Annonce
Renterne i Danmark og Europa er lave, og det gør det muligt for danske boligejere at gældsætte sig hårdt i forhold til deres indkomst. Den tendens forstærkes af den udbredte adgang til lån med afdragsfrihed, lyder det fra Det Systemiske Risikoråd, der anbefaler regeringen at begrænse danskernes adgang til afdragsfrie lån. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Danmark

Risikoråd vil stramme adgang til afdragsfrie lån: Det kan det betyde for dig

Det Systemiske Risikoråd anbefaler regeringen at stramme danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån. Det skal gøre boligejerne mere robuste overfor eventuelle stød mod dansk økonomi. Afdragsfrie lån er især populært blandt boligejere i og omkring de store byer, hvor priserne er høje.

Økonomi: Boligpriserne i store dele af Danmark er på himmelflugt, og boligsalget i både København og resten af landet er på et historisk højt niveau.

Hvis regeringen vil undgå, at det udvikler sig til en decideret økonomisk krise, kan der være behov for, at man strammer danskernes adgang til afdragsfrie lån.

Sådan lyder det fra Det Systemiske Risikoråd, der skal påpege systemiske risici på det finansielle område for at forebygge eller reducere risikoen for, at den økonomiske udvikling i Danmark kommer under pres.

Konkret foreslår rådet, at det ikke skal være muligt at optage nye afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån i fast ejendom, hvis belåningsgraden overstiger 60 procent af boligens købspris.

Hvad er et afdragsfrit lån?

Optager du et realkreditlån med afdragsfrihed, betyder det, at du i en periode kan sætte dine afdrag på pause og derfor kun betale renter og bidrag på dit lån og dermed ikke betaler af på selve lånet.

Derfor er ydelsen på et afdragsfrit lån i en periode lavere end på et lån med afdrag, men ydelsen vil stige mærkbart, når den afragsfri periode udløber.

For lånet skal naturligvis betales tilbage alligevel, så vælger du et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed, har du altså kun 20 år at betale lånet tilbage i.

Men hvorfor anbefaler Det Systemiske Risikoråd dette tiltag? Og hvad vil det betyde, hvis det bliver ført ud i livet?

1 Hvorfor er det en god idé?

Rådets anbefaling vil, hvis den føres ud i livet, have det primære formål at gøre danske boligejere mere robuste over for negative økonomiske stød mod dansk økonomi. Det kan være et pludseligt fald i boligpriserne eller stigning i renterne.

Renteniveauet i Danmark og Europa er på nuværende tidspunkt lavt, og det gør det muligt for danske boligejere at gældsætte sig hårdt i forhold til deres indkomst. Den tendens er lån med afdragsfrihed med til at forstærke, bemærker Det Systemiske Risikoråd.

Derfor vil et krav om afdrag for de mest forgældede boligejere lægge et loft over, hvor meget de kan gældsætte sig, lyder det.

2 Hvem tager afdragsfrie lån?

I 2020 var knap halvdelen af nye boligudlån fra de danske realkreditinstitutter til boligejere, der lånte mere end 60 procent af boligens købspris, uden afdrag, oplyser Det Systemiske Risikoråd.

- Vi kan se, at der er mange med afdragsfrie lån omkring de store byer. Der er langt flere i Københavns- og Sjællandsområdet, der vælger afdragsfrie lån, mens nord- og sønderjyder og fynboer er mindre tilbøjelige til at vælge et afdragsfrit lån, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Der er en tendens til, at boligpriserne er højere omkring de store byer, især København, og derfor vil der være nogle, som tager afdragsfrie lån for at få mere plads i økonomien i en periode, hvor mange måske også har små børn og samtidig skal købe hus.

- Der er selvfølgelig også det, at vi har set nogle prisstigninger, som gør, at folk i for eksempel København kan have mindre behov for at afdrage, fordi deres friværdi er blevet øget ved at bo i boligen i nogle år. Hvis de omlægger, kan det være, de vælger afdragsfrihed i den forbindelse, fortæller Sune Malthe-Thagaard.

3 Hvem vil tiltaget påvirke?

Ifølge Det Systemiske Risikoråd vil tiltaget omfatte højt forgældede boligejere i hele landet med både høj og lav indkomst.

Hvis anbefalingen føres ud i livet, vil det for en boligejer, der for eksempel gerne vil belåne op til 80 procent i boligen og gerne ville have haft 10 års afdragsfrihed, give en ganske betydelig stigning i den månedlige ydelse efter skat. Faktisk vil den blive mere end fordoblet, forklarer Sune Malthe-Thagaard.

- Fordi man ikke længere vil have muligheden for at vælge afdragsfrihed, er der kun den dyre løsning tilbage, hvor man så skal afdrage. Det vil gå fra omkring 1600 kroner til 3600 kroner per lånte million, når man låner op til 80 procent, siger han.

4 Bliver det til virkelighed?

Regeringen har nu tre måneder til at beslutte sig for, om man vil gennemføre henstillingen og altså begrænse boligejeres adgang til afdragsfrie lån.

Hvis regeringen vælger at afvise henstillingen, skal der følge en redegørelse med en forklaring på, hvorfor den ikke gennemføres.

I et skriftligt svar til Ritzau oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen ligesom de økonomiske vismænd forventer, at boligpriserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter.

- Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet, skriver ministeren.

I samme svar bemærker han, at der de senere år er strammet op på udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån.

- Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet, skriver Simon Kollerup.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Danmark

Corona: Danskerne kører forsigtigt, briterne drøner af sted mod ulykken

Danmark For abonnenter

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark

Politiet: Kørende chauffører ser tv og læser avis

Slesvig, sh:z. I de seneste uger er otte lastvognstog kørt galt i Slesvig-Holsten. Hans Gralla fra trafikafdelingen hos delstatens politi har en forklaring:

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge