Annonce
På De Forenede Dampvaskerier på Stevns udgør medarbejderstaben omtrent 10 forskellige nationaliteter, fordi virksomheden har gjort en indsats for at tilbyde praktik, løntilskud og endda fastansættelser til flygtninge og indvandrere i kommunen. Foto: Emma Sennels
Erhverv

På et dampvaskeri på halvø har man fundet nøglen til beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

På Stevns har man fået flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. En tendens, der også ses på landsplan. Eksperter peger på generel økonomisk udvikling, men på halvøen er det også lokale initiativer, der er lykkedes. Efter meget søgen fik et ægtepar fra Eritrea fast job på et dampvaskeri, hvor over halvdelen af medarbejderne har udenlandsk baggrund.

Integration: I produktionshallens bageste lokale bliver lyden af et transportbånd suppleret af afdæmpet småsnak på flere sprog. 44-årige Ghirmay Debosay Kidanemariam har indfundet sig på sin arbejdsstation iført grå sweater og blå gummihandsker, hvor han står og fordeler sengelinned og håndklæder i blågrønne kanvassække opsat til formålet.

I den modsatte ende af dampvaskeriet skubber en kvinde en rullevogn med ternede viskestykker foran sig, inden hun vender tilbage til sin arbejdsstation. Kvinden hedder Selemawit Amleson, hun er 33 år og stammer oprindeligt fra Eritrea i det nordlige Østafrika. Og så er hun Ghirmay Debosay Kidanemariams hustru.

Godt 70 medarbejdere har vaskeriet p.t., og over halvdelen har som Selemawit Amleson og Ghirmay Debosay Kidanemariam udenlandsk baggrund.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

Beskæftigelsen for både ikke-vestlige mænd og kvinder er på sit højeste punkt siden de første målinger i 1989. Og de seneste år er beskæftigelsen i Danmark blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget mere end beskæftigelsen blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse.

Den umiddelbare forklaring er, at der er rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft over hele landet, og derfor må man trække på alle de reserver, der nu engang er. Det har så kommet den her gruppe til gode.

Jacob Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden

- Den umiddelbare forklaring er, at der er rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft over hele landet, og derfor må man trække på alle de reserver, der nu engang er. Det har så kommet den her gruppe til gode, lyder forklaringen fra Jacob Arendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden.

Udvikling på landet

Når de danske kommuner skal vurderes på deres integrationsindsats, bliver de målt efter det moderne management-lingo “benchmarks”. Eller oversat til et mere forståeligt dansk: Får kommunerne flere i arbejde?

Stevns er en af de kommuner i Danmark, der har haft den største procentvise stigning af indvandrere med ikke-vestlig baggrund siden flygtningekrisen. I 2011 var der 488 og i 2021 var der 899 personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

Her har man også formået at reducere andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse fra 32 procent til 21 procent mellem 2011 og 2021.

En af de virksomheder, der har været med til at drive den udvikling i Stevns Kommune er dampvaskeriet i Store Heddinge.

Ghirmay Debosay Kidanemariam har ikke nogen uddannelse med fra Eritrea, hvor han tog det arbejde, der var at få - som landmand og som soldat.

I sine første fire år i Danmark var han på integrationsydelse, mens han i kortere perioder havde praktikophold på virksomheder og lærte sig det danske sprog. Dog uden at knække koden til det danske arbejdsmarked.

Hans familie kom senere til Danmark gennem familiesammenføring, og de fik en lejlighed i hovedbyen på den stevnske halvø, hvor det ikke just vrimlede med ledige stillinger. Men han ville gerne have et arbejde, så han kunne forsørge sin kone og deres fire børn.

En periode med praktik hos vaskeriet i byen blev for Ghirmay Debosay Kidanemariam indgangen til en tilværelse med ordinær beskæftigelse, månedsløn og faste arbejdstider.

Selemawit Amlesons virke på vaskeriet begyndte ligeledes med to ugers praktikophold, siden en periode med løntilskud og til sidst et tilbud om en fast stilling på vaskeriet.

Spurgte om penge til cykel

Produktionschef Dan Rasmussen mener, at dampvaskeriet havde en forpligtigelse til at tage del i den opgave, det var at integrere nytilkomne borgere i samfundet efter flygtningekrisen i 2015.

- De første, der kom her, vidste ikke, hvad det ville sige at have et arbejde. De spurgte om penge til togbilletter og til en cykel, men jeg måtte jo sige, at med de penge, de tjener hos os, er det meningen, de er selvforsørgende - men det vidste de jo ikke, fortæller Dan Rasmussen.

Siden 2015 har produktionschef på dampvaskeriet Dan Rasmussen stået i spidsen for at rekruttere “integrationsborgere”, der gennem praktik og løntilskud fik “en saltvandsindsprøjtning til det danske arbejdsmarked”, siger han. Foto: Emma Sennels

Nogle startede helt fra bunden med at skulle lære at stå op til tiden og først gå hjem, når arbejdet var gjort færdigt. Men gennem “learning by doing” fandt vaskeriet frem til en model for, hvordan man bedst fik integreret de nye medarbejdere.

- Jeg har kun fået positive, glade og hårdtarbejdende medarbejdere ud af det. Der er ikke nogen af dem, der er her, som har interesse i at gå hjemme. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke.

I første omgang tog virksomheden otte personer i praktik. Dan Rasmussen skønner, at siden 2015 har der været omkring 70 "integrationsborgere", som han kalder dem, i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse på vaskeriet, hvor man fortsat oplever, at det er en udfordring at finde arbejdskraft.

Beskæftigelse følger økonomi

Ifølge Jacob Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med speciale i arbejdsmarked og indvandring, har de økonomiske udsving stor betydning for gruppen med ikke-vestlig baggrund.

- Gruppen er meget konjunkturfølsom, fordi den har en højere andel af ufaglærte, som står yderst på arbejdsmarkedet med flere midlertidige kontrakter og løsere tilknytning, fortæller Jacob Arendt.

Derfor ser Jacob Arendt også mere de positive tendenser som værende udtryk for den gode økonomi, snarere end politiske tiltag. Samtidig påpeger han, at hvis økonomien en dag skulle lide et knæk, er det meget sandsynligt, at det netop er gruppen af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der er de første til at miste deres job.

Udviklingen i tal

Andelen af ikke-vestlige indvandrere i alderen 30-59 år på offentlig forsørgelse er faldet. Fra 2010 til 2020 er andelen faldet fra 43 procent til 33 procent for mænd og fra 46 procent til 40 procent for kvinder.

Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør otte procent af hele den 16-64-årige befolkning, var deres andel af alle 16-64-årige offentligt forsørgede 11 procent.

Deres overrepræsentation var særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 15 procent var indvandrere fra ikke-vestlige lande.

For indvandrere fra ikke-vestlige lande stiger andelen af offentligt forsørgede med alderen. For de 25-29-årige var andelen 26 procent, mens det blandt 55-59-årige var 57 procent.

Samme tendens ser Erik Bjørsted, cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i arbejdsmarked. Han påpeger dog også, at en øget brug af virksomhedspraktik har haft en effekt.

- Der er virkelig rift om arbejdskraften. Det betyder, at arbejdsgiverne må kigge langt i ledighedskøen, og det giver flere jobåbninger til ikke-vestlige indvandrere, som normalt har en ret svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Erik Bjørsted.

Cheføkonomen forklarer yderligere, at coronakrisen har haft en positiv effekt, fordi mange ikke-vestlige indvandrere har fået arbejde inden for sundhedsvæsenet. Det kan give blod på tanden til en mere permanent tilknytning.

Der er stadig udfordringer

Selv om flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde på landsplan, er beskæftigelsen for befolkningsgruppen fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse og for gruppen af indvandrere fra vestlige lande.

Flere har rykket sig væk fra offentlig forsørgelse, men det er ikke ensbetydende med, at de er kommet i beskæftigelse. Eksempelvis kan en person overgå til “passiv forsørgelse” af sin ægtefælle.

Det er dog ikke alene andelen af folk på offentlig forsørgelse, der har rykket sig. De nyeste tal for beskæftigelse viser også, at beskæftigelsesfrekvensen for gruppen er stigende, og at beskæftigelsesgabet mellem personer med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse mindskes.

Erik Bjørsted peger på opkvalificering og efteruddannelse som nøglen til at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Det er Jacob Arendt enig i.

- Vi ved, at der er stor forskel på, hvor meget efteruddannelse de forskellige grupper på arbejdsmarkedet får. Det er typisk dem med uddannelse i forvejen, der bliver efteruddannet. Arbejdsgiverne har et mindre incitament for at ofre dyre opkvalificeringskurser til dem med en løsere tilknytning til virksomheden på for eksempel korte kontrakter, siger Jacob Arendt, hvis pointe bakkes op af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene har indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, højere beskæftigelse end indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.

Selemawit Amleson og Ghirmay Debosay Kidanemariam blev gift i Eritrea i 2006. I dag arbejder de begge på dampvaskeriet i Store Heddinge. Foto: Emma Sennels

Drøm om kørekort

Vaskeriet blev sidste år præmieret af Stevns Kommune for virksomhedens indsats med at tage en tørn for integrationen ved at tage indvandrere under sine vinger. Men virksomheder har også oplevet at blive skældt ud i lokalsamfundet for indsatsen.

- Onde tunger ville sige, at oppe på vaskeriet tager de kun dem med anden hudfarve, fordi så kan de få billig arbejdskraft. Jeg synes, det er en ærgerlig indstilling, siger Dan Rasmussen og fortæller, at det fik fagforbundet 3F til at møde op

Fagforbundet bad om at se ansættelseskontrakter, men fandt ikke anledning til at udtale kritik, oplyser Dan Rasmussen. Omkring halvdelen af dem, der har været på prøve hos vaskeriet, er stadig medarbejdere i dag.

- De her borgere bidrager nu til samfundet og er med til at skaffe penge til kommunekassen.

Da parret boede i Eritrea, gik Selemawit Amleson hjemme som husmoder. Derfor har hun ikke nogen uddannelse med i bagagen, fortæller hun.

- Jeg er glad, fordi jeg har et arbejde, og det er vigtigt at have i Danmark. Det hjælper mig og mine børn, at jeg tjener mine egne penge, fortæller hun.

- Vi kan betale husleje, og vi har ikke nogen problemer. Det er fint nok for os, og vi synes, vi har et godt liv, fortæller Ghirmay Debosay Kidanemariam.

Selemawit Amleson næsten i mål med at tage kørekort til bil, hvilket vil gøre hverdagen nemmere for hende og familien. På spørgsmålet om, hvad hans drøm er for de næste par år, svarer Ghirmay Debosay Kidanemariam, at han gerne vil opkvalificere sig med større kørekort.

- Det næste er måske, at jeg lærer at køre lastbil eller bliver buschauffør. Jeg vil bare gerne kunne forsørge mig selv og min familie.

Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Erhverv

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Kultur

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Podcasts

Lyt: Andrew Velarde fra Ejby samler på ting fra Coca-Cola 1:2

Indland

Kunstner tog pengene og vil måske kræve erstatning fra museum

Udland

Oprørsleder dræbt under sammenstød med militæret i Colombia

Udland

Mali beder Danmark om straks at trække soldater hjem

Malis regering har mandag bedt Danmark om straks at trække danske soldater, der bidrager til en franskledet mission i landet, hjem.

Udland

Biden bander for åben mikrofon af journalist i Det Hvide Hus

USA's præsident, Joe Biden, blev mandag fanget af en tændt mikrofon i at bande af en Fox News-journalist i Det Hvide Hus.

Udland

James Webb-teleskopet er fremme ved sin destination i rummet

Rumteleskopet James Webb er nået frem til det sted 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor det skal i kredsløb.

Danmark

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Indland

Sundhedsstyrelsen lemper anbefaling for isolation

Udland

Bevæbnet mand sårer flere på tysk universitet

Debat

Dansk Erhverv: Virksomhedernes retssikkerhed skal styrkes på skatteområdet

Læserbrev

HK: Alt for mange er corona-utrygge, når de er fysisk på arbejde

Erhverv

Medie: 3F-ledelse har kendt til formands dobbeltliv siden december

Kultur For abonnenter

Kathrine Lilleør har besluttet aldrig nogensinde mere at lade en mand farve dagen grå

Læserbrev

Lad os kalde en spade for en spade: Naturgas er en fossil energikilde, som aldrig bliver klimavenlig