Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Så skal vi på kroophold i nationens tjeneste, mener finansminister Nicolai Wammen. Foto: Morten Pedersen. Jysk Fynske Medier

22 milliarder, der falder skævt

Så skal vi til det igen. Feriepengene er sluppet fri sammen med forårstemperaturene og den store genåbningsplan for Danmark.

Allerede nu kan man bestille feriepengene – som egentlig er tilbageholdt løn – og hvis man er heldig, står man med det der ligner en halv månedsløn ekstra løn i hånden om 10 dage.

22 milliarder forventer regeringen at pumpe ud i samfundet til mere forbrug, og det skulle i alt kunne løfte beskæftigelsen med 5000 arbejdspladser i 2021 – eller nogenlunde det samme antal arbejdspladser, der gik tabt, da minkindustrien blev lukket.

Men det er ikke alle, der får glæde af de mange milliarder kroner. Det ved man fra sidste gang, hvor de såkaldte feriepenge blev sluppet fri. Cheføkonom hos Dansk Erhverv Tore Stramer skriver sådan her i en kommentar:

- Erfaringerne fra sidste år taler deres meget tydelige sprog. Her steg omsætningen i byggemarkederne, bolighuse og tøjforretninger med cirka to milliarder kroner, mens udbetalingen nærmest ikke løftede forbruget hos landets hoteller og restauranter.

Finansminister Nicolai Wammen forsøgte da også at lægge en venlig henstilling til os danskere ind på pressemødet i dag om, at vi husker at bruge nogle af pengene på underholdningsindustrien.

For eksempel henstillede han til, at man enten spiste på restaurant eller tog et kroophold.

Men det kræver så, at man lader være med at bruge sine ekstra-feriepenge til efter 6. maj, hvor der efter planen igen er åben for servering på restauranter, cafeer og kroer. Ellers ender det som sidst, hvor det selvfølgelig er de brancher, der har åben som løber med pengene. Tillykke til Bilka og de andre dagligvareforretninger.

I DagensDanmark i dag får du også historien om, hvorfor der er nye toner fra Mette Frederiksen i sagen om de 19 danske børn, der er fanget i syriske fangelejre. Vi har historien om, hvorfor corona-situationen i Brasilien kan betyde, at fuld genåbning af Danmark må vente på sig. Og vi har historien om, hvad der skal til for at app’en Min Sundhed kan bruges som coronapas. Lige nu går det nemlig ikke for godt.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Så skal vi ud at bruge penge - men det gavner kun den del af erhvervslivet, der ikke er coronalukket.
De udbetalte feriepenge giver et boost i økonomien i april, men da er det pressede café- og restaurationsliv stadig tynget af tvangslukninger og restriktioner. Arkivfoto: Morten Pape

Sådan virker 22 milliarder feriekroner på dig - og dansk økonomi

Regeringen havde lovet os, at vi kunne få resten af vores indefrosne feriepenge udbetalt omkring påsken i år. Så det kommer til at ske i de kommende uger, selvom en række erhverv stadig er tynget af lukninger og restriktioner. Konsekvensen? Den kan blive, at feriepengene gør coronakrisens vindere i erhvervslivet til endnu større vindere - og taberne til endnu større tabere.

Erhvervslivets vindere bliver endnu større vindere, når feriepengene nu ruller ud til de danske lønmodtagere.

Onsdag åbnede regeringen for, at danskerne kan få udbetalt 36 milliarder kroner af deres indefrosne feriepenge. Pengene er skattepligtige, så der ender med at flyde 22 milliarder kroner ud på danskernes Nem-Konti. Men hvad sker der så? Avisen Danmark forsøger at skabe et overblik.

1 Jobeffekten

Regeringen forventer, at feriepengene vil skabe 5.000 arbejdspladser. Men det tal er højest usikkert, for det afhænger af, hvordan danskerne vælger at bruge deres penge. Jobeffekten er klart størst, hvis pengene bliver brugt på serviceerhverv som hoteller og restauranter. Men danskerne bor ikke specielt meget på hotel lige nu, og restauranterne er tvangslukket. Den mindste jobeffekt opnås, hvis pengene bruges på tøj, køkkengrej og elektronik, der typisk importeres fra udlandet.

