Annonce
Der skal nye løsninger til, hvis kvægets CO2-udledning skal helt ned på de 0,84 kilo pr. liter mælk, som landbruget selv har sat som mål i 2030. Noget kan hentes ved at tage lavbundsjorde ud af drift, men det er ikke nok til at nå målet. Foto: Søren E. Alwan
Danmark

Nyt klimatjek hos Arla er kun en motivation til at blive endnu bedre, mener formand

Et farvel til de klimatunge lavbundsjorde er ikke nok, hvis de danske mælkebønder hos Arla skal nå deres eget mål om 30 procent mindre CO2e i 2030. Men selvom landmændene skal op i gear, så regner Arlas formand ikke med, at der bliver brug for at afregne efter klimaindsats. Forsker i landbrugsøkonomi er knap så optimistisk.

Landbrug og klima: Det går umiddelbart godt på klimafronten for de danske mælkebønder, som er i stald hos Arla. Det viser mejerigigantens seneste klimatjek, hvor knap 8000 europæiske mælkegårde har indgivet deres klimadata.

De danske bedrifter udleder nemlig gennemsnitligt 1,13 kg CO2e (samlet betegnelse for drivhusgasser, red.) per kilo mælk. Og det er klimavenligt, når bønder udenfor Vesteuropa lander på 2,5 kilo CO2e.

- Vi er meget stolte af, hvor langt vi er kommet, men for os er tallet ikke et endeligt resultat, det er et udgangspunkt for forbedringer. Klimatjek er et værktøj, der skal udstikke retningen, udbygge vores viden og måle vores fremskridt på en gennemsigtig måde, lød det fra Arlas bestyrelsesformand, da selskabet fremlagde tallene mandag.

Det danske resultat tæller ovenikøbet udledning med fra de kulstofrige lavbundsjorde, som ellers skulle være ret klimabelastende og dermed en afgørende brik i kampen for en grønnere fødevareproduktion.

Der er heller ikke gået Arlas næse forbi, at udtagning af disse jorde kan blive fremtiden. Og måske derfor har selskabet regnet sig frem til en klimabelastning på 1,03 kilo drivhusgas per kilo dansk mælk, når man skærer lavbundsjordene ud af ligningen.

Det er mange hvis'er og tal at holde styr på. Spørgsmålet er derfor mere, om det er nok til at frede de danske køer i et snarligt politisk udspil.

Arla har selv sat som mål at reducere den totale udledning af drivhusgasser per produceret kilo mælk med 30 procent inden 2030. Det betyder 0,84 kg CO2e per kilo mælk. Der er altså stadig et stykke vej til mål.

Kun en vej frem

Går man længere ned ad den pessimistiske staldgang, så ligger de 10 procent med den højeste udledning på 1,4 kilo drivhusgas per kilo mælk, mens spændet går helt op til 1,5 kilo. Det har Arlas presseafdeling oplyst til Avisen Danmark.

Udfordringen er erhvervet dog selv bekendt med. En af dem som ruster sig til fremtiden, er Anders Nørgaard, der driver en mælkeproduktion og 475 hektar jord i Hogager ved Holstebro. Ifølge Arlas klimatjek udleder hans 850 køer 1,28 kilo drivhusgas per kilo mælk. Men tager landmanden sine 55 hektar lavbundsjorde ud af spillet, så lander han på 1,01 kilo CO2e.

- På papiret ser det stadig voldsomt ud, og det er klart, at klimadagsordenen fylder helt vildt hos os bønder. Lige nu er der ikke noget kvikfix - heller ikke i form af lavbundsjordene - men hvis vi ikke tænker i klimaløsninger, så har vores produktion ikke gang på jord, det er klart, siger Anders Nørgaard.

Derfor håber han på, at politikerne giver bønderne rum til at komme endnu længere ned via flere værktøjer.


Erhvervet er kendetegnet ved at være noget broget både på indtjening og økonomisk robusthed. Og sådan kan udfaldet af en klimafremtid også blive.

Michael Friis Pedersen, forsker i landbrugsøkonomi på Københavns Universitet


- Landbruget har spillet ud med, at vi er klar på at tage de her arealer ud, så længe vi taler fuld erstatning. Men vores udledning bunder jo høj grad i metan-udledningen fra koen, og der kender vi ikke alle løsninger endnu. Men vi har fuld tiltro til, at de kommer, og vi kan udvikle os ud af det.

Men hvad tænker du om, at andre danske kollegaer er langt fra mål?

- Det er en del af strukturudviklingen, at vi mister gode kollegaer hele tiden. Det er også derfor, at vi fortsat skal levere og blive bedre. Og det tror jeg virkelig på, at vi kan, men det kræver, at vi får at vide fra politisk hold, hvad vi kan regne med, og de giver os mulighed for at rykke på det, siger Anders Nørgaard.

De svage kan være nøglen

Spørger man forsker i landbrugsøkonomi på Københavns Universitet Michael Friis Pedersen. Så er der ingen tvivl om, at den grønne omstilling er en udfordring for de danske mælkeproducenter. Men at der er langt imellem gårdenes klimaresultater, kan vendes og drejes på mange måder i forhold til, hvem der får de største udfordringer i en klimakontekst.

- Erhvervet er kendetegnet ved at være noget broget både på indtjening og økonomisk robusthed. Og sådan kan udfaldet af en klimafremtid også blive. Det kan eksempelvis lande uheldigt, hvis en dygtig landmand har mange lavbundsjorde. For så er spørgsmålet, om han kan kompenseres nok til at fortsætte sin drift et andet sted, kan blive, eller om han må lukke, siger Michael Friis Pedersen.

