Annonce
Hver gang vi indtager medicin, om end det er antibiotika eller piller mod hjertekar-sygedomme, så ryger resterne videre mod vandmiljøet efter endt toiletbesøg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erhverv

P-piller, antibiotika og lykkepiller: Medicinrester ender i vores vandmiljø og gør fisk kønsløse, men handling udebliver, trods løsninger findes

Vores rensede spildevand svømmer i medicinrester, der kan få fisk til at skifte køn og slå alger ihjel. Vi har ikke en samlet plan for at undgå problemet trods det, at vi ved, hvordan vi løser det. Brancheorganisationen Danva ønsker politisk handling nu.

Miljø: Har du før fået antibiotika mod en bakterieinfektion, døjer du med hjertekar-sygdomme, eller er du en af de hundrede tusinde danske kvinder, som spiser p-piller? Så handler det her om dig, mig og alle andre, som snupper en pille i ny og næ.

Det er nemlig ikke sådan, at medicinen bare forsvinder i din krop, når du har slugt den. Resterne fortsætter videre ud i vores vandmiljø, når du har været på toilettet og skyller ud. Og det er selv om, at spildevandet i din kommune har været forbi det lokale rensningsanlæg. Det helt kedelige ved emnet er, at kemien flere steder nu optræder i mængder, hvor de er skadelige for dyreliv og planter i vores vandløb.

Det konkluderer Danva, brancheorganisation for vandselskaber i Danmark, i en ny rapport, der er lavet sammen med Cowi. Derfor råber organisationen vagt i gevær og foreslår en national liste over lægemidler, som myndighederne bør holde øje med.

Her stammer forureningen fra

  1. Antibiotika
  2. Antidepressive midler
  3. Hormonstoffer
  4. Antiinflammatoriske midler
  5. Medicin mod hjerte-kar sygdomme

For hvis der ikke kommer fokus på de stoffer, som findes i skadelige mængder, frygter vandselskaberne, at det bliver en prioriteringssag rundt omkring i landet, hvor nogle kommuner renser for skidtet, mens andre lader stå til.

- I flere kommuner træffes allerede afgørelse om central rensning for miljøfremmede stoffer på de kommunale renseanlæg, men skal vi undgå at fejlinvestere i teknologi, som om få år viser sig utilstrækkelig, er det nødvendigt, at vi som samfund forholder os til, hvilke krav der skal gælde for udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, lyder det fra Danvas sekretariatschef Helle Katrine Andersen i en pressemeddelelse.

Løsninger findes

Det er dog ikke fordi, vi har lukket øjnene for, at medicinrester svømmer rundt i vores spildevand. I årevis har forskere arbejdet på at teste og udtænke løsninger, der kan fjerne levn fra vores pilleindtag, og det betyder, at der faktisk findes en opskrift på at komme problemet til livs, som Danva også er inde på.

- I Danmark har vi koncentreret os meget om at rense spildevandet fra sygehuse. Men problemet er, at de fleste patienter tager medicinen derhjemme, og dermed stammer kun omkring 4-6 procent af udledningen af medicinrester i spildevand fra hospitalerne, siger Henrik Rasmus Andersen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i vandbehandling.

Henrik Rasmus Andersen har selv forsket i, hvordan resterne kan fjernes og forklarer, at flere nabolande allerede er i fuld gang med at ombygge deres rensningsanlæg til formålet.

- I resten af EU gik man hurtigt væk fra hospitalstanken og har set mere på at udbygge centrale rensningsanlæg, hvor man kan fjerne mellem 95-99 procent af stofferne med de rette teknikker. Det gør man allerede i Tyskland og Schweiz, mens man også er gået i gang i Sverige nu, siger professoren.

Han mener, det giver god mening at få fokus på de stoffer, som der visse steder findes i et omfang, hvor de er skadelige.

- I Danmark handler det om at finde ud af, hvor man skal sætte ind henne, for det er ikke alle steder, problemet vil være lige stort. I Øresund vil vandet fra København fortyndes en del mere end eksempelvis vandet fra Odense, der løber til en å og ud i en fjord. Derfor er det en god idé med mere ens retningslinjer og en plan for hele landet, så der ikke er forskel på, om man bor i provinsen eller en storby, siger han.

Hanfisk bliver kønsløse

Men hvad er det egentlig, der sker, når disse rester fra medicin kommer ud i en koncentration, hvor de overstiger de såkaldte PNEC-værdier (Predicted No Effect Concentration, red.)?

- Du får mig ikke til at sige, at alle fisk dør, men hvis medicinrester kommer ud i miljøet over tålegrænsen for fisk, krebsdyr og alger, så er det dokumenteret, at det går ud over deres vækst, reproduktion og overlevelse, siger Hans Sanderson, seniorforsker hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Får ikke testikler

Videnskabelige studier har vist, at regnbueørreder, som blev påvirket af hormonstoffet 17a-Ethinylestradiol, der findes i p-piller, begyndte at danne forstadie til ægdannelse. Samtidig blev hanfiskenes udvikling af testikler hæmmet.

Lignende resultater er fundet på andre typer af fisk og skaller.

Forskeren forklarer, at effekterne vil være forskellige alt efter typen af reststof, mængden og hvilken organisme, der udsættes for kemiresterne.

- De her grænseværdier er sat ud fra giftighed af stofferne, men hvis vi kigger på de hormonforstyrrende stoffer, der kan komme fra p-piller. Så kan de betyde, at typisk hanfisk skifter kønskarakteristika, og så er vi igen tilbage til, at det påvirker reproduktionen, hvorimod antibiotika er giftigt for alger og mikroorganismer, siger Hans Sanderson.

Kun 10 procent dyrere

Spørger man AU-forskeren, om det er et problem, er svaret klart:

- Det er et problem, når reststoffer overskrider grænseværdier, det er uacceptabelt og ikke godt nok. Men det er myndighederne, som skal forholde sig til, hvorvidt problemet er stort nok til, at man vil gøre noget ved det, siger Hans Sanderson.

Ørreder er en af de fiskearter, som bliver påvirket af hormonforstyrrelser fra eksempelvis p-piller. Hannerne risikerer ikke at kunne udvikle testikler. Arkivfoto: Jacob Schultz

Ikke overraskende ser det ud til, at et initiativ står og falder med finansiering.

- Vi kan godt håndtere de her problemer, men det er dyrt. Alligevel er man gået fra at mene, at det ville koste et investeringsbehov på 25-30 procent at bygge et ekstra rensningstrin til anlæggene i forhold til de nuværende, men nu ved vi, at det mere er omkring 10 procent, når man laver det rigtigt, siger professor Henrik Rasmus Andersen.

Man er gået fra at mene, at det ville koste et investeringsbehov på 25-30 procent at bygge et ekstra rensningstrin til anlæggene i forhold til de nuværende, men nu ved vi, at det mere er omkring 10 procent.

Henrik Rasmus Andersen, professor på Danmarks Tekniske Universitet

Professoren forklarer, at uden politisk styring bliver det for tilfældigt, hvor man sætter ind.

- Når der ikke er en central rettesnor for, hvad man skal gøre fra statens side, så bliver der lavet forskellige rensningsanlæg efter, hvordan man tolker reglerne. Og som jeg forstår Danva, så vil de gerne fremtidssikre sig og skaffe den teknik, der passer det enkelte sted, siger Henrik Rasmus Andersen.

Minister kigger på sagen

Derfor hviler ansvar og vilje til at lægge penge på bordet på politiske skuldre. Hos miljøordførere i oppositionspartierne er der bred opbakning til at få gjort noget ved sagen.

- Jeg er super konstruktiv på det her område, og jeg har ikke andet end grund til at tro, at ministeren har kig på det her. Selvfølgelig skal vi give spildevandsselskaberne nogle retningslinjer, så de ved, hvordan de skal løse problemerne med de her stoffer, siger De Konservatives miljøordfører Mona Juul.

I Venstre er man klar til at finde penge til at fjerne skidtet fra vores vand.

- Det bekymrer mig i høj grad, når jeg gentagne gange læser opråb fra branchen om, at der er behov for akut politisk handling og en samlet plan for, hvordan vi beskytter vores vandmiljø i fremtiden. Jeg har taget problemstillingen med videre til miljøministeren, og Venstre vil gerne være med til at prioritere midler til beskyttelse af vores vandmiljø i de kommende finanslovsforhandlinger, siger miljøordfører Jacob Jensen (V).

På den røde fløj bliver bolden kastet videre til miljøminister Lea Wermelin (S), der har givet et skriftligt svar til Avisen Danmark, hvori hun skriver, at regeringen først og fremmest arbejder på at få mere viden på området, før vandselskaber kan få en rød tråd at gå efter.

"Jeg er meget optaget af, at vi skal forbedre tilstanden af vores vandmiljø, for naturen under overfladen har det alt for dårligt. Vi er ved at forberede en ny strategi for at begrænse miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, og både i Danmark og i EU er der enighed om, at der skal måles for medicinrester i overfladevand. Så vi på den baggrund vurderer behovet for centralt fastsatte grænseværdier og indsatser," lyder det fra miljøministeren.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der 13.783 godkendte lægemidler i Danmark. For at nævne et par eksempler tog 426.000 danskere antidepressive lægemidler i 2020, mens næsten 1,2 millioner danskere fik en form for antibiotika.

Forsiden netop nu
Danmark

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine  brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Danmark

Kommission vil have Forsvaret til at se på slettede sms'er

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Podcasts

Lyt: Er der et DF tilbage til den kommende formand?

Indland

Indesneede i Ikea i Aalborg sov i møbeludstillingen

Udland

Danmark får kritik for mangelfuld gennemførelse af EU-regler

Kultur For abonnenter

Forvrøvlet og virkelig vellavet film om en stor, rød hund

Film: At “folk ikke kan lide det anderledes”, som er en af filmens væsentlige budskaber, er en sandhed med modifikationer, både i det virkelige liv og i historien her, al den stund nytilflyttede og knap så velhavende, men ellers ikke voldsomt anderledes Emily mobbes ondt og intenst af sine skolekammerater, mens den hus-store, knaldrøde hundehvalp, der må siges at være voldsomt anderledes, bliver kæledyrs-superhelt.

Kultur

Tillykke med de 50! Koldinghus hylder kronprinsesse Mary med kæmpe udstilling

Udstilling: Den 31. januar 2022 åbner Koldinghus sæsonen med et brag, der med sikkerhed vil give genlyd både i medierne og blandt publikum. Anderledes kan det næppe være, når den første store udstilling i det kommende år sætter fokus på kronprinsesse Mary, som fylder 50 den 5. februar.

Danmark

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

En 34-årig mor til fem skal indtil 20. december fortsat sidde varetægtsfængslet for støtte til terrororganisation og ulovligt ophold i Syrien.

Danmark For abonnenter

Mangel på sygeplejersker presser sygehuse til at kaste flere millioner efter vikarer - én region må helt opgive jagten

Danmark For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

Danmark

Se videoanalyse: Regeringen vil købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser

Danmark

Antallet af coronasmittede sætter rekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Danmark

DF-profil: Messerschmidt bør trække sig som næstformand

Erhverv

Noget tyder på, at #KollektivOpsigelse ikke endte som den store masseopsigelse blandt sygeplejersker

Kultur For abonnenter

Græsk sci-fi under en pandemi: Er du parat til at huske, hvem du er?

Debat

Klimarådets anbefaling: Højere dieselafgift vil bringe Danmark tættere på klimamål