Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vi kan komme til at vente længe endnu, før kirkerne åbner helt som vi kender dem. Foto: Anne Myrup Frost, Jysk Fynske Medier

Klar til genopstandelse

Ups - kirkerne er blevet overset i den store genåbningsplan

Danmark er klar til genåbning. Temperaturen siger forår, og dagen er tiltaget med fem timer og 32 minutter siden jul. Dagen er oven i købet blevet fem minutter længere end i går.

Kalenderen siger sommertid på søndag for nogen – for andre siger den, at det snart er påske og dermed en af kirkens allerstørste højtider. Nemlig hvor Jesus’ genopstandelse skal fejres.

Men lige den detalje er tilsyneladende sluppet uden om politikernes genåbningsplan. Mens der er dato på, hvornår storcentre og cafeer må åbne, så har politikerne ikke gjort sig den ulejlighed at tage stilling til, hvornår kirkerne skal åbne til almindelige gudstjenester og hvilke regler, det bliver under.

I Viborg Stift går biskop Henrik Stubkær rundt og ærgrer sig over, at kirkerne ikke er en del af genåbningsplanen. Han ville gerne have haft noget at se frem til – men han forsøger at glæde sig over, at det i det mindste er blevet tilladt at holde udendørs gudstjenester.

Få historien her i DagensDanmark sammen med historien om, hvordan AstraZeneca-vaccinen er sat på pause i yderligere tre uger. Du får også historien om, hvorfor det israelske valg er vigtigt for os, der bor i Danmark og endelig får du politisk analytiker Kasper Løvkvists bud på, hvor slagkraftigt Lars Løkkes ny parti bliver.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Her på Avisen Danmark følger vi vaccineudviklingen tæt. Det gør vi, fordi det har enorm betydning for vores økonomi, vores sundhed og samfundet generelt. Men også fordi vi helt personligt håber, at sommeren bliver solrig og smittefri. I dag bevægede vi os lidt længere væk fra den drøm, da Danmark forlængede pausen med AstraZeneca-vaccinen.
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, annoncerede torsdag på et pressemøde, at pausen med AstraZeneca-vaccinen er forlænget i tre uger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AstraZeneca-stik aflyses næste tre uger: Ingen ombooking

Den omtalte AstraZenica-vaccine er i dag blevet sat på pause i yderligere tre uger. Det er Sundhedsstyrelsen med direktør Søren Brostrøm i spidsen, der har valgt at forlænge pausen, og det sker efter at der er opstået blodpropper af en særlig type, som måske kan knyttes til vaccinerne. En stribe andre lande har også holdt pause med vaccinen, men er begyndt at bruge den igen. Søren Brostrøms argument for at forlænge pausen er, at Danmark har et stærkt forskningsmiljø og betydeligt mere sundhedsdata. Derfor står Danmark i en god position til at kunne afklare, om der ER en sammenhæng mellem blodpropper og vaccine.

Man bliver ikke tilbudt anden vaccine, hvis man er booket til vaccination med AstraZeneca de næste tre uger.

Har du en tid til vaccination med AstraZeneca-vaccinen de næste tre uger, bliver du ikke ombooket til en anden vaccine, men får i stedet vaccinationstiden aflyst.

Det siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde om AstraZeneca-vaccinen. Den er nu sat i bero i yderligere tre uger.

Det betyder, at regionerne nu går i gang med at aflyse alle tider til både første og andet stik med AstraZeneca de næste tre uger.

Skulle AstraZeneca-vaccinen blive fjernet helt fra den danske udrulning, vil personer, der har fået første stik, få en anden vaccine.

- De over 140.000 personer, der har fået AstraZeneca, vil selvfølgelig blive færdigvaccinerede. Bliver det ikke med AstraZeneca-vaccinen, bliver de færdigvaccinerede med en anden vaccine, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at hvis vaccinationer genoptages 15. april, vil der være omkring 220.000 vaccinedoser klar til brug.

20.000 af dem vil straks gå til personer, der fik første stik i uge 6, så der ikke kommer til at gå længere tid end de anbefalede, maksimale ni uger mellem første og andet stik.

De resterende 200.000 vil gå til første stik.

I forvejen har AstraZeneca-vaccinationer været sat på pause i to uger. Det kan nu blive op til fem uger i alt.

Den fortsatte pause skyldes, at myndighederne har brug for mere tid til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper blandt vaccinerede.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal man modtage sit andet stik med AstraZeneca-vaccinen mellem fire og ni uger efter første stik.

I en måling af Megafon for TV 2 og Politiken har én ud af tre svaret, at de vil sige nej tak til vaccination med AstraZeneca.

På pressemødet blev Søren Brostrøm spurgt, om det i princippet er muligt at udskyde sin vaccination ved at vente med at bestille tid, indtil man får tilbudt den vaccine, som man gerne vil have.

- Ja, men det håber jeg ikke, at folk gør, svarer Søren Brostrøm.

Han opfordrer til, at man bestiller en tid, så snart man får invitationen til vaccination.

Fordi alle vacciner, man kan blive tilbudt, vil være anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og det er derfor vacciner, han selv gerne vil tage, lyder det fra Søren Brostrøm.

/ritzau/

Peter Rasmussen Chefredaktør
Når man som følge af corona ikke kan få socialt samvær, så giver det mening at søge sjælelig fordybelse. Men også det kan vise sig at være en mangelvare i denne coronatid. For i den store genåbningsplan står der intet om kirkerne.
Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær så gerne, at man lempede lidt på restriktionerne i kirkens vigtigste højtid, påsken. Han savner dog mest af alt nogle pejlemærker at arbejde hen imod. Her er det Hammershøj Kirke. Arkivfoto: Jakob Thorup Thomsen

Kirker udeladt i genåbningsaftale: - Hvad skal vi arbejde hen imod?

Da den store trinvise genåbningsplan blev præsenteret i mandags, blev kirker og andre trossamfund ikke nævnt med et ord. Det ærgrer biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær, der havde håbet, at restriktionerne ville blive lempet i kirken hen over påsken, så man ligesom før juletid kunne få lov til at samles flere indendørs og tilmed synge et par påskesalmer med afstand. De eneste retningslinjer for kirken, som er kommet frem i forbindelse med den store genåbningsplan er, at kirkeminister Joy Mogens via Facebook har skrevet, at man vil komme med de nøjagtige retningslinjer snarest muligt. Indtil da kan kirken overveje at holde påskemessen udendørs, hvor man godt må være 50 forsamlede og oven i købet få lov til at synge.

I Viborg Stift mener biskop Henrik Stubkjær, at kirkerne har vist, at de kan håndtere lidt mere lempelige restriktioner i påsken. Efter præsentationen af genåbningsaftalen i mandags savner han nogle pejlemærker at arbejde hen imod. I Landsforeningen af Menighedsråd afventer man bud fra Kirkeministeriet på, hvordan kirkerne indgår i den faseopdelte genåbning.

Kirker: Da den store genåbningsplan for Danmark blev præsenteret sent mandag, blev folkekirken og andre trossamfund ikke nævnt i den aftale, der danner ramme for genåbningen.

Det ærgrede Henrik Stubkjær, der er biskop i Viborg Stift, hvor kirkens største højtid, påsken, nærmer sig. Han så gerne, at der blev lempet lidt på restriktionerne i kirkerne i påsken og også i forbindelse med begravelser og bisættelser. Men mest af alt efterlyser han noget at se frem til.

- Vi råber jo ligesom alle andre på nogle pejlemærker. Hvad skal vi arbejde hen imod? Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er gledet helt væk fra bordet der, siger han.

Biskoppen i Viborg understreger, at en lempelse af restriktionerne selvfølgelig skal foregå på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

- Men der er lige kommet undersøgelse fra Statens Serum Institut om gudstjenesterne, vi afholdt i november og december, hvor vi jo indtil jul havde mulighed for at synge og holde gudstjenester, der varede op til 50 minutter. Der kunne man ikke vise nogen forøget smittefare, så jeg tænker jo, at vi faktisk fra kirkens side har vist, at vi kan håndtere det, siger Stubkjær.

