Annonce
I august 2019 talte justitsminister Nick Hækkerup (S) til de studerende ved åbningen af Kriminalforsorgens nye uddannelse til fængselsbetjent i Møgelkær ved Horsens. I februar i år indrømmede han over for Avisen Danmark, at det ikke ser godt ud i fængslerne. Alligevel har regeringen som et del af sit finanslovsudspil afsat et beløb til netop Kriminalforsorgen, som møder kritik fra SF for at være for lavt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark

Problemer med betjente og indsatte kan ikke løses for 60 millioner: - Det ser katastrofalt ud lige nu

Mandag fremlagde regeringens sit finanslovsudspil. Her lægges blandt andet op til drøftelser om styrkelse af Kriminalforsorgen og fængslerne. Men pengene er for små, mener SF's retsordfører, som er skuffet, mens Fængselsforbundets formand siger, at man snart skal overveje, om man overhovedet vil lade Kriminalforsorgen overleve.

Fængelspenge: Skuffet. Det er, hvad Karina Lorentzen, retsordfører for SF, er over regeringens finanslovsudspil, når det kommer til prioriteringen af Kriminalforsorgen.

Tidligere på sommeren kunne Avisen Danmark berette om pladsmangel i fængslerne, som har betydet både mulighed for narkoindtag og inddragelse af besøgs- og rengøringsrum til celler. Midt i hele kaosset står fængselsbetjentene, som bliver færre og færre.

- Det altoverskyggende problem er, at de mangler hænder og ikke kan rekruttere folk. Samtidig har man ikke pladser nok til dem, der skal i fængsel, siger Karina Lorentzen.

Ikke meget mere

I regeringen er man udmærket klar over problemerne. Justitsminister Nick Hækkerup (S) indrømmede over for Avisen Danmark så sent som i vinters, at det ikke stod godt til i fængslerne.

Det til trods har man ikke valgt at give Kriminalforsorgen en masse flere penge at arbejde for. Godt nok er der afsat knap 1,4 milliarder kroner over de næste fire år, men hvad de konkret skal bruges på skal besluttes gennem drøftelser med de øvrige partier.

I virkeligheden sørger de penge dog kun lige for at opretholde omtrent samme økonomiske niveau som nu. Hvis ikke de blev tilført, ville Kriminalforsorgen nemlig få mere end en milliard kroner mindre at udføre sit arbejde for over de næste fire år.

Regeringens udspil til styrkelse af Kriminalforsorgen

"Regeringen vil i efteråret 2021 invitere Folketingets partier til forhandlinger, hvor regeringen vil lægge op til en fuldt finansieret styrkelse af kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025.

Der afsættes en reserve på ca. 240 mio. kr. i 2022, 313 mio. kr. i 2023, 382 mio. kr. i 2024 og 440 mio. kr. i 2025, der kan indgå som finansiering i en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen."

Sådan skriver regeringen i sit udspil til finansloven for 2022.

Selvom der hvert år afsættes flere penge til netop Kriminalforsorgen, betyder det dog ikke, at denne styrkes tilsvarende. Et andet sted i udspillet kan man nemlig læse nettoudgiftsbevillingen år for år. Den ser således ud:

2021: 3,599 mia. kr.

2022: 3,418 mia. kr.

2023: 3,349 mia. kr.

2024: 3,279 mia. kr.

2025: 3,220 mia. kr.

Dermed styrkes Kriminalforsorgen med i alt cirka 240 millioner kroner gennem de fire år, når man sammenligner med budgettet for i år.

Dermed får de, der styrer fængslerne altså kun cirka 60 millioner kroner mere om året de næste fire år - og de penge håber regeringen vil gøre en forskel i et budget på 3,6 milliarder kroner årligt.

Redskaber skal i brug

- For mig er det fuldstændig klart, at der skal flere penge til og at vi skal have lagt en eller anden plan for, hvordan vi når op på et acceptabelt niveau af medarbejdere igen i forhold til antallet af indsatte, siger SF's retsordfører.

Selv har hun flere ønsker til forbedringer. Et sted at starte er ved at "gøre op med noget af det bureaukrati, vi har sovset Kriminalforsorgen ind i", lyder det fra Karina Lorentzen.

Derudover skal der arbejdes mere med resocialisering, så færre løsladte falder tilbage i kriminalitet, ligesom partiet vil lokke flere til faget ved at genindføre elevløn under uddannelsen til fængselsbetjent frem for at give SU. Og så er der udfordringen med de mange indsatte.

- Hvis ikke vi skal betale for at opføre nye, dyre fængsler, er vi nødt til at kigge på andre knapper. Det kan eksempelvis være, at vi skal kigge mere på prøveløsladelse. Vi er nødt til at kigge på hele paletten af redskaber - ellers når vi ikke i mål. Det ser katastrofalt ud lige nu, når vi både får færre fængselsbetjente og der samtidig kommer flere indsatte.

Vil man beholde os eller ej?

Den katastrofale tendens kan Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet, i høj grad nikke genkendende til. I løbet af få måneder er situationen med for få fængselsbetjente kun blevet værre.

Selv har han ikke nået at se regeringens udspil igennem for detaljer endnu, men efter at være blevet præsenteret for et rids af udspillet, springer han ikke ud i stor jubel.

- Jeg har stadig til gode at se, at pengene skal bindes til den uniformerede gruppe, siger han.

Vi står ved en skillevæg nu, hvor man skal beslutte sig for, om man vil have en kriminalforsorg, der kan køre selv, eller om man vil afvikle den og finde en anden måde at straffe vores fanger på.

Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet

Han mener ikke, det mest afgørende er, hvor mange penge der tilføres Kriminalforsorgen. Det vigtigste er, hvordan pengene skal bruges. Vil man binde dem i mursten, kan det nemlig potentielt gøre ondt værre, mener Bo Yde Sørensen. Det samme, hvis man drukner betjentene i "nye projekter om alt muligt mærkeligt".

Der, hvor de derimod vil kunne gøre gavn, er ved at øremærke penge til rekruttering, arbejdsmiljø og fastholdelse af fængselsbetjentene. Uden dem er det nemlig ikke så nemt at drive fængslerne.

- Vi står ved en skillevej nu, hvor man skal beslutte sig for, om man vil have en kriminalforsorg, der kan køre selv, eller om man vil afvikle den og finde en anden måde at straffe vores fanger på, siger Bo Yde Sørensen.

Forsiden netop nu
Erhverv

Kildent spørgsmål: Løser overenskomster den akutte mangel på arbejdskraft?

Danmark

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Danmark For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Podcasts

Lyt: Mads og Lena vil vise Udkantsdanmark gennem "Årgang 2020"

Indland

Flere danskere lever videre efter at have fået kræft

Udland

Baltiske lande vil sende våben til trængt Ukraine

Udland

Den amerikanske rocksanger Meat Loaf er død, 74 år

Den amerikanske rocksanger og skuespiller Michael Lee Aday, kendt som Meat Loaf, er død, 74 år.

Danmark For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Hedensted: Halvanden måneds kamp mod DSB slutter nu med en lykkelig udgang for 16-årige Phillip Rytter Jensen fra Hedensted.

Podcasts

Lyt: Stædig og sej men uden overblik - Årsager til Kristian Thulesen Dahls nedtur findes i barndommens Nørre Snede

Han kan tale solen sort, han er fantastisk til tal, og så er han sej, lyder de positive bedømmelser af Kristian Thulesen Dahl fra to politiske reportere i podcasten "Ugens vigtigste".

Danmark

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Kultur For abonnenter

Mads og Lena fra 'Årgang 20': Hvis et af børnene ikke vil på tv længere, så stopper vi

Indland

Regeringen skruer ned for kapaciteten for hurtigtest

Danmark

Politifolk uenige om hvordan minkplan endte på regeringsmøde

Debat

Justitsministeren i debatindlæg: Vi skal holde hånden under fængselsbetjentene

Erhverv

Færre vejrskader med til at give Topdanmark rekordoverskud

Kultur For abonnenter

Ralph Fiennes imponerer i 'The King's Man': Overvældende, overrumplende og næsten perfekt

Klumme For abonnenter

Meningsmager Pernille Skipper: Det rå uddannelsesmarked betyder blodbad uden for de store byer