Annonce
Når landbruget fastsætter sit niveau af dyrevelfærd, tages der oftere hensyn til, om dyrene yder, som de skal fremfor, om de er stressede og føler velvære. Illustration: Mikkel Damsgård Petersen
Danmark

Vi må sluge kameler i jagten på dyrevelfærd

Hvad er dyrevelfærd egentlig, når vi taler hakkebøffer og flæskesteg, der kommer fra dyr i landbruget? Og hvordan stiller det forbrugere, som ønsker dyrevelfærd på tallerkenen? Avisen Danmark har spurgt to eksperter.

Forbrug: Et blødkogt æg, en toast med skinke eller pasta med kødsovs. Alle sammen retter, de fleste kødspisere nok har sat tænderne i på et tidspunkt, og som kræver ingredienser fra en landbrugsproduktion.

Samtidig viser forbrugerundersøgelser de senere år, at danskerne efterspørger dyrevelfærd, når de køber ind. Men kan man overhovedet tale om dyrevelfærd, når dyrene lever i lukkede miljøer, hvor sex er et skud sæd fra et kateter og afhorning og halekupering er hverdag?

Avisen Danmark har spurgt to eksperter i dyrevelfærd, hvad de mener begrebet går ud på, og hvordan det stiller forbrugerne i supermarkedet.

- Forbrugeren mødes enten af skrækeksempler, hvor dyr tæskes med kæppe eller Jens Hansens bondegård-idyl, hvor grise har meget halm og køer altid er på græs. Og det er to fiktionshistorier, som er lige forkerte i hver deres retning, siger Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Han forklarer, at sandheden om dyrevelfærd ligger et sted midt i mellem, fordi kød fra køledisken netop kommer fra dyr, som er en enhed i en industriel produktion.


Problemet er, at vi ikke er enige om, hvad vi skal se på, når vi skal afgøre det, og derfor bliver dyrevelfærd et lige så tomt begreb som bæredygtighed.

Mickey Gjerris


Samtidig skal man have øje for, at begrebet dyrevelfærd fra starten omhandlede landbrugsdyr. Det understreger Mette S. Herskin, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Det betyder, at når vi taler dyrevelfærd i forhold til fødevarer, så kan vi ikke komme udenom det vilkår, at dyrene holdes fanget af mennesker.

- Det kan skabe nogle konflikter. For nogen mener, det betyder, at vi dermed forstærker en accept af, at dyr er en vare, og at det derfor er okay, de spærres inde eller begrænses i deres udfoldelse, siger Mette S. Herskin.

- Et tomt begreb

Men hvis dyrevelfærd betyder en masse forbehold, hvad betyder det så egentligt? Det er der ikke et simpelt svar på, lyder det fra eksperterne:

- Det handler om, hvor godt et liv dyrene har. Problemet er, at vi ikke er enige om, hvad vi skal se på, når vi skal afgøre det, og derfor bliver dyrevelfærd et lige så tomt begreb som bæredygtighed, siger Mickey Gjerris.

Begrebet har dog flyttet sig over årene.

- De første definitioner fra 1960’erne kredsede om, at dyrene ikke skulle have det alt for dårligt, mens begrebet i dag også ser på en vurdering af, om dyrene har positive oplevelser, siger Mette S. Herskin.

En af måderne at vurdere dyrenes ve og vel på, er at opdele velfærden efter deres sundhed og funktion, deres mulighed for naturlig adfærd og dyrenes følelser.

- Undersøgelser viser, at forbrugere ofte vægter naturlighed højt, og at dyr eksempelvis går udenfor. Hvis man spørger fagfolk, vil de typisk pege på sundhed og funktion, som handler om lav dødelighed og høj ydelse. Mens dyrevelfærdsforskere tit vægter dyrenes følelser såsom, om dyrene oplever frygt og smerte, men også dyrenes oplevelse af gensidig tilknytning, siger Mette S. Herskin.

Hvordan stiller de forskellige vægtninger så dyrene, når vi vil have mad på bordet?

- Vi mennesker er opdraget til, at man er god ved dyr, men lige meget hvordan man vender og drejer det, så kan en industriel produktion af en flæskesteg aldrig blive ”at være god ved dyr”, det er at presse dyr udover det rimelige på en lang række områder, siger Mickey Gjerris.

Mens Mette S. Herskin nævner, at trods mennesker ønsker dyr så naturlige forhold som muligt, så er det ikke altid fedt at være dyr i naturen.

- I naturen bestemmer dyret jo ikke, hvornår eller hvordan det skal dø, og de fleste dyr dør næppe uden lidelse. Hvorimod aflivning af landbrugsdyr er omfattet af regler, som skal beskytte dyrene i et vist omfang, siger forskeren og tilføjer:

- Når det er sagt, så fratages landbrugsdyr ofte muligheder, som de ville have haft i naturen – også nogen som har betydning for dem. Et knap så kendt eksempel og som vi ikke reelt kender konsekvensen af, er muligheden for naturlig parring, som hos de fleste hundyr i landbruget er erstattet med inseminering.

Dyrevelfærd kan måles

Der bliver altså taget nogle konkrete valg, når landmanden skal fastsætte sit niveau af dyrevelfærd, hvor inseminering er et bud på at gøre hverdagen nemmere og mere sikker, når alternativet er en tonstung, parringsgal tyr, som løber rundt i stalden.

Dyrevelfærd i indkøbskurven

Der findes ikke en samlet anerkendt definition for dyrevelfærd. Lovgivningsmæssigt er man dog gået fra at kun omtale dyrevelfærd som en beskyttelse af landbrugsdyr fra lidelse til også at kigge på deres naturlige behov.

En måde at vurdere dyrevelfærd på kan deles ind efter dyrenes sundhed og funktion, dyrenes følelser og deres mulighed for et naturligt liv.

Imidlertid vægter forskellige mennesker de tre kategorier forskelligt. Landmænd og dyrlæger kigger oftest på, om dyrene er raske og yder, som de skal. Forskere vægter typisk dyrenes følelser, såsom om de er bange og har smerter. Forbrugerne som ikke er tilknyttet landbruget efterspørger ofte, at dyrene har naturlige leveforhold og eksempelvis går udenfor.

I 2021 trådte en ny dansk dyrevelfærdslov i kraft, som er den første i verden, der anerkender dyr som sansende væsener. I praksis er den blevet kritiseret for at være mere en ændring af navn end af gavn og for at tage for meget hensyn til landbrugets konkurrencevilkår.

Kompromiserne afspejler sig i lovgivningen, som bliver et mix mellem at beskytte dyrene og produktionen. Det skal dog ikke forstås sådan, at man ikke undersøger, hvordan dyrene har det i landbruget, fremhæver Mette S. Herskin:

- Der findes masser af undersøgelser, som eksempelvis har belyst grises behov for rodemateriale (halm red.), ligesom der er vurderingssystemer, der tager højde for dyrenes behov. Men når man ser på reglerne, så virker det til, at der også tages hensyn til andet end dyrene, såsom at de skal passe ind i en produktionsvirkelighed.

Det hele skal så blandes sammen med prisen for kød, påpeger Mickey Gjerris:

- Hvis der var flere penge i, at grise fik lov til at udfolde deres rodeadfærd, så fik de det i morgen. Det er der bare ikke, selv om det muligvis giver dårligere velfærd. Så længe man er indenfor lovens minimumsgrænser, så gælder det om at få så mange penge ud af systemet som muligt.

Forbrugere må være kritiske

Dermed ender forbrugerne i en situation, hvor de må sluge nogle kameler.

- Hvis vi tager flæskestegen igen, så mener jeg, at både den konventionelle og økologiske produktion rummer så store velfærdsproblemer, at forbrugeren må tage diskussionen med sig selv og vælge sin steg ud fra, hvad de mener, de kan leve med, siger Mickey Gjerris.

Dilemmaet om buræg

Dyrevelfærd indenfor fødevarer rummer ofte paradokser. Debatten om buræg er et billede på problematikken.

Siden 2012 har EU forbudt hold af æglæggende høns i traditionelle bure. Det er dog fortsat lovligt at holde høns i såkaldte berigede bure, hvor fuglene har mere plads og adgang til siddepinde og støvbad.

For at imødekomme forbrugernes ønsker om mere dyrevelfærd besluttede Coop i 2016 at udfase salget af buræg i koncernens butikker. I dag er det næsten umuligt at opstøve en bakke buræg som dansk forbruger.

Du kan alligevel stadig støde på buræg på restauranten, i kantinen eller i færdigkøbte fødevarer.

I samme ombæring har flere dyrevelfærdsforskere peget på, at videnskabelige studier viser, at burhøns i berigede bure har lavere dødelighed end eksempelvis frilandshøns. Ligesom høns i bure i højere grad skånes for stress og hak fra artsfæller, som høns på friland kan udsættes for.

I dag udgør buræg godt 16 procent af det samlede salg fra danske ægproducenter. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Den diskussion er bare ikke smertefri. For når dyrene eksempelvis går udenfor, får de givetvis mere plads og mere at lave, men samtidig kan de ikke smøre sig selv med solcreme, når solen står højt eller altid holde varmen, når det er koldt. Og for at det ikke skal være løgn, så kan de naturlige forhold på marken også give dyrene sygdomme, som de kan undgå inde i staldene.

- Der er udfordringer for dyrs velfærd i alle landbrugsproduktioner. Man må derfor vælge, hvilke dele af dyrevelfærden, man som forbruger vægter højest, siger Mette S. Herskin.

Hvordan bliver forbrugeren så oplyste nok til at foretage en diskussion om velfærd med sig selv?

- Hvis man fastholder, man vil have sit kød og sin mælk, men også vil have høj dyrevelfærd, så er der ikke andet for end at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvad man mener, dyrevelfærd er. Og så er der jo forskellige dyrevelfærdsmærker, som man kan gå ind og læse de forskellige kriterier for, siger Mickey Gjerris.

Mette S. Herskin istemmer, at forbrugerne må gøre en ekstra indsats, når de vil være klogere på kødets vej til køledisken.

- Ligesom med alt andet, så er det ikke altid, at reklamer er reel information. Vi skal ikke tænke længe, før vi kommer på eksempler, hvor produkter lover ét, men måske ikke helt kommer i mål eller, hvor billedet på pakken ikke helt svarer til indholdet. Så hvorfor skulle det være anderledes ved fødevarer?

God dyrevelfærd bliver således hurtigt hverken fugl eller fisk, når vi smider leverpostej og mælk i litervis ombord i indkøbsvognen. Samtidig melder spørgsmålet sig, om pengepung og holdninger følger med, når hverdagen presser sig på.

Fødevarer

Interessen for, hvad vi putter i munden, er stigende. Men hvor kommer maden egentlig fra?
Avisen Danmark sætter fokus på myter og fakta om fødevarer.