2 Timingen

Derfor foreslår finansminister Nicolai Wammen (S), at danskerne gemmer nogle af pengene til de erhverv, der ikke er åbne endnu - for eksempel restauranterne. Hvorfor regeringen ikke blot venter med at udbetale feriepengene, indtil hele landet er åbnet? Det blev finansministeren spurgt om på onsdagens pressemøde. Han svarede, at feriepengene trods alt er danskernes egne penge, og det har længe været stillet i udsigt, at de ville blive udbetalt omkring påsken. Fra bestilling af pengene på www.borger.dk går der typisk op til 10 dage, før beløbet står på kontoen.

3 Vindere og tabere

Konsekvensen bliver, at danskerne søger derhen, hvor de kan bruge deres penge. Sådan lyder analysen i hvert fald fra Sydbank, der vurderer, at den nye udbetaling af feriepengene vil have en tendens til at gøre vinderne til endnu større vindere, og taberne til endnu større tabere. Med andre ord: Frisører og andre liberale erhverv, der kan åbne efter påske, vil opleve, at kunderne har masser af penge på lommen. Caféer og restauranter, der er underlagt restriktioner langt hen i maj, forbliver på coronakrisens taberhold.

4 En forbrugsfest

Sydbank har i samarbejde med analysefirmaet Yougov spurgt danskerne om feriepengene. Ifølge banken er der udsigt til, at 75 procent af lønmodtagerne vil have deres feriepenge udbetalt. Det var den samme andel, der slog til, da der blev åbnet for den første runde af feriepenge i efteråret. 12 procent svarer, at de vil bruge de friske feriepenge inden for den første måned. Det understøtter, at der venter en mindre forbrugsfest i april for de butikker og erhverv, der er åbne.

5 Opsparing bugner

Sagen er, at danskerne i almindelighed ikke mangler penge. Udbetalingen af feriepenge i efteråret fik danskernes opsparing til at runde 1.000 milliarder kroner, og alt tyder på, at mange vil lade de nye feriepenge gå samme vej. Yougov-målingen fortæller, at 31 procent af danskerne vil bruge feriepengene på opsparing. Nogle af de penge skal måske bruges på de udlandsrejser, der er umulige på grund af rejserestriktioner. Men det hjælper ikke dansk økonomi her og nu.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Det er tilsyneladende ikke for at beskytte de 19 danske børn, der er fanget i Syrien, at Mette Frederiksens tone er blevet mildere - det er for at beskytte udenrigsminister Jeppe Kofod
I alt bor 19 børn med dansk tilknytning i fangelejrene i det nordlige Syrien. Ni af børnene er født i Danmark, mens de resterende ti er født i konfliktzonen. Foto: Delil Souleiman/AFP

Løvkvist: Mette Frederiksen har ikke ændret standpunkt om børnene i Syrien - men hun kommunikerer det anderledes

Regeringen har hele tiden stået fast. De 19 børn i Syrien med dansk tilknytning skal ikke hjem til Danmark. I løbet af denne uge er tonen dog blevet lidt anderledes. Ifølge Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist er holdningen dog ikke blevet et anden, og alligevel lader det til, at statsministeren har sat embedsværket i arbejde for at finde kreative løsninger for børnene i Syrien, der kan glæde regeringens støttepartier. Alt sammen med det formål at beskytte udenrigsminister Jeppe Kofod, der ellers var begyndt at stå på gyngende grund.

Regeringen har hele tiden stået fast: De 19 børn i syriske fangelejre med tilknytning til Danmark skal ikke hjem. Denne uge er tonen dog blevet en smule anderledes - omend avisens politiske reporter Kasper Løvkvist ikke mener, at det skyldes et ændret standpunkt.

Overblik: I disse dage er det næsten ikke til at komme uden om en flok børn i Syrien, hvis man vil opdatere sig på dansk politik.

I tirsdagens udgave af Avisen Danmark kunne du eksempelvis læse en analyse fra avisens politiske reporter Kasper Løvkvist. Her beskrev han udenrigsminister Jeppe Kofod som en mand, der sad på en gren i et træ:

"Da han blev præsenteret for valget mellem en sav og en stige, valgte han saven, som han straks begyndte at køre frem og tilbage i grenen."

Sådan var situationen i hvert fald efter fredagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor de øvrige partier ikke fik de svar, de efterspurgte i sagen.

Få her et overblik over tidligere meldinger fra regeringen om børnene i Syrien, den nuværende situation i det politiske landskab og hvad vi reelt kan forvente, at regeringen vil gøre for børnene.

Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist har besvaret spørgsmålene for dig.

Hvad har statsminister Mette Frederiksen tidligere sagt om sagen?

- Mette Frederiksen har stået meget stålfast på, at børnene og forældrene i Syrien hænger sammen, og at der ikke har været mulighed for at tage børn hjem uden deres forældre. Det er det, der er det vigtige for regeringen - at mødrene ikke kommer hjem. Regeringen ville gerne have børnene hjem, hvis de kunne slippe for mødrene. Det har statsministeren bare ikke kommunikeret ret skarpt tidligere.

Hvorfor åbner Mette Frederiksen pludselig op for muligheden for at hjælpe børnene?

- Udover lækket fra Forsvarets Efterretningstjeneste til EkstraBladet, som har skabt tvivl om, hvad der er det sikkerhedsmæssigt mest rigtige for Danmark, så er det vigtigste, der er sket, at støttepartierne er blevet vrede på udenrigsministeren for at forholde dem vigtige oplysninger.

- Mette Frederiksen har indset, at hun risikerer at miste en udenrigsminister, hvis hun ikke selv går ind i sagen. Det er ikke mit indtryk, at hun har ændret standpunkt, men hun er blevet nødt til at ændre sin kommunikation i forhold til at lægge vægt på, at børnene gerne må komme hjem, hvis det kan lade sig gøre uden forældrene.


Regeringen ville gerne have børnene hjem, hvis de kunne slippe for mødrene. Det har statsministeren bare ikke kommunikeret ret skarpt tidligere.


- Hun bliver nødt til at signalere, at hun kæmper for sin udenrigsminister, og det er også mit indtryk, at det har virket. Det er lykkes statsministeren at tone situationens alvor lidt ned, efter at hun har haft partilederne inde til møde.

Hvilken forskel kommer det til at gøre for Jeppe Kofods fremtid, at regeringen nu næsten virker samarbejdsvillige?

- Det dæmper vreden hos støttepartierne. Hvis vi skal blive i billedet, at Jeppe Kofod fik valget mellem en sav og en stige, er Mette Frederiksen ved at forsøge at give ham en stige, mens hun hjælper ham med at holde den gren oppe, som han sidder på.

Hvad kan vi reelt forvente, at regeringen vil gøre for børnene i Syrien?

- Jeg tror, der er et embedsværk, som lige nu er under maksimalt pres for at finde alle de kreative løsninger, de overhovedet kan komme op med i forhold til børnene. Men statsministeren står stadig fast, så længe hun kan på, at mødrene ikke kommer nogen vegne.

- Det store spørgsmål er, om der kan findes de kreative løsninger - om børnene hentes hjem. Det bliver helt sikkert også undersøgt, om man kan gøre noget for børnene, mens de er dernede.

- De Konservative har talt om at bruge penge på afradikalisering af børnene dernede. Der er ikke rigtigt nogen, der tror på den model, men det viser, at der er mange, der gerne vil gøre noget dernede.

Hvorfor er det lige nu, debatten er blusset op igen?

- Det er på grund af de lækkede oplysninger fra efterretningstjenesterne. Det gav ny benzin på bålet, at EkstraBladet kunne fortælle om nogle af de ting, der foregår dernede, som Folketingets partier ikke var blevet orienteret om. Det er de så blevet nu. Partilederne har fået alle de oplysninger nu, som ordførerne ikke kunne få på mødet i fredags, og det har hjulpet.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Kan et corona-pas med ventetid overhovedet fungere? Sundhed.dk kører ikke for godt - men der er bedring på vej.
Tirsdag morgen var der kø til appen MinSundhed, hvor borgere kan hente deres coronapas. Nu opgraderer sundhed.dk, der står bag platformen, deres serverkapacitet, så man undgår flere nedbrud efter påske, hvor ordningen træder i kraft. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Få overblik: Coronapas får mere serverkapacitet og flere funktioner

"Ups. Appen kunne ikke få forbindelse til serveren. Vent 1 minut og prøv igen." Tirsdag morgen blev borgere i tusindvis mødt af netop denne besked eller en lang, digital kø, da de prøvede at logge på hjemmesiden sundhed.dk eller ind i appen MinSundhed, for at finde deres coronapas. Men serverne var ikke klar til den voldsomme interesse, og derfor opgraderer sundhed.dk kapaciteten, så begge platforme kan følge med, når coronapasset rigtig tages i brug efter påske. Indtil videre er det dog ikke alle funktioner, der er klar i coronapasset. Først i midten af april bliver det blandt andet muligt at få et coronapas, der viser, at man er testet negativ i en lyntest. Når den mere brugervenlige udgave af coronapasset er klar til lancering i maj, bliver det efter de europæiske standarder med QR-kode og begrænsede personoplysninger, lyder det i aftaleteksten.

Hjemmesiden Sundhed.dk og appen MinSundhed blev lagt ned af interessen, da borgere i tusindvis ville tilgå deres coronapas tirsdag morgen. Hvorfor brød systemerne sammen? Hvorfor er det ikke alle funktioner, der er tilgængelige endnu? Og hvornår kommer den færdige app? Det giver Avisen Danmark overblik over her.

Kort tid efter coronapasset blev præsenteret, blev systemet, der skal bære det, lagt ned af interessen. Avisen Danmark samler op og giver svar på centrale spørgsmål.

1 Hvad skete der med systemet?

"Ups. Appen kunne ikke få forbindelse til serveren. Vent 1 minut og prøv igen."

Da danskerne tirsdag morgen stod op til nyheden om, at man inden længe skal kunne præsentere et coronapas for blandt andet at komme til frisøren, førte det til et sandt stormløb og efterfølgende et nedbrud af både hjemmesiden sundhed.dk og appen MinSundhed, hvor man kan finde coronapasset.

Ifølge Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk, der også står bag MinSundhed-appen, var man ikke forberedt på udmeldingen på pressemødet sent mandag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede aftalen med coronapasset.

Det fortæller han til DR Nyheder.

Nu er begge platforme dog oppe at køre igen, og sundhed.dk er allerede igang med at opruste serverkapaciteten for at imødekomme det pres, der kan komme, når danskerne skal bruge coronapasset fra 6. april og frem.

- Størrelsesmæssigt er vi gået fra en til fire servere, og nu går vi fra fire til seks. Og det gør vi på begge platforme, og det er planlagt og under konstruktion, så det vil være færdigt inden for ganske kort tid, siger direktør Morten Elbæk Petersen til DR Nyheder.

2 Hvor er passet for lyntest og overstået infektion?

Ifølge den aftale, der blev præsenteret mandag aften, skal coronapasset vise, om man er færdigvaccineret, har overstået en infektion eller er testet negativ i en PCR- eller antigentest indenfor de sidste 72 timer.

Men selvom det allerede er muligt at få et coronapas via sundhed.dk eller MinSundhed-appen, er det ikke alle funktioner, der er klar endnu.

På hjemmesiden sundhed.dk kan man på nuværende tidspunkt hente et coronapas, der dokumenterer, hvis man er testet negativ i en PCR-test og svaret ikke er mere end syv dage gammelt. Er man færdigvaccineret, giver det også adgang til et coronapas på hjemmesiden.

Man kan altså endnu ikke få et coronapas på baggrund af en negativ antigen-test eller lyntest, men sundhed.dk oplyser, at det vil være muligt fra midten af april. Man arbejder også med at udvikle et coronapas, der viser, hvis man har været smittet med covid-19 og formodes at være immun.

I appen MinSundhed er det for nuværende kun muligt at hente et coronapas for gennemført vaccination. Ifølge sundhed.dk forventer man at have coronapas for covid-19-test klar i appen i midten af april.

3 Hvornår kommer den nye app?

Coronapasset på sundhed.dk og i appen MinSundhed er kun en midlertidig løsning, der skal fungere, indtil en mere brugervenlig app er færdigudviklet i maj.

Det er it-selskaberne Netcompany og Trifork, der har vundet udbuddet om at udvikle det nye, digitale coronapas i Danmark.

Netcompany kender nogen måske som firmaet, der har udviklet platformen Aula til landets folkeskoler. Firmaet har også lavet den offentlige Smittestop-app, hvor brugerne får besked, hvis man har været tæt på en anden bruger, der er testet positiv for coronavirus.

Trifork var med til at udvikle betalings-appen MobilePay for Danske Bank, der blev lanceret i 2013.

Det fremgår af aftalen mellem partierne, at den færdige app skal tage højde for fælles europæiske standarder.

EU-Kommissionen har tidligere meldt ud, at både digitale og udprintede coronapas bør komme med en QR-kode, der kan aflæses af en scanner. Passet skal også kun indeholde begrænset information om borgeren, såsom navn, fødselsdato og udstedelsesdato, der kun kan tilgås for at bekræfte passets validitet.

4 Hvad sagde partierne egentlig?

Da partierne mandag skulle forhandle aftalen på plads, fik forslaget om at indføre coronapasset Nye Borgerlige til at forlade forhandlingerne. Allerede inden forhandlingerne var partiets formand, Pernille Vermund, skeptisk overfor idéen med coronapasset.

- Alle ønsker et åbent samfund, men med et coronapas er der sneget endnu mere kontrol og regulering af borgerne ind ad bagdøren. Vi frygter helt ærligt, at man med et coronapas kommer til at give regeringen og de røde støtteparier en ekstra mulighed for at regulere og kontrollere borgerne, sagde hun ifølge Berlingske op til forhandlingerne.

Men andre partier, der alligevel endte med at være en del af aftalen, var også skeptiske på nogle områder, inden de gik til forhandlingsbordet.

-Det er et dystert perspektiv, hvis vi skal ned ad en vej, hvor den 17-årige cafétjener skal stå og nægte borgere adgang, fordi deres test lige er en dag for gammel, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Peter Hvelplund, ifølge Berlingske i sidste uge.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Hver dag dør 3000 personer af corona i Brasilien. Situationen er stærkt bekymrende - også for genåbningen af Danmark
Ligene hober sig op i Brasilien, der har mistet mere end en 300.000 mennesker til pandemien. Her begraves Tereza Santos, som døde af covid-19, i São Paulo.

En tikkende mutationsbombe? Brasiliansk kollaps kan påvirke hele verdens genåbningsplaner

Er Brasilien ved at udvikle sig til en tikkende mutationsbombe?  I denne artikel rejser vi tværs over Atlanterhavet til verdens sjettestørste land, der i øjeblikket er præget af andet end samba, fodbold og sandstrande. Som en skovbrand der raser, hærges Brasilien af corona. 3.000 mennesker dør om dagen. Hospitalsvæsenet nærmer sig kollaps. Og præsidentens budskab har igennem det meste af pandemiåret været "stop klynkeriet".  For brasilianerne er det en katastrofe. Vi taler med danske Peter Arnholdt, der for tiden selv er indlagt med virussen i Belo Horizonte. For det internationale samfund er det stærk bekymrende. Om det taler vi med to danske forskere om. En af dem frygter, at corona-smitten får lov til at boltre sig så meget, at Brasilien kan blive ufrivillig udklækker og eksportør af nye varianter. Spørgsmålet er: Bliver verden normal igen, før alle verdens lande har fået styr på deres pandemi?

Corona går bersærk i Brasilien. 3000 mennesker dør dagligt, sundhedssystemet knækker sammen, og virusvarianter kan mutere uden opsyn. Avisen Danmark ser katastrofen gennem en hospitalsindlagt dansker i Belo Horizonte - og to forskere, der er uenige om, hvor stort et problem den brasilianske smitte udgør for Europa.

Corona: Verden bliver ikke normal igen, før alle verdens lande har fået styr på deres pandemi. Og lige nu balancerer verdens sjettestørste nation, Brasilien, på randen af et sundhedsmæssigt sammenbrud.

Sådan lyder det fra Flemming Konradsen, som er professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.

- Der er noget, der tyder på, at sundhedssystemet er knækket, siger han.

- I hvert fald de mindre hospitaler.

Brasiliens cirka 210 millioner indbyggere udgør 2,7 procent af klodens befolkning. Men i den forgangne uge stod brasilianerne for mere end hver fjerde corona-relaterede dødsfald globalt set.