Fra mandag har kirkerne haft mulighed for at holde udendørs gudstjenester med op til 50 personer. Her gælder ingen begrænsninger for gudstjenesternes længde, og det er også tilladt at synge, så længe menigheden holder to meters afstand.


Men hvis et coronapas bliver aktuelt for os, og det kan åbne op for noget, så er jeg med på det, og jeg tror sagtens, vi vil kunne håndtere det.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift


Den mulighed er biskop Henrik Stubkjær trods alt glad for. Det kan de små kirker, der er begrænset af det nuværende arealkrav på syv og en halv kvadratmeter per kirkegænger, få gavn af.

- Og jeg ved, at mange arbejder med at lave gudstjenester, der enten starter eller afsluttes med, at menigheden går udenfor og synger en påskesalme eller to. Det tror jeg vil blive modtaget rigtig godt, siger han.

Allerede åbne

I Landsforeningen af Menighedsråd ser formand Søren Abildgaard kirkernes fravær i genåbningsaftalen som udtryk for en politisk prioritering.

- Når kirken ikke er omtalt, er det jo et udtryk for, at kirkerne allerede er åbne. Genåbningsplanen beskriver jo, hvornår forskellige dele af samfundet får lov til at åbne, men der står ikke særlig meget om, hvilke betingelser man kan åbne på, siger han.

Det, der er interessant for folkekirken, er, hvordan betingelserne for at åbne udvikler sig over tid, fortæller Søren Abildgaard. Men det har ikke været muligt at få et klart bud fra Kirkeministeriet om, hvordan folkekirken vil indgå i den faseopdelte genåbning.

Hvilke restriktioner gælder i kirken nu?

  1. Foreløbigt til og med 5. april gælder forsamlingsforbuddet på højst fem personer indendørs og 10 personer udendørs også på kirkens område.
  2. Under gudstjenester og kirkelige handlinger som begravelser, bisættelser og bryllupper er der dog mulighed for at være flere samlet i kirken. Disse begivenheder er underlagt et arealkrav på 7,5 kvadratmeter per kirkegænger, ligesom det også anbefales, at der er mindst to meters afstand mellem tilstedeværende.
  3. Gudstjenester og kirkelige handlinger må højst vare 30 minutter, og sundhedsmyndighederne anbefaler, at fællessang undlades. Udendørs er der dog mulighed for at holde gudstjeneste uden tidsgrænse med op til 50 deltagere, der modsat de indendørs anbefalinger ikke frarådes at synge.
  4. Kravet om mundbind gælder også i kirken, men kun når man bevæger sig ind, ud og rundt om i lokalet. Kravet gælder ikke, når man sidder ned, knæler eller rejser sig kortvarigt op i forbindelse med en kirkelig handling.

Formanden forventer, at folkekirken får lov at åbne mere op i takt med, at det øvrige samfund åbnes. Mange af de restriktioner, folkekirken er underlagt, er ikke specifikke for folkekirken, men er fastsat af Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

- Så umiddelbart tænker jeg, at det også vil få virkning på folkekirkens område, når de regler bliver tilpasset, siger Søren Abildgaard.

Coronapas eller ej?

En væsentlig del af genåbningsaftalen er coronapasset, der skal give borgere, der er vaccineret, testet negative eller har overstået infektion med covid-19 mulighed for at komme til frisør eller gå på café, når der genåbnes med to ugers mellemrum.

Skulle det også blive aktuelt for kirkerne, er biskop Henrik Stubkjær ikke afvisende over for idéen. Han er dog betænkelig ved for eksempel at diskriminere borgere, der af en eller anden grund ikke er eller har lyst til at blive vaccineret.

- Men hvis et coronapas bliver aktuelt for os, og det kan åbne op for noget, så er jeg med på det, og jeg tror sagtens, vi vil kunne håndtere det, siger han.

Hvis et coronapas bliver aktuelt for os, og det kan åbne op for noget, så er jeg med på det, og jeg tror sagtens, vi vil kunne håndtere det, siger Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift. Arkivfoto: Morten Pedersen/Ritzau Scanpix

I Landsforeningen af Menighedsråd ser man dog ikke grund til at stille krav til kirkerne om at tjekke borgeres coronapas, inden de sætter sig til rette i kirkerne.

- Der ligger ikke overvejelser om, at man for eksempel vil stille krav om coronapas i dagligvarehandlen. Hvis ikke man gør det, har jeg svært ved at se, hvorfor man skulle stille krav om det i kirkerne. Men det er jo en politisk beslutning, siger formand Søren Abildgaard.

Det har ikke været muligt at få et interview med kirkeminister Joy Mogensen. I forbindelse med præsentationen af genåbningsaftalen skrev hun på Facebook:

”I ministerierne kommer vi snarest muligt med de nøjagtige retningslinjer, og jeg glæder mig til at se jer alle sammen i gang igen i foreningslivet, kulturen, idrætten og trossamfundene”.

På et pressemøde torsdag eftermiddag svarede direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på spørgsmål om indendørs gudstjenester. Her nævnte han, at det er veldokumenteret, at der er smitte ved forsamlinger i trange rum med sang og råb.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Der har været valg i Israel – igen. Det har vi fulgt med interesse her på redaktionen. Men hvorfor egentlig? Hvorfor bør vi interessere os for netop det valg? Det, og meget mere, svarer journalist Emil Jørgensen på lige her.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, kaldte valgresultatet "en stor sejr", da hans parti stod til at få 33 mandater. Da forventningerne blev lavere, kaldte han det ikke længere en sejr. Arkivfoto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Fem ting du skal vide om valget i Israel

Et dødvande. En blindgyde. Et mudret resultat. Når det kommer til det israelske valg har verdenspressen efterhånden opbrugt samtlige billedsprog, så snart kun et ord dækker: En farce. For fjerde gange på mindre end to år er et israelsk valg endt uden en klar vinder. Den jødiske stat befinder sig i et loop af omvalg, og det gør de - lidt firkantet sagt - på grund af Benjamin Netanyahu. For ham handler valget ikke blot om at forblive premierminister. Det handler også om ikke at komme i fængsel. Men hvad er op og ned? Hvad rager det os herhjemme? Hvorfor er Israel/Palæstina-konflikten en by i Rusland i den israelske valgkamp? Og hvordan kan det passe, at et arabisk, islamistisk parti kan ende med at blive landets kongemagere? Avisen Danmark giver dig svar på fem centrale spørgsmål.

For fjerde gang på mindre end to år har israelerne været til valg. Og for fjerde gang har Israel kurs mod en politisk blindgyde. Hvad betyder det for dig? Hvorfor kan Netanyahu både risikere at ende i fængsel eller være heldig at forblive premierminister? Hvordan kan et arabisk parti blive kongemager? Avisen Danmark klæder dig på.

Israel: Et dødvande. En blindgyde. Et mudret resultat.

Når det kommer til det israelske valg har verdenspressen efterhånden opbrugt samtligt billedsprog, så snart kun et ord dækker: en farce.

Det fjerde valg i Israel på mindre end to år er som de foregående endt i et morads af umulige regeringsdannelser. Det fremgår af stemmeoptællingen efter tirsdagens valg.

Tilbage står ingen klar vinder. Hverken Likud-leder og premierminister Benjamin Netanyahu, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen for nylig fik kronet som verdens vaccinekonge. Eller blokken af partier, der ønsker Netanyahu sparket ud af embedet og kylet ind i de retssager, der kan koste ham dyrt.

Tiltalt for korruption, mandatsvig og nepotisme kan Netanyahu ende i fængsel. Men han kan også ende som sejrsherre. Hvis den 71-årige premierminister skaber koalition mellem bosættere, islamister og jødiske ekstremister venter der ikke blot fire år mere ved magten. Der venter måske også immunitet over for domstolene.

Og selve det - Netanyahus kamp for at undgå retssagerne - er en af nøglerne til at forstå, hvorfor Israel synes låst fast i valg efter valg.

Avisen Danmark forsøger at svare på fem centrale spørgsmål den israelske farce.

1 Hvad rager Israels valg os?

Ja, undskyld vores franske, men hvorfor skal vi interessere os for det israelske valg? Der er valg i alle mulige lande, som vi aldrig dækker. Hvad gør den jødiske stat så speciel?

Det korte svar er, at Israel er en central aktør i et geopolitisk spil. Stabiliteten i Mellemøsten, atomaftalen med Iran og amerikansk politik er i høj grad præget af, hvem som er premierminister i Israel.

Og så har vi ikke engang nævnt det, som er blevet kaldt “alle konflikters moder”: Israel/Palæstina-konflikten.

Siden staten Israels oprettelse i 1948 har dramatiske krige, ulovlige annekteringer, blodig terror og fejlslagent diplomati præget israelernes forhold til araberne i Palæstina og de omkringliggende lande. 73 år senere bor mere end fem millioner palæstinensere under israelsk kontrol i Vestbredden, Østjerusalem og Gazastriben. Lige så mange palæstinensere er flygtet til andre lande.

Dele af den danske venstrefløj betegner Israel som “en ulovlig besættelsesmagt”. Men faktisk er hovedpinen om et selvstændigt Palæstina, tostatsløsning eller noget helt tredje gledet i baggrunden. Det mener Jotam Confino. Som dansk-israelsk freelancejournalist i Tel Aviv er han manden, som medierne fra Danmark ringer til, når Israel skal i søgelyset.

- I 00’erne handlede det om Gaza. Men nu handler det om Iran og normaliseringsaftalerne med andre arabiske lande, siger Confino og pensler relevansen ud.

For den almene dansker er det måske svært at se, hvilken betydning det har, hvem der er premierminister i Israel. Men for den danske regering, der er nødt til at have et standpunkt i forhold til den iranske atomaftale og palæstinensernes fremtid, er det af afgørende betydning.

- Netanyahus regering er ekstremt højreorienteret, mens oppositionen repræsenterer nogle værdier og normer, der minder mere om de danske, siger Confino.

2 Det er igen, igen endt ud i dødt løb

Foreløbig har vi altså ikke fået svar på, hvem der skal danne ny regering i Israel. Og nu bruger israelske kommentatorer udtryk som “farce”, “kaos” og “trist”, for det kan potentielt tvinge israelerne til stemmeboksene igen om tre måneder - for femte gang inden for to års tid.

Benjamin Netanyahus Likud ender som det største parti med 30-31 mandater. Men 61 er det gyldne tal i Knesset, det israelske parlament, for der er 120 medlemmer. Likud kan med de tre religiøst-ortodokse partier Shas, Forenet Torah Jødedom og det ekstremistiske Religiøs Zionisme mønstre i alt 52 sæder.

Anti-Netanyahu-blokken tæller 56 pladser, anført af 17 til Yair Lapids Fremtidsparti.

I ugerne op til valget lignede Netanyahu ellers en vinder med hastevaccinationen af befolkningen, der blandt andet lokkede Danmarks statsminister til Tel Aviv. Men håndteringen af corona-virussen blev ikke valgets overskrift. Det gjorde i stedet i stedet Religious Zionism og Forenede Arabiske Liste.

Førstnævnte er navnet på det måske mest ekstremistiske parti i Israels historie, der har fået adgang til Knesset. Bemærket for udtalt homofobi og racisme mod palæstinenserne. Én af partiets ledere, Itamar Ben-Gvir, vil smide arabere ud af Israel, annektere Vestbredden og ved lov give jøder forrang.

Sidstnævnte, altså Forenede Arabiske Liste, er et islamistisk parti, som kan ende med at blive valgets kongemager. Det vender vi tilbage til om lidt.

3 Netanyahu kæmper for mere end embedet

Lidt firkantet sagt ville Israel ikke have befundet sig i et loop af omvalg, hvis det ikke var for Benjamin Netanyahu. For ham handler valget ikke blot om at forblive premierminister. Det handler også om ikke at komme i fængsel.

Netanyahu er den første siddende premierminister i Israels historie, der stilles for retten. Den 71-årige leder er anklaget for bestikkelse, svindel og tillidsbrud.

Han skal have tilbudt politiske tjenester til gengæld for positiv pressedækning, og han beskyldes for at have hjulpet rige forretningsforbindelser til gengæld for at modtage gaver.

Hvordan kan han slippe for anklagerne? Han har to muligheder:

Enten danner han en regering, der vil gå med til at indføre en lov, der kan gøre ham immun for retsforfølgelse. Et sådant flertal synes usandsynligt.

Hans anden chance er, at Israel ryger ud i et femte omvalg - for så forbliver han siddende premierminister indtil da.

- Jeg kender ingen seriøse eksperter, der mener, at disse omvalg bunder i andet end Netanyahus personlige interesser, udtaler Gayil Talshir, som er professor i statskundskab ved Hebrew University i Jerusalem, til New York Times.

Blev Netanyahu taget ud af det israelske valgbillede, ville højrefløjspartierne nemt kunne danne flertal. Men fordi flere af de partier, der - værdimæssigt og politisk - er på linje med Netanyahus Likud-parti ikke kan komme overens med personen Netanyahu, er der ingen af fløjene, som kan danne flertal.

4 Israel/Palæstina-konflikten fyldte kun lidt

Israel er rent arealmæssigt på størrelse med Jylland. Foruden ni millioner mennesker med israelsk pas bor der på det område - klemt inde i Vestbredden, Gazastriben og Østjerusalem - fem millioner palæstinensere.

Alligevel fyldte forholdet til palæstinenserne forsvindende lidt i den israelske valgkamp. Faktisk var det ikke noget, som nogle af de store partier adresserede forud for valget. Og langt størstedelen af befolkningen gider heller ikke høre om det.

Kampen for at skabe fred med palæstinenserne - som engang var mærkesagen, der vandt venstrefløjspartierne magten - er fejet ind under sofaen. Israels venstrefløj ligger i ruiner.

- Israels partier er mere højreorienterede end nogensinde før. Og Israels befolkning er mere højreorienteret end nogensinde før. Langt størstedelen går op i deres eget velbefindende. Ikke palæstinensernes, siger Jotam Confino, freelancejournalisten fra Tel Aviv.

- For israelerne fortsætter livet. Man udvikler sig i en positiv retning. Og livet er nemmere, hvis man ikke tænker for meget på Israel/Palæstina-konflikten.

5 Arabisk parti kan blive kongemager

Men der findes også arabere i Israel, som ikke bor i hverken Vestbredden, Gaza eller Østjerusalem: israelske arabere eller palæstinensiske israelere.

Rundt regnet lever der to millioner arabere med israelsk pas i den jødiske stat, og de udgør 17 procent af vælgerne. Og nogle af dem har stemt på islamisten Mansour Abbas og hans Forenede Arabiske Parti. Partiets seks mandater kan afgøre, om Netanyahu skal op over den magiske grænse på 61.

Med andre ord: Det Forenede Arabiske Parti kan blive kongemager.

Ifølge israleske medier støtter Abbas gerne Netanyahu for at få en ministerpost, der kan give ham mulighed for at forbedre forholdene for de israelske arabere.

Men det vil i givet fald kræve, at Netanyahu samarbejder både med en helt ekstrem jødisk højrefløjsgruppe og et islamistisk parti for at få rollen som premierminister. Modstanden mod homoseksualitet deler de. Men ellers er de så langt fra hinanden, som man kan forestille sig.

Det ville være en helt igennem grotesk konstellation. Men det er ikke utænkeligt.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Han danser om den varme grød. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer nærmere og nærmere at stifte et egentligt nyt parti – men han har endnu ikke gjort det. Hvorfor melder han ikke bare klart ud, så alle os politisk interesserede kan finde ud af, om han igen kan blive en magtfaktor i dansk politisk? Avisen Danmarks Kasper Løvkvist giver svaret på, hvorfor Løkke nøler.
Selv om Lars Løkke Rasmussen endnu ikke formelt set har stiftet et parti og dermed ikke er begyndt på indsamling af vælgererklæringer, tror han på, at han kan komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løkke stifter nyt parti - uden helt at sige det: Det bliver ren kamp mod Venstre

Landets tidligere statsminister taler nu en anelse mere åbent om planerne for et nyt politisk parti. Alligevel har Lars Løkke endnu ikke direkte sagt, at han stifter et parti. Ifølge Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist skyldes det, at Løkke er meget bevidst om hele tiden at holde gryden i kog. På den måde får han opmærksomhed igen, når han – måske næste gang – slår fast, at et nyt parti er en realitet. Men selvom han er tidligere formand for Venstre, så venter der ikke just et godt partivenskab i horisonten - faktisk tværtimod. For mon ikke det bliver en ren kamp mellem Løkkes kommende midterparti og hans gamle partifæller i Venstre.

Det har længe ulmet. Men selv om ordene ikke er sagt direkte endnu, hersker der ikke længere tvivl om, at landets tidligere statsminister og Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen stifter sit eget parti. Mange spørgsmål er endnu ubesvarede, men i artiklen her hjælper avisens politiske reporter Kasper Løvkvist dig ud af pinen.

Politik: Onsdag aften lagde Lars Løkke Rasmussen en video ud på sin officielle Facebook-side. Torsdag morgen var han en af de store nyheder i Jyllands-Posten.


Løkke ved godt, at når han kommer med et parti, så er et af de spørgsmål, der står først på journalisternes blokke, hvilken statsminister han vil pege på. Der vil han med sikkerhed ikke sige Jakob Ellemann-Jensen.

Kasper Løvkvist, politiske reporter på Avisen Danmark


Det har længe ligget og ulmet. Endnu er ordene ikke sagt højt - i hvert fald ikke direkte. Men der kan ikke længere herske nogen tvivl, uanset hvem man spørger.

Lars Løkke Rasmussen stifter et nyt parti. Og forberedelserne har allerede været i gang længe.

Men der er endnu mange ubesvarede spørgsmål. Nogle af dem vil Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist besvare for dig lige her.

Hvad betyder det, når Løkke siger, at han tror, at han står på stemmesedlen næste gang?

- Når han siger, at han tror, at han står på stemmesedlen næste gang, så er det, fordi han ved, at han gør det. Han har gået så konsekvent frem efter en plan, der virker meget nøje planlagt, at når han kommer med sine meldinger, er de meget velovervejede. Vi har i Avisen Danmark tidligere bragt et interview med ham, som også blev lavet i podcast-form, hvor han taler om, at det, der også er vigtigt for ham udover de politiske ambitioner om at ville forandre Danmark og den måde, dansk politik fungerer på, er, at det ikke bliver en fiasko. Det skal ikke ende med, at man bagefter kan sige, at dér gled Løkke i smørret igen.

Hvordan kan han være så sikker - skal han ikke lige have indsamlet 20.000 vælgererklæringer først?

- Man skal bemærke den plan, han har fulgt med det netværk, han har fået etableret. I alt er omkring 15.000 personer tilknyttet netværket, og ved siden af udsender han et nyhedsbrev, hvor omkring 10.000 har tilmeldt sig. Derudover har han igangsat en underskriftsindsamling for folk, der stiller sig kritiske over for, hvordan corona-politikken gennemføres. Til det skal man give sin e-mailadresse, ligesom når man tilmelder sig hans nyhedsbrev og netværket. Han har en kæmpe bank af e-mailadresser, og dem skal han bruge til at indhente vælgererklæringer. Han siger selv, at han har fået at vide, at han muligvis er det eneste parti, der vil kunne blive opstillingsberettiget på en uge.

Hvem kan vi forvente, at han får med i partiet?

- Fra begyndelsen, da Løkke blev løsgænger og det blev mere klart, at hans plan var at starte et nyt parti, blev der konstant spekuleret i, hvem han kunne hente med over. En af dem, der blev nævnt mest, er Martin Lidegaard, som i mellemtiden er blevet en del af ledelsen i Radikale Venstre. En anden, der blev talt meget om, var Britt Bager, som nu er skiftet til Konservative. De, der i begyndelsen blev spekuleret mest i, er ikke aktuelle længere. Det er heller ikke mit indtryk, at det er det, Løkke går efter nu. Han siger selv, at mange af dem, der sidder i Folketinget nu, ikke er nogle, man kendte, før de stillede op.

- Lige nu får han masser af kontakter gennem sit netværk, hvor han møder mennesker, som han kan vurdere - kan de blive dygtige politikere, som kan klare sig gennem et folketingsvalg.

- Jeg tror ikke, man kommer til at se en stjerneparade. Han kommer til at stille op som sig selv og med et hold af nye talentfulde mennesker, formentlig i alle aldre.

Hvad kommer partiet til at hedde?

- Jeg har spurgt ham om det og er gået ham på klingen med det. Han svarer jo ikke, men det fremgår meget tydeligt, at han i lang tid har haft en tanke om, hvad partiet kommer til at hedde. Jeg vil skyde på, at der allerede er produktion og design i gang med, hvordan tingene skal se ud, og hvad det skal hedde.

Hvad vil han med partiet?

- Den helt korte og meget præcise måde at sige det på er, at han vil være det nye Radikale Venstre. Han kan ikke selv lide at formulere det på den måde, fordi han er bange for, at det vil skræmme folk væk, som ikke er tilhængere af De Radikales udlændingepolitik.

- Han vil sætte yderfløjene af dansk politik ud af spil - det er det politiske formål. Det handler meget om form og om, hvordan man driver politik og ikke så meget om, hvad det egentlig er for en politik, han vil stå for. Han vil gerne have et parti, som han kan være formand og leder for, hvor der ikke kan ske det samme for ham, som da han var formand i Venstre, hvor kommuneforeningsformænd sad med magt til at smide ham væk. Han vil have et parti, som har et bagland på et helt anden måde end de partier, vi kender i dag.

Hvorfor vælger Lars Løkke af afsløre lidt mere af sine planer netop nu?

- Også her er det ret tydeligt, at han går frem efter en nøje tilrettelagt plan, som måske bliver justeret undervejs, efter hvordan terrænet ændrer sig. Han arbejder bevidst for at holde gryden i kog hele tiden. På den måde er opmærksomheden der igen næste gang, han siger, at nu er partiet der. Det handler om at holde profilen i kog, så vi ved, at han er der og at vi stadig skal regne med ham.

Hvordan kan man forvente, forholdet bliver mellem Løkkes nye parti og eksempelvis Venstre og Socialdemokratiet?

- Man kan forvente, at det vil blive usædvanligt giftigt i forhold til Venstre. Det vil være ren kamp. Og det vil nok ikke blive mindre. Løkke ved godt, at når han kommer med et parti, så er et af de spørgsmål, der står først på journalisternes blokke, hvilken statsminister han vil pege på. Der vil han med sikkerhed ikke sige Jakob Ellemann-Jensen.

- Han vil være mere tilbøjelig til at holde sig på god fod med Socialdemokratiet, men der vil han opleve stor skepsis blandt partiets politikere over for ham. Der er ikke mange socialdemokrater, der stoler på ham, og de mener, at hans eneste projekt er Løkke selv - og hvorfor skulle de hjælpe ham med hans personlige projekt.