Arlas klimaambitioner

7.986 Arla-gårde, som udgør 95 procent af Arlas mælkepulje, har bidraget til Arlas database "Klimatjek".

Danmarks gennemsnitlige udledning lander på 1,13 kilo CO2e. I den lave ende er man dog nede på 0,8 kilo, mens man i den høje ende er oppe at ramme 1,5 kilo CO2e.

Arlas danske målsætning er 0,84 kilo CO2e per kilo mælk i 2030. Og et helt klimaneutralt erhverv i 2050.

Dataene omfatter antal dyr, fodersammensætning, produktion af afgrøder, anvendelse af gødning, håndtering af husdyrgødning, forbrug af elektricitet, brændstof og vedvarende energi.

Klimatjek er baseret på ISO 14044 for livscyklusvurdering og følger det internationale mejeriforbund International Dairy Federations (IDF) retningslinjer for opgørelse af CO2e-aftryk, mens emissioner fra dyr, husdyrgødning og jorder er baseret på IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).

Ifølge FNs Food and Agricultural Organisation (FAO) har den globale mælkeproduktion en udledning på i gennemsnit 2,5 kilo CO2e per kilo mælk.

Det er altså nødvendigt med mere politisk klarhed.

- Når vi endnu ikke ved, hvordan landbruget skal reguleres, så er det svært at få et overblik over, hvem der består, og hvem der forgår. Derfor skal alle landmænd se den grønne omstilling som en strategisk udfordring af de store. Og deri ligger også, at man må man acceptere, at det for nogle, kan betyde et farvel til et erhverv, de holder af.

Men hvis visse dele af produktionen lukker, bliver det dog ifølge forskeren ikke nødvendigvis et problem for nationaløkonomien eller sektoren som helhed.

- Det bliver et økonomisk problem for den enkelte landmand og hans kreditorer. Men man kan også vende den om og sige, at hvis det svageste led ryger, så står et stærkere felt tilbage med en mindre samlet klimaudfordring. Dermed ikke sagt, det ikke bliver barskt for dem, det går ud over i primærerhvervet og følgeindustrien. Det er klart, at det ikke bliver sjovt, siger Michael Friis Pedersen.

Arla ser kun muligheder

Hos Arla selv ser man kun muligheder frem for begrænsninger.

- Det her klimatjek viser, at vi allerede er kommet langt. At ikke alle ligger i top, giver kun de landmænd endnu større mulighed for at forbedre sig. Hvis nogle landmænd ikke tror på en udvikling, så var de stoppet for lang tid siden, siger Arlas bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard.

Formanden er dog enig i, at andelshaverne fortsat skal stramme sig an. Ligesom han medgiver, at lavbundsjorde ikke løser alt.

- Lavt klimaaftryk og økonomi vil gå hånd i hånd. Derfor giver tallene også kun mere motivation for, at vi skal være endnu bedre på de effektivitetsparametre, som vi allerede leverer på, som høj ydelse, foderudnyttelse, avlsarbejde og godt landmandskab i det hele taget.

Motivation kan muligvis rykke noget, men tallene vidner jo om, at alle ikke nødvendigvis kan komme i mål. Hvordan ser I på at belønne de andelshavere, som leverer på klima?

- Penge kan motivere, men min ambition er ikke, at vi skal afregne ejerne efter klimaindsats. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt, men hvis man alligevel ikke kan løfte opgaven, så er afregning ligegyldigt. Dem som vil det her, de kommer også til at løfte opgaven, siger Jan Toft Nørgaard.

Ser man på, at andre europæiske lande ser ud til at puste os i nakken, så bekymrer det heller ikke Arlas formand.

- Det er kun positivt, at vi er flere til at levere mælk med mindre klimabelastning - og at vi kan inspirere andre. Derefter er det op til forbrugerne, om de vil købe vores produkter. Men jeg er ganske tryg ved, at flere ønsker at købe mere klimavenligt mælk i fremtiden.

Klimaudspillet skulle efter sigende lande lige om lidt. Dermed er dansk landbrug snart klogere på, hvordan erhvervet skal bidrage til regeringens mål om 70 procent mindre drivhusgas i 2030.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Podcasts

Tre gode podcasts til en grå efterårsdag

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Podcasts

Lyt: Anette Hoffmann var mæt af håndbold efter OL-guld 3:4

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Danmark

De mest omtalte giftstof-forkortelser lige nu: Det skal du vide om 'the forever chemicals'

Forurening: Tidligere på ugen kunne Avisen Danmark i samarbejde med Radio4 afsløre, at Forsvaret gennem flere år har kendt til massive forureninger med PFAS-stoffer på landets flyvestationer - uden at bremse dem. Imens har de forurenende, giftige stoffer haft rig mulighed for at brede sig.

Kultur For abonnenter

Regent i snart 50 år: Fra skrøbelig prinsesse til stærk monark

Det er et usædvanligt portræt, som pryder bogen "Monark og menneske". Billedet er taget af pressefotograf Jan Grarup med et såkaldt wet-platekamera fra 1896 og derfor selvfølgelig ikke i farver. Det er ved første øjekast et hårdt og upyntet portræt af dronning Margrethe - af en stærk monark. Men sekundet efter fanges man af hendes øjne og et følsomt blik.

Danmark

Kommunalpolitik har masser af partihop - med tilhørende højt støjniveau

Partihop: Kommunalpolitikere har tradition for at være noget mere troløse over for deres partier end landspolitikerne er. Alligevel ommøblerer  kommunal- og valgforsker Roger Buch rynkerne i pandebrasken en ekstra gang, når talen falder på byrådene i Tønder og i Aarhus.

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Danmark For abonnenter

Partier forsømmer kvindelige spidskandidater

Debat

Debat: Jobcentrene er prygelknabe for politisk misrøgt

Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Erhverv For abonnenter

Du spiser allerede genmodificeret mad - om du vil det eller ej

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst