Annonce
Danmark

Regeringen: Landbrugets grønne omstilling er en fælles opgave

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Den grønne omstilling af Danmark handler ikke om en enkelt del af samfundet. Om at enkelte grupper skal udskammes eller levere på bekostning af andre. Det er en samfundsopgave, vi alle skal bidrage til. Landbruget spiller en hovedrolle i indfrielsen.

Landbruget er et af de vigtigste erhverv i Danmark. 125.000 danske arbejdspladser er knyttet ikke bare til selve landbruget, men til de mange følgeerhverv ud over hele landet. Mejerierne og slagterierne. De mange forarbejdningsvirksomheder. Detailhandlen. Alt det, vi tilsammen kalder fødevareklyngen.

Dansk landbrug er også en eksportsucces. Med en årlig eksport for ca. 170 mia. kr. tilhører vi verdenseliten, når det kommer til at levere kvalitetsfødevarer på det internationale marked. Men fordi landbruget fylder så meget i Danmark - ikke kun mentalt og historisk, også fysisk i landskabet, hvor næsten to tredjedele af al jord er kultiveret til landbrugsjord - sætter det sig dybe spor. På vandmiljøet. På biodiversiteten. På naturen. På klimaet.

Fremskrivninger viser, at hvis udviklingen fortsætter uændret, vil landbruget i 2030 stå for en tredjedel af al drivhusgasudledning i Danmark. Den grønne omstilling af landbruget er således afgørende. Derfor har regeringen inviteret Folketingets partier til forhandlinger om en vidtgående, bred og langsigtet aftale om landbruget.

Målet er at skabe et nationalt kompromis, som adresserer tre store udfordringer: 1) landbrugets klimaaftryk, 2) landbrugets indvirkning på miljøet og 3) landbrugets betrængte økonomi (gennemsnitsgælden pr. fuldtidslandbrug er 27 mio. kr.).

Gældsbyrden tilsiger, at det ikke er i nogens interesse, hvis vi med en ny aftale bevidstløst overdænger landbrugerne med urealistiske krav om nye investeringer eller reduktion af produktionen. Risikoen er, at de i stedet drejer nøglen om og ikke omstiller sig. Landbrugets grønne omstilling handler ganske vist først og fremmest om klima og miljø. Men det handler også om mennesker og job. Hvis vi farer for hårdt og kortsigtet frem, risikerer vi at skubbe arbejdspladser i landbruget og følgeerhvervene til udlandet, og at drivhusgasudledningen flytter med. Det gavner hverken Danmark eller klimaet.

En aftale, som skal adressere landbrugets trefoldige udfordringer i forhold til både klima, miljø og økonomi er en kompleks størrelse. Derfor er det dels vigtigt, at vi undgår en politisk skyttegravskrig, hvor vi sidder og smider procentsatser i hovedet på hinanden - det er hovedårsagen til, at regeringen ikke er kommet med et færdigt udspil, men har inviteret til dialog og forhandling. Og dels er det vigtigt, at vi formår at favne bredt, så alle kan se sig selv som en del af løsningen, og ingen føler sig tromlet. Det er ingen let opgave!

Vi skal på den ene side favne den unge klima-ildsjæl. Hun er bange for, hvad det er for en jord, hun kommer til at overtage, og hun synes, omstillingen af blandt andet landbruget er alt for langsom. I regeringen er vi fulde af sympati for de mange engagerede unge, som holder os politikere til ilden. Og det er vigtigt, at vi ikke fejer dem af, men lytter til deres bekymringer.

På den anden side skal vi favne den konventionelle landmand, hvis livsværk er genstand for vores forhandlinger. Han er typisk midt i halvtredserne. Han har arvet gården. Han har gennem årtier tilpasset sit landbrug skiftende tider og regeringer, og han har perfektioneret sit håndværk. Han er sådan set med på, at den grønne omstilling er vigtig, men han kan bare ikke følge med. For hver gang, han lige har lavet et nyt tiltag eller foretaget en ny investering i anlæg og maskineri, kommer et nyt krav. Han har måske en ung nevø, som godt kunne tænke sig at tage over om nogle år, men som ikke kan få lov til at låne det store millionbeløb, som er nødvendigt for at overtage bedriften.

Endelig skal vi favne de mange, som arbejder i følgeerhverv til landbruget. Det er for eksempel den 40-årige slagterimedarbejder, som hver dag tager sin tørn. Hans arbejde er ensformigt, og det slider på kroppen. Men der er godt kollegaskab, og det hårde arbejde giver en hyre, som kan betale for et hus, en årlig sommerferie til udlandet og datterens konfirmation. Han frygter for sit job, hvis den grønne omstilling kommer til at drive arbejdspladser ud af landet. Han spekulerer måske på, hvad han skal betale sin termin med, hvis vi alle sammen skal til at leve af økologiske kålrabi. Skal vi så stadig slagte lige så mange svin som hidtil?

Der er selvfølgelig her tale om tre arketyper. Køn, alder og udfordringer kan variere, men de illustrerer den palet af interesser, som en aftale om landbruget skal varetage.

Vi tror, at de fleste har både sympati og forståelse for alle tre perspektiver. Men desværre er det langt nemmere sagt end gjort at favne deres ønsker samtidigt. Og det indkapsler den politiske og forhandlingsmæssige opgave, vi har foran os. Den gode nyhed er, at der er masser af god vilje og ambitioner. Den dårlige er, at der desværre ingen lette løsninger. Det gør det om muligt endnu vigtigere, at vi i Folketinget gør det fælles, samlet og bredt.

Det er nemlig det, vi kan i Danmark. I det samarbejdende folkestyre. Vi kan gøre hinanden stærkere og klogere. Vi kan løfte i flok. Regeringen har nu holdt det første forhandlingsmøde med alle Folketingets partier, og vi fortsætter ufortrødent.


Det er regeringens håb, at vi kan forhandle os frem til et fornuftigt, langsigtet, grønt og bredt nationalt kompromis. Det er også en forudsætning for, at både klimaaktivisten og slagterimedarbejderen kan få ro i maven.


Hvis vi skal lykkes med klimaambitionerne, skal vi gøre det klogt. Vi skal selvfølgelig på kort sigt skynde os at forløse de umiddelbart letteste potentialer. Men mindst lige så vigtigt, så skal vi allerede nu vide at sætte de rigtige udviklingsspor i gang, så vi på længere sigt kan hjælpe landbruget med gode løsninger. Løsninger, som er klimamæssigt og økonomisk bæredygtige. Løsninger, der kan reducere udledningen af såvel drivhusgasser som af kvælstof og fosfor. Kun på den måde kan vi beskytte klimaet og vores vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand. Kun på den måde kan vi sikre levesteder for dyr og planter og skabe plads til natur og biodiversitet.

Omstillingen skal foregå på en måde, så det ikke kommer til at betyde mindre, men grønnere og smartere produktion. Så vi fastholder arbejdspladser i alle dele af landet. Og så vi bevarer landbrugets førende position på det internationale eksportmarked. Det handler om at udvikle landbruget; ikke afvikle det.

Det er regeringens håb, at vi over de kommende uger kan forhandle os frem til et fornuftigt, langsigtet, grønt og bredt nationalt kompromis. Det er også en forudsætning for, at både klimaaktivisten og slagterimedarbejderen kan få ro i maven, og landbruget kan foretage langsigtet planlægning og investeringer i nye grønne teknologier og løsninger. Til gavn for klimaet, for naturen og for et fortsat bæredygtigt landbrug i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Bobler holder isen i ave

Indland

Toprytter i en mørk tid

Annonce