Debat: Debat: "Dette handler om den arv, som din afdøde slægtning, P.A: Bonnichsen har efterladt til dig. Han døde af nyrekræft med en umiddelbar uidentificeret familie eller slægtning ..."
En sådan besked fik jeg den 20. oktober fra en Elisabeth Andersson, der åbenbart var sekretær i et advokatfirma. Hun forventede et hurtig svar og derefter oplysninger om bankkonti med videre. Faldt man for fristelsen, var arv blevet til tab.
Et sådant forsøg på bedrageri findes der sikkert adskillige af blandt de 70.000 anmeldelser, der mere eller mindre ubehandlede findes hos Politiets Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk kriminalitet. I et forsøg på at afhjælpe sagspuklen sender de nu 40.000 sager ud til politikredsene.
Nu kan man fra en sengekant i Estland iført nattøj og med en PC i hånden med lysets hastighed tømme adskillige konti i 100 lande
I fagbladet Dansk Politi (04/2021) har tre sydøstjyske efterforskere af økonomisk kriminalitet forudset dette og giver udtryk for, at samfundet slet ikke er gearet godt nok til at takle dette problem. De mener, der skal tænkes mere langsigtet, arbejdes mere præventivt, stilles krav til lånudbydere og samhandelssider på nettet.
Jeg kan ikke være mere enig. Allerede i 1970 påpegede jeg udfordringen i en artikel i netop Dansk Politi. Og min dygtige kollega fra Rejseholdet, senere direktør for World Economic Forums Center for Cybersikkerhed, Troels Ørting, har senere og med stor alvor fastslået, at "det nærmeste er risikofrit at begå cyberkriminalitet, hvilket skaber et øget incitament for en eskalering af hændelserne."
Jeg ved fra forskellige samarbejdspartnere, at der eksisterer en vis modløshed, når de gang på gang konstaterer, at det ikke hjælper ret meget med gode præventive råd til at forhindre den psykologiske manipulation, der finder sted af nettets brugere, den såkaldte "Social Engineering".
De må konstatere, at der er nogle ting, der får folk til at tabe fornuften og pengene: ”Langsomme krikker og hurtige damer,” som man sagde i gamle dage, eller med andre ord udsigten til den lette gevinst og begær. Drifter, der får folk til at eksponere sig selv og udlevere personfølsomme oplysninger i håb om at få frigjort potentielle, men reelt fiktive lotterigevinster eller store arvesummer. Profitjagt der får forretningsfolk til letsindigt at godtage tvivlsomme dubiøse legitimationer.
Såvel motiv som fremgangsmåder er gammel vin på nye flasker. Der er ikke ret meget nyt under solen bortset fra IT-teknologien. Billedligt talt er tiden ovre, hvor Bonnie og Clyde med en hastighed på 20 km. i timen i deres Ford T og med en seksløber i hånden kunne nå at røve to banker på tværs af statsgrænserne i USA. Nu kan man fra en sengekant i Estland iført nattøj og med en PC i hånden med lysets hastighed tømme adskillige konti i 100 lande.
Det er ikke min mission at skræmme men at påpege, at løsningen af problemet kan vi ikke overlade til Politiet alene - at det er vigtigere at være proaktive fremfor reaktive og at påpege, at vi alle, uanset hvem vi er, og hvor vi befinder os, har et ansvar. En forpligtigelse til at forebygge, modvirke og forhindre de alvorlige trusler fra Cyberkriminaliteten, og fremfor alt; at vi lader os styre af fornuften fremfor frygten.
Et redskab hertil- efter min opfattelse et alt for lidt eksponeret redskab - i den præventive indsats er applikationen: ”Mit digitale selvforsvar”, der giver dig besked om aktuelle digitale trusler, advarer mod falske e-mails, svindel SMS’er med videre og hjælper os til trygt af færdes på nettet, og en håndsrækning når skaden er sket.
Det er Trygfonden og et bredt netværk af danske myndigheder, Politi, banker og IT-sikkerhedsfirmaer, der i fællesskab står bag dette stærke, præventive initiativ. Og hvis du bruger det, er du med til at finde den rette gearing til tackling af IT-kriminalitetens nationale og globale trusler.
Så tøv ikke. Og det er tilmed gratis!
