Annonce
Alex Vanopslagh, den liberale spydspids, der med tiden er kommet til at lyde mere og mere konservativ. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Danmark

Vanopslagh: Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal

Alex Vanopslagh kæmper for at sikre Liberal Alliances eksistensberettigelse. Det har ført til både sygemeldinger med stress og en politisk profil, der i al sin liberalisme let kan forveksles med at være konservativ. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har mødt partilederen på kontoret mellem store romanværker og selvhjælpslitteratur få dage før, Alex Vanopslagh blot fylder 30 år.

Montana-reolerne på Alex Vanopslaghs kontor er fyldt med bøger. Placeringen er ikke tilfældig - den hylde, man ser først, er fyldt med tung klassikerlitteratur. Tolstoy, Dostojevskij, Henrik Pontoppidan blandt andre.

På hylden tættest på Vanopslaghs kontorstol bag skrivebordet er udvalget noget anderledes:

"Grib livet, slip angsten" - "Bevar dig selv" - "Ved du, hvem du er?" - "En kur mod konfliktskyhed" - "Sandheden om stress" - osv.

Man skulle tro, at Vanopslagh er Folketingets yngste partileder. Det er han kun næsten - Enhedslisten Mai Villadsen er nogle måneder yngre. Kristendemokraternes Isabella Arendt et par år yngre.

Men han er trods alt kun lige akkurat 30 år - den runde dag er på søndag.

Da Vanopslagh for halvanden uge siden holdt tale som partileder til åbningsdebatten i Folketinget, holdt han den til den ungdom, som få i dansk politik er tættere på end ham.

Selvhjælpslitteraturen bag kontorstolen var sivet ind i den, og efterfølgende blev talen storrost af stort set samtlige politikere - blandt andet af statsminister Mette Frederiksen, der ændrede sin afsluttende tale efter at have hørt Vanopslaghs.

Vanopslagh talte om folkeskolen, men talte i virkeligheden om stress og angst blandt unge, når frihed og mange muligheder bliver en byrde. Om et historisk præstationspres og den umulige forventning om det perfekte liv. At man skal glemme sig selv og rette fokus på folk omkring sig. At man skal stole på, at fremtiden bliver god.

Dette er ikke et interview om Alex Vanopslaghs seneste år, hvor han har haft flere perioder med sygemeldinger på grund af stress. Vanopslagh vil gerne have det på længere afstand, før den pose for alvor bliver åbnet. Og det er slet ikke terapeuten og patienten, der sidder over for hinanden med optageren imellem dem. Det er et interview med en partileder, og den konkrete anledning er den runde fødselsdag.

Der er bare ét helt åbenlyst spørgsmål at stille om talen til åbningsdebatten:

Var det i virkeligheden dig selv, du talte om?

- Selvfølgelig var det også det. Vi befinder os i den bedste tid i menneskehedens historie, og alligevel er der mange, der oplever det som en byrde, selv om det objektivt er noget vrøvl, at der er for mange krav. For mig begyndte den erkendelse lige før, jeg blev valgt i 2019.

Da frygten for ikke at blive valgt, gjorde Vanopslagh ulykkelig og fik ham til at tænke: "Gud, hvor er jeg et tomt og hult menneske". At han havde alle muligheder for et godt liv, og så oplevede han alligevel sig selv være destruktivt optaget af at lykkes karrieremæssigt og politisk.

- Så talen handlede nok også om mig selv i forhold til at være selvoptaget.

Handlede den også om oplevelsen af at blive valgt og straks få ansvaret for at redde et parti, som andre havde kørt i grøften?

- Talen handlede jo konkret om folkeskolen og nogle af dens meget flyvske krav - ansvar for egen læring, man skal være innovativ og formidlingsdygtig - og hvad ved jeg. Det er utrolig svært. Som partileder skal jeg hele tiden træffe beslutninger på et strategisk niveau, og jeg ved ikke, om de er rigtige. Hvis det er stressende for mig, hvordan er det så ikke for børn, der selv skal definere rammerne?

- Jeg arbejder meget mere afbalanceret nu, i forhold til inden jeg blev stressramt. Jeg skal ikke knokle fra morgen til aften, hvis jeg skal være velfungerende. Jeg har brug for at læse nogle bøger og fordybe mig. Jeg har nu en total accept af mine begrænsninger.

Alex Vanopslagh deltog i gudstjenesten for Folketinget, da det åbnede i år. Det gjorde han ikke sidste år.

- Da havde jeg det skidt.

Da han var en ung grænse- og identitetssøgende knægt i Struer, var det stadion i Herning, søndagene blev brugt på. Ikke kun på at heppe på og hylde FC Midtjyllands hold, men også på at svinge armene i mødet med modstanderfans som en del af et voldsparat fanmiljø.

Nu godt ti år efter sidder han på kirkebænken og suger visdom og inspiration i 1000 år gamle budskaber. Men han springer ikke jublende og frygtløst ud i at tale om at være blevet regelmæssig kirkegænger. Virker næsten blufærdig omkring det.

- Det er jo ikke, fordi jeg tror på en fysisk gud i himlen - jeg vil måske ikke engang kalde mig troende kristen. Der er bare en visdom og en dannelse i de kristne budskaber, nogle kloge ting om at være menneske og fejlbarlig. Mest af alt at man skal kunne tilgive sig selv og andre for deres fejlbarlighed. Jeg oplever at være forbundet med noget andet end mig selv, når jeg tager til gudstjeneste. Det er meningsfuldt. Men jeg har en lille æresfrygt for at tale om det. Jeg gider ikke at påstå, at nu er jeg blevet en messiastype.

Det er vel heller ikke 100 procent naturligt i forhold til dit partigrundlag?

- Nej, det er ikke så ungt og storbyliberalt, men jeg vil gerne stå ved den, jeg er. Og hvis Liberal Alliance skal have en betydning i dansk politik, skal vi gå på to ben. Selvfølgelig skal det handle om frihed til borgerne, lavere skatter, grænser for statsmagten osv., men forudsætningen for et liberalt samfund er en høj grad af ansvarsfølelse og en vis dannelse. Et åndløst egoprojekt har ikke den store fremtid.

"Det åndløse egoprojekt" var engang der, hvor Vanopslagh var - "ja, det var jeg nok," siger han. Han var formand for Liberal Alliances Ungdom. Mente ikke, at staten skulle sætte grænser for borgerne - mest ekstremt udtrykt i, at søskendesex ikke burde være forbudt. Fri adgang til våben var også et synspunkt, der vakte opsigt. Nu kalder han det "tosseliberal logik".

- De fleste starter ud fra et ideologisk, principielt udgangspunkt. Det er der ikke noget galt i. På et tidspunkt kan det så ikke længere være højtflyvende teorier og principper det hele. Så må man forholde sig til den virkelige verden. Men det handler også om en generel udvikling i samfundet - tidligere kunne liberale sige sådan noget med, at vi selvfølgelig skal have åbne grænser, bare folk forsørger sig selv.

"Åbne grænser, lukkede kasser" - det var Liberal Alliances politik for kort tid siden.

- Og en glimrende politik, når den handler om udenlandsk arbejdskraft. Man må bare erkende, at hvis vi masseimporterer folk, som muligvis forsørger sig selv, men modarbejder demokratiet og bor i parallelsamfund, får vi ikke et liberalt samfund. Der er sket et skifte mod, at vi også indser betydningen af fællesskab, værdier og grænser. Det er sket på baggrund af en udvikling i i tiden mere end personlig modning af ungliberale, mener jeg. For mig handler den personlige modning om, at jeg ikke længere har behov for at provokere. Mine nuværende liberale synspunkter er provokerende nok i sig selv.

Er de nu også det?

- Nogle mener da, at det er provokerende, at jeg ikke mener, at ulighed er et problem i Danmark. Og at skatten skal ned - også for dem, der tjener mange penge.

I så fald er næsten halvdelen af Folketinget provokerende. Er Søren Pape Poulsen provokerende?

- Nej, det har du nok ret i.

Konservatives formand Søren Pape Poulsen, blå bloks omvandrende smil, var en af de mange politikere, der roste Alex Vanopslaghs tale til åbningsdebatten. Pape ville gerne selv have holdt den - "og så ville jeg have rost ham," siger Vanopslagh.

Efter Vanopslagh blev partileder, har han talt mindst lige så meget om dannelse som om frihed. Mere om værdien af fællesskab end om grænser for staten. Nu går han også i kirke.

Man kan godt få den tanke, at du i virkeligheden er konservativ?

- Hm-hm. Er det et spørgsmål?

Kunne du lige så godt være konservativ?

- Jeg mener ikke, at Konservative har tilstrækkeligt blik for privatlivets fred i retspolitikken. Barnepigestaten og trangen til at bestemme, hvordan borgerne skal leve deres liv, er mest udtalt på venstrefløjen, men den findes også i Konservative, hvis det ikke bliver balanceret af det liberale. Jeg ønsker maksimal frihed til borgerne, lavere skatter, og at politik ikke fylder så meget, samtidig med at jeg har blik for, at samfundet ikke bare bliver godt, fordi vi kan tjene en masse penge og gøre lige, hvad vi har lyst til. Vi skal kunne leve et meningsfuldt liv, der kommer af et stærkt fællesskab. Er det konservativt?

- Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal. Man kunne også spørge, om ikke Pape burde melde sig ind hos mig.

Er du tilpas i rollen som partileder?

- Det er jeg blevet. Særligt mens jeg var stressramt, kunne jeg se alle mine fejl. Alt blev forværret. Man skal først være bevidst om sine mangler, før man kan forbedre dem. Jeg tror heller ikke, at Pape havde det nemt i starten. Heller ikke Ellemann.

Vanopslagh rejste sig som leder fra ruinerne, da Liberal Alliance blev revet ned af vælgerne ved valget i 2019. En kort, intens og giftig magtkamp førte den nyvalgte og dengang blot 27-årige vestjyde til tops. Måske før han egentlig selv syntes, tidspunktet var ideelt.

Umiddelbart efter ramlede alt i Venstre, den gamle formand flygtede ud af en bagdør i Brejning, og Jakob Ellemann-Jensen blev ført til tops. Måske før han egentlig selv syntes, tidspunktet var ideelt.

Spejler du dig i Ellemann og genkender noget?

- Jeg vil gerne understrege, at jeg selv tog beslutningen om, at jeg ville være leder, og det er ikke min rolle at tolke på, hvordan Ellemann er som leder. I min første tid kørte jeg bare derudaf og blev pludselig usikker på, hvordan jeg skulle være som partileder. Jeg tænkte, jeg skulle være seriøs og gå med slips - det gør jeg nu stadig, fordi jeg synes, det er godt at være velklædt. Jeg blev selvbevidst og usikker, men fandt ud af, at jeg skal følge min intuition, hvis jeg ikke skal miste min integritet. Jeg har skullet blive bedre til at indse, at når jeg er leder, er det altså mig, der bestemmer. Det har de valgt mig til - ikke til at finde summen af, hvad andre mener. Jeg ved ikke, om Ellemann har oplevet noget lignende - men det kan jo godt være.

Vanopslagh har skullet indse, at for at han kan bevare sin integritet og sig selv som leder, har partiet skulle forandre sig.

- Min tale om ungdommen, folkeskolen og dannelse til åbningsdebatten har jeg ikke turdet holde tidligere. Der har været en indre stemme i mig, der har sagt: "Lyder det ikke lovligt konservativt" for eksempel. Men jeg skal sige det, jeg mener, er det rigtige - for Danmark, for mig selv og for Liberal Alliance. Det er opgaven.

Vanopslagh deler også noget skæbne med Helle Thorning-Schmidt, der også blev partiformand kort efter, hun blev valgt til Folketinget første gang.

Thorning lagde noget større ud og gjorde krav på formandsposten med en for socialdemokrater inciterende påstand: "Jeg kan slå Anders Fogh."

Det kunne hun så ikke og endte med at blive en overgangsfigur mod nuværende statsminister Mette Frederiksen, der planter de samme følelser i borgerlige, som Anders Fogh gjorde i socialdemokrater: Afmagt, frustration og håb om, at hun afslører sig selv en dag.

Kan du slå Mette Frederiksen?

- Jeg kan spille en væsentlig rolle i, at blå blok fungerer, og at vi har et godt samarbejde. Så skal vi i fællesskab slå Mette Frederiksen.

Betyder det noget for dig, om den ene eller anden borgerlige partileder bliver statsminister, hvis I slår hende?

- Jeg er mest optaget af, at der kommer et blåt flertal engang, og at der ikke er borgerkrig i blå blok om, hvem der skal være statsministerkandidat. Jeg tror, at de begge vil gøre det godt (Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, red.).

Var det et nej til, om det betyder noget for dig, hvem der bliver statsminister?

- Det vigtige er, at det bliver en af dem.

Vil det sige, at det IKKE betyder noget for Liberal Alliance om en statsminister er venstremand eller konservativ?

- Jamen, lige nu er det jo ikke relevant! Men hvis vi kan få mere igennem med den ene end den anden, betyder det selvfølgelig noget. Lige nu er det bare kun Ellemann, der formelt er statsministerkandidat. Pape venter vel med at melde sig på dag et i valgkampen.

Har du en fornemmelse af, om den ene eller anden vil være bedre for jeres politiske projekt?

- Det er for tidligt at sige.

Hvordan kan det være for tidligt at tale om, hvorvidt du har en fornemmelse?

- Uanset hvad skal Liberal Alliance have indrømmelser for at støtte en regering.

Og du har slet ingen ide om, hvor du kan få de bedste indrømmelser?

- Jeg er overbevist om, at de begge godt ved, at der skal føres noget liberal politik.

Det korte af det lange er altså, at du bare ikke VIL fortælle, om du foretrækker Ellemann eller Pape?

- Lige nu er Ellemann formelt den eneste kandidat, og ham bakker jeg 100 procent op om.

Fordi han er den eneste?

- Ja, og fordi jeg også tror ... altså, der er nogle ting, vi er enige om, så jeg tror også, han vil gøre det godt.

Synes du, det lyder overbevisende?

- Er det ikke overbevisende på skrift?

Nej.

- Altså, jeg ved godt, at det her er sådan et spil ...

Jeg vil bare gerne høre, hvor du ser den største enighed - om det er med Ellemann eller med Pape?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, lyder Pape mere borgerlig end Ellemann. Men Papes mål lige nu er også at tage stemmer fra Venstre. Det sekund han måtte bliver statsminister, kommer han også til at blive socialdemokrat.

Det er ikke relevant lige nu, sagde Alex Vanopslagh, mens han sad på kontoret og vred og vendte sig, mens han ind i mellem smågrinede over ordudvekslingen.

Og han har jo faktisk en pointe.

Vanopslagh er selv leder af et parti, hvor han tidligt sagde, at nu var opgaven at skabe Liberal Alliance version 2.0. To et halvt år efter bliver man i tvivl om, hvorvidt han med "2.0" refererede til den procentdel af vælgerne, som partiet skal have.

Venstre har normaliseret sig på et niveau i meningsmålingerne, hvorfra det er ret umuligt blot at komme op og kigge ind ad vinduerne i Statsministeriet.

Siden vælgerne gjorde Dansk Folkeparti til det største borgerlige parti i 2015, har DF kun holdt én kurs - og det er den forkerte. Undervejs har de leveret den politiske danmarkshistories mest brutale valgnederlag, og lige nu fører kursen mod fjerde valgnederlag i træk til kommunalvalget til november og et kun dybere niveau af desperation.

De to partier i blå blok, der rider på en opvind - Konservative og Nye Borgerlige - arbejder bevidst på at kannibalisere på deres venner og viser ingen interesse i at hente stemmer over midten.

Situationen er, at der er håbet - og Lars Løkke Rasmussen, nogle gang er det det samme.

Kort efter valget placerede Alex Vanopslagh håbet i, at Socialdemokratiet ville tvinge blå blok til at etablere et borgerligt projekt og i, at partierne i blokken ville unde hinanden det godt.

- Det håber jeg stadig på. Der er nogle tegn. Det er spændende med Nye Borgerlige, der begynder at vise, at de er som os andre, at de er politikere. Der sker også ganske lidt på den borgerlige tænkning, men vi er også i risiko for at ende som Socialdemokratiet i nullerne under Anders Fogh, hvor vi bare brokker os over, hvor magtfuld statsministeren er, men ikke selv har ideer til, hvad vi skal sætte i stedet. Det tager tid.

Vanopslagh talte også kort efter valget om, at Socialdemokratiet ved magten ville gøre, at Danmark snart ville befinde sig i en økonomisk krise. Noget, der nu mest minder om en cocktail af skrækscenarie og ønsketænkning.

- Som liberal må jeg jo anerkende, at jeg ikke er klogere end markedet. Og at det med forudsigelser er noget svært noget.

Du må som liberal anerkende, at Socialdemokratiet ved magten ikke ødelægger markedet?

- Det er på trods af Socialdemokratiet og ikke på grund af Socialdemokratiet, at økonomien har det så godt nu.

Men det går altså godt med økonomien, selv om Socialdemokratiet er ved magten?

- Ja, men det kunne gå meget bedre. De har jo hævet skatterne, jeg ved ikke hvor mange gange med, jeg ved ikke hvor mange milliarder. Bliver de ved med det, så det virkelig kan mærkes på pengepungen, tror jeg, at danskerne bliver trætte af det. Så jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kommer til at få ret - ud over at der nok ikke lige er en økonomisk krise om hjørnet.

10 korte om Alex Vanopslagh

  • Leder af Liberal Alliance siden 2019.
  • Formand for Liberal Alliances Ungdom 2014-2016.
  • Kortvarigt medlem af Dansk Folkepartis Ungdom før det.
  • 30 år (fra søndag).
  • Tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
  • Uddannet cand.scient.pol fra Købehavns Universitet og Syddansk Universitet.
  • Har arbejdet som konsulent i lobby-virksomheden Grace.
  • Søn af en dansk mor og en fransk far og født i Frankrig. Flyttede til Vestjylland med sin mor som femårig. Vokset op i Struer.
  • Fik ødelagt en lovende karatekarriere af et dårligt knæ.
  • Far til sønnen Milton (opkaldt efter den liberale økonom Milton Friedman).


Hvis jeg skal være helt ærlig, lyder Pape mere borgerlig end Ellemann. Men Papes mål lige nu er også at tage stemmer fra Venstre. Det sekund han måtte bliver statsminister, kommer han også til at blive socialdemokrat.

Alex Vanopslagh

Jeg arbejder meget mere afbalanceret nu i forhold til, inden jeg blev stressramt. Jeg har nu en total accept af mine begrænsninger.

Alex Vanopslagh

Vi skal kunne leve et meningsfuldt liv, der kommer af et stærkt fællesskab. Er det konservativt?

Alex Vanopslagh
Forsiden netop nu
Danmark

Kampen om corona-milliarden: Sådan bliver slagsmålet om ekstra hænder til sundhedsvæsenet

Danmark

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Danmark

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Podcasts

29-årige Kasper: Jeg fungerer meget bedre som hjemløs

Danmark

Hver femte 16-30-årige: Ikke voldtægt hvis hun ikke sagde nej

Danmark For abonnenter

Færre bliver rygere: Fattige lande vil nu også kvitte tobakken

Danmark For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Corona: Der var langt mellem mundbindene, da tillidsrepræsentant for togpersonalet i Syddanmark og Struer, Jimmi Schjødt Hansen, fredag steg på toget mellem Esbjerg og Odense.

Udland

Norges tidligere statsminister er død

Norges tidligere statsminister Kåre Willoch er død mandag.

Danmark For abonnenter

London har fået nok af lort – nu bygger de en super-kloak

Miljø: London er i fuld gang med at bygge en 25 kilometer lang kloaktunnel, også kaldet ”super-kloak”. For det kloaksystem, der eksisterer nu, er beregnet til maksimalt fire millioner mennesker.

Danmark

Populært håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov

Danmark

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Danmark

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Danmark

Efter tre årtier sænkes klasseloftet i de mindste klasser

Danmark

Formand om milliardaftale: Det kan fastholde sygeplejersker

Erhverv

Grøn omstilling af boliger kan tabe fart uden fradrag

Kultur For abonnenter

Standup-komiker Mark le Fêvre: - Når man joker med noget, tager man lidt af magten tilbage

Debat For abonnenter

Meningsmager Sebastian Dorset: I dag mener jeg ikke noget