Wikipedia fylder 20 år: Kan du stole på indholdet?

Opslagsværk: Hvad er RNA? Hvem er Fie Laursen? Og hvordan startede konflikten mellem Israel og Palæstina?

På ærespladsen i mine bedsteforældres stue stod en lang række tykke leksika.

Når vi var i tvivl om noget, hvad-som-helst, slog min farmor det op, og vi havde et svar, der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved.

I dag vil de fleste næppe ty til bøger i sådan en situation. Typisk ville man i stedet ende på Wikipedia.

Hjemmesiden optod 15. januar 2001. Og i dag, 20 år efter, er det en af verdens mest besøgte websider.

Men hvem er det, der får lov til at svare på alle vores spørgsmål, og kan vi stole på det svar, vi får af Wikipedia?

Avisen Danmark har spurgt tre eksperter.

Det er frivillige, kaldt wikipedianere, der laver indholdet, og - ikke mindst - dobbelttjekker hinandens indhold på Wikipedia.

- Nyt indhold skal godkendes af andre wikipedianere, og der er en lang række regler for, hvordan indhold skal laves. De regler er sat i verden for at sikre, at man holder sitet så troværdigt som mulig, fortæller Giacomo Poderi, som er adjunkt ved It-universitetet.

Artiklerne, som wikipedianerne laver, er gratis at læse for alle. Man behøver altså hverken betale eller se reklamer.

Wikipedia er heller ikke børsnoteret, men ejet af en fond. Forretningsmodellen baseres på frivillige donationer.

- Det er både unikt og bemærkelsesværdigt. Et så stort site kræver en del ansatte og teknisk infrastruktur, så det er dyrt, også selv om det er frivillige, der laver artiklerne, siger Giacomo Poderi.

Det lyder alt sammen nobelt. Men kan du stole på Wikipedia? Ja. Det vurderer Jakob Linaa Jensen. Han er lektor på Aarhus Universitet og har i mange år forsket i sociale medier.

- Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at Wikipedia er mindst lige så troværdig som online-opslagsværker, man skal betale for at have adgang til, siger han.

Men. For der er et men. Wikipedia indeholder voldsomt mange artikler, og det er langt fra alle, der bliver læst og redigeret lige meget.

- Generelt gælder, at jo mere populært og debatteret et emne er, jo højere bliver kvaliteten og troværdigheden på Wikipedia, siger Jakob Linaa Jensen og fortsætter.

- Og så er Wikipedia mest troværdigt inden for emner, hvor viden er relativ eksakt og objektiv. Wikipedia er god til det tekniske og det naturvidenskabelige. Når vi kommer til det samfundsmæssige og historiske, er usikkerheden større.

Men hvor efterlader det så dig, bør du bruge Wikipedia?

- Det vigtigste er, at du som læser tager et ansvar for selv at bringe informationen ind i kontekst. Når du læser i et "gammeldags" leksikon, kan du også finde fejl eller forældet information. Det er ikke anderledes med Wikipedia.

Sådan svarer Jeppe Nicolaisen. Han er lektor ved Københavns Universitet og forsker i informationssøgning.

Ligesom de andre eksperter, som Avisen Danmark har talt med, bruger han gerne selv Wikipedia. Særligt når han skal sætte sig ind i noget nyt.

- Jeg starter gerne ved Wikipedia. Så vil min søgen ofte brede sig ud derfra, for eksempel fordi jeg går videre til de kilder, som Wikipedia angiver.