Og i denne uge sætter det sydamerikanske land flere tragiske rekorder.

Tirsdag blev der for første gang registreret mere end 3000 døde på et døgn. Onsdag runder Brasiliens samlede dødstal under pandemien 300.000.

- Situationen i Brasilien har nærmest været kritisk igennem hele pandemien, og nu er vi noget til et punkt, hvor dele af systemet bare ikke kan mere, siger Flemming Konradsen.

Den danske professor kalder det "trist”, at landets corona-situation er resultatet af et politisk spil. “Skræmmende”, at almindelige operationer og behandlinger må aflyses på grund af hospitalernes overbelastning. Og “risikobetonet for hele verden”, at corona-smitten får lov til at boltre sig så meget, at Brasilien kan blive ufrivillig udklækker og eksportør af nye varianter. Mutationer, som kan ende med at ændre kravene til vaccinerne.

- Kortlægningen er meget begrænset, når det kommer til hvilke varianter der cirkulerer i Brasilien. Der findes ikke et overblik, siger Flemming Konradsen.

P.1-varianten

Brasilianske forskere har imidlertid en formodning, som de bygger på stikprøveundersøgelser: P.1-varianten, som opstod i den svedende millionby Manaus i Amazonas, er blevet den dominerende variant i landet. Til stor bekymring.

Et britisk/brasiliansk studie har lavet den hidtil dybeste analyse af P.1-varianten, og konklusionerne er dystre: Den er 1,4 til 2,2 gange mere smitsom, end de traditionelle varianter. Dødeligheden er højere. Og - mest alarmerende - rammer P.1 tilsyneladende nogle folk, der tidligere har været smittet.

Men usikkerheden er stor. P.1 kan næsten udelukkende identificeres ved hjælp af detaljerede genetiske analyser, og dem laver Brasilien meget få af.


Risikoen er stor, når der er så højt et niveau af smittespredning. Og vi samtidig ser et sundhedssystem og et politisk system, der ikke magter at bremse den. Det skaber gunstige forhold for mutationer

- Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.


Indlagt i Belo Horizonte

For eksempel er danske Peter Arnholdt pt. indlagt med corona på et privathospital i Belo Horizonte - uden at ane hvilken variant, der har ramt ham.

Avisen Danmark taler med ham på en lettere forsinket WhatsApp-forbindelse, mens man kan høre personalet pusle omkring ham. Han har blond hår og skæg. "Tyskeren,” er hans kælenavn i Belo Horizonte, fordi brasilianerne synes, han ligner sådan en.

- Jeg har været fantastisk heldig, siger Peter og nævner et væld af ting, han er taknemmelig for:

Familien, naboerne, personalet.

Han har været indlagt i 17 dage. Og danskeren - som er 58 år gammel, freelancesportsjournalist og har boet i Brasilien i otte år - er ved at komme sig.

- Men det er vigtigt at understrege, at min situation ikke er som gennemsnit-brasilianerens.

Peter kan skaffe de 70.000 kroner, som behandlingen på privathospitalet koster. Blandt andet ved at gøre et indhug i sin egen pensionsopsparring.

Derfor ligger han et sted, hvor en pianist spiller på klaver for patienterne, og hvor fodboldstjernen Neymar checker ind, hvis han har bøvl med anklen.

Det er en verden til forskel i forhold til de offentlige hospitaler. I størstedelen af landets 27 delstater er intensivpladserne brugt op. Og tirsdag advarede statsanklageren om, at seks af staterne også er ved at løbe tør for ilt.

“Tropernes Trump”

Fattigdommen fortsætter med at flænse Brasilien op, alt imens corona-virussen har bevæget sig som en skovbrand gennem landet. Alene i januar måned er to millioner brasilianere røget under fattigdomsgrænsen. Bruttonationalproduktet faldt mere i 2020, end det har gjort i årtier. Og hundredevis af brasilianske økonomer - herunder også tidligere finansministre og centralbanksledere - har mandag sendt et åbent brev til regeringen med to desperate opfordringer: få gang i vaccineringen og implementer strengere restriktioner.

Begge dele splitter befolkningen, der i forvejen ikke har kunnet sende deres børn i skole siden marts 2020.

