Annonce
Hvis du har en nyere bil, der er koblet til nettet, så følger producenten af bilen højst sandsynligt med i, hvor og hvordan du kører. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmark

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Det kan formentlig overraske de fleste, at nyere biler indsamler store mængder data, hver gang man kører en tur. Bilerne registrerer alt fra sædets indstilling til bilens position elektronisk og sender data til bilproducenterne. Det kan være problematisk, hvis det ikke kun er bilejeren selv, der har adgang til dataene, mener FDM.

Dataindsamling: For mange er en køretur lig med ro. En stund, hvor man kan være alene med tankerne og få sig en pause.

Har du en nyere bil, er du dog ikke helt alene i bilen. For næsten alt, du foretager dig, bliver registreret elektronisk, og dataene bliver automatisk sendt til bilproducenten.

I går skrev Avisen Danmark om en mand, der fik konfiskeret sin bil, fordi politiet mente, at hans bekendte havde kørt vanvidskørsel i den. Det skete, selv om politiet ikke havde målt bilens hastighed.

Politiet gik derfor til bilproducenten Tesla for at få adgang til bilens data, som kan vise, hvor bilen har befundet sig geografisk, og hvor hurtigt bilen har kørt.

De fleste moderne biler er koblet op til internettet via et modem, og det betyder, at bilproducenten vil kunne se præcis, hvor man har kørt i bilen - og en masse andre data.

Det kan sætte nogle tanker i gang. Data fra moderne biler bliver sendt til bilproducenten løbende, men hvem har adgang til dataene? Kun bilproducenten og bilisten selv - eller kan man risikere, at tredjeparter også får fingre i dem?

Alt bliver indsamlet

Bilisternes interesseorganisation, FDM, har haft en bil på værkstedet for at undersøge helt konkret, hvilke informationer man egentlig kunne pille ud af bilens system.

Resultatet talte sit tydeligt sprog.

- Det korte svar er alt, hvad man kan forestille sig. Nok også det, man ikke kan forestille sig, fortæller Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM.

3 korte om Tesla-sagen

  1. Tirsdag 6. juli 2021 satte to betjente efter en metalgrå Tesla nær en østjysk forstad. De mente, at bilisten kørte vanvidskørsel, men målte ikke bilens hastighed. Teslaen blev beslaglagt, og har nu været det i mere end seks måneder. Det viste sig, at det ikke var bilens ejer, der førte bilen, men en bekendt, der skulle prøve bilen i forbindelse med køb.
  2. Retten i Aarhus vurderede, at der ikke var begrundet mistanke om vanvidskørsel, kun om for høj hastighed. Politiet fik dog stadig lov at beholde bilen, da politiet ville bede Tesla om at udlevere data om bilens kørsel den pågældende dag.
  3. Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener, at det er et uproportionelt indgreb at indhente data om en bilists kørsel, når der ikke er lavet nogen fartmåling. Politiet selv mener, at det er et vigtigt værktøj i kampen mod vanvidsbilisme.

Han oplyser, at den bil, der blev undersøgt, var en nyere plugin-hybrid - altså en bil med både el- og benzin- eller dieselmotor - og at selv om en del af dataene ikke kunne læses, kunne man altså stadig få alverdens informationer ud af bilens systemer.

- Vi kunne ikke se alle data, for noget kunne vi ikke afkode, men det, man kunne se, var, at der var en pokkers masse data. Det var alt om kilometerstand, hvilket køreprogram man kører i, hvornår man har haft lys eller ikke haft lys på, hvornår sædet bliver justeret, om sikkerhedsselen har været brugt, om man har bremset hårdt op - you name it - hvor bilen har været parkeret, og hvilke ladestandere man har brugt, siger Dennis Lange.

De fleste moderne biler er koblet op til internettet via et modem, og det betyder, at bilproducenten vil kunne se præcis, hvor man har kørt i bilen.

Ifølge Mikkel Laursen, som er cand.jur. og specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, er indsamlingen af data problematisk, hvis data bruges til profilering.

- Der er noget i menneskeretten om det her med, om man kan tegne meget detaljerede profiler af personer - altså profilering. Det her med at gå meget tæt på en persons bevægelsesmønstre eller adfærdsmønstre. Data fra en bil siger også noget om, hvor man er, og det kan være problematisk i forhold til databeskyttelsesregler og menneskeretligt.

En gråzone

Et af de bilmærker, der indsamler data om forbrugerne, er altså Tesla. Ifølge Tesla selv handler dataindsamlingen om at sikre den bedst mulige køreoplevelse, og at den er en forudsætning for selvkørende biler.

Hos FDM mener man dog, at det er en gråzone.

- Hvorfor data indsamles, kommer an på, hvem du spørger. Fra bilproducenternes side er det en måde - hvis vi tager de positive briller på - at sørge for, at bilerne fungerer så pålideligt som overhovedet muligt. Nogle gange kan man fange en fejl, inden den opstår og bliver et problem, siger Dennis Lange.

Der er næppe nogen, der er uenig i, at moderne biler skal være bedre og mere sikre. Men dataindsamlingen kan også være mere lumsk. Bilproducenterne kan nemlig bruge dataene til at binde brugeren fast eller i værste fald sælge informationerne videre til tredjeparter.

Dennis Lange mener derfor, at misbrug at data fra bilerne er mulig.

- Risikoen for misbrug er der. Den eksisterer allerede i dag i en eller anden udstrækning. Det betyder for eksempel at bilproducenten kan bestemme, hvor du kan forsikre bilen, hvem der kan hente den, hvis du er kørt i grøften, eller hvilket værksted, du kan få bilen repareret på.

- Det er et problem, for så er det producenten, der ud fra nogle økonomiske betragtninger bestemmer, hvem der har adgang til de data, man som bilejer genererer, siger han og fortsætter:

- Det handler også om at forsøge at binde kunderne til bilproducenterne. Forstået på den måde, at hvis det kun er producenten selv, der kan læse tekniske data ud af bilen, er det også kun de værksteder, som producenten arbejder sammen med, der kan lave din bil. Et uautoriseret værksted ville så ikke kunne reparere din bil. På den måde er det også en måde at få bedre hånd i hanke med sine kunder.

Bilistens egne data

Det er svært at svare på, hvem der ellers kan få fat i den information, bilerne sender til bilproducenterne.

FDM har længe efterspurgt lovgivning på området. Både i forhold til gennemsigtighed på området - altså hvad der bliver indsamlet og til hvilket formål - og i forhold til, hvem der har adgang til dataene.

Ifølge Dennis Lange bør det kun være bilisten selv, der kan tilgå dataene.

- Vores grundtanke er, at data, som bliver genereret, tilhører bilejeren. Det er trods alt bilistens data, og meget af det er jo også personhenførbare data. Det skal også være bilejeren, der bestemmer, hvem der så har adgang til de data.

- Måske et konkurrerende værksted, et forsikringsselskab eller vejhjælp - altså forskellige firmaer, som udbyder service, som kan bruge denne data. Hvis det hele er låst til producenten af bilen, så fratager man bilisterne den mulighed, siger Dennis Lange.

Han mener dog isoleret set, at det ikke er et problem, at selve dataindsamlingen sker.

- Det er ikke problematisk i vores optik, at det bliver indsamlet, for der er også gode ting ved det. Kæden hopper dog af, når bilejeren ikke selv kan bestemme, hvem der har adgang til data. Det er der, problemet ligger. Dataene kan gøre det nemmere og og billigere at være bilist, hvis de bliver sendt de rigtige steder hen. Man bør dog selv kunne vælge, siger han og slutter:

- Retten til privatliv er ikke, hvad den har været. Man har meget mindre privatliv end for 20 år siden. Det er en ret, der er under pres fra mange sider. Det kan være svært at gøre noget ved. Man går glip af en masse muligheder, hvis man ikke vil være en del af denne dataindsamling.


Ifølge Tesla selv handler dataindsamlingen om at sikre den bedst mulige køreoplevelse, og at den er en forudsætning for selvkørende biler.

Fra artiklen
Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Kultur For abonnenter

Tour de France-kommentatorerne Jørn Mader og Jørgen Leth udgiver ny bog: Livet sat på spidsen

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Film: Efter 36 år er vi endelig tilbage på Top Gun – den amerikanske skole for elitepiloter, og den ukuelige, ustyrlige og frygtløse pilot Maverick i skikkelse af en skarp Tom Cruise er modsat sine kammerater ikke avanceret til skrivebords-admiral.

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Virksomheden bag hjemmesiden Eltjekket.dk har vildledt forbrugerne til at tro, at de kunne finde den billigste elaftale.

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling

Danmark

Bramsen vil bremse vrede bilister allerede på køreskolen

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse