Annonce
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Illustration: Gert Ejton
Debat

Røde partier: Derfor er der brug for naturnationalparkerne

Livets bibliotek brænder, og vi kender ikke engang alle titlerne. Sådan beskrev den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland for snart 30 år siden den globale tilbagegang af dyr, planter og naturområder. Og i dag har flammerne fat i en sådan grad, at forskere taler om den sjette masseuddøen.

Men biodiversitetskrisen angår ikke kun bjerggorillaer i Uganda eller skildpadder på Galapagos-øerne. Den finder også sted herhjemme.

For selvom Danmarks natur er ganske velbeskrevet, og vi – med Brundtlands ord – kender de fleste titler. Så har vi gennem de sidste hundrede år mistet flere hyldemeter af vores hjemlige natur. Flere sommerfuglearter er helt forsvundet. Stære, hasselmus og mange arter af snudebiller er i tilbagegang. Og i Europa ligger vi i bund, når det gælder gode levesteder for dyr og planter.

Der er brug for handling, hvis vi skal sikre en sprudlende og spændende natur til eftertiden. Derfor har vi i regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsat 888 mio. kroner til et historisk løft af naturen. Med urørt skov og op til 15 naturnationalparker, der skal være med til at sikre gode levesteder.

Der har været mange input og spørgsmål – og indimellem også en livlig debat. Det er helt forståeligt, for der er meget nyt at forholde sig til. Men på det seneste har nogle sat spørgsmålstegn ved, om naturen virkelig behøver vores hjælp. Og om de kommende naturnationalparker overhovedet vil styrke biodiversiteten.

Lad os derfor her slå fast: Den danske natur har det ikke godt. Det er ikke banebrydende viden, men er gentaget i adskillige undersøgelser gennem årtier.

Så når Venstre-politikere på Facebook vifter med den seneste Rødliste – en oversigt over, hvor truede danske arter er – og antyder, at naturkrisen næppe stikker særlig dybt, da rapporten viser, at arterne kun er blevet ”lidt” mere truet siden sidste opgørelse i 2010. Så glemmer de belejligt, at udgangspunktet var helt katastrofalt. F.eks. konstaterede den omfattende Wilhjelm-rapport allerede for 20 år siden, at ”kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet ikke tidligere [har] været så ringe.”

Så at bruge den seneste Rødliste som argument for, at naturen da vist har det meget fint, svarer til at sidde i tandlægestolen med hævede gummer og forklare sin tandlæge, at man stadig ikke tænker, at tandtråd er nødvendigt. For denne gang var der jo kun 9 huller, og sidst var der 8 – så slemt står det vel heller ikke til.

Lad os derfor her slå fast: Den danske natur har det ikke godt. Det er ikke banebrydende viden, men er gentaget i adskillige undersøgelser gennem årtier.

Et andet spørgsmål går på, om naturnationalparkerne vil styrke biodiversiteten. Her er det vigtigt at få med, at alle naturnationalparkerne bliver forskellige, da der både skal tages højde for naturtyperne i området og samtidig findes gode lokale løsninger for hensynet til det lokale frilufts- og foreningsliv og meget andet. Men de grundlæggende tiltag, vi lægger op til, har vi ikke grebet ud af den blå luft. For i årtier har eksperter anbefalet store, sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov at være sig selv.

Et af de seneste eksempler er en rapport fra FNs naturpanel IPBES fra 2020, som 16 af Danmarks eksperter indenfor biodiversitet står bag. Her oplistes en række muligheder for at genoprette biodiversiteten. Og fire ud af fem rimer på naturnationalparker: Større selvforvaltende naturområder, vand tilbage til landskabet, urørt skov og nøglearter – store planteædere, der kan græsse, sprede frø og skabe lysåbne pletter til gavn for vilde blomster og insekter.

Mange af tiltagene har været kendt og anvendt længe. Den forrige regering afsatte da også selv midler til både urørt skov, græsning og mere vand i landskabet. I 2019 besøgte Jakob Ellemann-Jensen endda Fussingø i Randers, hvor der nu kommer en naturnationalpark. Her løftede den daværende miljø- og fødevareminister sløret for, at der skulle udsættes store planteædere, opsættes hegn og udlægges mere urørt skov. Alt sammen i den vilde naturs navn.

Vores fælles natur er for vigtig til misinformation og mytedannelser. Uanset om det gælder skønmalerier af naturens tilstand. Eller skræmmebilleder af, at vi i naturnationalparkerne vil gå på kompromis med dyrevelfærden, selvom vi gang på gang har understreget, at dyrene selvfølgelig skal have det godt.

Lige nu mangler vi at få placeret op mod 10 naturnationalparker. Vi har fået masser af input, som vi nu er ved at gennemgå. Tak til alle jer, der har bidraget til det. Af samme grund har vi valgt at bruge mere tid på grundigt at få set på det hele og træffer først beslutning om de næste naturnationalparker i starten af 2022. Uanset hvilke områder, vi ender med at lægge os fast på, venter der en lokal dialog om, hvordan vi skaber de bedste naturnationalparker for både naturen, naboerne og friluftslivet.

Der er masser af vigtige emner at vende: Hvordan vi både sikrer en sprudlende natur og et levende friluftsliv. Hvordan vi trygt lærer at omgå store græssende dyr. Hvordan vi sørger for adgang til gangbesværede og gode muligheder for foreningslivet.

Ja, og lad os da endelig også tage den større diskussion: Hvorfor vi mener, at vi som samfund må og skal prioritere plads, penge og politiske tiltag til at hjælpe en presset natur på fode igen. Men lad os lægge myterne og forhalingerne på hylden. I klimadebatten har vi set, hvordan vi har spildt vigtige år på at diskutere, om vi overhovedet skal gøre noget – frem for at tale om, hvad vi skal gøre.

For livets bibliotek brænder. Og vi ved allerede, hvordan vi kan slukke de værste flammer. Her er mere af det samme ikke svaret. Lad os derfor vende blikket fremad. Mod at sikre, at vores børn og børnebørn får den gave, det er at kunne gå på opdagelse i livets bibliotek og opleve en spændende og mangfoldig natur.

Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Film: Efter 36 år er vi endelig tilbage på Top Gun – den amerikanske skole for elitepiloter, og den ukuelige, ustyrlige og frygtløse pilot Maverick i skikkelse af en skarp Tom Cruise er modsat sine kammerater ikke avanceret til skrivebords-admiral.

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Virksomheden bag hjemmesiden Eltjekket.dk har vildledt forbrugerne til at tro, at de kunne finde den billigste elaftale.

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse

Danmark

Bramsen vil bremse vrede bilister allerede på køreskolen

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Debat

Ikke kun på Herlufsholm: Konsekvenserne fra min egen hårde tid på kostskole