Annonce
Danmark

Professor: Tiltag har formentlig ikke den ønskede effekt

Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, kan myndighedernes forsøg på at undgå spredning af coronavirusset få mere utilsigtede konsekvenser i fremtiden. Foto: Aarhus Universitet
Myndighedernes forsøg på at undgå smitte af coronavirusset er helt efter bogen, men det påvirker samfundet i en sådan grad, at man bør stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er det værd, mener professor i virologi.
Annonce

Coronavirus: De danske sundhedsmyndigheder kæmper i disse dage en brav kamp for at hindre smittespredning af coronavirusset i Danmark.

Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, gør de danske myndigheder det rigtige.

- Men det er meget svært at sige noget om, hvorvidt det egentlig gør en forskel, siger han.

Verden over forsøger man at forhindre, at mennesker overhovedet smittes med virusset. Det får dele af samfundet til at gå i stå, og det kan få langt mere vidtgående konsekvenser for økonomien og sundhedsvæsenet i fremtiden, mener han.

- Det kunne jo gå hen at betyde, at der på mange landes kommende finanslove må afsættes færre penge til sundhedsområdet, siger Søren Riis Paludan.

Annonce

Influenza får os ikke til at ændre praksis

SARS-epidemien i 2003 medførte i alt omkring 8000 smittetilfælde og 800 dødsfald. Ifølge Søren Riis Paludan spreder coronavirusset sig godt nok mere, men det er noget mindre sygdomsfremkaldende, end SARS var.

Han pointerer, at der hvert år dør 750.000 mennesker over hele verden af influenza. Alene i Danmark døde 1500 mennesker for et par år siden i én enkelt influenzasæson.

- Men det har jo ikke fået nogen til at ændre praksis på nogen som helst måde, siger Søren Riis Paludan.

Hvorfor tager vi det her coronavirus så meget mere alvorligt end almindelig influenza?

- Jeg tror, det handler om, at den er ukendt. I starten var der jo i hvert fald en usikkerhed omkring, hvor meget det spredte sig, og hvor farligt det var. Indtil det var afklaret, var der en risiko for, at vi havde at gøre med en anden udgave af SARS. Det er ikke tilfældet, men på en eller anden måde blev virusset sat ind i en psykologisk ramme, hvor vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre at nogen individer smittes overhovedet.

Annonce

Ikke helt sort og hvidt

Det er ikke bare et spørgsmål om at læne sig tilbage og lade sygdommen løbe løbsk. Han medgiver, at det er en klar fordel, hvis man kan forskyde en epidemi i Danmark, så hospitalsindlæggelserne bliver bredt ud, og sundhedssystemet ikke bliver overbelastet.

- Det er bare ikke en sort-hvid situation. Vi er gået i én bestemt retning, uden at tænke på alle de langsigtede, negative konsekvenser. Vi spørger slet ikke os selv, om det har den effekt, vi tror, det har. Det har det formentlig ikke, og det kan få nogle langsigtede konsekvenser, som politikerne snart skal begynde at tænke ind i det, siger Søren Riis Paludan.

Han så gerne, at man i stedet blev ved anbefalingerne om at sørge for at vaske hænder grundigt, bruge håndsprit jævnligt og forsøge at undgå at give hånd, når man hilser på hinanden. Men det er svært at være den ene nation, der forholder sig helt anderledes til smitten, end de andre gør.

- Vi så det starte i Kina, hvor man ikke havde succes med at inddæmme virusset. Alligevel tror jeg ikke, nogen nationer har haft lyst til at få smitten og melde ud, at de ikke har tænkt sig at gøre lige så meget, som kineserne har gjort, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce