Annonce
Godsejer Hans Henning Rottbøll er en af de landmænd, som dyrker de græsfrø, der udgør den perfekte fodboldbane på Wembley. På billedet er han omgivet af rajgræstypen Fabian. Græsset høstes som regel med mejetærsker, når kernerne i toppen er modne og frøene er udviklet, hvilket sker i slut juli/start august alt efter landsdel. Privatfoto
Erhverv

Derfor spiller vi alligevel på hjemmebane i semifinalen

Selvom kun gruppespillet ved EM i fodbold var på hjemmebane i Parken, så har de danske drenge faktisk haft dansk græs under støvlerne gennem hele slutrunden. Og det har de også på onsdag, når de møder England på Wembley i semifinalen.

EM: Det kan godt være, at corona-restriktioner gør det svært for danske fans at komme ind på Wembley onsdag, når Danmark møder England i EM-semifinalen. Men de rød-hvide farver har for længst på anden vis fundet vej til det ikoniske stadion, der danner rammerne om finalerne i Europamesterskabet i fodbold.

For når spillerne klokken 21.00 løber ind på grønsværen, er det græs fra Danmark, som sikrer, at bolden ruller helt perfekt henover banen og foran EM-heltenes støvler.


- Det er helt vildt fedt. Tænk sig, at vi kan producere græsfrø, som de kan bruge på fodboldbaner over hele verden. Det er den bedste historie, jeg kan komme med som landmand overhovedet.

Hans Henning Rottbøll, landmand og godsejer på Børglum Kloster


Faktisk er der dansk græs på seks ud af de 11 stadioner i slutrunden. Det betyder, at hele 31 ud af 51 kampe har et dansk udgangspunkt. Og når både fodboldbanerne i Parken, Amsterdam, Baku og Wembley ryger i den pulje, så har de danske spillere således haft hjemmebane hele vejen gennem EM.

- Vi er virkelig stolte af det. Ikke bare af vores landmænd, der dyrker græsfrø i topklasse, men også alle vores medarbejdere er helt oppe at køre over, at vores græs endnu engang kommer på verdenskortet, siger Stig Oddershede, der er kommunikationschef i DLF.

Det er nemlig danske DLF, verdens største græsfirma, som har leveret de mange ton græsfrø til plænerne. Firmaet har specialiseret sig i at udvikle græssorter til alt fra golfbaner, private haver og altså fodboldbaner.

- Vi tester tusindvis af sorter i flere år, før de slipper igennem nåleøjet som absolut topsorter. De bliver så rangeret på officielle sortslister efter deres egenskaber, hvorfra kunderne ud fra et ”græsmenukort” kan vælge lige præcis den type græs, der matcher deres behov, siger Stig Oddershede.

Og her må det danske græs altså siges af være en favorit på den grønne spiseseddel.

Klarer otte kampe i træk

Det er da heller ikke småting, som EM-græsset skal kunne klare af spurter, spark og glidende tacklinger fra knoppede fodboldstøvler gennem mange kampe på kort tid. Alt imens græstæppet også skal fremstå pletfrit, velplejet og farvestrålende for de mange millioner af seer, der følger med i en EM-slutrunde.

- En fodboldbane er et ret ekstremt miljø for græs, så sorterne under EM-kampene er udviklet, så de har en høj tolerance overfor slid, stress, sygdomme og vejrforhold. Det betyder, at de er eminente til at komme sig hurtigt, så eksempelvis plænen på Wembley kan klare otte kampe på fire uger, siger Stig Oddershede.

Derfor består græsset på hver enkelt fodboldbane under EM også af forskellige sorter, som er blandet unikt efter klima og spilleforhold. Selv nuancen af grøn er specialdesignet. På Wembley er det således sorterne Columbine, Tetrastar og Fabian, der udgør det perfekte stadionmix. Mens farven er en lysere grøn.

De to sidstnævnte sorter er forholdsvis nye på markedet og kendt for at have dobbelt så mange kromosomer som de traditionelle sorter. Det gør dem ekstra hårdføre og robuste, der netop er en fordel på fodboldstadioner, hvor tonsende spillere og mange timers skygge er en livsbetingelse.

Sådan dominerer dansk græs EM

  • Der er dansk græs på seks ud af 11 EM-stadions herunder i Parken, Amsterdam, Baku, Sct. Petersborg, Budapest og Wembley.
  • 31 ud af 51 kampe spilles på dansk græs.
  • Hver enkelt fodboldbane har alt efter brug og klima sin helt egen unikke blanding af græssorter, som sikrer, at slidstyrke, stresstolerance og udseende altid er i top.
  • Græsfrøene udvikles og leveres af verdens største græsfirma danske DLF, som tester tusindvis af sorter hvert år.
  • Det danske klima er ideelt for græsdyrkning, og DLF dyrker over 300 forskellige græssorter i Danmark.
  • 2500 danske landmænd dyrker græsfrø til DLF, og Danmark er verdens største frøeksporterende land inden for græsfrø.
  • DLF eksporterer årligt 100.000 ton græsfrø fra Danmark, det svarer til 600.000 fodboldbaner om året.
  • DLF har 2.000 medarbejdere i 22 lande og omsætter for ca. 7,5 mia. kr. Omkring halvdelen af det græsfrø, der omsættes i Europa, kommer fra DLF.
  • Danske universiteter, danske firmaer og danske landmænd har i over 30 år samarbejdet om at være verdensførende på græsfrø.

