x
Annonce
Danmark

Uffe Elbæk starter nyt politisk projekt med afhoppere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Frie Grønne Stemmer holder gruppemøde og har en politisk kontrakt. Men er ikke et parti. Endnu i hvert fald.

De fire afhoppere fra Alternativet har startet et politisk projekt med navnet Frie Grønne Stemmer.

Der er ikke tale om et parti endnu, men det kan det blive på sigt, siger stifter af Alternativet Uffe Elbæk til Kristeligt Dagblad.

- Vi fire er blevet enige om at lave et grønt politisk kontorfællesskab på Christiansborg. Vi tager nogle fælles værdier og erfaringer med fra Alternativet, men som udgangspunkt har vi ikke lagt bånd på hinanden. Vi har lyst til at give hinanden frihed til at finde ud af, hvad vi vil bruge den nye politiske position til, siger Elbæk til Kristeligt Dagblad.

Han forlod sammen Rasmus Nordqvist, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer Alternativet 9. marts og blev løsgænger.

Det var, kort efter at Josephine Fock var blevet valgt til ny politisk leder af partiets medlemmer.

Det betyder, at Alternativet i dag kun har et medlem af Folketinget tilbage. Det er Torsten Gejl.

Uffe Elbæk forklarer, at de fire tidligere medlemmer af Alternativet har lavet en "politisk kontrakt".

- Vi repræsenterer hinanden i de udvalg, vi i forvejen sidder i, og når vi går ned i Folketingssalen og stemmer, og når andre holder møder med en af os, har man de tre andres mandater i ryggen. Det er ukendt territorie. Juridisk er vi ikke noget parti, men vi er alligevel en gruppe, siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne Stemmer vil i øvrigt holde et ugentligt gruppemøde, som andre partier også gør.

Da Uffe Elbæk på et pressemøde annoncerede, at han ville gå af som leder af Alternativet, var han efter eget udsagn i gang med sin sidste periode i Folketinget.

I interviewet med Kristeligt Dagblad siger han, at i og med det kræver et parti at stille op, har han endnu ikke taget stilling til, om han vil det.

- Men jeg havde jo besluttet mig for, at det her højest sandsynligt var min sidste periode, og sådan har jeg det stadigvæk, tilføjer han.

Ritzau ville gerne have haft en kommentar fra Uffe Elbæk, men i en sms understreger han, at der ikke er noget "forkromet politisk projekt endnu", så der er "ikke noget at snakke om pt".

Efter at Josephine Fock overtog posten som politisk leder for Alternativet, blev hun beskyldt for krænkende adfærd, da hun sad i Folketinget fra 2015 til 2018, hvor Elbæk var leder.

Et spinkelt flertal af partiets hovedbestyrelse har dog bakket op om Fock som leder efter at have undersøgt sagen.

Men efterfølgende smuttede Elbæk og de tre andre altså alligevel. De fire ønskede i øvrigt Rasmus Nordqvist som leder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Annonce