Annonce
Skyerne trækker sammen over dansk landbrug, mens politikerne finder ud af, hvordan erhvervet bliver en del af den grønne omstilling. Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Danmark

Plantesats bliver et soloshow: Derfor vil et farvel til dansk mælk og bacon ikke gavne klimaet

Det giver ikke klimamening at smide køer og grise på porten og i stedet kun producere planter. I så fald mister landbruget sit økonomiske grundlag, og vi kan vinke farvel til tusindvis af arbejdspladser i yderområderne. Det mener to eksperter, Avisen Danmark har talt med.

Landbrug og klima: 23 procent.

Det er den andel af landets samlede udledning af klimagasser, landbruget står for. Skyerne over erhvervet er med andre ord kulsorte i horisonten, når vi spejder efter en grøn fremtid.

Så hvorfor kan dansk landbrug ikke bare droppe de 30 millioner grise og producere salat? Skal vi virkelig vente på de teknologiske løsninger, så videnskaben kan hjælpe koen med at holde på sine metan-prutter? Og vil det give penge i kassen og sikre arbejdspladser?

En ting er sikkert. Spørgsmålene hober sig op, og svarene udebliver, mens politikerne på ubestemt tid er på vej med en pakke, der skal afgøre erhvervets fremtid i en grøn kontekst. Avisen Danmark har spurgt to eksperter om, hvorvidt de mener, at dansk flæskesteg og komælk stadig giver mening i kampen for klimaet.


- Jamen, det letteste ville da også være at afvikle erhvervet, så kan vi smide de 23 procent i morgen. Men hvis det også skal være klogt, så giver det ikke mening at opgive den styrkeposition, som dansk landbrug og fødevaresektoren har.

Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer


En af dem er Jørgen Dejgård Jensen, der er professor i fødevareøkonomi på Københavns Universitet. Han understreger, at spørgsmålet har mange nuancer. Alligevel er han klar i mælet.

- Hvis Danmark nedlægger sin animalske produktion og i stedet helt satser på planter, risikerer vi at nedlægge den del af landbruget, som er konkurrencedygtigt, uden man får løst klimaproblemerne, siger Jørgen Dejgård Jensen.

Han medgiver dog, at erhvervet står på en brændende platform, og uret tikker for at få bugt med udledningsproblemerne.

Kød på klimakogepladen

For muligvis har den vestlige verden fået nys om, at det er klimarigtigt at skære ned på kødforbruget. Men det er svært at komme udenom, at dansk landbrug eksporterer op til 90 procent af det grisekød, som kommer ud af de mange millioner dyr, der huses i de rød-hvide stalde. Ligeledes er danske mejeriprodukter, kyllingekød - og man kunne blive ved - ret så populære udenfor grænsen.

Pilen peger på landbruget

Dansk landbrug står for 23 procent af landets samlede klimabelastning. Danmark er samtidig i top fem over de lande, som udleder mindst CO2 per kilo produceret grisekød og komælk.

En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at landbrugets samlede udslip i 2030 vil være uændret, hvis der ikke gøres noget.

Ud over drivhusgassen CO2 står især metan og lattergas for landbrugets belastning. Metan er sammenlignet med CO2 28 gange kraftigere, mens lattergas er næsten 300 gange kraftigere end CO2.

Landbruget udgør cirka 2 procent af Danmarks BNP, mens eksporten for hele fødevareklyngen i 2020 lød på 167,8 milliarder kroner.

22,4 milliarder kroner var nettorestindkomsten for landbrugssektoren i 2020. Det er det højeste i nyere tid.

Fødevareklyngen beskæftiger 10 procent af arbejdsstyrken i yderområderne (yder- og landkommunerne).

Det Miljøøkonomiske Råd mener, at den billigste vej til en grøn omstilling går via en ensartet CO2-afgift. Det vil koste fødevareklyngen 20.000 arbejdspladser og knap 30 milliarder kroner i eksportindtægter.

Klimabolden ligger hos politikerne, som længe har skullet forhandle om, hvordan landbruget bliver grønnere. Tidshorisonten er uvis, men målet er stadig, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Når vi taler klima, så ligger dansk landbrug ovenikøbet i den absolutte top, hvis man skal tro en rapport fra det amerikanske institut World Ressources Institute (WRI), der har sammenlignet en række primært vestlige landes produktion af grisekød og mælkeprodukter. Her skal man dog have for øje, at det er erhvervets egen brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, som har bestilt sammenligningen.

I rapporten fremgår det, at dansk landbrug udleder mindst CO2 per kilo produceret grisekød, og at vi snupper en tredjeplads, når det gælder CO2 udledning per kilo mælk. Lige i hælene kommer de landbrugskyndige kendinge Holland og Tyskland, alt imens klimagasserne stadig hærger.

Direktør for Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen medgiver, at de danske grise bliver pustet i nakken.

- Jamen, det letteste ville da også være at afvikle erhvervet, så kan vi smide de 23 procent i morgen. Men hvis det også skal være klogt, så giver det ikke mening at opgive den styrkeposition, som dansk landbrug og fødevaresektor har, siger Flemming Nør-Pedersen.

Dødsdom fra vise mænd

Og hvorfor giver det så ikke mening?

Dansk landbrug har muligvis eksportindtægter for over 160 milliarder kroner årligt. Men den primære produktion udgør i dag "kun" omkring to procent af værdien af Danmarks samlede produktion målt i nationalregnskabet eller mere populært sagt vores BNP.  Den lød på 20 procent frem til 1950.

I samme boldgade foreslog vismændene fra Det Miljøøkonomiske Råd i marts lidt af et dødsstød til erhvervet i form af en ensartet afgift på drivhusgasser. Det skulle være den billigste måde at nå Danmarks mål om 70 procent mindre CO2 i 2030, lød argumentet.

Dansk landbrugs udledning har stort set været uændret de senere år, men er alligevel vokset fra 14 til 23 procent på 15 år. Det skyldes, at Danmark har været i stand til at gøre en indsats på andre områder som eksempelvis energieffektive boliger, flere elbiler og mere vindkraft.

Og det på trods af et tab på 20.000 arbejdspladser i fødevareklyngen og et farvel til 30 milliarder kroner på fødevareeksporten. Ifølge rådet vil det tilbageværende tab på fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP nemlig ikke give økonomisk ballade af betydning. Det er Landbrug & Fødevarers direktør ikke enig i.

- Vi tror ikke på, at det er så let, som vismændene siger. Man skal også tænke på, at klyngen står for meget af beskæftigelsen i yderområderne. Vi savner i hvert fald bevis for, at slagterimedarbejderen uden videre kan blive cafémedarbejder i byen eller tage en kommunikationsuddannelse på RUC. Præmissen holder ikke i vores øjne.

Jørgen Dejgård Jensen mener også, der skal kigges på perspektivet. Han forstår vismændenes analyse på den måde, at regningen bliver dyr lige meget hvad eller hvem, klimapilen peger på.

- Det er i forhold til de uundgåelige store klimaomkostninger, at man skal se de fire milliarder som “billigt”. Men det er uden tvivl et stort beløb for landbrugssektoren, som har en samlet værditilvækst i størrelsesordenen 25 milliarder om året, siger professoren.

En mulig konkurrencefordel

Truslen om en afgift på drivhusgasser er dog ikke ny. Tilsvarende har klimakrisen affødt andre løsningsforslag i milliardklassen som eksempelvis udtagning af de kulstofrige lavbundsjorde. Derfor vender vi også tilbage til klimaet, mens vi venter på, hvad regeringen finder på. For hvad sker der egentlig med udledningen, hvis dansk landbrug bliver grønt?

- Vores del af verdens samlede kødforsyning er ikke ret stor. Så hvis kineserne fortsætter med at øge deres produktion – uden at belaste mindre – så får man ikke andet ud af en dansk enegang end at lukke landbruget. Man er nødt til at få det ind i et internationalt perspektiv, hvis det skal batte noget, siger Jørgen Dejgård Jensen.

Samtidig er det heller ikke givet, at de andre lande vil leve op til klimaaftaler ved at ændre specifikt landbruget, men måske går andre veje. Endeligt er der forbrugernes ageren, som kan gå i mange retninger.

- Hvis vi tager højde for, at andre lande stadig efterspørger og vil efterspørge kød. Ja, så kan dansk husdyrproduktion godt have en konkurrencefordel, fordi Danmark allerede er relativt godt kørende med en miljøeffektiv husdyrproduktion, siger Jørgen Dejgård Jensen.

Det kan bare ikke stå alene.

- Det gælder kun, hvis danske og udenlandske forbrugere efterspørger det, eller hvis andre lande pålægger deres animalske produktion mere restriktive miljø- og klimastandarder, siger professoren.

Kød er ikke fortid - endnu

Med andre ord forstår man pludselig lidt bedre, hvorfor forhandlingerne trækker ud, og mange parter skal høres. Landbrug & Fødevarers Flemming Nør-Pedersen tror dog næppe, at politikerne glemmer markedet, når de skriver under på en aftale.

- Det internationale marked for fødevarer er der stadig. Så helt klassisk betyder det jo bare, at produktionen flytter til udlandet, hvor man langt de fleste steder slet ikke er lige så klimavenlige. De danske politikere er for kloge til at tage sådan en beslutning, som tilmed vinker farvel til tusindvis af arbejdspladser i provinsen, siger direktøren.


Hvis kineserne fortsætter med at øge deres produktion – uden at belaste mindre – så får man ikke andet ud af en dansk enegang end at lukke landbruget.

Jørgen Dejgård Jensen, professor i fødevareøkonomi på Københavns Universitet


Skyerne over dansk landbrug bliver altså ifølge eksperterne ikke mindre sorte, så længe verdensbefolkningen stadig efterspørger kød, og de forskellige landes husdyrproduktioner kigger forskelligt på klimagassers betydning.

Til gengæld kan dansk landbrug miste en konkurrencefordel, arbejdspladser og hele sin eksistens, lyder det. Bolden lander hermed endnu engang hos politikerne, som kommer til at afgøre landbrugets rolle i Danmarks ambitiøse klimamålsætning.

I en partilederdebat i sidste uge lød det imidlertid fra statsminister Mette Frederiksen, at hun både tager højde for arbejdspladser og landbrugets forskellighed i en kommende klimapakke.

-  Vi skal have som mål at lave en aftale, der både sikrer vigtige resultater på klima- og naturområdet, men også gode resultater på beskæftigelsesområdet, sagde hun og understregede senere, at kødet i den sammenhæng ikke smides på porten.

- Jeg deler ikke den analyse, at vi har et landbrug, der er galt på den. Vi har et af verdens bedste landbrug, og det skal forfines yderligere.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frederik vil have hunde med på den grønne bølge: Kan Fido leve vegansk?

Podcasts

Tre gode podcasts til en grå efterårsdag

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Podcasts

Lyt: Anette Hoffmann var mæt af håndbold efter OL-guld 3:4

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Danmark For abonnenter

Tre simple råd: Sådan kan du reducere din hunds klima-potespor

Kæledyr: Det mest klimavenlige er ikke at få et kæledyr. Og skal du have et, er en lille planteæder som en kanin eller en hamster at foretrække.

Danmark

De mest omtalte giftstof-forkortelser lige nu: Det skal du vide om 'the forever chemicals'

Forurening: Tidligere på ugen kunne Avisen Danmark i samarbejde med Radio4 afsløre, at Forsvaret gennem flere år har kendt til massive forureninger med PFAS-stoffer på landets flyvestationer - uden at bremse dem. Imens har de forurenende, giftige stoffer haft rig mulighed for at brede sig.

Kultur For abonnenter

Regent i snart 50 år: Fra skrøbelig prinsesse til stærk monark

Det er et usædvanligt portræt, som pryder bogen "Monark og menneske". Billedet er taget af pressefotograf Jan Grarup med et såkaldt wet-platekamera fra 1896 og derfor selvfølgelig ikke i farver. Det er ved første øjekast et hårdt og upyntet portræt af dronning Margrethe - af en stærk monark. Men sekundet efter fanges man af hendes øjne og et følsomt blik.

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Danmark For abonnenter

Partier forsømmer kvindelige spidskandidater

Danmark

Kommunalpolitik har masser af partihop - med tilhørende højt støjniveau

Debat

Debat: Jobcentrene er prygelknabe for politisk misrøgt

Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Erhverv For abonnenter

Du spiser allerede genmodificeret mad - om du vil det eller ej

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst