Annonce
- De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig, siger Erling Frederiksen, som har boet på institutioner med låste døre, til han blev 40 år. Foto: Tommy Byrne
Danmark

Samfundet gjorde Erling fortræd: Han blev fjernet som spæd, tvangssteriliseret og kom først ud, da han fyldte 40

- Jeg prøvede at stikke af 10 gange, siger Erling. I dag er han en 80-årig mand, der har oplevet et mørkt kapitel af danmarkshistorien på sin egen krop og sjæl. Han skulle aldrig have været lukket inde, mener forskeren bag en ny bog.

Forsorg: I en lejlighed på Nørrebro i København sidder Erling Frederiksen. Hans hår er langt og brunt og sjældent for en 80-årig. Man kunne næsten få den tanke, at det kunne hænge sammen med, at han kun har levet 40 år som en fri mand i den verden, vi andre lever i. Erling blev nemlig fjernet og anbragt på et spædbørnehjem kort efter fødslen i 1941, og først som 40-årig blev han sluppet ud af et liv på lukkede institutioner.

Vi besøger Erling, og det er også et besøg i et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Et kapitel om, hvordan vi i Danmark var ekstremt "dygtige" til at finde og isolere de mennesker, der ikke passede ind. De blev kaldt defekte, undermålere og minusindivider - eller bare de åndssvage.

De blev spærret inde, de blev steriliseret, de blev kastreret, og de fik det hvide snit i et omfang, hvor få andre lande kunne følge med. Det er et kapitel, som er afdækket i bogen "IQ 75", som Jesper Vaczy Kragh netop har udgivet. Han er medicinhistoriker og forsker, og bogen ligger her på Erlings bord.

De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig.

Erling Frederiksen

På bogens forside står en lille dreng i frakke og korte bukser og lytter intenst til musikken. Han står på plænen ved Nyborg Børnehjem, han hedder Erling og det her er én af de gode stunder i et liv uden familie, uden venner og uden fri vilje.

- Erling møder den forkerte person på den forkerte dag, og det får betydning for resten af hans liv. Han er præget af alt det, han aldrig fik, siger Jesper Vaczy Kragh, der har stykket Erling Frederiksens og andres liv sammen i et dystert stykke danmarkshistorie om de store anstalters tid. Foto: Gads Forlag

- Nyborg var én af de gode, siger Erling, der sidder med en kop stærk kaffe og kigger på den yngre udgave af sig selv på forsiden.

Nyborg skiller sig mest ud fra alle de andre institutioner, som Erling har været på, fordi der er billeder herfra. Der er dét på plænen, hvor der blev spillet musik, og der er billederne fra en udflugt til stranden, hvor Erling og de andre drenge løber nøgne rundt i vandkanten og i sandet.  Der er spor af minder om en slags barndom, for Erling har aldrig haft en familie, der kunne hive fotoalbummet ned fra hylden eller fortælle, hvad Erling var for en knægt.

Men det andet fylder meget mere end et par lysglimt fra Nyborg. Det, der giver ham tårer i øjnene, når han ser tilbage på sin tid bag de lukkede døre i Åndssvageforsorgen.

- De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig, siger han.

Her er Erling som dreng på børnehjem i Nyborg. Billedet er et af ganske få spor efter en barndom, som der ikke rigtig har været nogen vidner til. Foto: Gads Forlag

Erling taler mumlende og utydeligt, og han kan være svær at forstå. Men han er insisterende og søger øjenkontakt. Og jo længere tid, man er sammen med ham, jo tydeligere bliver han. Han fortæller i brudstykker om de børnehjem, han har været på. Om pædagoger, der ville i seng med ham. Og om at være ung og forelsket, men aldrig få lov at komme i nærheden af en pige.

Oluf fra Esbjerg

Forfatteren, Jesper Vaczy Kragh, har løbende haft samtaler med Erling og andre lignende historieløse skæbner i de fire år, han har arbejdet på bogen "IQ 75 - Erling og Åndssvageforsorgen".  Han har også gravet sig gennem arkiver, akter og politiske debatter for at få dokumenteret liv som Erlings. Og for at tegne det, han kalder den glemte danmarkshistorie.

- Det er et kapitel, vi ikke for alvor har forholdt os til endnu. Det var ofte et helt liv i forvaring, hvor folk kunne ligge fikseret i månedsvis, blev udsat for vold og indgreb som sterilisation, kastration og det hvide snit, siger Jesper Vaczy Kragh.

Titlen "IQ 75" på hans bog henviser til en praksis, hvor man sorterede mennesker efter intelligenskvotient. Lå man under 75, fik man et liv i forsorgen, og det blev oplevet som en objektiv og videnskabelig måde at skille de håbløse tilfælde fra resten af samfundet.

Men der var undtagelser. Erling for eksempel.

- Testene var tilpasset alderen, og første gang, Erling blev testet, var han under tre år gammel. Da lå han over 75. Da han blev testet igen som otteårig, lå han igen over. Men en psykiater vurderede alligevel, at Erling ikke ville have gavn af undervisning, siger Jesper Vaczy.

Det blev altså én læge, som kom til at afgøre Erlings skæbne som en mand uden frihed og uden adgang til undervisning.

Efter syv år vurderede overlægen på stedet, at Oluf ikke var åndssvag alligevel, så han blev udskrevet og sendt i land. Her fik han en kone og en søn, der fik navnet Poul Nyrup Rasmussen og blev statsminister.

Uddrag fra bogen "IQ 75"

En anden undtagelse var den Oluf, der var sent udviklet, havde været syg, blev mobbet og skulkede fra skolen i Esbjerg. Han endte i 1924 på Livø, som var dér, de farligste åndssvage blev anbragt. Efter syv år vurderede overlægen på stedet, at Oluf ikke var åndssvag alligevel, så han blev udskrevet og sendt i land. Her fik han en kone og en søn, der fik navnet Poul Nyrup Rasmussen og blev statsminister.

40 år og forfra

Det, der skete for de udviklingshæmmede i de år hørte ironisk nok sammen med udviklingen af velfærdssamfundet, og man talte med stolthed om "verdens bedste åndssvageforsorg". Inden da blev idioter og afsindige, som de blev kaldt dengang, fundet lænket i stalde, spærret ind i trækasser eller på lofter. Men nu ville velfærdsstaten tage hånd om de svage. Men der var også en anden årsag til at spærre de udviklingshæmmede inde:

- De blev også set som en trussel, der kunne underminere opbygningen af velfærdsstaten. Det var defekt afkom. De spredte kønssygdomme og var mere forbryderiske end den almindelige befolkning. Det var også en grad af, at man ville beskytte samfundet mod dem. Men når man kom i forvaring, mistede man alle rettigheder, og det var det ofte for livet, siger Jesper Vaczy Kragh.

Men tiderne ændrede sig, menneskerettigheder blev et stort tema, og synet på de åndssvage ændrede sig også. Så en dag i 1981 blev Erling Frederiksen lukket ud af Ebberødgård, som var den åndssvageanstalt nær Birkerød, som havde dannet rammen om det meste af hans liv.

Han var 40 år, havde ingen skolegang og ingen idé om, hvad det var for et samfund, han skulle til at klare sig selv i der i 1981.

- Det var svært. Det var det, siger han.

Erling har altid været fascineret af indianere, og han har følt sig beslægtet med det amerikanske naturfolk og med naturen. Det har præget hans liv i frihed.

- Det er vinden, der har sagt, at jeg er indianer. Jeg elsker at slå på tromme mærke rytmen, siger han.

Han demonstrerer med en indiansk tromme, han selv har dekoreret. Han hiver også nogle indianske smykker ned fra stigereolen, hvor indianerskattene ligge. Han har selv lavet dem af ben, perler og lædersnor.

- Jeg har været meget sammen med hippier. Og med grønlændere. Og jeg har boet i Sverige, siger Erling, der flere steder har været kendt som "indianeren".

Hver torsdag hjælper han til i Hjerte Genbrug, hvor han pudser sølvtøj, sorterer bestik og hjælper hos sin gode ven, Anette, i genbrugsbutikken.

I dag er Erling 80 år, han er ikke så godt gående længere og synes nogle gange, det er lidt tungt at være ham. Han snakker om, hvordan han stak af 10 gange fra Ebberødgård, men blev fanget hver gang. Han ville ikke være der, men kunne ikke komme væk. Han snakker om sterilisationen, som skete så sent som i 1971, selv om tvangssterilisation ikke var lovlig på det tidspunkt.

Jesper Vaczy Kragh har også gjort sig sine tanker om, hvordan Erlings liv blev, som det blev, mens forfatteren har researchet og skrevet om det mørke kapitel.

- Det er jo historien om, at Erling møder den forkerte person på den forkerte dag, og at det får betydning for resten af hans liv. Var han blevet i børneforsorgen i stedet for at komme på Ebberødgaard, så er det ikke til at sige, hvilken vej hans liv kunne være gået. Han er jo en mand med mange evner, og han kan for eksempel let lægge et puslespil med 1000 brikker. Men han er præget af at det, han aldrig fik. Lige fra han kom på spædbørnehjem, hvor personalet helst ikke skulle røre ved børnene, siger han.

Erling selv er mere direkte:

- De har ødelagt hele min barndom og min ungdom, siger han og tilføjer:

- Der er aldrig nogen, der har sagt undskyld. Aldrig, siger han.

Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Kultur For abonnenter

Tour de France-kommentatorerne Jørn Mader og Jørgen Leth udgiver ny bog: Livet sat på spidsen

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Film: Efter 36 år er vi endelig tilbage på Top Gun – den amerikanske skole for elitepiloter, og den ukuelige, ustyrlige og frygtløse pilot Maverick i skikkelse af en skarp Tom Cruise er modsat sine kammerater ikke avanceret til skrivebords-admiral.

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Virksomheden bag hjemmesiden Eltjekket.dk har vildledt forbrugerne til at tro, at de kunne finde den billigste elaftale.

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling

Danmark

Bramsen vil bremse vrede bilister allerede på køreskolen

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse