZeneca, vil selvfølgelig blive færdigvaccinerede. Bliver det ikke med AstraZeneca-vaccinen, bliver de færdigvaccinerede med en anden vaccine, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at hvis vaccinationer genoptages 15. april, vil der være omkring 220.000 vaccinedoser klar til brug.

20.000 af dem vil straks gå til personer, der fik første stik i uge 6, så der ikke kommer til at gå længere tid end de anbefalede, maksimale ni uger mellem første og andet stik.

De resterende 200.000 vil gå til første stik.

I forvejen har AstraZeneca-vaccinationer været sat på pause i to uger. Det kan nu blive op til fem uger i alt.

Den fortsatte pause skyldes, at myndighederne har brug for mere tid til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper blandt vaccinerede.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal man modtage sit andet stik med AstraZeneca-vaccinen mellem fire og ni uger efter første stik.

I en måling af Megafon for TV 2 og Politiken har én ud af tre svaret, at de vil sige nej tak til vaccination med AstraZeneca.

På pressemødet blev Søren Brostrøm spurgt, om det i princippet er muligt at udskyde sin vaccination ved at vente med at bestille tid, indtil man får tilbudt den vaccine, som man gerne vil have.

- Ja, men det håber jeg ikke, at folk gør, svarer Søren Brostrøm.

Han opfordrer til, at man bestiller en tid, så snart man får invitationen til vaccination.

Fordi alle vacciner, man kan blive tilbudt, vil være anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og det er derfor vacciner, han selv gerne vil tage, lyder det fra Søren Brostrøm.

/ritzau/

Kirker: Da den store genåbningsplan for Danmark blev præsenteret sent mandag, blev folkekirken og andre trossamfund ikke nævnt i den aftale, der danner ramme for genåbningen.

Det ærgrede Henrik Stubkjær, der er biskop i Viborg Stift, hvor kirkens største højtid, påsken, nærmer sig. Han så gerne, at der blev lempet lidt på restriktionerne i kirkerne i påsken og også i forbindelse med begravelser og bisættelser. Men mest af alt efterlyser han noget at se frem til.

- Vi råber jo ligesom alle andre på nogle pejlemærker. Hvad skal vi arbejde hen imod? Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er gledet helt væk fra bordet der, siger han.

Biskoppen i Viborg understreger, at en lempelse af restriktionerne selvfølgelig skal foregå på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

- Men der er lige kommet undersøgelse fra Statens Serum Institut om gudstjenesterne, vi afholdt i november og december, hvor vi jo indtil jul havde mulighed for at synge og holde gudstjenester, der varede op til 50 minutter. Der kunne man ikke vise nogen forøget smittefare, så jeg tænker jo, at vi faktisk fra kirkens side har vist, at vi kan håndtere det, siger Stubkjær.

Fra mandag har kirkerne haft mulighed for at holde udendørs gudstjenester med op til 50 personer. Her gælder ingen begrænsninger for gudstjenesternes længde, og det er også tilladt at synge, så længe menigheden holder to meters afstand.

Den mulighed er biskop Henrik Stubkjær trods alt glad for. Det kan de små kirker, der er begrænset af det nuværende arealkrav på syv og en halv kvadratmeter per kirkegænger, få gavn af.

- Og jeg ved, at mange arbejder med at lave gudstjenester, der enten starter eller afsluttes med, at menigheden går udenfor og synger en påskesalme eller to. Det tror jeg vil blive modtaget rigtig godt, siger han.

I Landsforeningen af Menighedsråd ser formand Søren Abildgaard kirkernes fravær i genåbningsaftalen som udtryk for en politisk prioritering.

- Når kirken ikke er omtalt, er det jo et udtryk for, at kirkerne allerede er åbne. Genåbningsplanen beskriver jo, hvornår forskellige dele af samfundet får lov til at åbne, men der står ikke særlig meget om, hvilke betingelser man kan åbne på, siger han.

Det, der er interessant for folkekirken, er, hvordan betingelserne for at åbne udvikler sig over tid, fortæller Søren Abildgaard. Men det har ikke været muligt at få et klart bud fra Kirkeministeriet om, hvordan folkekirken vil indgå i den faseopdelte genåbning.

Formanden forventer, at folkekirken får lov at åbne mere op i takt med, at det øvrige samfund åbnes. Mange af de restriktioner, folkekirken er underlagt, er ikke specifikke for folkekirken, men er fastsat af Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

- Så umiddelbart tænker jeg, at det også vil få virkning på folkekirkens område, når de regler bliver tilpasset, siger Søren Abildgaard.

En væsentlig del af genåbningsaftalen er coronapasset, der skal give borgere, der er vaccineret, testet negative eller har overstået infektion med covid-19 mulighed for at komme til frisør eller gå på café, når der genåbnes med to ugers mellemrum.

Skulle det også blive aktuelt for kirkerne, er biskop Henrik Stubkjær ikke afvisende over for idéen. Han er dog betænkelig ved for eksempel at diskriminere borgere, der af en eller anden grund ikke er eller har lyst til at blive vaccineret.

- Men hvis et coronapas bliver aktuelt for os, og det kan åbne op for noget, så er jeg med på det, og jeg tror sagtens, vi vil kunne håndtere det, siger han.

I Landsforeningen af Menighedsråd ser man dog ikke grund til at stille krav til kirkerne om at tjekke borgeres coronapas, inden de sætter sig til rette i kirkerne.

- Der ligger ikke overvejelser om, at man for eksempel vil stille krav om coronapas i dagligvarehandlen. Hvis ikke man gør det, har jeg svært ved at se, hvorfor man skulle stille krav om det i kirkerne. Men det er jo en politisk beslutning, siger formand Søren Abildgaard.

Det har ikke været muligt at få et interview med kirkeminister Joy Mogensen. I forbindelse med præsentationen af genåbningsaftalen skrev hun på Facebook:

”I ministerierne kommer vi snarest muligt med de nøjagtige retningslinjer, og jeg glæder mig til at se jer alle sammen i gang igen i foreningslivet, kulturen, idrætten og trossamfundene”.

På et pressemøde torsdag eftermiddag svarede direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på spørgsmål om indendørs gudstjenester. Her nævnte han, at det er veldokumenteret, at der er smitte ved forsamlinger i trange rum med sang og råb.

Israel: Et dødvande. En blindgyde. Et mudret resultat.

Når det kommer til det israelske valg har verdenspressen efterhånden opbrugt samtligt billedsprog, så snart kun et ord dækker: en farce.

Det fjerde valg i Israel på mindre end to år er som de foregående endt i et morads af umulige regeringsdannelser. Det fremgår af stemmeoptællingen efter tirsdagens valg.

Tilbage står ingen klar vinder. Hverken Likud-leder og premierminister Benjamin Netanyahu, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen for nylig fik kronet som verdens vaccinekonge. Eller blokken af partier, der ønsker Netanyahu sparket ud af embedet og kylet ind i de retssager, der kan koste ham dyrt.

Tiltalt for korruption, mandatsvig og nepotisme kan Netanyahu ende i fængsel. Men han kan også ende som sejrsherre. Hvis den 71-årige premierminister skaber koalition mellem bosættere, islamister og jødiske ekstremister venter der ikke blot fire år mere ved magten. Der venter måske også immunitet over for domstolene.

Og selve det - Netanyahus kamp for at undgå retssagerne - er en af nøglerne til at forstå, hvorfor Israel synes låst fast i valg efter valg.

Avisen Danmark forsøger at svare på fem centrale spørgsmål den israelske farce.

Politik: Onsdag aften lagde Lars Løkke Rasmussen en video ud på sin officielle Facebook-side. Torsdag morgen var han en af de store nyheder i Jyllands-Posten.

Det har længe ligget og ulmet. Endnu er ordene ikke sagt højt - i hvert fald ikke direkte. Men der kan ikke længere herske nogen tvivl, uanset hvem man spørger.

Lars Løkke Rasmussen stifter et nyt parti. Og forberedelserne har allerede været i gang længe.

Men der er endnu mange ubesvarede spørgsmål. Nogle af dem vil Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist besvare for dig lige her.

Hvad betyder det, når Løkke siger, at han tror, at han står på stemmesedlen næste gang?

- Når han siger, at han tror, at han står på stemmesedlen næste gang, så er det, fordi han ved, at han gør det. Han har gået så konsekvent frem efter en plan, der virker meget nøje planlagt, at når han kommer med sine meldinger, er de meget velovervejede. Vi har i Avisen Danmark tidligere bragt et interview med ham, som også blev lavet i podcast-form, hvor han taler om, at det, der også er vigtigt for ham udover de politiske ambitioner om at ville forandre Danmark og den måde, dansk politik fungerer på, er, at det ikke bliver en fiasko. Det skal ikke ende med, at man bagefter kan sige, at dér gled Løkke i smørret igen.

Hvordan kan han være så sikker - skal han ikke lige have indsamlet 20.000 vælgererklæringer først?

- Man skal bemærke den plan, han har fulgt med det netværk, han har fået etableret. I alt er omkring 15.000 personer tilknyttet netværket, og ved siden af udsender han et nyhedsbrev, hvor omkring 10.000 har tilmeldt sig. Derudover har han igangsat en underskriftsindsamling for folk, der stiller sig kritiske over for, hvordan corona-politikken gennemføres. Til det skal man give sin e-mailadresse, ligesom når man tilmelder sig hans nyhedsbrev og netværket. Han har en kæmpe bank af e-mailadresser, og dem skal han bruge til at indhente vælgererklæringer. Han siger selv, at han har fået at vide, at han muligvis er det eneste parti, der vil kunne blive opstillingsberettiget på en uge.

Hvem kan vi forvente, at han får med i partiet?

- Fra begyndelsen, da Løkke blev løsgænger og det blev mere klart, at hans plan var at starte et nyt parti, blev der konstant spekuleret i, hvem han kunne hente med over. En af dem, der blev nævnt mest, er Martin Lidegaard, som i mellemtiden er blevet en del af ledelsen i Radikale Venstre. En anden, der blev talt meget om, var Britt Bager, som nu er skiftet til Konservative. De, der i begyndelsen blev spekuleret mest i, er ikke aktuelle længere. Det er heller ikke mit indtryk, at det er det, Løkke går efter nu. Han siger selv, at mange af dem, der sidder i Folketinget nu, ikke er nogle, man kendte, før de stillede op.

- Lige nu får han masser af kontakter gennem sit netværk, hvor han møder mennesker, som han kan vurdere - kan de blive dygtige politikere, som kan klare sig gennem et folketingsvalg.

- Jeg tror ikke, man kommer til at se en stjerneparade. Han kommer til at stille op som sig selv og med et hold af nye talentfulde mennesker, formentlig i alle aldre.

Hvad kommer partiet til at hedde?

- Jeg har spurgt ham om det og er gået ham på klingen med det. Han svarer jo ikke, men det fremgår meget tydeligt, at han i lang tid har haft en tanke om, hvad partiet kommer til at hedde. Jeg vil skyde på, at der allerede er produktion og design i gang med, hvordan tingene skal se ud, og hvad det skal hedde.

Hvad vil han med partiet?

- Den helt korte og meget præcise måde at sige det på er, at han vil være det nye Radikale Venstre. Han kan ikke selv lide at formulere det på den måde, fordi han er bange for, at det vil skræmme folk væk, som ikke er tilhængere af De Radikales udlændingepolitik.

- Han vil sætte yderfløjene af dansk politik ud af spil - det er det politiske formål. Det handler meget om form og om, hvordan man driver politik og ikke så meget om, hvad det egentlig er for en politik, han vil stå for. Han vil gerne have et parti, som han kan være formand og leder for, hvor der ikke kan ske det samme for ham, som da han var formand i Venstre, hvor kommuneforeningsformænd sad med magt til at smide ham væk. Han vil have et parti, som har et bagland på et helt anden måde end de partier, vi kender i dag.

Hvorfor vælger Lars Løkke af afsløre lidt mere af sine planer netop nu?

- Også her er det ret tydeligt, at han går frem efter en nøje tilrettelagt plan, som måske bliver justeret undervejs, efter hvordan terrænet ændrer sig. Han arbejder bevidst for at holde gryden i kog hele tiden. På den måde er opmærksomheden der igen næste gang, han siger, at nu er partiet der. Det handler om at holde profilen i kog, så vi ved, at han er der og at vi stadig skal regne med ham.

Hvordan kan man forvente, forholdet bliver mellem Løkkes nye parti og eksempelvis Venstre og Socialdemokratiet?

- Man kan forvente, at det vil blive usædvanligt giftigt i forhold til Venstre. Det vil være ren kamp. Og det vil nok ikke blive mindre. Løkke ved godt, at når han kommer med et parti, så er et af de spørgsmål, der står først på journalisternes blokke, hvilken statsminister han vil pege på. Der vil han med sikkerhed ikke sige Jakob Ellemann-Jensen.

- Han vil være mere tilbøjelig til at holde sig på god fod med Socialdemokratiet, men der vil han opleve stor skepsis blandt partiets politikere over for ham. Der er ikke mange socialdemokrater, der stoler på ham, og de mener, at hans eneste projekt er Løkke selv - og hvorfor skulle de hjælpe ham med hans personlige projekt.