Peter Arnholdt datter på syv, som han har med sin brasilianske kæreste, har også været henvist online-undervisning i et år. For selvom hans sundhedsmæssige muligheder er større end de fleste brasilianeres, så lever han i den samme offentlige virkelighed og kultur, som de gør. Delstaterne dikterer de lokale restriktioner. Og på den anden side står lederen af den føderale regering, præsidenten, der i manges øjne ikke er et del af problemet. Han er problemet.

Jair Bolsonaro - der også kaldes “Tropernes Donald Trump” - har igennem et år negligeret virussen. Han har kaldt pandemien for en “let snue”, han har offentligt fæstnet lidt til en eksperimental israelsk næsespray som kur, og han har joket med, at Phizer-vaccinen kan “forvandle folk til krokodiller”.

- Hold op med at klynke. Hvor længe vil I fortsætte med at græde over det her? sagde den brasilianske præsident i en tale i starten af marts måned om den pandemi, der på det tidspunkt havde kostet 260.000 brasilianere livet.


Brasilianerne bryder sig ikke om det der med, at de ikke må kramme hinanden og leve livet. Hele deres sprog og kultur er bundet op på samvær.

- Peter Arnholdt, dansk freelancesportsjournalist i Brasilien


Brasilianerne vil nyde livet

Bolsonaro bærer ifølge Peter Arnholdt en stor del af ansvaret Men en del forklaringen, siger “den danske tysker” i Belo Horizonte, er også brasilianernes kultur.

- De er varme mennesker.

- De bryder sig ikke om det der med, at de ikke må kramme hinanden og leve livet. Hele deres sprog og kultur er bundet op på samvær. Og når de så samtidig har en præsident, der ikke vil bære mundbind i offentligheden, så kommer mange til at tage let på det.

Forvirringen opstår også, fordi delstaternes linje har været en helt anden end Bolsonaros.

Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet, kalder det for “et populistisk spil fra præsidenten med et konstant niveau af fornægtelse”.

- Og lige nu er der ingen politisk løsning i udsigte, siger forskeren, der modtager opbakning fra en anden dansk kollega, som avisen interviewer.

- Det handler om dårlig regeringsførelse, hvor regering og delstater modarbejder hinanden, siger Christian Wejse, som er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus og lektor på Center for Global Health under Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Du kan sammenligne det med, hvis vi havde Pernille Vermund som præsident og nogle regioner, som havde udstrakt selvstyre over sundhedsforhold. Der ville næppe være samhørighed.

Uenighed mellem forskerne

Skyldsspørgsmålet sparket til hjørne - realiteten er, at Brasilien befinder sig i en corona-katastrofe, som er alarmerende - både nationalt, regionalt og internationalt.

I en verden hvor en kinesisk virus kan lægge hele ned verden i løbet af måneder, har det også en global effekt, hvordan virussen muterer i et land, der arealmæssigt næsten er på størrelse med Europa. Så langt er de danske sundhedsforskere Flemming Konradsen og Christian Wejse enige.

- Vi kan ikke bare sige, ‘så nu har vi vaccineret alle, der vil have vaccinen i vores del af verden, og så er problemet væk'. Der vil hele tiden være en trussel om nye besværlige virusvarianter, siger Christian Wejse.

Og netop derfor er Brasilian bekymrende, mener Flemming Konradsen.

- Risikoen er jo stor, når der er så højt et niveau af smittespredning. Og vi samtidig ser et sundhedssystem og et politisk system, der ikke magter at bremse den. Det skaber gunstige forhold for mutationer, siger han.

Endnu er der ikke dokumentation for, at vaccinerne ikke virker mod P.1-varianten. Men risikoen for, at nye mutationer vil skabe nye krav til vacciner i fremtiden er tilstede, lyder det fra Flemming Konradsen.

- Verden bliver ikke normal igen, før alle verdens lande har fået styr på pandemien.

Og her stopper enigheden. For kollega Christian Wejses prognose er mere opløftende:

- Jeg mener, at meget tyder på, at corona-virussen har spillet sine bedste kort. Den brasilianske variant ligner den sydafrikanske, og vaccinerne virker. Resten er spekulation. Mulige mutationsdannelser i fremtiden er i højere grad et teoretisk end et reelt problem.