Annonce
Danmark

Riskærs Fredagsbar - i dag om corona, nye partier og landbrugsloven

Klaus Riskær Pedersen er erhvervsmand, debattør og partileder for Borgerlisten. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Velkommen i fredagsbaren! I denne uge tager Klaus Riskær Pedersen en svingom med pandemien, kigger på de nye partier og afliver nogle spøgelser, der huserer på landet.
Annonce

Fredagsbaren er åben. Klaus Riskær hugger ind på aktuelle emner, der har fyldt medierne i ugens løb. Du er velkommen til at svare igen på Riskærs kæberaslere. Det gør du ved at skrive til Avisen Danmark på danmark@jfmedier.dk

---

Annonce

Corona: Vi står ved en skillevej

En gennemgang af 353 indlagte med covid-19 dokumenterer, at det er ældre over 75 år med præ-dispositioner (KOL, diabetes etc.), der er i den egentlige farezone. Andre, der vikles ind i et sygdomsforløb, synes mere at være et resultat af de store tals lov og er sjældent fatale. Men alligevel åbner regeringen op og ned for hele brancher, som spillede ministrene Matador. Nationalbanken har netop offentliggjort, at denne strategi foreløbig har kostet 51.000 deres job.

Opgaven er at inddæmme og beskytte risikogrupperne, i stedet for at traumatisere resten af befolkningen med disproportionale indskrænkninger i deres dagligdag. I et genåbnet samfund må vi leve med et permanent højere smittetryk. Af netop den grund er inddæmning og beskyttelse af risikogrupperne af afgørende betydning, og regeringen burde have planlagt et mere effektivt værn om de kendte risikogrupper.

Den egentlige politiske opgave er nemlig at beskytte det samlede civilsamfund imod de utilsigtede følgevirkninger af en mindre befolkningsgruppes sygdomsdispositioner. Der har været epidemier før corona, og der kommer epidemier efter corona, men den valgte strategi beskytter helt utilstrækkeligt befolkningen og dens dagligdag imod de negative følgevirkninger af ”dansen med corona”, som vor statsminister poetisk forsøger at beskrive, hvad der i virkeligheden er ”omklamringen af corona”.


Riskær hugger ind på aktuelle emner, der har fyldt medierne i ugens løb.


---

Annonce

Hvis du vil bo i Dubai, kan du stemme dig til det

Det vælter frem med politiske småpartier, der i sidste ende næppe kommer over spærregrænsen på to procent, og derfor resulterer i et stemmespild, der imidlertid ser ud til at ophæve hinanden imellem rød og blå blok.

I denne uge kom Bo Hamburger (ham den første cykelrytter, der blev taget for doping) med et nyt parti, der vil have, at vi skal bo ligesom i Dubai! Men der er også Damppartiet med 1452 vælgererklæringer som nummer fem på listen - det går ind for, at man skal kunne dampe løs på sine e-cigaretter det bedste, man har lært. Og så er der partiet Fiskerlussing, der med 1156 vælgererklæringer er på en flot sjetteplads og som synes at ”nok er nok”, og man risikerer en ”fiskerlussing”, hvis man ikke kan forstå det.

Indenrigsministeriet har åbnet en ny portal, hvor 86 nye partier søger deres lykke. En bølge, der fik sit afgørende skub med folketingsvalget i 2019, men hvor også detroniserede levebrødspolitikere fra de store partier søger deres lykke - som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hans parti, Fremad, på andenpladsen med 3739 vælgererklæringer, og Uffe Elbæk og De Frie Grønne på en fjerdeplads med 1589 vælgererklæringer.

---

Annonce

Spøgelser ved højlys dag

Venstrefløjen har i lang tid udråbt liberaliseringen af landbrugsloven, der blev gennemført i 2015, til at være en bagdør for udenlandske kapitalfonde til at overtage det ganske land. Men en opgørelse fra Danmarks Statistik udsendt tidligere på året viser, at i 2019 var der samlet kun solgt 66.547 hektar landbrugsjord, hvilket er lidt under to procent af den samlede jordbesiddelse i dansk landbrug.

Hvad der afviser venstrefløjens neuroser er endvidere, at de 49.733 hektar er solgt til 1755 privatpersoner med CPR-nummer, og kun 16.814 hektar er solgt til selskaber med CVR-nummer (og dermed muligvis de frygtede kapitalinteresser). Når vi ser på disse selskaber, så kan de ”store kapitalfonde” ikke være meget i spil, idet en anden opgørelse viser, at udenlandsk deltagelse i ejerskabet af selskaber med dansk jord, der har et standard output til en værdi på mere end én million euro, kun omfatter fem selskaber i alt. Og af disse er kun de to placeret uden for EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Flere end 100 patienter genindkaldt i opsigtsvækkende kræftsag: Har konstateret flere tilfælde af kræft

Annonce