Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Genåbning: Hos Poul M's frisør salon i Thorsgade i Randers, er de i fuld gang med forberedelserne til genåbningen. Her ses Sanne Thorup og Finn Jensen. Foto: Annelene Petersen

Dagens vigtigste nyheder - som du ikke behøver at læse

Med nyhedsbrevet Dagens Danmark bliver du hurtigt klædt på til at følge nyhedsstrømmen - både i tekst og lyd. I dag får du det fulde overblik over, hvad genåbningen af Danmark betyder.
Danmark er på vej mod sin største genåbning i et år, og samtidig sender Avisen Danmark et nyt digitalt nyhedsbrev på gaden. Dagens Danmark hedder det, og her vil vi hver dag samle de fire vigtigste historier til dig. Ambitionen er at skære gennem nyhedsstøjen, så du hurtigt kan få et overblik over dagens vigtigste nyheder. I dag kan du for eksempel få en gennemgang af præcis, hvad de nye genåbningsregler kommer til at betyde for dig. Vi har også historien om, hvad det nye coronapas kan bruges til, og hvordan det virker. Vi sammenholder Danmarks åbnings-strategi med, hvordan man håndterer coronaen i vores nærmeste nabolande. Og endelig kan du få erhvervslivets vurdering af, om genåbningen lever op til forventningerne – og hvor man godt kunne have ønsket sig, at der blev slækket endnu mere på restriktioner. Med Dagens Danmark bliver du godt orienteret uden at skulle bladre dig igennem tykke aviser eller følge med i den uendelige strøm af mere eller mindre vigtige nyheder på nyhedssites og sociale medier. Faktisk behøver du ikke en gang at læse Dagens Danmark for at blive klædt godt på. Hver dag læser vi et resumé op af de fire vigtigste nyheder, så du kan høre dem, mens du laver aftensmad eller gør dig klar om morgenen. Du skal bare trykke på afspilleren her på siden, så er du i gang. Velkommen til et Danmark, der er ved at åbne sig og til Dagens Danmark, der samler de vigtigste nyheder for dig.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
En langsigtet plan med bred politisk opbakning genåbner samfundet med tougers-intervaller. Først i rækken er skolebørn og frisører. Coronapas bliver afgørende.
Alle Folketingets partier - undtagen Nye Borgerlige - står bag en langsigtet plan for genåbning af Danmark. Planen blev præsenteret mandag aften kort før midnat. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Om to måneder kan det meste være åbnet igen

Efter 12 timers forhandlinger i træk kunne lederne af ni af Folketingets partier mandag aften kort før midnat præsentere en plan, der i løbet af to måneder skal genåbne det danske samfund. Kun Nye Borgerlige står uden for aftalen.

En langsigtet plan genåbner samfundet med to-ugers-intervaller. Først i rækken er skolebørn og frisører, imens Coronapasset bliver afgørende for at planen kan holde.

En langsigtet plan med bred politisk opbakning genåbner samfundet med tougers-intervaller. Først i rækken er skolebørn og frisører. Coronapas bliver afgørende.

Genåbning: Efter 12 timers forhandlinger i træk kunne lederne af ni af Folketingets partier mandag aften kort før midnat præsentere en plan, der i løbet af to måneder skal genåbne det danske samfund.

Datoerne for genåbningen

6. april:

  • Elever i 5.-8.-klasse kan komme fysisk i skole på halv tid. Det samme gælder ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser.
  • På de videregående uddannelser kan afgangsstuderende på uddannelser med mange praksiselementer vende fysisk tilbage på halv tid.
  • Alle øvrige studerende kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde.
  • Liberale serviceerhverv som frisører.

13. april:

  • Indkøbscentre, stormagasiner og arkader på højst 15.000 kvadratmeter.

21. april:

  • De største indkøbscentre og stormagasiner.
  • Udendørsservering på restauranter og caféer - med coronapas.
  • Museer, kunsthaller samt biblioteker - med coronapas.
  • Indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år - uden coronapas.

Fra 6. maj - med coronapas:

  • Indendørs servering på restauranter og caféer.
  • Konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.
  • Indendørs idræt for voksne over 18 år.
  • Fra 21. maj - med coronapas:
  • Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, daghøjskoler og aftenskoler.
  • Indendørs faciliteter i forlystelsesparker, zoo med videre og legelande.

Planen vil i vidt omfang betyde et normaliseret Danmark i slutningen af maj. På det tidspunkt vil alle over 50 år, der ønsker det, være blevet vaccineret mod covid-19.

- Vi er enige om, at der er et meget, meget vigtigt fikspunkt, når alle over 50 år er vaccineret. Det hviler dog på nogle forudsætninger om, at vi kan holde smitten nede, og at vi bruger coronapas, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Restriktioner lempes

Dermed kan danske borgere og ikke mindst erhvervslivet nu se en ende på de fleste af de restriktioner, som blev indført i december for at mindske spredningen af coronavirus.

Efter påske kan elever i 5. til 8. klasse og studerende på videregående uddannelser vende tilbage til skole og studier. Også liberale erhverv som for eksempel frisører kan åbne igen.

Herefter åbnes der yderligere med tougers-intervaller. De næste i rækken er indkøbscentre, museer og biblioteker samt udendørs servering.

Et såkaldt coronapas er en vigtig brik i genåbningen og skal fremvises for eksempel hos frisøren eller i restauranten. Coronapasset skal bevise, at man har en negativ coronatest, er blevet vaccineret eller har haft covid-19.


Et såkaldt coronapas er en vigtig brik i genåbningen og skal fremvises for eksempel hos frisøren eller i restauranten.

Fra artiklen


Når de ældre og sårbare grupper er vaccineret, vil risikoen for overbelastning af sundhedsvæsnet og dødsfald falde markant.

Der vil dog formentligt fortsat gælde restriktioner i forhold til større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag, fremgår det af aftalen.

Det gælder helt frem til, at alle, som ønsker det, er blevet vaccineret.

Glæde over datoer

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, glæder sig over, at der nu er sat datoer på genåbningen.

- Vi havde gerne set en hurtigere genåbning. Men det er vigtigt, at vi nu får et perspektiv på, hvad vi kan vente os, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Den store forårsåbning kræver dog, at vaccinerne bliver leveret i det forventede tempo. Samtidig skal smittetallene udvikle sig som forventet.

Enhedslisten har været det parti, der har været mest tilbageholdende i forhold til at åbne. Men det er lykkedes at finde den rigtige balance, mener Mai Villadsen, partiets politiske ordfører.

- Vi har forhandlet i mange dage og mange timer og kan nu præsentere en samlet genåbningsplan for Danmark, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er fortsat uafklarede spørgsmål - for eksempel om større arrangementer inden for kultur og idræt.

Partierne har nedsat en ekspertgruppe, der i midten af april skal komme med anbefalinger til, hvordan sådanne arrangementer kan afholdes forsvarligt.

Desuden vil regeringen til den tid fremlægge en plan for at fjerne forsamlingsloftet.

Sådan fungerer coronapas

Et såkaldt coronapas skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har været smittet eller er blevet testet negativ for corona inden for 72 timer. Både PCR- og antigentest (kviktest) gælder. Børn under 15 år er undtaget reglerne om coronapas.

Fra ultimo marts vil appen "MinSundhed" fungere som coronapas. Ultimo maj forventes en ny app at blive lanceret. Den skal tage højde for fælles europæiske standarder. Borgere, der ikke har en smartphone, får også en løsning, som for eksempel kan sendes med posten.

Må jeg se dit coronapas? Væn dig til spørgsmålet, for passet er en af grundstenene i den aftale, der mandag blev indgået. I Israel er det allerede i brug, og det er ikke sket uden gnidninger. Få her en øjenvidneberetning fra den hverdag, der meget vel kan vente dig inden længe.
Borgere med et "grønt pas" i Israel kan tage på café, restaurant, i fitnesscenteret eller på hotel. Ifølge den dansk-israelske journalist Jotam Confino er barejerne lettede, mens vaccinemodstanderne i landet kritiserer det adgangsgivende coronapas i skarpe vendinger. Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix

I Israel har man erfaring med coronapas: - Det er ikke sådan, at det bare er en stor succeshistorie

Når danskerne kan sætte sig på en fortovscafé og nyde en kop kaffe eller en fadøl den 21. april, skal de fremvise et coronapas for at dokumentere, at de er vaccinerede, har været smittede med coronavirus eller er testet negativ indenfor de sidste 72 timer.

I Israel har man allerede taget et lignende coronapas i brug, og ifølge den dansk-israelske journalist Jotam Confino er det generelt blevet modtaget positivt at befolkningen. Men landets vaccinemodstandere er stærkt kritiske, og nogle steder halter det efter hans erfaring med kontrollen.

- Da jeg var på restaurant forleden dag, sad jeg udenfor, så der skulle jeg ikke vise det. Jeg sad indenfor på en bar i sidste weekend, og der skulle jeg faktisk heller ikke vise det. Så det er ikke en politistat, hvor der står nogen og holder øje med, hvem der viser, og hvem der ikke gør, fortæller han til Avisen Danmark.

Den danske genåbningsplan afhænger af brugen af et coronapas, der viser, om man er vaccineret, har været smittet eller er testet negativ inden for de sidste 72 timer. I Israel har man siden slutningen af februar genåbnet fitnesscentre, hoteller og restaurationer med et såkaldt ”grønt pas”, der minder om det danske.

Coronapas: Danskerne kan godt begynde at forberede sig på at hive coronapasset op af lommen, når de i en nær fremtid skal nyde en fadøl på en fortovscafé eller indtage et måltid på en restaurant.

Det har borgerne i Israel allerede lidt erfaring med. I slutningen af februar indførte landet et såkaldt ”grønt pas”, der viser, om man er færdigvaccineret eller har overstået et sygdomsforløb med covid-19, så man formodes at være immun.

Det grønne pas, der enten kan printes ud eller downloades som en app til telefonen, fungerer som adgangsbillet til barer, restauranter, fitnesscentre, hoteller, teatre og kulturelle begivenheder i Israel, der allerede har vaccineret store dele af befolkningen.

Der er dog til forskel fra den danske model ikke mulighed for at bruge en negativ test.


Da jeg var på restaurant forleden dag, sad jeg udenfor, så der skulle jeg ikke vise det. Jeg sad indenfor på en bar i sidste weekend, og der skulle jeg faktisk heller ikke vise det. Så det er ikke en politistat, hvor der står nogen og holder øje med, hvem der viser, og hvem der ikke gør.

Jotam Confino, journalist i Tel Aviv


Ifølge Jotam Confino, der er dansk-israeler, journalist på den israelske avis Haaretz og bosat i hovedstaden Tel Aviv, fungerer appen med det grønne pas i Israel meget simpelt. Den er udviklet specifikt til formålet og taler sammen med sundhedsmyndighedernes data.

- Er du vaccineret, sendes information direkte videre til dem, der har udviklet appen. Så bliver din information lagret i forbindelse med dit personnummer. Når du downloader appen, indtaster du dit personnummer, og så kan den registrere, om du er vaccineret eller ej, siger han.

Kritiske vaccinemodstandere

Generelt virker det til, at befolkningen i Israel er relativt glad for ordningen, der giver israelerne mulighed for at vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag. Også de barejere, Jotam Confino har talt med, er lettede over, at der er kommet en løsning på deres meget desperate økonomiske situation.

- Men der er jo også de her omkring to millioner mennesker, der mangler at få vaccinen. De er ikke helt vildt glade for det af flere årsager. Hvis du ikke er vaccineret, for eksempel af helbredsmæssige årsager, skal du have en anden form for dokumentation. Det er langt mere bøvlet, siger han.

Dansk-israelske Jotam Confino bor og arbejder som journalist i Israel. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Og så er der vaccinemodstanderne, der har ytret sig kritisk i facebookgrupper og blandt andet opfordret til boykot af restauranter, der bruger det grønne pas som adgangsgivende.

- De her vaccinemodstandere er meget hårde i retorikken og anklager barejere og især regeringen for at være fascister, nazister og jeg ved ikke hvad. Så der er modstand. Det er ikke sådan, at det bare er en stor succeshistorie, fortæller Jotam Confino.

Én ting er også, at man kan bruge coronapasset til at komme i fitnesscenteret eller på bar. Ifølge Jotam Confino er der rigtig mange arbejdspladser i Israel, der er begyndt at nægte deres medarbejdere at komme tilbage på arbejde, hvis ikke de er vaccinerede.

- Der er specifikt ét hospital, der sendte 80 medarbejdere hjem, fordi de ikke er vaccineret af den ene eller den anden årsag, fortæller Jotam Confino.

Ikke en politistat

Jotam Confino bruger selv det grønne pas, for han blev færdigvaccineret for godt tre uger siden. Reglen er, at man så kan bruge passet en uge efter, man har modtaget sidste stik.

- Jeg brugte det i går, da jeg var i fitnesscenteret. Min fitness-app og corona-appen taler sammen, så mit adgangskort til centeret registrerer, om passet er koblet til min fitness-app eller ej. Så jeg havde ikke brug for at tage mobilen op af lommen, fortæller han.

Faktisk kan han ikke huske, at han har vist coronapasset frem for at komme på restaurant eller bar. Generelt virker det for ham til, at kontrollen med coronapas på barer og restauranter i Israel er relativt løs i forhold til de kulturelle begivenheder, hvor man alligevel skal fremvise en billet.

- Da jeg var på restaurant forleden dag, sad jeg udenfor, så der skulle jeg ikke vise det. Jeg sad indenfor på en bar i sidste weekend, og der skulle jeg faktisk heller ikke vise det. Så det er ikke en politistat, hvor der står nogen og holder øje med, hvem der viser, og hvem der ikke gør, siger Jotam Confino.

Alt imens vi sidder i kø til en frisørtid, har Angela Merkel forbudt vores tyske naboer at afholde påskefrokoster. I Italien står det endnu værre til, og støvlelandet bliver holdt i et jerngreb i de kommende helligdage. Dyk ned i vores Europa-kort, som viser, hvor hårdt coronaen har bidt sig fast i nogle af de lande, som mange drømmer om at besøge til sommer.
Rejsende på banegården Montparnasse i den franske hovedstad Paris. Siden midnat mellem fredag og lørdag har 16 regioner i Frankrig, inklusiv Paris, været omfattet af endnu en nedlukning, der løber en måned frem. Foto: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix

Mens vi taler genåbningsplan herhjemme: Tredje coronabølge truer i udlandet

Mens vi taler genåbningsplan herhjemme, er situationen væsentligt anderledes andre steder i Europa.
I Tyskland har man sat den genåbning, man ellers har forberedt hele marts måned, på pause, og forlænget restriktionerne indtil 18. april for at begrænse udbredelsen af den smitsomme britiske coronavariant, B117.
Natten til lørdag lukkede store dele af Frankrig ned i en måned. Borgerne i de omfattede områder, der udgør kanp en tredjedel af den franske befolkning, må for eksempel kun motionere indenfor en radius på 10 kilometer af deres hjem.
Og i Polen, hvor man i sidste uge slog smitterekord med hele 27.000 tilfælde på et døgn, indførte man lørdag en landsdækkende nedlukning frem til 9. april.

Danmark kan se frem til en trinvis genåbning af samfundet, mens situationen er noget nær den modsatte i flere europæiske lande. Blandt andet ser hele Polen, dele af Frankrig og den norske hovedstad, Oslo, ind i nye nedlukninger, der fortsætter frem til april. Her kan du få overblik over coronasituationen i udlandet.
Endelig kom der en plan og datoer for, hvornår de erhvervsdrivende igen kan åbne. Men alligevel er frustrationerne hos virksomhedsejerne større end for et år siden, hvor vi stod i en lignende situation. Omdrejningspunktet er det nye coronapas, og vores erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, dissekerer her en genåbningsplan fyldt med konflikter.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne sent mandag præsentere en genåbningsplan med bred politisk opbakning fra blandt andre Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen her i baggrunden. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Analyse: Coronapasset er den beske pille for erhvervslivet

Coronapasset var den beske pille i genåbningspakken, og graden af bismag afhænger af, hvor godt testkapacitet og coronapas-app vil virke i praksis. Af den grund var en bred kreds af små erhvervsdrivende dybt utilfreds med genåbningsplanen, selvom den har den skønhed, at et næsten enigt folketing står bag. Der kunne med andre ord næppe opnås bedre vilkår i
forhandlingslokalerne mandag aften.

Giv os nu bare en plan! Sådan har det taktfast lydt fra erhvervslivet under hele nedlukningen, og nu har vi så en plan. En genåbningsplan, der med præcise datoer fortæller, hvornår frisører, storcentre og restauranter igen kan betjene deres kunder.

Det bedste er, at planen bakkes op af et bredt politisk flertal. Det kan caféejeren og fitnesscenterchefen hæfte sig ved, for de kan formode, at aftalen er den bedst opnåelige, når der både tages hensyn til folkesundhed og samfundsøkonomi.

Men derfor kan man godt være utilfreds, og det var brede kredse af små erhvervsdrivende, da detaljerne i genåbningsplanen stod klar. Det skyldes naturligvis coronapasset, der får en langt mere central betydning, end mange havde forestillet sig.

Restauratørerne, der i lang tid har betalt en høj pris for at holde lukket, så folk kan holde afstand, skal igen levere et ekstra bidrag til samfundet. Tjenerne skal kontrollere, at gæsterne på fortovscaféen alle har et gyldigt coronapas, imens supermarkedet i naboejendommen er fyldt med kunder, der ikke skal vise pas.

Er det besværligt at blive testet, fordi testkapaciteten halter, eller appen med coronapasset er brudt sammen, så vil kunderne bare købe drikkevarer i supermarkedet og nyde dem i forårssolen i parken i stedet for.


Alligevel var der ingen tvivl om, at coronapasset var den beske pille i genåbningspakken, og hvor graden af bismag afhænger af, hvordan testkapacitet og coronapas-app vil virke i praksis.


Her har frisørerne en anden position: Her vil kunderne virkelig gerne have adgang til frisørstolen og skal nok gøre sig umage med at præsentere et gyldigt pas. Det viser erfaringerne fra Bornholm, hvor ordningen allerede eksisterer, i hvert fald.

Alligevel var der ingen tvivl om, at coronapasset var den beske pille i genåbningspakken, og hvor graden af bismag afhænger af, hvordan testkapacitet og coronapas-app vil virke i praksis.

Småerhvervene står også uforstående over for, at de - på trods af coronapasset - stadig vil være underlagt afstandskrav og en masse andre restriktioner. Hvis passet vitterligt sikrer, at covid-19-smittede holdes væk, kan alle de nytestede eller vaccinerede vel godt sidde lidt tæt, lyder logikken.

Der er selvfølgelig også utilfredshed med tempoet, som landet genåbnes med. Butikker i storcentrene havde håbet på en åbning inden den vigtige påskehandel, men den omsætning tilfalder nu konkurrenterne i gågaderne, supermarkederne og netbutikkerne. Men det er svært at sætte foden hårdt ned, når landene omkring os oplever tredje runder af smitte og er i gang med at indføre helt nye, skrappe restriktioner.

I det lys skal man også acceptere, at der ikke er nyt om forsamlingsforbuddet. Her gælder stadig et maksimum på fem personer, og dermed er det helt uafklaret, hvornår man kan arrangere koncerter, festivaler, store sportsbegivenheder samt alle de møder og konferencer, som oplevelsesindustrien er så afhængig af.

En ekstra sukkerknald i genåbningspakken er løftet om, at hjælpepakkerne fortsætter til udgangen af juni. Der er også tilføjet den detalje, at firmaer, der er tvangslukket nu, kan lade være med at genåbne, hvis de ikke kan se, at det hænger sammen med coronapas og andre restriktioner. Så kan de stadig få dækket op til 90 procent af de faste udgifter.

Hvorfor udløser det ikke taknemmelighed ude i erhvervsdanmark? Fordi vi er et helt andet sted end under den første coronanedlukning for et år siden. Dengang var masser af virksomheder velpolstrede, havde en god dialog med banken og forventede, at den store coronalussing ville være overstået efter sommerferien.

Sådan gik det ikke. I dag er opsparingen i mange tilfælde væk. Snakken med banken er blevet anstrengt, og for de små erhvervsdrivende er det privatøkonomien, der er ved at køre i sænk.

Derfor bliver en genåbningspakke, der ligner et fornuftigt politisk håndværk, alligevel mødt med skepsis i coronakrisens hårdest ramte brancher, der for længst har fået nok.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg