Debat: Afbud til klassefødselsdage, nej til vennernes svømmehalstur, ingen fritidsaktiviteter, stumpede bukser og hullede sko. Vives nye evaluering af Det midlertidige børnetilskud er gruopvækkende læsning.
Børn, der lever hele eller dele af barndommen i fattigdom oplever en række alvorlige sociale afsavn, de ved det, og det tynger dem. Men den er også gal, når det kommer til det allermest basale. Hver tiende adspurgte forælder har ikke kunnet give sine børn alle nødvendige måltider, og hver trettende forældre har af økonomiske årsager undladt at give børnene lægeordineret medicin. Det er alarmerende tal.
Og med dagligvareprisernes himmelflugt kan man kun forvente at armoden vil stige. For alt, der kan spares, er allerede sparet væk. Med de stigende priser på mad og varme, er der ikke penge til i mange hjem derude. Folk tæller på fingrende om det skal være huslejen eller varmeregningen der må sidde over i denne måned - og den tomme kasse går ud over børnene.
Vi er desværre ikke overraskede over rapportens konklusioner. For det er alt det, vi advarede om!
I Kirkens Korshær har vi fattigdommen helt ind på livet og ser dagligt de konsekvenser, det har for de familier, der lever i den. Vi er desværre ikke overraskede over rapportens konklusioner. For det er alt det, vi advarede om! Fattigdommen og armoden stiger blandt de allermest udsatte, alene i Kirkens Korshær er vi gået fra 7 til 18 familiearbejdere på bare fem år.
Ved ikke at tage denne problematik alvorligt medvirker vi til at fastholde børn i en fattigdom, som vi ved fører til mistrivsel her og nu, og til massive sociale problemer, der trækker spor ind i voksenlivet. Vi taler om Børnene Først, men hvis ikke det munder ud i socialpolitiske prioriteringer, så sender vi en række familier direkte ud til et liv i armod.
