Annonce
"I det nazistiske inferno af morderisk barbari uden sidestykke i verdenshistorien – det systematiske folkemord på seks millioner jøder – rager topnazisten Hermann Görings lillebror, Albert Göring, op som en af Holocausts sande helte, der uden blusel udnyttede sit berømte slægtsnavn for at frelse hundredvis af ofre for nazisternes og sin brors terrorregime", skriver Louis Bülow. Arkivfoto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Danmark

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

På Auschwitz-dagen 27. januar, den årlige internationale mindedag over Holocaust samt Danmarks officielle mindedag for både Holocaust og andre folkedrab, er der grund til at tænke tilbage på en helt særlig mand:

I det nazistiske inferno af morderisk barbari uden sidestykke i verdenshistorien – det systematiske folkemord på seks millioner jøder – rager topnazisten Hermann Görings lillebror, Albert Göring, op som en af Holocausts sande helte, der uden blusel udnyttede sit berømte slægtsnavn for at frelse hundredvis af ofre for nazisternes og sin brors terrorregime.

Vi skruer tid og sted tilbage til en lun sommerdag engang i 1944 til koncentrationslejren Theresienstadt 60 km nord for Prag, hvor 35.000 indsatte bukkede under i årene 1940-1945. Den dag ræser flere lastbiler fra de tjekkiske våbenfabrikker, Skoda, ind i lejren, og delegationens leder marcherer målbevidst forbi SS-vagterne og direkte ind på kz-kommandanten Rahms kontor.

Kort for hovedet henvender han sig til SS-sturmbannführer Karl Rahm med ordene: "Mit navn er Göring – Albert Göring, Skodafabrikkerne. Jeg mangler arbejdskraft".

Ved navnet Göring tør kz-kommandanten ikke gøre andet end at opfylde kravet, og lastbilerne bliver fyldt op med fanger. Efter nogle timers kørsel standser bilerne ved nogle store skove, og fangerne bliver uden videre sat i frihed.

Efterkrigstidens historikere har dokumenteret, at Albert Göring i årevis satte sit liv, sin formue og sin karriere på spil for at redde jøderne gennem krigens rædsler. Han spillede på de samme talenter, der tidligere havde gjort ham til en behændig forretningsmand: Flair for bestikkelse, store ord og armbevægelser.

I dag vidner en håndskreven liste i National Archives i Washington – "Görings liste" – med 34 prominente navne om Albert Görings indsats i godhedens tjeneste. En parallel til den tyske industrimand Oskar Schindler, der blev udødeliggjort som den centrale figur i Spielbergs storfilm "Schindlers liste": En levemand med sans for wein, weib und gesang – og samtidig en af krigens store humane skikkelser.

De to Göring-brødre holdt livet igennem meget af hinanden, selv om der syntes at være en verden til forskel på dem. Den ældste, Hermann, født i 1893, med lyse, blå øjne, kæk og altid med på den værste, og Albert, født to år senere, med sit dådyrbrune blik, mere stille og genert. Han mindede påfaldende meget om sin gudfar, den jødiske baron Hermann von Epenstein, en nær ven af familien Göring.

Koncentrationslejr i Tyskland under anden verdenskrig. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Mens Hermann Göring opnåede et legendarisk ry som en dristig jagerpilot under den første verdenskrig og blev belønnet med den højeste tyske orden for tapperhed, Pour le Mèrite, blev Albert ret hurtigt såret og derefter hjemsendt.

Da Hitler kom til magten i januar 1933, hastede Albert Göring, der foragtede nazisterne af hele sit hjerte, til Østrig i selvvalgt eksil og fik arbejde i et filmstudie i Wien. Han tilbragte de næste seks år i den østrigske hovedstad og lagde aldrig skjul på sin ringeagt for Det Tredje Rige.

Han kom for alvor i klemme i marts 1938, da nazisterne proklamerede Anschluss (Tysklands annektering af Østrig, red.), men takket være Hermanns indgriben led han ikke overlast fra Gestapos side. Konfrontationer med nazisterne var der ellers nok af, og han blev arresteret flere gange.

Navnet Göring skulle vise sig at være en uovervindelig belastning. Albert Göring blev resten af sit liv behandlet som en udstødt, en paria, og bitter og desillusioneret drak han tæt og førte et nærmest kaotisk privatliv

En sommerdag i 1938 var SS-officerer i Wien i færd med at ydmyge en gruppe jødiske kvinder, der blev sat til at skure fortovet med små børster. Da Albert kom forbi, smed han resolut jakken, faldt ned på knæ ved siden af kvinderne og gav sig til at skure løs. Nazisterne hev ham op, men da SS-officererne så hans efternavn, blev skrubningen indstillet for den dag.

Kun få dage senere blev Albert vidne til et optrin, hvor en gruppe nazibøller havde overfaldet en gammel bedstemor og tvunget hende til at bære et skilt om halsen: "Jeg er en jødisk so". Albert gik i clinch med hele flokken, stak et par nazister et par på snuden og fik befriet kvinden. Han blev arresteret af Gestapo, men fik lov at gå, da han viste sine id-papirer.

Da det efterhånden var blevet for broget i Wien, blev Albert Göring i maj 1939 sendt til Prag i Tjekkoslovakiet som eksportchef for de tjekkiske våbenfabrikker, Skoda.

I 1942 henvendte komponisten Franz Lehàr sig til Albert om hjælp. Lehàr var gift med den jødiske Sofie Paschkis og var blevet stillet et ultimatum af nazisterne: Enten lod han sig skille, eller også ville han selv blive betragtet som jødisk. Det fik Albert til at opsøge Hermann i Berlin.

Enden på en lang historie blev, at truslerne mod Franz Lehàr blev opgivet, og hustruen fik certifikat på at være af arisk race.

I 1944 deltog Albert i et møde i Bukarest, hvor den tyske ambassadør, Manfred Freiherr von Killinger, var til stede. Von Killinger havde i 1920'erne været medlem af højreekstreme dødspatruljer og blev betragtet som ansvarlig for flere mord. Albert kunne ikke skjule sin afsky og afviste at sætte sig ved samme bord som en morder.

Skandalen blev ikke mindre af, at Albert samtidig omtalte Hitler som alle tiders største forbryder og Himmler som lystmorder. Endnu engang blev Albert arresteret af SS, og Hermann måtte redde sin bror ud af fængslet.

Navnet Göring blev kædet sammen med inkarnationen af absolut ondskab, og efter Det Tredje Riges sammenbrud blev Hermann Göring anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og dømt til døden. Den 15. oktober 1946, to timer før henrettelsen, begik han selvmord i sin celle.

Albert blev arresteret i maj 1945 og indsat i en fængselscelle, hvor han udfærdigede "Görings liste".

Koncentrationslejren Theresienstadt, november 1941. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Da han blev afhørt første gang, stirrede forhørsofficererne vantro på det stykke papir, han lagde foran dem, med 34 fremtrædende navne, han havde reddet, blandt dem den tidligere forbundskansler Kurt von Schuschnig, Franz Lehàr og den jødiske filminstruktør William Szekely. Dertil kom de hundredevis af navnløse, som han i årenes løb forsynede med penge, papirer og flugtrute og således reddede fra udryddelsen.

Men forhørsrapporterne blev begravet dybt i De Allieredes arkiver. Der skulle gå mange måneder, før nogen tog Alberts historie alvorligt. Ved et tilfælde blev den britiske efterretningsofficer, Victor Parker, draget ind i afhøringen, og han genkendte et medlem af sin egen familie på listen, komponisten Lehàrs hustru, Sofie Paschkis.

Victor Parker var selv oprindeligt døbt Paschkis og havde kendskab til den utrolige historie. Han kunne bekræfte Alberts oplysninger og anbefalede en øjeblikkelig frigivelse.

Men De Allierede turde ikke løslade en Göring, og Albert blev i stedet indsat i Pankrac-fængslet i Prag. Først i 1947 blev han frigivet, ødelagt på liv og sjæl af fængselsopholdet.

Navnet Göring skulle vise sig at være en uovervindelig belastning. Albert Göring blev resten af sit liv behandlet som en udstødt, en paria, og bitter og desillusioneret drak han tæt og førte et nærmest kaotisk privatliv med flere skilsmisser. Han klarede sig kun igennem efterkrigsårene med støtte fra de mange jøder, han havde reddet fra Hitlers dødslejre.

Albert Göring oplevede aldrig at få oprejsning, men blev hånet og nedgjort af sine landsmænd for til slut at blive skubbet ud i historiens tusmørke som tyskernes dårlige samvittighed: Alle dem, der vidste noget, men intet gjorde …

Han sov stille ind 20. december 1966.

Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Elbiler dyster i Vestjylland om at nå længst på færrest kilowatt

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani