Annonce
På den sydlige halvkugle er 2021-årgangen ved at blive høstet, som her ved Hottentot Holland-bjerget i Stellenbosch, Sydafrika. Foto: Marco Longari / AFP
Danmark

Vinskolen - Med madanmelderen på skolebænken: Den er god nok, det dufter af armsved

I foråret 2020 tog avisens madanmelder niveau 1 på Vinakademiets sommelieruddannelse. I denne serie vil han videreformidle noget af det, han har lært. Her i kapitel 14 fortsætter rejsen rundt i de oversøiske vinlande. Denne gang skal det handle om Australien, New Zealand og Sydafrika.

Efter at have været et smut over Atlanten drager vi her i kapitel 14 ”Down Under” og kigger på vine fra Australien og New Zealand, inden vi slutter vores oversøiske tour de vin af i Sydafrika.

Vi begynder med Australien, som er verdens sjettestørste vinproducerende land. Siden 1960’erne har Australien været kendt for at være foregangsland, når det gælder forskning, effektivisering og teknik inden for vinproduktion. For eksempel var australierne de første til at koldgære hvidvine i rustfrie ståltanke, som giver vinen en særlig aromaprofil.

South Australia, New South Wales og Victoria anses som Australiens vigtigste vinproducerende stater med henholdsvis 48, 29 og 18 procent af den samlede produktion. I New South Wales finder man Hunter Valley, som er en af Australiens bedst kendte vinregioner. Regionen deles op i Upper Hunter, hvor der er varmere og mere tørt, og hvor man finder kendte producenter som for eksempel Penfolds. Lower Hunter er den ældste region med store, gamle vinhuse. Det var her, skotten James Busby, der i 1830’erne spillede en central rolle for udviklingen af vinproduktion i både Australien og New Zealand, plantede de vinplanter, han havde samlet under sine rejser rundt i Europa og Sydamerika.

Blandt andet tog James Busby syrah-druen med fra Rhône i Frankrig. Australierne har omdøbt druen til shiraz, som i dag er den mest plantede drue i landet (30 procent) efterfulgt af en anden fransk drue: chardonnay (18 procent).

Vi repeterer fra sidst

Hvad er den mest plantede drue i henholdsvis USA, Chile og Argentina?

Navnet zinfandel er en amerikansk opfindelse, men druen har samme genetiske egenskaber som en italiensk drue, hvilken?

Hvad betyder det, hvis der står AVA på etiketten i USA?

Californien er med længder den største vinproducerende stat i USA. Nævn to andre amerikanske stater, hvor der produceres kvalitetsvin.

Hvad hedder den drue, der betragtes som Chiles nationaldrue?

Vinproduktionen i Chile er stærkt påvirket af to geografiske enheder, hvilke?

Hvad hedder Argentinas største vinområde?

Hvilke to grønne druer er dominerende i Argentina?

South Australia er et stort, relativt tørt område, men Murray-floden forsyner flere af regionerne med vand til kunstvanding. Her er vinproduktionen forholdsvis varieret. Regioner som Adelaide og Barossa Valley er kendte for fyldige rødvine på shiraz. Eden Valley og Clare Valley er mere kendte for hvidvine på blandt andet riesling. Længere mod syd i Coonawara fremstilles der især vine på cabernet sauvignon.

Victoria er efter Tasmanien landets mindste og køligste stat. Her finder man også stor varietet i produktionen og mange små, kvalitetsbevidste producenter omkring byen Melbourne.

Umiskendelig duft

Både i Australien og i New Zealand gælder det, at mindst 85 procent af druerne skal være af den sort, komme fra den årgang og være fra den region, som angives på etiketten. Begge lande benytter sig af betegnelsen Geographical Indication. I New Zealand er det dog en forholdsvis ny betegnelse, som blev indført med en ny vinlov i 2016.


Ikke desto mindre har New Zealand på kort tid oparbejdet sig et godt ry især for den særegne stil af sauvignon blanc, som mange nok forbinder landet med i dag.

Fra artiklen


New Zealand er et smalt land, hovedsageligt med kystklima. Det kuperede landskab gør, at få områder er egnet til at dyrke vin, men de områder, der findes, har til gengæld særdeles gode forhold med mange solskinstimer og kølige nætter.

New Zealand betragtes som et forholdsvist ungt vinland. Landet havde en stærk afholdsbevægelse op gennem 1900-tallet. Helt frem til 1967 var der forbud mod at servere alkohol på restauranter og pubber efter klokken 18. Landets moderne vinindustri tog altså først for alvor fart i begyndelsen af 1970’erne. Samtidig er man meget optaget af bæredygtig udvikling i New Zealand. Der er altså ikke noget at sige til, at man finder landet langt nede på produktionslisten.

Ikke desto mindre har New Zealand på kort tid oparbejdet sig et godt ry især for den særegne stil af sauvignon blanc, som mange nok forbinder landet med i dag. Druen blev plantet første gang i 1973, og med sin græsagtige aromatiske stil med noter af stikkelsbær og stilk, som godt kan minde lidt om duften af armsved, har den næsten formået at blive mere druetypisk her end i de klassiske franske områder som Sancerre og Pouilly-Fumé. Auckland, Gisbourn, Hawke’s Bay og Wairarapa er de vigtigste regioner på Nordøen. På Sydøen er det især Marlborough, som trækker det store læs. 60 procentaf landets vinmarker findes her. Central Otago ligger længst mod syd, og her er den vigtigste druesort pinot noir.

To druer mødes

Vi slutter som nævnt rejsen af i Sydafrika, hvor der er blevet lavet vin siden koloniseringen for godt 350 år siden. Den søde vin Constantia var velkendt i de kongelige hoffer rundtom i Europa i 1700- og 1800-tallet. Det var den vin, Napoleon drak, mens han var fængslet på St. Helana.

Den moderne vinproduktion udvikledes efter demokratiseringen og afskaffelsen af apartheid i begyndelsen af 1990’erne, hvor der for alvor kom gang i eksporten. Sydafrikansk vin har de seneste år indtaget en 4.-5.-plads i Danmark, hvad markedsandele angår.

I Sydafrika bruges betegnelsen Wine of Origin (WO).

WO-wine får en særlig forsegling og bliver testet af et panel, inden de bliver godkendt. Samtlige druer skal komme fra det angivne område, og står druesorten på etiketten, skal 85 procent være af denne sort. 85 procent af vinen skal være fra den angivne årgang. Herudover inddeles oprindelsen ind i fire geografiske niveauer: geographical unit, region, district og slutteligt ward, som er et mindre, sammenhængende område i et distrikt.

Den eneste geographical unit af betydning er Western Cape, som er inddelt i fem regioner, hvoraf Coastal Region og Cape South er de vigtigste. I Cape South ligger distrikter som Elgin og Walker Bay, hvor man kan finde pinot noir, chardonnay og sauvignon blanc af god kvalitet. Coastal Region er lidt varmere og omfatter distrikter som Stellenbosch og Paarl, hvor der især laves rødvine på cabernet sauvignon, merlot, syrah og pinotage. Sidstnævnte er en særegen drue for Sydafrika. Pinotage blev fremstillet i Kapstaden i 1926 ved at krydsbefrugte pinot noir med cinsaut.

Den mest dyrkede drue i Sydafrika er dog chenin blanc, som indtil for få år siden lokalt gik under navnet steen.

Således nåede vi rundt om jorden i to kapitler. Faktisk er der ikke flere lande, vi skal besøge i denne omgang af Vinskolen. Vi har dog et par hængepartier: I næste kapitel skal det handle om hedvine og søde vine, og så slutter vi undervisningen af med et kapitel om champagne og mousserende vine.

Find tidligere kapitler her.

Danmark

Lyt til podcasten 'Danmark fortæller': Demensramte Frank vil skåne familien for sin sygdom - Min kone skal beholde sin nye kæreste 9:9