Annonce
Danmark

Partiet og den elskende - og Polles mors kloge ord

Annonce

Jeg er forbi de hormonvilde år og mit humør har de sidste år ligget på en blød, rolig kurve et pænt stykker over middel, meget sjældent helt i bund og med mange såkaldte ‘hellighåndsøjeblikke’.

Øjeblikke, hvor hjertet enten smelter og en tåre bryder frem, eller hvor hjertet svulmer og fylder blodet med bobler og breder munden til smil.

Men forleden skete der noget, som jeg ikke har prøvet før og som måske for jer, der ikke er medlemmer af et parti - og heller ikke kunne finde på at være det - lyder helt skørt.

Til jer vil jeg sige: Så er I med i noget andet ud over jeres familie eller arbejde og som er vigtigt for jer at deltage i. Forskellen er ens: Vi mennesker er sociale væsner, som uanset hvor reflekteret og radikalt vi forholder os til begrebet ‘næstekærlighed’ gerne vil bidrage med noget godt for hinanden - sammen med hinanden. Og som er selve fundamentet i det demokrati vores tid og historie gennem snart mange år er rammesat af.

Pernille WEISS in the EP in Brussels

Derfor har vi i Danmark et rigt forenings- og frivillighedsliv, som blomstrer uanset om politikerne vil det eller ej. Tværtimod er man som politiker godt dum, hvis man undervurderer det sociale kapitals slagkraft ved at enten overse, misbruge eller underkende den.

Nå, men tilbage til mig selv og den indsigt jeg fik om mit forhold til det parti, jeg nu har været medlem af i over 37 år. Et forhold, som er længere end mine to (forholdsvis lange) ægteskaber. Et forhold, som har taget turen gennem de tre faser moderen til ‘Polle fra Snave’ beskriver for et parforhold: ‘Først holder man a’, så holder man u’ og så holder man ve’!’ Oplevelsen forleden fortalte mig, at disse kloge faser foregår i evige cirkelbevægelser og at man derfor godt kan opleve sig selv om nyforelsket i sit parti, sin forening, sit frivillige arbejde. Igen-igen. Heldigvis.

Erkendelsen indtraf 17 minutter før Hovedbestyrelsesmødet i mit parti skulle begynde og jeg får at vide, at teknikken alligevel ikke vil overkomme, at jeg deltager på 926 km. afstand, mens de fleste er samlet i Nyborg og jeg er i Bruxelles.

Hvad F.....! I en coronakrig, hvor vi er smidt ud i massevis af digitale mødeteknologier, hvormed vi erstatter de fysiske møder, vi ellers troede var ukrænkelige af noget som helst; I en tid, hvor kærester holder deres forhold i live over Facetime, og hvor store og komplicerede forhandlinger alligevel gennemføres remote (kvaliteten heraf er en anden snak på et andet tidspunkt) og hvor videndeling gennemføres i stædig trods i kæmpe webinarrer - ja, så gjaldt den mulighed så lige præcis ikke mig, lige dér, hvor jeg så mærker, at der næsten ikke er andet i denne verden, jeg hellere vil.

Jeg nuppede en kiks efter at have grædt færdig. For det gjorde jeg sørme! Det kom helt bag på mig. Længslen efter at være sammen med de andre danske konservative, mærkedes som at punktere på en øde landevej på vej til gode venner. Mindst. Først troede jeg, at det var min Bruxelles-ensomhed, der spillede et pus. Men mens jeg erstatningstrøstede mig selv med en længe udsat vinduespudsning i det i øvrigt smukke solskin - et af mine livsmottoer er: ‘Lad arbejdet gøre arbejdet’ - faldt brikkerne på plads og på en måde, jeg gerne vil dele med jer, der ikke har været medlem af et politisk parti eller lignende helt så længe som mig og andre gamle nisser:

Bær over med os, når vi lyder som om, at jer, der ikke er så gamle i gårde, skal flette næbbet en gang i mellem og lytte med lidt mere ærefrygt til vores begreber og historier fra fortiden i ‘familien’. Mens I gør det, skal I gerne kunne fange vores - forhåbentligt - stærke værdivokabularium og se det tydelige kompas vise sig bag de aktuelle meninger og forslag til synspunkter på en given sag.

Øv jer i at lægge den moderne woke-tilgang og de hurtige markedsføringslogikker til side af og til, så I sammen med os ‘gamle’ tør dele og undersøge, hvad vi i grunden mener og ikke hvad er er smart i nuet at sige. Husk, at politik handler om at tiltrække magten og at den kun bliver i vores hænder, hvis vi gør godt med den i kraft af det håndværk, der ligger i holdspillet, hvor både enspænderen og klumpspillerne udfylder værdifulde roller og har krav på gensidig anerkendelse på den lange bane.


Husk, at politik handler om at tiltrække magten og at den kun bliver i vores hænder, hvis vi gør godt med den i kraft af det håndværk, der ligger i holdspillet, hvor både enspænderen og klumpspillerne udfylder værdifulde roller og har krav på gensidig anerkendelse på den lange bane.


Til gengæld vil skal vi med høj anciennitet huske bedre på, at vi lever i en tid, hvor antallet af partimedlemmer i mange år er blevet mindre og at vi bærer et særligt ansvar for at hjælpe unge kollegaer igennem den første af Polles mors cirkelforløb, så de igen og igen forelsker sig i det, der er så afgørende for vores demokratiske kultur: Evnen og viljen til at lytte til, holde fast i og ikke mindst bruge hinanden til at tage de klogeste beslutninger for vores land og vores samtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Debat: Kostråd – ikke klimaråd

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Tre anbefalinger: MeToo på skærmen

Annonce
Danmark

Så konservativ, at det gør noget: Populær minister er ikke kandidat til CDU-formandspost, men fremtidens mand i tysk politik

Annonce