Annonce
Danmark

Små elever skal lære om praktiske fag

Annonce

”Hvordan skulle jeg vide, om jeg egner mig til en erhvervsuddannelse, når jeg ikke har brugt mine hænder siden 4. klasse?”

Sådan spurgte Maja på 16 år, der var inviteret med til et møde mellem uddannelsesfolk og arbejdsgivere. Hendes spørgsmål illustrerer meget godt problematikken omkring unges manglende søgning til erhvervsuddannelserne. Sagen er, at vi mangler faglært arbejdskraft i Danmark. Det gør vi bl.a., fordi grundskolen i højere grad tilskynder boglige og ikke praktiske fag.

I 2015 forsøgte den daværende regering med erhvervsskolereformen at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse ved at indføre optagelseskrav til erhvervsuddannelserne – og ikke ved at skabe mere og bedre undervisning i praktiske fag i grundskolen. Maja ville altså stadig ikke få bedre forudsætninger for at vide, om hun egnede sig til en erhvervsuddannelse. I foråret 2019 nedsatte den daværende regering så et ekspertudvalg for erhvervsretning af 10. klasse, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse bl.a. i højere grad kan gøre de unge opmærksomme på mulighederne i en erhvervsuddannelse. Udvalget er foreløbigt sat på standby. Med god grund.

For hvis Maja og flere unge i fremtiden skal få øjnene op for en erhvervsuddannelse, skal det ske langt tidligere. Eleverne skal stimuleres, når interessen er der og ikke ved et quickfix i 10. klasse. Det er for sent!

Mange års arbejde med unge har vist mig, at de unge ofte vælger uddannelsesvej ud fra det, de har beskæftiget sig med og fanget interesse for tidligere. Har de dyrket meget idræt, er der større sandsynlighed for, at de vælger en uddannelsesretning med idræt. Har de været glade for at læse, er der større sandsynlighed for, at de vælger en uddannelse med stort læsepensum. Har de arbejdet meget med praktiske fag, er der en større chance for, at de tager en håndværksuddannelse.

Derfor er det helt afgørende, at unge møder de praktiske fag tidligere i deres skolegang end i dag, hvis vi skal vække deres interesse for en erhvervsuddannelse. De bliver simpelthen ikke stimuleret i tide. I grundskolen har eleverne to til tre ugentlige lektioner i håndværk og design på mellemtrinnet samt valgfag i 7.- 8. klasse. Er det nok til at vække deres interesse, når de står og skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse? Jeg tror det ikke. 50 procent af landets efterskoler udbyder praktiske fag eller håndværkslinjer i 9. og 10. klasse, der retter sig imod en erhvervsuddannelse. Vi bruger også i vid grad brobygningen som vindue til erhvervsuddannelserne.

I et udviklingsprojekt støttet af Nordea-fonden, der hedder E2E – fra efterskole til erhvervsuddannelse, arbejder en lang række efterskoler praktisk med overgangen til erhvervsuddannelserne. Her er den traditionelle brobygning og OSO-opgave i 10. klasse erstattet af en opgave, der laves i samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler.

Erfaringerne er, at eleverne er meget interesserede i at arbejde med håndværksfag, og at opgaven åbner mange elevers øjne for erhvervsuddannelserne. Men eleverne flytter ikke deres holdning og vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial ungdomsuddannelse på bare ét skoleår. Det er her meget vigtigt at nævne, at vi på efterskolerne har mere tid til fordybelse i fagene end i grundskolen. Det er vores erfaring, at det præcis er, når eleverne fordyber sig i undervisningen, at deres interesse flyttes. Men det tager tid.

Det er derfor et helt konkret valg, om man som samfund vil prioritere tiden til praktiske fag i grundskolen og dermed skære i nogle andre aktiviteter. Hvis vi vil gøre noget ved søgningen til erhvervsskolerne, er det derfor helt forfejlet at kigge på 10. klasse som forskole til erhvervsuddannelserne. 10. klasse alene løser ikke problemet med den manglende søgning til erhvervsuddannelserne. 10. klasse kan og skal meget mere end det.

På et pressemøde for en række fagmedier i slutningen af august udtalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at det ikke giver mening alene at erhvervsrette 10. klasse, og at det bør være en ambition for alle grundskolens ældste klasser at blive mere ”virkelighedsnære”.

Det er det helt rigtige skridt, men vi skal helt ned på mellemtrinnet i grundskolen og undersøge, om fundamentet for at skabe en interesse for praktiske fag er god nok. Men hvordan får vi så flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse til? Det kræver mere end et quickfix.

Det er et langt, sejt træk, som vi fra Efterskolernes side meget gerne bidrager til med følgende anbefalinger:

• Der skal sættes ind tidligere i grundskolen med virkelighedsnære, praktiske fag for at vække børnenes interesse for håndværk. • Brobygning afløses af forløb med ’overgange til erhvervslivet’ – med mere fleksible rammer for samarbejde mellem grundskoler, herunder efterskoler, og ungdomsuddannelser.

• OSO, Obligatorisk Selvvalgt Opgave, i 10. klasse laves i et forpligtende samarbejde med en ungdomsuddannelse.

• Vi skal anerkende og støtte unge, der først går i gymnasiet og derefter tager en håndværksuddannelse.

Vi skal ikke tvinge Maja til at tage en erhvervsuddannelse, når hun afslutter sin grundskole. Men vi skal sikre, at Maja gennem sit grundskoleforløb har fået vist de mange uddannelsesmuligheder, hun har, så hun træffer det rigtige valg for hende – og dermed for samfundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce