Forurening: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i flere tilfælde undladt at dele rapporter om PFAS-forureninger på flyvestationer med de kommuner, som skal føre tilsyn med dem. Det kan Avisen Danmark og Radio4 nu afsløre.

Det gælder blandt andet en rapport fra februar 2018, som beskriver, hvordan brandøvelser stadig resulterer i udledning af PFAS-stoffer, og at det risikerer at skade den å og bæk, som spildevandet udledes til.

Men ingen af de tre kommuner - Aalborg, Viborg og Haderslev - der fører tilsyn med Forsvarets flyvestationer, kendte til rapporten, før Avisen Danmark og Radio4 oplyste dem om den. Alle tre kommuner vurderer i dag, at rapporten indeholder viden om forureningerne, som er vigtig for deres tilsyn.

Aalborg Kommune kontaktede efter de to mediers henvendelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og bad om rapporten. Her begrundede styrelsen den manglende fremsendelse med “vi har jo ikke som sådan en pligt til at fremsende den (rapporten,red.)”.

Hvorvidt Forsvaret er juridisk forpligtet til selv at sende materialet, kan professor i miljøret Ellen Margrethe Basse ikke på nuværende tidspunkt vurdere. Det vil kræve en større analyse.

- Det afhænger bl.a. af, hvad man ved på det tidspunkt, og hvad der står i deres miljøgodkendelse, forklarer Ellen Margrethe Basse.

Alligevel møder det hård kritik fra miljøeksperter, at Ejendomsstyrelsen ikke af egen drift sendte rapporten til kommunerne. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, mener, at det er uhensigtsmæssigt, at Forsvaret som statslig myndighed holder oplysninger om forureningerne for sig selv i stedet for at dele dem med de offentlige myndigheder, der har miljøtilsynet.

- Det er uetisk og uansvarligt. Det er af stor samfundsmæssig interesse. Giftstofferne kan sive ud i grundvandet og ud i miljøet, og det kan medføre, at mennesker og omkringboende udsættes for de farlige stoffer, siger Philippe Grandjean.

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W.Strobel kalder det kritisabelt, at kommunerne ikke har modtaget rapporten, idet den dokumenterer, at der fortsat er høje mængder af PFAS-stoffer i spildevandet fra brandøvelserne, der føres videre ud til renseanlæggene, som ikke kan rense for giftstofferne. Forsvaret vurderer selv, at udledningen kan skade miljøtilstanden i vandløbene.

Samme rapport beskriver også, hvordan PFAS-giftstofferne sendes ud i kloaksystemet, der også finder vej til renseanlæggene.

- Den indeholder ting, som kommunerne meget gerne skulle have vidst for længe siden. Den burde kommunerne simpelthen have fået, mener Bjarne W. Strobel.

Bjarne W. Strobel har nærlæst rapporten, der viser, at spildevandet fra brandøvelserne indeholder helt op mod 16.000 nanogram PFAS per liter. Til sammenligning er grænseværdien for grundvand på 100 nanogram per liter. Han påpeger, at det ville være nemmere for kommunerne at føre tilsyn eller give påbud, hvis de vidste, at Forsvarets PFAS-stoffer endte i renseanlæggene.

- I stedet bliver det sådan noget sudoku, hvor kommunerne skal gætte sig frem til, hvor forureningen kunne være, siger han.

På Flyvestation Aalborg ledes spildevandet ikke gennem renseanlæg. I stedet ledes vandet fra brandøvelsespladsen gennem en grøft direkte ud i Limfjorden.

Og der er høje mængder PFOS i grøften, hvor indholdet overskrider grænseværdien med 323 gange. Det er beskrevet i en anden rapport – en såkaldt forureningsundersøgelse - som Aalborg Kommune først modtog, da de selv efterspurgte den i år sammen med en række andre forureningsundersøgelser, som Forsvaret heller ikke tidligere havde sendt til kommunen.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forklarer, at “ejendomsstyrelsen havde det indtryk, at rapporterne var fremsendt og modtaget af kommunen”. Avisen Danmark og Radio4 har derfor bedt Forsvarets Ejendomsstyrelse om at fremsende dokumentation for, at det reelt er sket. Den opfordring har Forsvarets Ejendomsstyrelse undladt at svare på.

Ifølge professor Philippe Grandjean er det dybt problematisk, hvis Aalborg Kommune ikke har set forureningsundersøgelsen før i år.

- Limfjorden er et hjemsted for fødevareproduktion og i det øjeblik, der udledes giftstoffer til den, opbygger man en forurening i for eksempel muslinger og fisk, som de danske forbrugere køber. På den måde bliver de uvidende udsat for giftstofferne. Selvom den grøft måske ikke ser ud af meget, indeholder den monstrøse koncentrationer af giftstofferne. Det må standes, og det skal ske med det samme, siger han.

Tidligere har Avisen Danmark og Radio4 afdækket, hvordan Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i årevis nøje har dokumenteret, hvordan dens forureninger med PFAS-giftstofferne på flyvestationerne har bredt sig til både natur og grundvand, uden Forsvaret har gjort noget for at bremse forureningerne i at sprede sig.

I lyset af de seneste afsløringer af, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde ikke har delt sin viden omforureningerne med de kommuner, der fører tilsyn, opfordrer Philippe Grandjean til, at folketingspolitikerne tager sagen op. De skal sikre, at Forsvaret i fremtiden i forpligtes til at dele sin viden om forureninger, der kan skade mennesker og natur, lyder det.

- Kommunerne er blevet mødt af en mur af manglende oplysninger. Det er et problem, som bør blive taget op politisk. Der er tale om en særlig kultur, hvor Forsvaret ikke er interesserede i at dele den slags oplysninger. Men kommuner, regioner og myndigheder bør have krav på oplysningerne, ellers kan de ikke beskytte befolkningen mod farlig eksponering fra giftstoffer.

Professor i miljøret Ellen Margrethe Basse vurderer også, at det med de nuværende regler kan være svært for kommunerne at føre ordentlige tilsyn, når de i nogle tilfælde selv skal opdage, at rapporterne er der.

- Det gør det svært for en tilsynsmyndighed, fordi de har slet ikke ressourcer til at gå rundt og finde ud af, hvad der foregår alle mulige steder, siger hun.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker ikke at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar til Avisen Danmark og Radio4, at styrelsen ikke har truffet et bevidst valg om ikke at dele informationerne fra rapporten fra februar 2018.

- Rapporten er således omtalt og konklusionerne fremlagt ved flere møder i diverse faglige fora og ved oplæg for kommuner og regioner. Ejendomsstyrelsen anerkender, at rapporten – i lighed med den indledende screening fra 2017 – kunne have været fremsendt til orientering til tilsynsmyndighederne.

Det billede kan de tilsynsførende kommuner dog ikke genkende.

Alle tre kommuner oplyser, at de ikke har fået informationerne eller konklusionen fra rapporten på møder, og at de først hørte om rapporten og konklusionerne i den, da Avisen Danmark og Radio4 oplyste dem om den.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har efterfølgende ikke ønsket at svare på, hvilke møder eller oplæg der skulle være tale om, eller hvilke dele af rapporten, der skulle være blevet delt. Desuden skriver styrelsen, at den ikke vil “kommentere på spørgsmål om, hvad styrelsen måske skulle have gjort eller har gjort i konkrete tilfælde tilbage i tid”.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har heller ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til Avisen Danmark og Radio4:

- Enhver form for forurening skal ses på med største alvor. Jeg har i den forbindelse forventning om, at relevante myndigheder håndterer kommunikationen med tilsynsmyndigheder.

Kviktest: Man skal være fleksibel, hvis man arbejder i kviktest-branchen, for det går op og ned i corona.

Lige nu er det op, og kvikteststederne popper således igen op over hele landet, og flere vil testes efter den seneste runde med nye restriktioner.

Falck har en lang række kviktestcentre i Region Sjælland, Region Nord og Region Midt. Falck har haft travlt med at finde personale og genetablere deres fysiske tilstedeværelse, efter at efterspørgslen på tests stiger og ventes at stige yderligere i de kommende uger.

Men de har styr på det, fortæller Arne Vesterdal, der er covid-projektchef i Region Midt.

- Vi er fuldt oppe i gear til at tage dem, der er nu, og vi havde også gearet op til Black Friday  den anden dag, uden at vi nåede vores maks. kapacitet, siger han og uddyber:

- Flere vil testes, det kan vi godt mærke. Vi har ansat omkring 300 nye podere på fuld tid den seneste uge, og nu har vi dem, vi skal bruge.

Vil du opfordre folk til at søge ind som poder hos jer?

- De må meget gerne gå ind og aflevere en ansøgning på vores hjemmeside, men vi er godt med. Men vi har podere, der skal i gang med andre ting, og så skal vi have nye ind. Der kan også komme nye restriktioner, som gør, at vi får brug for endnu flere, siger han.

Ved tidligere nedlukninger har man oplevet lange køer på over en time, især i de større byers centrale testcentre, men det regner direktøren ikke med vil blive et problem denne gang.

- Det vil være ganske lokalt, hvor der kan opstå kø af den ene eller anden grund, men jeg er sikker på, at vi kan undgå de meget lange køer.

Arne Vesterdal planlægger med, at der vil komme flere ind for at få en test fra mandag. Coronapassets gyldighed bliver forkortet, og derfor skal man oftere ind til tests, hvis man vil holde sit pas gyldigt.

Samtidig er der julefrokoster og sammenkomster i den kommende tid, som Arne Vesterdal regner med vil give ekstra tryk på Falcks centre.

Carelink har svært ved at finde lokaler

I Syddanmark er man helt med personalemæssigt. Her er det Carelink, som har ansvaret for testcentrene.

De er nærmest for godt med, siger administrerende direktør Brian Rosenberg.

- Vi får rigeligt med ansøgere, og vi vil nødigt ud med budskabet om, at folk skal søge ind hos os. Lige nu bliver vi faktisk lagt ned med ansøgere, siger han.

I stedet er det omgivelserne, som det har været svært at få til at hænge sammen for testvirksomheden. Ved tidligere nedlukninger kunne de benytte sig af sportshaller og lignende, men det kan de ikke i denne omgang, hvor idrætsfaciliteterne fortsat er åbne og dermed optaget.

- Vi har haft udfordringer i Odense, Svendborg og Kolding, men det er vi så småt ved at have løst, så der ikke er noget helt kritisk tilbage. Vi ville gerne have løst det lidt tidligere, så vi kunne komme i gang, men nu er vi klar til den kommende uge, siger Lars Bladt, der er direktør med ansvar for covid-19 i Carelink.

Covid-19-direktøren sender en opfordring ud til alle i Syddanmark, der har et lokale, som de mener kan bruges som kviktestcenter, for der kan blive behov for det.

- Man må gerne melde ind, så vi kan se, om det er sted, der kan virke i forhold til, hvor det er, og hvad behovet er for at teste, siger han.

- Det kan ændre sig fra uge til uge, og så er det godt at have faciliteter i baghånden til den tid. Og vi kan stille op natten over, så vi kan være klart meget hurtigt.

Navneskift: Det har ikke været lette måneder for menneskehedens foretrukne sociale medie, Facebook.

Whistleblower og tidligere mellemleder i Facebook, Frances Haugen, tog dokumenter med ud ad døren, da hun stoppede i virksomheden. Dokumenterne viste, at Facebook bevidst leverede indhold, der talte til menneskers vrede. Det gav nemlig flere delinger, likes og kommentarer på indlæggene.

Samtidig ramte et nedbrud deres server, og det betød, at de ikke var online i cirka seks timer. Det fik Facebooks aktiekurs til at styrtdykke.

Men hvad gør man, når man er i stormvejr med en række dårlige sager? Man laver sin egen sag, der får øjnene til at kigge en anden vej.

Da det så allerværst ud og direktør i Meta, Mark Zuckerberg, ikke længere var i top fem over verdens rigeste mennesker, valgte han simpelthen at ændre navnet på sit hjertebarn og introducere en ny stor satsning: Meta.

Den blege Mark Zuckerberg tonede frem i en række promoveringsvideoer, hvor han viste, hvordan VR-briller skulle erstatte skærmen.

Det blev en helt ny totaloplevelse, hvor du ikke bare skulle socialisere via din skærm, men nu skulle dykke helt ind i den virtuelle virkelighed, hvor du med din helt egen avatar nu kunne lade dig opsluge totalt.

Samtidig mente Zuckerberg ikke længere, at Facebook var dækkende for hans imperie. Facebook har det seneste årti opkøbt konkurrenter som som de sociale tjenester Instagram og Whatsapp, men fortsat beholdt Facebook som de overordnede navn. Nu er Facebook i stedet blevet sat ned ved siden af de to andre medier, og Meta er blevet den samlede betegnelse.

Samlet når Meta ud til flere end tre milliarder mennesker hver måned ifølge Meta selv, og virksomheden tjener mere end 500 milliarder kroner om året - cirka det samme som Danmarks BNP.

Jakob Linaa Jensen er lektor fra Institut for Kommunikation og Kultur på AU, og så er han forfatter til flere bøger om sociale medier. Blandt andet har han skrevet bogen "Facebook - fra socialt medie til metamedie".

Den er fra 2013, og handler om, hvordan Facebook ikke længere blot er et socialt medie, som vi mødes og socialiserer på, men i stedet har indflydelse på rigtig mange dele af hverdagen - et metamedie.

Han er bekymret for, at Mark Zuckerbergs nyeste påfund kommer til at gå ud over den måde, som vi er sammen på - altså fysisk.

- Med introduktionen af den her virtuelle virkelighed, der er jeg bange for, at vi fuldstændig bliver væk fra hinanden. Vi har allerede set, hvad vores telefoners skærme kan gøre ved os, når vi sidder rundt om spisebordet eller venter på bussen. Det her kan blive den komplette opslugning, siger lektoren.

Det er VR-brillerne, der gør, at vi bliver helt opslugt. Til de uindviede, så dækker brillerne hele synet, og ofte er der også hovedtelefoner i brillerne, så både synet og hørelsen bliver påvirket. Til gengæld bliver man introduceret til en helt ny virtuel virkelighed. Det er sådan en, som Meta nu vil udvikle og introducere for de milliarder af brugere.

- VR giver en totaloplevelse (Zuckerberg kalder den immense, red.), og det vil få sociale konsekvenser, hvis det bliver normen at sidde med VR-briller på. Det skaber en pseudo-virkelighed, og jeg er ikke psykolog, men jeg synes, at det er problematisk, siger Jakob Linaa Jensen.

Selve navnet har fået en hård medfart blandt internettets historikere. Flere har bemærket, at det ikke er Mark Zuckerberg, der har opfundet metaverset. Det stammer derimod fra en sci-fi-bog, kaldet "Snow Crash" fra 1992.

Bogen handler om, at mennesket har skabt digitale versioner af dem selv for at forsvinde ind i en rar digital verden. Det har de gjort for at komme væk fra den dystopiske virkelighed, som verden er blevet. Mange har fundet en kobling imellem de to.

Vincent Hendricks er professor i formel filosofi fra KU og grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier. Han er også skarp kritiker af Meta.

- Han kalder det Meta, og det er ikke helt uden for, hvad Metaverse er, da det kom. Det var en dystopi – ikke en utopi, siger han.

Tech-giganten fra Silicon Valley har ikke tidligere skyet nogen midler for at indhente oplysninger om deres brugere. Flere læk igennem tiden har afsløret, at Facebook blandt andet bevidst giver brugerne indhold, der får dem til at interagere - ligegyldigt hvilken karakter indholdet har. Derudover har de også lavet flere eksperimenter, hvor de har udsat brugere for en bestemt type indhold for at se, hvordan mennesker reagerede på det.

Med VR-strategien mener Vincent Hendricks, at Meta skal samle alt for mange informationer om deres brugeres privatliv til, at det kan være forsvarligt.

- Jeg er meget kritisk over for Meta, for den eneste måde, man kan lave et velfungerende VR-univers, det er, at de indsamler massive mængder data om den enkelte. Ellers kan man simpelthen ikke lave en troværdig VR-oplevelse. Den mængde data er jeg ikke villig til at afgive til et privat firma. Punktum.

Her taler Hendricks om meget personlige data.

- Det er dine bankoplysninger i den ene hånd og din skattebog i den anden. Det også farven på din kærestes øjne, intime data om dit sexliv, og man kan fortsætte listen. Hvis din fagforening kom og bad dig om de samme oplysninger for at give dig en god oplevelse, når du henvender dig til dem, så ville du formentlig sige nej. Det ville i øvrigt være bedre, for i modsætning til Meta, så er de ikke sat i verden for at tjene massive mængder af penge.

Meta er langt fra de første, der satser på virtual reality. I årevis har teknologien været spået som en af de store nye teknologier på vej frem, men ingen har været i stand til for alvor at indfri potentialet. Oftest bliver det brugt til at se porno eller spille computerspil, og det er - alt andet lige - ret langt væk fra alle menneskers hverdag.

Jakob Linaa Jensen er da også betænkelig ved, om Meta vil lykkedes med deres nye store satsning.

- VR har været en af de mest hypede teknologier ad flere omgange, men ingen er lykkedes med at slå igennem for alvor. Det her er det største og mest ambitiøse sats, vi har set. Når Zuckerberg er manden bag, så er der større chance for, at det faktisk vinder frem, siger han

Linaa Jensen tror mere på AR (augmented reality, red.), som også er en del af Metas nye strategi.

- Der er lavet mange VR-forsøg, som ikke lykkedes, men AR bygger ovenpå virkeligheden og forstærker den. Det har vi allerede set med GPS-teknologier, og jeg tror, det kan udnyttes langt mere, siger han.

Vincent Hendricks mener ikke overraskende, at det er en dårlig idé at udskifte vores faktiske selv med en virtuel version. Man kan simpelthen ikke replikere alt det vigtigste fra den virkelige verden.

- Du kan ikke bare skrive hele den fysiske del ud af mennesket og digitalisere den. Det tror jeg ikke, man kan, og jeg tror ikke, det er godt for os. Jeg går ud fra, at alle mennesker går op i, at de kan give deres venner et klap på skulderen eller give deres kæreste et kys, siger han.

Derfor opfordrer han os allesammen til ikke at lade os opsluge af Zuckerbergs nye verden. Skal man bruge det, så skal det være et supplement.

Jakob Linaa Jensens opfordring går i stedet til magthaverne inde på Christiansborg og politikerne nede i EU.

- Facebook – nu Meta – har jo fået et digitalt verdensherredømme, og jeg mener, at det er på tide, at vi regulerer dem og de andre tech-mastodonter, siger han.

Dyrevelfærd: I EU blev det fuldstændig forbudt at bruge forsøgsdyr på ingredienser til kosmetik i 2013. Det er dog ikke tilfældet i resten af verden.

Noget tyder dog på, at det kan være ved at vende. Mexico har som det første land i Nordamerika forbudt forsøgsdyr i deres kosmetikbranche samt importerede skønhedsprodukter, der gør brug af dyreforsøg. Det sker, efter 1,3 millioner mexicanske borgere har skrevet under på, at de ønskede, at dyreforsøg til kosmetik skulle være ulovligt. Mexicos senat stemte enstemmigt for vedtagelsen.

- Det her er et vigtigt skridt fremad for dyr, forbrugere og videnskaben i Mexico. Den banebrydende vedtagelse viser vejen for, at hele Amerika kan blive det næste marked for skønhedsprodukter uden forsøgsdyr, og bringer os et kaninspring tættere på et globalt forbud, siger Antón Aguilar, administrerende direktør for dyrevelfærdsorganisationen Humane Society International (HSI) i Mexico i en pressemeddelelse.

Loven i Mexico er del af en bølge af strammere love og forbud mod brug af forsøgsdyr, der påvirker virksomheder, som producerer skønhedsprodukter verden over. Her har en stop-motion kortfilm med navnet ’Befri Ralph”, som HSI står bag, især været med til at sætte dyrevelfærd på dagsorden.

Videoen er spækket med filmstjerners stemmer som skuespilleren Zac Efrons og Taika Waititis, der blandt andet har instrueret Marvel-filmen ”Thor: Ragnarok”.

”Befri Ralph” gik viralt og allerede få uger efter, at den blev lanceret i april tidligere i år, var den set af 150 millioner mennesker på sociale medier og fik over 740 millioner tags på TikTok. HSI indsamlede næsten fem millioner underskrifter på verdensplan, der vil stoppe kosmetiske dyreforsøg.

Flere kosmetik-virksomheder har efter det massive pres på grund af kampagnen sagt stop til forsøgsdyr eller skærpet deres politik på området. Skønhedsproduktvirksomhederne Lush, P&G, L’Oréal, Avon og mange andre, også mindre virksomheder, arbejder sammen med HSI for at finde alternative metoder til at teste produkter uden brug af forsøgsdyr.

I november vedtog otte stater i USA (Californien, Hawaii, Illinois, Maine, Maryland, Nevada, New Jersey og Virginia) love, der forbyder kosmetiske dyreforsøg. Flere stater i Brasilien har gjort det samme.

”Befri Ralph” er en stop-motion kortfilm, der følger forsøgskaninen Ralph, der fortæller om en hverdag med smerter og døde familiemedlemmer, men på en underspillet og næsten humoristisk måde.

- Jeg er måske letpåvirkelig, men videoen tog fuldkommen røven på mig, fortæller Andreas Lindegaard Gregersen, der er lektor på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Det, at den først får seerne til at grine og først senere bliver ubehagelig, mener Andreas Lindegaard Gregersen, er for at lulle folk ind.

Han forklarer, at vi ser forfærdelige billeder af dyr eller flygtninge overalt, så mange mennesker er begyndt at filtrere det fra. Man kan simpelthen ikke overskue det. Det er derfor blevet meget sværere for nogle nødhjælps organisationer at trænge igennem. Men den her kampagne går anderledes til værks, og det kan være en grund til, at den har ramt så mange mennesker i hjertekulen:

- Den virker, fordi man ikke skærer hovedet af stakkels Ralph. Den går ikke rent splatter, og den er ikke for meget. Jeg synes selv, at den er voldsom ubehagelig, men jeg får ikke afsky eller lyst til at kigge væk. Jeg var bare ved at tude og er stadigvæk lidt grådlabil, når jeg snakker om den, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at mange tænker, at dyr bare er dyr og ikke mennesker, og at dyr derfor er lidt ligegyldige. Den her kortfilm viser en kanin som et menneske. Ralph er ligesom os og lever et liv ligesom os – og filmen får på den måde seeren til at identificere sig med en kanin. Og kaniner er selvfølgelig ikke mennesker, men de er levende, og de lider.

HSI arbejder især for at få Sydafrika til at forbyde forsøgsdyr til kosmetik. Landet er nemlig det største marked for skønhedsprodukter, hvor forsøgsdyr stadig er tilladt.