Det er 2500 danske landmænd over hele landet, som er med til at sikre de bedste græsbetingelser for spillerne på blandt andet Wembley. En af dem er Hans Henning Rottbøll, godsejer på Børglum Kloster i Vendsyssel:

- Det er helt vildt fedt. Tænk sig, at vi kan producere græsfrø, som de kan bruge på fodboldbaner over hele verden. Det er den bedste historie, jeg kan komme med som landmand overhovedet. Og jeg forsømmer ikke én eneste lejlighed til at fortælle alle omkring mig, at jeg har været med til at lave det grønne underlag, de løber rundt på, siger Hans Henning Rottbøll med et grin.

På Børglum Kloster dyrkes omkring 25-30 hektar græs. De seneste 5-6 år har godsejeren årligt høstet godt 70 ton frø af Fabian-sorten, der findes på Wembley.

Hans Henning Rottbøll forklarer, at Fabian har været en aldeles populær vare, fordi den trives i mange forskellige klimazoner, og så er den nem at have med at gøre.

Det er dog stadig altafgørende, at frøavlere rammer rette høsttidspunkt. Da frøgræs både har et kort vindue fra, at det er modent til, at det er overmodent, og frøene falder af og spildes, og så er det en såkaldt højværdi-afgrøde med en pris på cirka 800 kroner for 100 kilo frø.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi er så gode til at lave græs. Men vi har helt sikkert fundet opskriften i at så, passe, pleje og høste det, så vi kan lave et godt resultat, og det gør også, at vi her på Børglum får en bedre indtægt på at lave græs fremfor korn, siger han.

Verdensmester i græs

Det er dog ikke tilfældigheder eller DLF's evne til at drive forretning, der skaber et dansk græseventyr. Det forklarer Svend Christensen, der er professor og institutleder ved plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

- Det er tre hovedkomponenter, der gør os verdensmestre i at lave græs. For det første er vores klima det bedst egnede til at lave græsfrø i. Det andet er, at vi har virksomheder som DLF, der over mange år har udviklet de bedste sorter, og så har vi for det tredje nogle landmænd, som er rigtig dygtige til at dyrke frø af en meget høj kvalitet, siger professoren.

Frødyrkning til blandt andet græs er en gammel disciplin i dansk landbrug, der har over 100 år på bagen. Men de seneste 30-50 år er man gået fra ikke kun at lave det bedste græs til dyrefoder til at udvikle de her frø, som eksempelvis bliver til fodboldbaner på eliteplan.

- Vi har på universiteterne også forsket i genetikken bag græsset i mange år, og på den måde systematisk arbejdet efter at få de bedste sorter, så de er sunde, grønne og stærke alt efter de lokale forhold. Alle de ting til sammen fra klima til forskning gør, at vi er verdensførende. DLF har jo også afdelinger i USA, New Zealand og mange andre lande, siger Svend Christensen.

Og på klostret i Vendsyssel er man atter klar til at se sin egen høst i aktion. Familien legede med tanken om at flyve mod Wembley, men må grundet de strikse engelske corona-regler nøjes med en tv-forbindelse ligesom mange andre tusinde danskere.

- Vi har set alle kampe, og når der kommer nærbilleder af græsset, kan jeg ikke lade være med at se efter, hvad det er for nogle græstyper. I Baku synes jeg, at jeg kunne genkende det her grove græs, som vi dyrker i Danmark, og som er så dygtigt til at genopstå efter mishandling. Så jeg er helt klar igen på onsdag, vi er så pavestolte, slutter godsejeren.

Forsiden netop nu
Danmark

Moderselskab i sag om brændstof til Syrien: Tjente ikke på det

Danmark

Dyrby holde fri et par dage efter anklager

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Sport

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Indland

To ud af tre kommuner når coronagrænse og anbefales tiltag

Udland

EU-Kommissionen opfordrer til hurtigt at give boostervacciner

Danmark For abonnenter

USA's abortmodstandere vejrer morgenluft og vil ændre 50 års fri abort

USA: USA's højesteret går nu i gang med at vurdere en lov fra staten Mississippi. Den kan få vidtrækkende konsekvenser for alle i USA.

Danmark For abonnenter

Partijura slår skår i DF-duoen Messerschmidt og Kofods formandsdrømme

DF-formand: Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, gerne slår sig op på at være en nidkær jurist, har han og partifællen Peter Kofod begået, hvad politisk kommentator Hans Engell kalder en stor fodfejl.

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Der vil dale sne ned fra himlen over hele Danmark onsdag, og det vil mange steder være tung sne, som kan gøre vejene glatte.

Danmark

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Danmark For abonnenter

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

Danmark

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Erhverv

Forsker: Sygeplejerskers opsigelser kan blive kendt ugyldige

Danmark

Overblik: 12 boligområder er på liste over parallelsamfund - fire er blevet fjernet

Erhverv

Næsten hver anden solgte bil i november var grøn

Kultur For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Debat

Kronik: Da provinsen fik sine egne museer