Annonce
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) passerer pressen på vej ind til mødet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes med Folketingets partier i Eigtveds Pakhus i København, for at diskutere hvad der skal ske med de lokale ansatte, som har været ansat på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul og som tolke for Forsvaret, mandag den 9. august 2021. Foto: Philip Davali
Danmark

“Uværdigt og fedtet”: Danske veteraner raser over behandlingen af de afghanske tolke

Mens Folketingets partier drøfter, om man skal evakuere afghanere, der har arbejdet i dansk tjeneste mod Taleban, vokser kritikken fra veteraner herhjemme. - Jeg mister troen på de danske værdier, siger Lai Sørensen, der var udsendt til Afghanistan to gange.

TOLKESAGEN: På overfladen ånder alt idyl. 35-årige Lai Sørensen passer sit natarbejde i Billund Lufthavn og bygger terrasse i baghaven i familiens hus i Herning-forstaden Lind. Han kører sin datter i børnehave og koordinerer indkøb med sin kone Marie, der venter parrets andet barn til november.

Men under den karseklippede frisure er Lais hoved ved at brænde op af raseri. Sådan udtrykker han det i hvert fald selv.

For knap 7.000 kilometer fra parcelhuslivet i Midtjylland har han stået i uniform i Helmand-provinsen i Afghanistan, skulder mod skulder med afghanske tolke og ansatte. Var det ikke for dem, fortæller Lai, var mange flere danske soldater kommet hjem i kister.

- De har haft vores ryg. Og derfor gør det mig så edderspændt, at de danske politikere ikke gør mere for at hjælpe dem, siger Afghanistan-veteranen.

Alle hans sætninger er ladet med hidsige bandeord, som han beder mig om at sortere i. Men en ting står han ved.

- Det er uværdigt. Politikerne var voksne nok til at sende os i krig. Men de er ikke voksne nok til at tage ansvar bagefter.

Efter de internationale styrkers tilbagetog fra Afghanistan har Taleban taget kontrol over mere end halvdelen af landets 407 distrikter. Alene siden fredag i sidste uge er seks afghanske provinshovedstæder faldet til den islamistiske bevægelse. Og i Helmand, hvor Lai Sørensen og mange andre danske soldater var indsat, har der i de seneste dage været voldsomme kampe.

Mindst 45 afghanere, der enten arbejder eller har arbejdet for Danmark, har siden slutningen af juli søgt om hjælp. Mens både briterne og amerikanerne evakuerer deres ansatte, henviser Danmark til individuelle sagsbehandlinger igennem den såkaldte Tolkeaftale fra 2013.

Efter et møde i Udenrigsministeriet mandag gentog både forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) regeringens linje om, at Danmark ikke vil “lade nogen i stikken.”

- Men vi skal altså passe på, at vi ikke træffer forhastede beslutninger, sagde Bramsen efterfølgende til pressen og uddybede:

- Det er i hvert fald vigtigt, at vi vurderer hver enkelt i forhold til, om de kan risikere at udgøre en sikkerhedsrisiko rettet mod Danmark.


Det er uværdigt. Politikerne var voksne nok til at sende os i krig. Men de er ikke voksne nok til at tage ansvar bagefter.

- Lai Sørensen, Afghanistan-veteran


Kæmpet siden 2015

Onsdag mødes Folketingets partier igen, hvor det ventes, at de kommer med et mere konkret udspil. Men foreløbig har Lai Sørensen fældet dom over politikernes håndtering af sagen.

- Der er gået for meget DJØF og politiske holdninger i det. Mens de diskuterer bureaukrati, bliver de afghanere, som hjalp os, mere og mere udsatte. Og det er kun fordi, trusselsniveauet er steget sådan, at de overhovedet rør en finger.

Den kritik står han ikke alene med. Tidligere forsvarschefer, krigsveteraner, sikkerhedsforskere og chefredaktører på diverse medier har langet ud efter regeringen for at sidde på hænderne.

En af dem, som har været mest engageret i tolkesagen, er Mads Silberg. Helt tilbage i 2015 iværksatte den tidligere kaptajn i Forsvaret en underskriftsindsamling for at få Folketinget til at give asyl til afghanske tolke, som har hjulpet de danske styrker i Afghanistan. Siden er hans tålmodighed blevet testet.

- Vi har gjort alt, hvad man som borger i et samfund kan gøre, for at råbe politikerne op. Så jeg sad ikke og bed negle, da de afholdt møde forleden. Jeg er bange for, at der skal lig på bordet, før der for alvor sker noget, siger han.

Tilbage i 2010 var det Mads Silberg, som varetog al kontakten med lokalbefolkningen omkring Armadillo-lejren i Afghanistan. En opgave, som var praktisk talt umulig uden tolkene. Og som ifølge kaptajnen var livsvigtig. For det var igennem de lokales efterretninger, at de danske soldater fandt ud af, hvor vejsidebomber lå gemt, hvem der lå og skød mod dem, samt hvem i landsbyen, der i virkeligheden arbejdede for Taleban.

- Danske politikere påberåber hele tiden, at vi skal vise respekt for de danske soldaters indsats. Men måden, de håndterer konsekvenserne af krigen, viser, at de gør det stik modsatte, siger Mads Silberg.

I efteråret stiller han op som byrådskandidat i Solrød for Det Konservative Folkeparti, men han skåner ikke sit eget parti af den grund.

- Jeg synes ikke om Konservatives håndtering af sagen. Vi har et moralsk ansvar. Hvis der kommer en, som siger, han har arbejdet for os, så skal han ikke trækkes igennem et ydmygende, langsommeligt skuespil, hvor han skal forsøge at fremskaffe dokumentation for, at han er truet.

- Det er uværdigt, og det er fedtet.

Overblik: 10.980 danske soldater har været i Afghanistan

I alt har 10.980 danske soldaterværet udsendt. Flere har dog været udsendt flere gange, således at der har været 19.997 udsendelser til Afghanistan fra Danmark siden 2002.

37 personer er blevet dræbt eller er omkommet som følge af kamphandlinger under udsendelse for Danmark.

Syv personerer døde ved sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan forbindes til kamphandlinger.

214 personer er blevet såret i en eller anden grad i forbindelse med udsendelse for Danmark.

“Regeringens kolde, kyniske kalkyle”

Nogle afghanere har fået asyl via Tolkeaftalen, men det er ikke mange. I en statusopgørelse fra december oplyste Forsvarsministeriet, at 17 ud af 137 ansøgere har fået asyl i Danmark, mens 50 har fået afslag.

Resten har taget imod hjælp i form af blandt andet penge til genbosætning et andet sted i Afghanistan.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er Tolkeaftalen designet til at holde afghanerne ude. Men presset på regeringen stiger.

- Politikerne har lavet en ordning, som gør det muligt for dem at skubbe problemerne væk. Falder Helmand, rejser tolkene bare et andet sted hen i Afghanistan, og så giver vi dem nogle penge. Men lige nu kan vi ikke være sikre på, at hele landet ikke falder i hænderne på Taleban.

Det kan ske om en måned, det kan ske om et år, og det kan også være, at Taleban aldrig kommer så langt, forklarer Peter Viggo Jakobsen. Andre landes indblanden vil formentlig afgøre Afghanistans skæbne. Men Danmark gør klogt i at overveje sine muligheder nu, mener han, for rent praktisk er det lettere at hente afghanerne ud i løbet af den næste måneds tid, mens amerikanerne stadig har fly, grej og personale i landet, end det er senere, “når hovedstaden er i brand”.

- Og i sidste ende handler det også om, hvordan vi ser ud, når vi kigger os selv i spejlet. Da amerikanerne skred fra kurderne og overlod dem til tyrkerne i Syrien for nogle år siden, var der mange, som brugte ordet “forræderi”. Vi gør præcis det samme med afghanerne nu.

Eksperten fra Forsvarsakademiet opstiller det, han kalder “regeringens kolde, kyniske kalkyle”:

- Hvad koster flest stemmer? At risikere at blive udråbt til dem, der har forrådt afghanerne? Eller at give asyl til 300 mennesker, mens at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti råber op?


I sidste ende handler det også om, hvordan vi ser ud, når vi kigger os selv i spejlet. Da amerikanerne skred fra kurderne og overlod dem til tyrkerne i Syrien for nogle år siden, var der mange, som brugte ordet “forræderi”. Vi gør præcis det samme med afghanerne nu.

Peter Viggo Jakobsen, professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet


Mister troen på de danske værdier

Tilbage i Lind i Herning Kommune er det ingen hemmelighed, hvad Lai Sørensen håber på. I hans øjne bør de afghanske tolke og lokalt ansatte sidestilles med de danske soldater, som de hjalp i krigen. Ikke blot for at redde afghanernes liv. Men også for at give ham selv ro i hovedet.

- Jeg ved godt, at det lyder underligt: men hele den her tolkesag gør, at jeg føler, jeg mister noget af mig selv. Jeg mister troen på de danske værdier.

Fakta: Tolkeaftalen er fornyet flere gange siden 2013

* I 2013 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) sammen med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative en tolkeaftale.

* Aftalen går ud på, at afghanske tolke, der bliver vurderet som værende i fare i hjemlandet, vil kunne opnå asyl i Danmark. Tolke uden for fare vil blive hjulpet lokalt i Afghanistan.

* Aftalen er blevet forlænget flere gange, senest i december 2020. Her blev den forlænget frem til udgangen af 2021.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frederik vil have hunde med på den grønne bølge: Kan Fido leve vegansk?

Podcasts

Tre gode podcasts til en grå efterårsdag

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Podcasts

Lyt: Anette Hoffmann var mæt af håndbold efter OL-guld 3:4

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Danmark For abonnenter

Tre simple råd: Sådan kan du reducere din hunds klima-potespor

Kæledyr: Det mest klimavenlige er ikke at få et kæledyr. Og skal du have et, er en lille planteæder som en kanin eller en hamster at foretrække.

Danmark

De mest omtalte giftstof-forkortelser lige nu: Det skal du vide om 'the forever chemicals'

Forurening: Tidligere på ugen kunne Avisen Danmark i samarbejde med Radio4 afsløre, at Forsvaret gennem flere år har kendt til massive forureninger med PFAS-stoffer på landets flyvestationer - uden at bremse dem. Imens har de forurenende, giftige stoffer haft rig mulighed for at brede sig.

Kultur For abonnenter

Regent i snart 50 år: Fra skrøbelig prinsesse til stærk monark

Det er et usædvanligt portræt, som pryder bogen "Monark og menneske". Billedet er taget af pressefotograf Jan Grarup med et såkaldt wet-platekamera fra 1896 og derfor selvfølgelig ikke i farver. Det er ved første øjekast et hårdt og upyntet portræt af dronning Margrethe - af en stærk monark. Men sekundet efter fanges man af hendes øjne og et følsomt blik.

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Danmark For abonnenter

Partier forsømmer kvindelige spidskandidater

Danmark

Kommunalpolitik har masser af partihop - med tilhørende højt støjniveau

Debat

Debat: Jobcentrene er prygelknabe for politisk misrøgt

Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Erhverv For abonnenter

Du spiser allerede genmodificeret mad - om du vil det eller ej

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst