Annonce
Mandag den 20. januar 2020 udkommer bogen "Brobyggerne", som er en samtalebog mellem Özlem Cekic og Bent Melchior. Bogen handler om deres kamp for demokrati, frihed og større tolerance mellem befolkningsgrupper. Foto: Lars Krabbe.
Kultur

Özlem ser tilbage på 2021: - Jeg mistede min jødiske bedstefar og slog rødder i Danmark ved at grave i haven

- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på Bent Melchior, siger Özlem Cekic om den store sorg, der ramte hende i året der gik. Men det var også året, hvor hun slog danske rødder ved at få jord under neglene som sommerhusejer.

2021: De vakte opsigt, når de dukkede op sammen til Pride-optog, i Grimhøjmoskéen eller bare når de slentrende en tur arm i arm. Den gamle jøde Bent Melchior og den yngre muslim Özlem Cekic. I år sluttede det fineste af de usædvanlige venskaber, Özlem nærmest samler på. Hendes reservebedstefars død er da også én af tre skelsættende begivenheder, Özlem Cekic har udvalgt til dette interview. Det bemærkelsesværdige venskab som også kunne slå gnister.

Tre ting jeg husker 2021 for

Året, der er gået, tager sig forskelligt ud, alt afhængigt af hvem der ser tilbage. Avisen Danmark har bedt en række personer, kendt i den bredere offentlighed, udpege tre ting, som efter deres mening er med til at give 2021 sin signatur. I dag er det forfatter, debattør og "kaffesøster" Özlem Cekic.

Netop det med at skabe sig venner eller i hvert fald samtalepartnere på tværs af de sædvanlige skel og forskelle kom også til at fylde i 2021, som blev et stort år for Özlems dialogkaffe.

Hun er dansk statsborger, men i år fik danskheden et ekstra gear, da hun bogstaveligt talt slog rødder i danskheden, og det har noget med et sommerhus at gøre.

1 Bent Melchiors død

Den 28. juli døde den tidligere overrabbiner Bent Melchior af en blodprop i hjertet. Han blev 92 år og ligger begravet på Vestre Kirkegårds mosaiske afsnit. For Özlem var han den bedstefar, hun aldrig havde haft.

Han havde sådan en rød lænestol, som jeg har fået lov at arve af familien. Nu står den på mit kontor, og når jeg kommer ind om morgenen, siger jeg godmorgen, Bent

Özlem Cekic

- At miste Bent er nok det største tab, jeg har lidt i de 12 år, vi nåede at kende hinanden. Der gik ikke en uge, hvor vi ikke var i kontakt med hinanden. Han var 92 år, men i mit hoved var han jo udødelig, så det var alt for tidligt at miste ham. Men det er utroligt, hvad den mand har nået i sit liv, og hvor mange mennesker han rørte. Der er ikke mange, der får et to sider langt håndskrevet kondolencebrev fra dronningen, men det fik Bent Melchiors sønner, siger Özlem Cekic.

Hvad nåede I ikke sammen?

- Mange ting. Vi nåede helt konkret ikke den tur til Bakken, hvor vi skulle have en rødspætte med det hele. Men det er mere hverdagskontakten, jeg tænker på. Han havde sådan en rød lænestol, han altid sad i, og den har jeg fået lov at arve af familien. Nu står den på mit kontor, og når jeg kommer ind om morgenen, siger jeg godmorgen Bent. Jeg føler nogle gange, jeg kan se ham sidde i stolen, når jeg tænker, hvad ville Bent sige eller tænke om det her? Jeg kan se ham knytte næven, som han gjorde, når han var begejstret. Eller lægge sit sin pande mod sin hånd, som han gjorde, når han var bekymret. Eller se ham smile med hovedet på skrå, som han gjorde, siger hun.

Var I aldrig uvenner?

- Der var dengang, jeg var blacklistet og ikke kunne rejse ind i Tyrkiet i fem år, fordi jeg havde kritiseret Erdogan. Bent havde advaret mig, men alligevel købte jeg en flybillet til Tyrkiet, for der var gået fire år, og jeg tænkte, at der nok ikke kunne ske noget. Da Bent endelig sagde noget var det: "Du får god tid til at skrive en bog, når du kommer i fængsel. Den skal nok blive en bestseller". Jeg endte med at afbestille billetten.

Tror du jeres venskab har betydet noget for andre?

- Ja det er jeg overbevist om, for det havde en voldsom effekt, at vi to var sammen. Han åbnede det jødiske samfund for mig, og sammen besøgte vi det muslimske samfund. Min familie tog imod ham med glæde, og mine børn kaldte ham oldefar, fordi vi havde en aftale om, at han var min bedstefar. 

- Når vi gik ud sammen, kunne vi se på folks reaktioner, at det betød noget. Nogle havde tårer i øjnene imens, for de kunne se, vores venskab var oprigtigt. Vi har blandt andet besøgt mange muslimske og ikke-muslimske friskoler sammen, og vi har besøgt Grimhøjmoskeen og set Pride-optog sammen.

2 Købte sommerhus og slog rod

I foråret 2021 opgav Özlem og hendes mand at købe et fritidshus i Tyrkiet, som de har haft planer om. I stedet købte de et sommerhus på Nordsjælland. 

- Det her er jo mit land, så nu købte vi huset her. Det er sådan et dejligt sommerhus, som et ældre ægtepar har haft før os. Der er en gammel have med frugtræer og buske, og børnene elsker at være her, siger Özlem Cekic.

Du siger, du har slået rødder som dansker med den have. Hvordan det?

- Jeg blev jo dansk statsborger, og det var første skridt. Men med sommerhuset er det som om, vi virkelig har slået rødder som danskere. Vi er her, børnene elsker at være her, og venner kommer og besøger os. Det er mit land. Jeg er ikke gæstearbejder som min mor og far. 

Hvad får du ud af at have sommerhus og have?

- Jeg elsker at være så tæt på naturen, som er større end én selv. Jeg kan bruge otte timer ude i haven uden at blive træt. Jeg har beskåret frugttræer, har flyttet 200 sten, vi har højbede og et drivhus. Det med at slå rødder som dansker er helt bogstaveligt, fordi jeg går og roder i jorden, og jeg planter træer, som skal stå i mange, mange år. 

Özlem Cekic og hendes familie har købt et sommerhus, og hun føler, at hun for alvor har slået rødder i Danmark ved at rode i jorden og planter. Privatfoto

3 Brobygning for millioner

I januar fik "Brobyggerne - Center for dialogkaffe" en håndsrækning på 2,8 millioner kroner af et stort flertal i Folketinget til at fortsætte arbejdet med at skabe dialog og modvirke ekstremisme, hadsk tale og negativ social kontrol. At få folk til at snakke med dem, de ikke kan lide og ikke forstår. Özlem Cekic er kvinden bag brobyggerne og dialogkaffen, og hun har nu titel af generalsekretær i organisationen. Det har været hendes altdominerende projekt efter den politiske karriere.

- Det er fantastisk. Da vi gik ind i 2021 var der 2.000 medlemmer af Brobyggerne, og nu ved årets udgang er vi næsten 6.000. Bent Melchior snakkede meget om, at det skulle være en folkebevægelse, og at det krævede 10.000 medlemmer, så vi er godt på vej. Målet for det nye år er 2.000 nye medlemmer.

Hvad skal alle pengene fra stat og fonde bruges til?

- Vi har lavet en ny uddannelse, hvor vi er i gang med at uddanne 200 nye brobyggere. Og vi har brobyggeruge, hvor vi skal have 500 elever igennem på folkeskolerne, og hvor vi klæder lærere på til opgaven. Vi laver uenighedsfællesskaber, hvor vi bringer uenigheder sammen med det mål at få en konstruktiv debat og samtale mellem dem. Parallelt med det prøver jeg også hele tiden at have en dialog med de grupper, der ikke ønsker demokrati. Bent Melchior sagde altid, at man ikke kan skabe fred ved kun at tale med sine venner. Man bliver nødt til også at tale med sine fjender.

Er der noget, der særligt bekymrer dig for tiden i forhold til, hvordan vi kommunikerer med hinanden?

- Ja, se for eksempel hvordan dem, der er vaccinerede, og dem, der ikke er vaccinerede, dæmoniserer og udstiller hinanden. Der sker noget i den offentlige debat for tiden, som gør, at polariseringen bliver trukket ekstremt hårdt op. Det er for eksempel både i klimadebatten, i minksagen, i udlændingedebatten og metoo. Der er så meget brug for, at vi også insisterer på nuancerne og dilemmaerne, for ting er jo ikke kun sorte eller hvide. 

Hvordan når I ud til dem, der ser jer og jeres dialogkaffe som fjender?

- Jamen, selv de ønsker også dialogen. De vil også gerne lyttes til og forstås. Jeg ønsker jo ikke at udstille eller udskamme nogen - heller ikke min fjende. Det handler om at skabe et trygt rum, hvor man kan tale uden tilskuere som for eksempel medierne.

Özlem Cekic

Kom til Danmark fra Tyrkiet som tiårig. Er uddannet sygeplejerske.

Har siddet i SF's hovedbestyrelse og blev i 2007 valgt ind i Folketinget som den første kvindelige indvandrer sammen med Yildiz Akdogan (S). Ved valget i 2015 kom hun ikke ind trods 6.542 personlige stemmer.

Hun begyndte at invitere folk, der sendte hende hademails, til en snak over en kop kaffe. Det blev til dialogkaffen og til "Brobyggerne - Center for dialogkaffe". Hun har holdt stribevis af foredrag om dialogkaffen, og har blandt andet givet en TED Talk i New York. 

Har udgivet bøgerne "Fra Føtex til Folketinget" og de to bøger dialogkaffe "Hvorfor hader han dig Mor?" og "Tak for Kaffe". Har desuden udgivet børnebogsserien om Ayse.

Er en af 30 kvinder udvalgt til et portræt af markante, kvindelige folketingspolitikere, som skal hænge i Samtaleværelset på Christiansborg.

Er 45 år, bor i København, er gift og mor til tre.

 

Forsiden netop nu
Danmark

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Danmark

Over en times telefonkø er almindeligtcoronahotlinen: - Det er sindssygt lang tid at vente

Erhverv

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Podcasts

Lyt: Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Indland

Hvert tredje barn har oplevet krænkelserinternettet

Udland

Vaccinekrav for sundhedsansatte træder i kraft i USA

Danmark

Se video og billeder: Nu er Koldings hval bugseret ind i havnen og klar til obduktion på fredag

Kolding: Det bliver en offentlig begivenhed, når den lille cirka fem meter lange og magre næbhval, der strandede på lavt vand i det inderste af Kolding Fjord i mandags, skal obduceres.

Danmark

Snyd med nøglekort var ifølge anklager organiseret af terrordømt

Flaparbejdere, muldyr og bagmænd.

Udland For abonnenter

Biden skruer bissen på og truer med direkte sanktioner mod Putin.

Rigmanden Vladimir Putin risikerer personlige sanktioner, hvis russiske soldater krydser grænsen og går ind i Ukraine.

Danmark

Statsministeren: Corona-restriktioner er fortid på tirsdag - til sommer kan vi kramme og gå på festival

Danmark

Flere ældre kan blive indlagt, og ikke alle kan skrotte mundbindet: Her er anbefalingerne bag et farvel til restriktionerne

Danmark

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Erhverv

Mælken er allerede meget dyrere, men det bliver værre endnu: Konflikten i Ukraine kan smadre dit madbudget

Danmark

Folk på gaden er ikke i tvivl: Farvel til restriktioner giver ingen grund til bekymring

Erhverv

Presset branche jubler over genåbning - men skyer truer

Kultur For abonnenter

Boganmeldelse: Hvad skete der dengang for 20 år siden på spejderlejren?

Debat

Kronik: Frivillige kan hjælpe med et godt skoleliv