Annonce
Smilene var brede hos Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, da blandt andre daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) den 7. marts 2019 indviede Landbrugsstyrelsens nye lokaler i Augustenborg på Als. Dagen forinden - den 6. marts - havde Landbrugsstyrelsen dog modtaget en kritiske EU-rapport om regnefejlen, der nu koster staten mere end 500 millioner kroner. Arkivfoto: Claus Thorsted
Danmark

Skatteyderne betaler for kæmpebrøler: Styrelse mørklægger forklaring

Landbrugsstyrelsen vil ikke lade offentligheden se, hvorfor statskassen skal betale regning på 287 millioner kroner for landmænd, der i en årrække har fået for meget i landbrugsstøtte. Håbløst, mener eksperter og politikere.

Mørklægning: Er det skatteydernes interesse at se den fulde forklaring på, hvorfor de skal betale 287 millioner kroner for, at en lang række landmænd har fået mere i landbrugsstøtte, end de har ret til? Ikke hvis man spørger Landbrugsstyrelsen, der er skyld i, at statskassen står med en kæmperegning efter en gedigen regnebrøler.

Landbrugsstyrelsen nægter nemlig – trods kritik fra landets førende eksperter i medieret - at udlevere en afgørende advokatvurdering, der er udslagsgivende for, at regningen for brøleren sendes i retning af statskassen i stedet for at lade landmænd tilbagebetale støttekronerne.

Ved du noget?

Har du oplysninger i sagen, eller kender du til lignende sager, så hører Avisen Danmark gerne fra dig. Skriv til journalist Mathias Overgaard på maove@jfmedier.dk

Avisen Danmark afslørede i februar, hvordan regnefejl i Landbrugsstyrelsen koster statskassen mere end en halv milliard kroner. Sagen handler om fejl i udbetalingen af EU-støtte til landmændene i årene fra 2015-2019. Cirka halvdelen af beløbet - 287 millioner kroner - har Landbrugsstyrelsen udbetalt for meget til nogle landmænd. De penge skal EU have tilbage, men Landbrugsstyrelsen må ikke kræve pengene tilbage fra landmændene.

Det har Landbrugsstyrelsens advokat, Kammeradvokaten, vurderet. Derfor står skatteyderne altså også med regningen for, at landmænd i en årrække har fået for mange penge udbetalt, fordi styrelsen har misforstået EU's regler.


Man kan ikke bare skrive, at der er en nærliggende mulighed for retssager.

Oluf Jørgensen, offentlighedsekspert


Avisen Danmark har bedt om at få udleveret vurderingen fra Kammeradvokaten, men Landbrugsstyrelsen har afvist at give avisen aktindsigt, da ”det er styrelsens vurdering, at én eller flere retssager er en nærliggende mulighed.”

Du kan høre journalist Mathias Overgaard fortælle om arbejdet med historien i en podcast, hvor vi gennemgår hele sagen om Landbrugsstyrelsens regnebrøler. Hør den her:


Ekspert: I strid med loven

Problemet er bare, at der ikke er nogen retssager i gang eller under opsejling i kølvandet på sagen. Det erkender Landbrugsstyrelsen over for Avisen Danmark.

- Der er ikke konkret anlagt retssag, og vi har ikke viden om retssager under opsejling, skriver styrelsen i et svar, hvor de alligevel fastholder at afvise avisens anmodning om aktindsigt.

En mørklægning, der møder massiv kritik hos eksperter. Ifølge en af landets førende eksperter i medieret er afgørelsen i direkte strid med offentlighedsloven.

- Man kan ikke bare skrive, at der er en nærliggende mulighed for retssager. Der kan jo altid være retssager på vej, men der skal være en konkret sandsynlighed for en retssag, før man kan undtage aktindsigt, siger Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Argumenter holder ikke

Som de øvrige kilder, Avisen Danmark har talt med, mener han ikke, at det er sandsynligt, at der er en nærliggende mulighed for retssager i forbindelse med sagen. Og dermed falder Landbrugsstyrelsens argument for mørklægningen til jorden.

- Når der ikke er nogen landmænd, som skal betale penge tilbage, er det svært at se, at der skal komme retssager, siger han.

Også en anden af landets førende eksperter - professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller – mener, at Landbrugsstyrelsen skal udlevere advokatvurderingen. Han mener, at Landbrugsstyrelsen bruger en ”håbløs” del af loven til at hemmeligholde vurderingen, men at styrelsen fejlbehandler et princip i loven om ”meroffentlighed”, som ifølge professoren forpligter dem til at udlevere rapporten.

- Jeg synes, de skal give aktindsigt, medmindre de kommer med nogle rigtig gode argumenter, de ikke er kommet med. De skal komme med saglige, velbegrundede argumenter, og dem er de ikke kommet med endnu, siger han.

Politikere undrer sig

Mørklægningen af advokatvurderingen vækker også undren på Christiansborg. Her har Landbrugsstyrelsens regnebrøler mødt massiv kritik og er blevet kaldt "pinlig", "tosset" og "skandaløst" af partier på begge sider af folketingssalen. En kritik, der ikke formindskes, af at det nu ikke er muligt for skatteyderne at få den fulde forklaring på, hvorfor de står med regningen for sagen.

- Jeg synes, det er underligt. Der bør selvfølgelig være gennemsigtighed, så man kan undersøge den slags. Normalt – når man får for meget udbetalt – så betaler man alle pengene tilbage. Det drejer sig om rigtig mange penge fra statskassen, vi alle sammen bøder for, siger SF's landbrugsordfører Rasmus Nordquist.

Også Konservatives landbrugsordfører, Per Larsen, undrer sig og mener, at landbrugsstyrelsen bør udlevere Kammeradvokatens vurdering.

- Det kan jeg slet ikke forstå, at de ikke vil udlevere. Det er i offentlighedens interesse at få sådan en sag afklaret. Det er rigtig mange penge, det handler om, siger han.

Landbrugsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til et interview eller svare på kritikken fra eksperter og politikere. Styrelsen skriver blot i et svar, at "Vi vurderer alle aktindsigter, som vi modtager ud fra de gældende regler. Det har vi også gjort med den her, hvor vi har truffet en afgørelse efter offentlighedslovens regler."

Mens styrelsen ikke vil lade offentligheden se den fulde vurdering, har den tidligere fortalt, at pengene ikke skal tilbagebetales fra landmændene, da det udelukkende er Landbrugsstyrelsens fejl, at der er sket en forkert udbetaling. Og man kan ikke forvente, at landmændene selv opdagede, at de havde modtaget et forkert beløb, lyder forklaringen ifølge styrelsen.

Danmark

Løvkvist: Mens hårtotterne flyver i DF, lister formanden i sikkerhed og håber, det går over

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark For abonnenter

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Danmark For abonnenter

Motorvejsplaner efterlader borgere i usikkerhed i årevis: Sådan kan de skånes i fremtiden

Podcasts

Net-butikker presser din urhjerne: Sådan undgår du uønskede impulskøb