Knap hvert tiende barn og ung under 18 år lever i en familie, hvor mindst én forælder har alkoholproblemer.

Det viser en ny opgørelse, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, og som offentliggøres onsdag. Opgørelsen er baseret på data fra 2021.

Helt konkret er der tale om ni procent af børn under 18 år. Det svarer til 109.000 børn og unge på landsplan.

- Der er rigtig mange børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Og vi ved, at det har konsekvenser for de her børn, siger Maja Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen for enheden Forebyggelse og Ulighed.

Hvis far eller mor har alkoholproblemer, kan det have alvorlige konsekvenser for børnene på både kort og lang sigt. Det kan føre til dysfunktionelle familier, hvor børnene tidligt må påtage sig et stort ansvar. Der er større risiko for, at børn og unge udsættes for vold af forældre. Og personer, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer, har større risiko for at udvikle angst og depression.

Der er i kommunerne mulighed for at få behandling af sit alkoholmisbrug. Opsporing og behandling er ekstremt vigtige, understreger Maja Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen.

- Men vi vil også sætte spørgsmålstegn ved, om alkohol skal fylde så meget i den danske kultur? Så man ikke bygger hele det sociale liv op omkring alkohol.

Det, at alkohol er så indgroet en del af dansk kultur, har nemlig stor betydning. Det er nemmere at skjule og udvikle et alkoholmisbrug, når der i mange sociale sammenhænge altid er for eksempel vin og øl på bordet.

Kulturen betyder også, at der hurtigt kan opstå et "drikkepres", hvor det kan være svært at sige nej, fortæller Maja Jørgensen.

- Det er noget af det, som vi i Sundhedsstyrelsen gerne vil sætte spørgsmålstegn ved og have en drøftelse af. Skal der altid være alkohol til stede ved sociale sammenkomster? Skal vi blive bedre til at acceptere, hvis folk siger nej tak?

Udviklingen i andelen af børn, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, er nogenlunde uændret de seneste knap 15 år.

Notatet indeholder nemlig også tal for andelen af børn, der levede i familier med alkoholproblemer i 2010, 2013 og 2017. Her ligger andelen mellem 8-10 procent.

Det er næsten på linje med den nyeste opgørelse på 9 procent.

Maja Jørgensen fortæller, at Sundhedsstyrelsen havde håbet, at procentandelen var faldet, "da det trods alt er en del år siden, at tallet er opgjort sidst".

- De to opgørelsesmetoder er vidt forskellige, men procentandelen ligger overraskende tæt på hinanden. Man kunne have håbet på, at der var sket noget de seneste mange år med vores alkoholkultur, som gik i den rigtige retning, og tallet derfor havde været lavere, siger hun.

Forebyggelseschefen peger på, at der dog er pejlinger af, at alkoholkulturen er ved at ændre sig. For eksempel er forbruget af alkohol faldende lige så stille.

Skulle Sundhedsstyrelsen have været mere proaktiv overfor det danske alkoholforbrug, sådan at det her tal var lavere i dag?

- Det er en af vores fornemmeste opgaver at hjælp regioner og kommuner i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse samt behandling. Vi ser gerne, at man taler om kulturændring på dette område, og vi stiller altid op til at snakke om det. Både blandt de unge, men også hvordan vi får flere i behandling, og hvordan vi får det forebygget, siger hun.

I april viste nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at antallet af voksne danskere med et svært alkoholproblem er faldet fra 72.000 i 2010 til 67.000 i 2021.

Over de næste ti år skal der investeres 143 milliarder i det danske forsvar.

Det fortalte fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), tirsdag formiddag i forbindelse med præsentationen af det længe ventede forsvarsforlig.

Og selvom det måske kan lyde mærkeligt, at politikerne kan finde så mange milliarder frem, så er der ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, en god forklaring på, hvor de kommer fra.

- Det er nogle penge, der er kommet ad flere forskellige veje. Den ene ting er, at forsvarets eget budget skal bidrage med nogle af milliarderne. Og så er der hele afskaffelsen af store bededag, hvor vi skal arbejde en dag ekstra om året, hvilket også kommer til at give nogle penge i statskassen, siger Casper Dall og tilføjer:

- Den helt store bidragsyder til den her milliardsum er det såkaldte økonomiske råderum. Altså de penge som Nicolai Wammen (S) har liggende ovre i statskassen. I sidste uge kom det frem, at han frem mod 2030 har 16 milliarder mere liggende, end han havde regnet med, siger Casper Dall.

Han peger herudover på, at den vigtigste årsag til, at der nu bliver investeret mange milliarder, er, at Danmark gerne vil leve op til forpligtigelsen om at nå målsætningen om at bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på netop Forsvaret.

På pressemødet meddelte Troels Lund Poulsen, at regeringen går efter at have et overordnet rammeforlig på plads inden sommerferien.

Og det er der ifølge Casper Dall en helt særlig grund til.

- Planen fra Troels Lund Poulsen og regeringens side bliver at lave et såkaldt rammeforlig, altså at man gerne vil have et bredt forlig med en række partier, der er enige om en økonomisk ramme for det danske forsvar de næste 10 år. Det vil man meget gerne have på plads inden sommerferien, fordi Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen skal en tur til Litauen, hvor der er topmøde i Nato - og der vil man meget gerne kunne præsentere en politisk aftale, der viser, at Danmark når op på de her to procent, uddyber Casper Dall.

Han peger herudover på, at kredsen af de enige partier i løbet af de næste ti år vil skulle finde ud af, hvordan milliarderne mere konkret skal bruges.

- Så det, vi får præsenteret her i første omgang, er simpelthen bare den overordnede ramme, og så kommer der de næste mange år en lang række svære politiske forhandlinger, der konkret skal forstærke det danske forsvar.

Der er en dårlig nyhed for boligejere her og nu - men også en god nyhed på sigt.

Frem mod udgangen af 2024 forventes huspriserne at falde, men hvis man kigger længere frem, forventes de at stige.

Det spår vismændene fra De Økonomiske Råd, som netop har fremlagt en ny prognose for dansk økonomi.

- Vismændene forventer, at de nuværende sorte skyer på boligmarkedet kommer til at hænge fast i den kommende tid i form af sivende priser og lavere handelsaktivitet end normalt. Der er dog tale om et midlertidigt fænomen, der skyldes høj inflation og høje renter, siger chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, Lise Bergmann, og tilføjer:

- Allerede i 2025 er uvejret drevet over, og herefter kan boligejerne se frem til sol og sommer på boligmarkedet i form af kraftigt stigende boligpriser. Hvis boligejeren ikke har planer om at flytte lige foreløbigt, kan de derfor være godt tilfredse med den nye prognose fra vismændene.

Konkret forventer vismændene, at huspriserne vil falde med 8,0 procent i 2023 og med yderligere 1 procent i 2024. Herefter forventer vismændene, at priserne vil sige med 6 procent i gennemsnit hvert år fra 2025 til 2030.

Ud over at varsle husprisstigninger, så forudser vismændene også, at den 30-årige realkreditrente vil være på 4,8 procent i gennemsnit for 2023, og at den vil stige til knapt 5 procent ved årets slutning.

- Rentebilledet er ikke så positivt for boligejerne lige nu. Mange familier er ramt af de høje renter, og ifølge vismændene har de ikke udsigt til væsentlige rentefald indenfor den nærmeste fremtid. Kigger vi nogle år ud i fremtiden, ser billedet dog bedre ud, og der er således ikke noget, der tyder på, at det nuværende høje renteniveau vil vare ved, siger Lise Bergmann.

I 2024 forventer vismændene en gennemsnitlig rente på 4,6 procent. I 2030 forventer vismændene, at den lange rente vil være faldet til 2,9 procent, hvilket giver boligejerne noget at glæde sig til.

Hos Nordea er man enig og helt på linje med De Økonomiske Råds vurderinger af boligmarkedet.

Boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit, Mira Lie Nielsen, peger på, at de allerede har erfaret, at faldet i boligpriserne allerede er aftaget.

- Vi har faktisk allerede data, som viser, at det meget voldsomme prisfald i efteråret 2022 og de første måneder af 2023 allerede er aftaget, og at huspriserne mange steder nu er ved at have nået et niveau, hvor køberne igen kan være med. Antallet af bolighandler er steget pænt hen over foråret, hvilket er et tydeligt tegn på, at købere og sælgere igen kan finde hinanden, siger hun.

Hvis man skulle finde en forskel mellem vismændenes vurderinger og Nykredits forventninger, peger Mira Lie Nielsen på, at man hos Nykredit er en kende mere optimistiske, når det kommer til vendingen fra de nuværende prisfald til prisstigninger på boligmarkedet.

- Vi forventer, at vendingen i huspriserne bliver stærk nok til, at vi allerede i 2024 samlet set vil se en lille stigning i huspriserne på landsplan, siger hun.

Siden Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) talte grønlandsk fra talerstolen i Folketinget, har Karsten Hønge været ude og beskylde hende for, at episoden var et mediestunt.

Og nu har han tilmed sagt, at han mener, Enhedslisten har "en gammel koloniherrementalitet", fordi de ønsker at fremskynde processen i at tale grønlandsk i folketingets talerstol, inden man har hørt grønlænderne om, hvordan de mener, at det burde gøres.

Sådan lød ordene i denne uges udgave af Radio4-programmet Det Røde Hjørne, som Karsten Hønge (SF), Trine Pertou Mach (E) og Jesper Pedersen (S) gæstede.

- Det her er sagt med et glimt i øjet, men jeg synes faktisk, at det lugter langt hen ad sådan en gammel koloniherrementalitet, det I leverer der i Enhedslisten, lød ordene fra Karsten Hønge i Radio4-studiet.

- Det er mit udgangspunkt, at vi vil afvente, at grønlænderne definerer, hvad deres udfordringer og ønsker er. Men her er Enhedslisten simpelthen fremme og sige, at nu har man allerede løst noget. Det er sådan en godt gammeldags måde ala: "Danskere skal nok vide, hvad grønlænderne har bedst af, og nu vil Enhedslisten bringe det her ind", tilføjede han.

Karsten Hønge påpegede herudover, at han mener, at det bør være op til grønlænderne selv at definere, om der skal kunne tales grønlandsk til samtlige debatter, eller det skal begrænses til enkelte debatter.

Til at svare på beskyldningerne om at agere ud fra en koloniherrementalitet lød ordene fra Enhedslistens repræsentant i det udenrigspolitiske nævn, Trine Pertou Mach, således:

- Karsten, slap af. Helt ærligt.

- Vi retter en henvendelse, hvor vi som parti på Christiansborg beder præsidiet om at kigge på det her, fordi vi synes, det er en reel diskussion.

Du kan lytte til Det Røde Hjørne hver mandag klokken 11 på Radio4 - og søsterprogrammet Det Blå Hjørne hver fredag samme tid.