Annonce
Erhvervsstyrelsen har siden årsskiftet intensiveret jagten på stråmandsvirksomheder. Foto: Emil Helms/ Ritzau Scanpix
Erhverv

Nye våben har bremset 300 mulige stråmandsdirektører

På under et år har Erhvervsstyrelsen stoppet 300 mulige forsøg på at indsætte stråmænd i ledelsen i danske virksomheder. Et overraskende omfang, mener myndighederne, men systemet er stadig hullet, afslører aktindsigt. Nye kontrolmuligheder rammer blandt andre den udskældte konkurskonge Bryan Göddert,

Stråmænd: Siden årsskiftet har danske virksomheder fået afvist eller tilbagetrukket knap 300 forsøg på at indsætte nye virksomhedsledere på grund af mistanke om stråmandsvirksomhed.

Det viser en ny opgørelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet for Avisen Danmark, og som for første gang kaster lys over effekten af myndighedernes nye redskaber mod såkaldte stråmandsvirksomheder, der kan give frit spil for kriminalitet eller store milliontab for statskassen.

Der er tale om stråmandsvirksomhed, når en ledelse kun er indsat af navn og ikke af gavn, og myndighederne vil stråmændene til livs, da metoden ofte bruges til at forsøge at dække over kriminalitet, eller fordi bagmænd forsøger at tørre regningen fra en konkurs af på kreditorer og skatteyderne.

Det er nemlig som udgangspunkt ledelsen i en virksomhed - eksempelvis direktøren eller bestyrelsen - der står til ansvar for gæld eller kriminelle handlinger i virksomheder. Men med en stråmand, der ikke reelt har noget med virksomheden at gøre, bliver det sværere at placere et ansvar hos de reelle ansvarlige, når selskaberne går konkurs.

Stråmændene kan ofte nøjes med en konkurskarantæne - altså forbud mod at drive virksomhed - da de ofte ikke har økonomi til at dække for gælden fra virksomhederne.

Overrasket over omfang

Problemet med omfangsrig brug af stråmænd har været kendt i årevis, men først fra årsskiftet har en ny, strammere lovgivning gjort det muligt for Erhvervsstyrelsen at kræve, at ledelser i virksomheder kan bevise, at de ikke kun er indsat af navn, mens andre ukendte personer reelt driver virksomheden.

Derudover skal de personer, der registrer ændringer i virksomhederne hos myndighederne, nu kunne bevise deres identitet. Det har ført til, at knap 300 registreringer er blevet afvist eller trukket tilbage, efter Erhvervsstyrelsen har bedt om dokumentation for, at der ikke var tale om stråmandsvirksomhed. Et omfang, der overrasker Erhvervsstyrelsen.

- Det siger, at der er rigtig meget at komme efter, men også at vi er på rette vej i at føre den rette kontrol, siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen Pernille Grønnemose.

Udover at sikre, at stråmænd ikke dækker over kriminalitet, kan det være en god forretning for statskassen at bekæmpe stråmændene.

Konkursadvokat og formand for Danske Insolvensadvokater Carsten Ceutz fortæller, at mange stråmandsvirksomheder bruges til at tørre regningen for oprydningen efter en konkurs af på skatteyderne eller til at dække over, at selskaberne opbygger skattegæld.

- Det drejer sig eksempelvis om sager, hvor man i et selskab lader være med at afregne moms eller skat. Der har den reelle beslutningstager ikke lyst til at stå frem som bagmand, og så indsættes der i stedet en stråmand, siger Carsten Ceutz.

På den måde kan de egentligt ansvarlige potentielt kanalisere penge ud af selskaberne på kreditorernes og det offentliges regning og samtidig forsøge at undgå konkurskarantæne, erstatningskrav eller straffesager, hvis det ikke kan opklares, hvem der reelt har ledet virksomhederne, fortæller Carsten Ceutz.

Konkurskonge ramt af kontrol

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan eksempelvis konkurskongen Bryan Göddert i årevis har drevet forretning på at hjælpe forretningsdrivende med at indsætte stråmænd i spidsen for nødlidende virksomheder, hvorefter virksomhederne går konkurs - ofte på skatteydernes regning, fordi han venter på, at konkursen bliver erklæret af Skat i stedet for selv at gøre det.

Og hvordan hverken konkurskarantæner eller en byretsdom på otte måneders betinget fængsel for grov overtrædelse af bogføringsloven tidligere har stoppet hans forretning.

Konkursspecialisten Bryan Gödderts selskab Dansk Rekonstruktion havde ifølge Göddert selv i juli fået afvist cirka 30 registreringer hos Erhvervsstyrelsen efter indførslen af en række nye kontrolmuligheder, skriver Børsen. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Eksperter udtrykte i januar i Avisen Danmark tvivl om, hvorvidt de nye regler og den nye kontrol reelt ville have en effekt, og om det ville bremse Bryan Gödderts forretninger.

Men Dagbladet Børsen har tidligere i år gennem dokumenter fra Erhvervsstyrelsen fortalt, hvordan netop blandt andre Bryan Göddert i hvert fald er blevet påvirket af de nye kontrolmuligheder, da han blandt andet prøvede at hjælpe et sydsjællandsk byggefirma med at indsætte en ny ejer og direktør.

I dokumenterne, som Avisen Danmark også har fået aktindsigt i, kan man se, hvordan der blev forsøgt indsat en direktør og ejer med en lang række konkurser bag sig i selskabet. Men direktørskiftet blev afvist, da selskabet ifølge Erhvervsstyrelsen blandt andet ikke kunne dokumentere, at den indsatte direktør reelt ville lede virksomheden.

Finder nye veje

Bryan Göddert afviser at stille op til et interview med Avisen Danmark, og hverken han eller hans advokat er vendt tilbage på de skriftlige spørgsmål, avisen har sendt til ham og advokaten.

Til Børsen fortalte Bryan Göddert i juli, at hans selskab Dansk Rekonstruktion havde fået afvist cirka 30 registreringer hos Erhvervsstyrelsen i 2021, efter styrelsen indførte øget kontrol på flere områder. Og at den nye kontrol ifølge ham kun var indført for at genere.

- Jeg finder en anden måde at gøre tingene på. Det generer bare, at man ikke kan gøre tingene, som man plejer - at kunne registrere tingene efter de ting, man har aftalt. Så må man løse opgaverne på en anden måde, udtalte Bryan Göddert til Børsen.

Avisen Danmark ville blandt andet gerne have spurgt Bryan Göddert om, hvad han gør for at undgå at blive bremset af Erhvervsstyrelsens nye kontrol.

I en mail til Erhvervsstyrelsen skriver ejeren af det sjællandske byggefirma, at ejerskiftet skulle redde 12 arbejdspladser.

Bryan Göddert fortalte i juli til Børsen, at den nye direktør skulle afvikle firmaet, og at byggefirmaet skulle flyttes over i et nyt cvr-nummer efter ejerskiftet. Da avisen spørger, om gælden bliver parkeret i det gamle selskab, svarer Bryan Göddert:

- Det er sjældent, at al gælden flytter med fra ét selskab og over til et nyt.

Bryan Göddert fortalte samtidig avisen, at han ikke mener, han gør noget forkert, og at den nye direktør gerne ville overtage ejerskabet.

Tre korte om den nye kontrol

  1. Fra årsskiftet fik Erhvervsstyrelsen mulighed for at fjerne virksomhedsledere, der blev registreret i virksomheder, hvis deres identitet ikke kan dokumenteres, eller hvis det ikke kan dokumenteres, at de udfører en reel ledelse i virksomhederne. Også anmeldere af ændringer i virksomhederne skal kunne bevise deres identitet.
  2. De knap 300 sager om mulig stråmandsvirksomhed er fundet i et nyt it-system, som Erhvervsstyrelsen har udviklet for generelt at forhindre svindel. Systemet finder blandt andet sager, hvor der er tegn på mulig stråmandsvirksomhed.
  3. Derudover tager Erhvervsstyrelsen uden om systemet selv en række sager op, hvor styrelsen kræver dokumentation for, at der ikke er tale om stråmandsvirksomhed. Erhvervsstyrelsen har dog ikke tal for, hvor mange sager der bliver tager op uden for det nye it-system.

Erhvervsstyrelsen tør ikke give noget bud på, hvor udbredt problemerne med stråmandsvirksomhed er i Danmark, men i 2014 vurderede Experian, der kreditvurderer virksomheder, at 38.000 danske selskaber havde stråmænd i ledelsen. Men det reelle omfang af brugen af stråmænd er vanskeligt at gennemskue, fortæller Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater.

Derfor har han også svært ved at vurdere, hvor stor en andel af stråmandsforsøgene, Erhvervsstyrelsens nye våben bremser.

Huller i kontrollen

Langt de fleste indsættelser af mulige stråmænd forsøger Erhvervsstyrelsen at fange, inden virksomhederne får gennemført direktørskiftet. Det forsøger de via et nyt avanceret it-system, som på baggrund af eksempelvis hyppige adresseskift, flere ledelsesskift eller et mistænkeligt netværk omkring virksomheden udtager udvalgte registreringer af virksomhedsledere til et ekstra tjek.

Det er meget bedre at få stoppet for misbrug, før misbruget finder sted, da det er meget sværere, når vi skal rydde op bagefter for at forsøge at finde de rette ansvarlige, der har gjort noget, de ikke skulle have gjort.

Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater

Her har det nye system udpeget sager med mistanke om stråmandsvirksomhed, hvor det var korrekt i 85 procent af tilfældene. Derudover kontrollerer styrelsen en række andre mulige stråmandssager af eget initiativ uden om it-systemet.

Men Avisen Danmark har gennem aktindsigt kendskab til en sag, der afslører huller i kontrollen. Sagen handler om psykisk syg mand på et bosted. Han blev indsat som direktør i fire selskaber.

Først da bostedet kontaktede Erhvervsstyrelsen, opdagede man, at der formentlig var tale om stråmandsvirksomhed, og manden blev fjernet som direktør.

Senere sikrede det nye it-system, at Erhvervsstyrelsen tjekkede registreringer af andre direktører, og derfor blev en række andre forsøg på at indsætte mulige stråmænd i samme selskaber senere afvist.

Erhvervsstyrelsen erkender, at man ikke kan garantere, at man fanger alle indsættelser af stråmænd.

- Vi bliver ved med at skulle arbejde med vores nye hjemler til at stoppe det her, og så skal vi finde ud af, om der skal yderligere tiltag til, siger Pernille Grønnemose.

Er det realistisk helt at stoppe brugen af stråmænd?

- Det er svært at sige noget om, men vi gør alt, vi kan, og det er højt prioriteret at stoppe det, allerede inden det går i gang, siger hun.

Trods huller i systemet glæder Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater, sig over, at det nu tilsyneladende er lykkedes Erhvervsstyrelsen i det mindste at gøre det sværere at drive stråmandsvirksomhed, og at man forsøger at stoppe problemet, inden direktøren allerede er indsat.

- Det er meget bedre at få stoppet for misbrug, før misbruget finder sted, da det er meget sværere, når vi skal rydde op bagefter for at forsøge at finde de rette ansvarlige, der har gjort noget, de ikke skulle have gjort, siger han.

Forsiden netop nu
Danmark

Topchef afviser ansvar i sag om brændstof til Syrien

Danmark

Antallet af coronasmittede sætter rekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Sport

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Indland

Skærper flyrejserestriktioner for to byer: Test eller bøde

Udland

Etiopiens regeringshær hævder at vinde terræn fra TPLF

Danmark For abonnenter

USA's abortmodstandere vejrer morgenluft og vil ændre 50 års fri abort

USA: USA's højesteret går nu i gang med at vurdere en lov fra staten Mississippi. Den kan få vidtrækkende konsekvenser for alle i USA.

Danmark For abonnenter

Partijura slår skår i DF-duoen Messerschmidt og Kofods formandsdrømme

DF-formand: Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, gerne slår sig op på at være en nidkær jurist, har han og partifællen Peter Kofod begået, hvad politisk kommentator Hans Engell kalder en stor fodfejl.

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Der vil dale sne ned fra himlen over hele Danmark onsdag, og det vil mange steder være tung sne, som kan gøre vejene glatte.

Danmark

DF-profil: Messerschmidt bør trække sig som næstformand

Danmark

Moderselskab i sag om brændstof til Syrien: Tjente ikke på det

Danmark

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Danmark For abonnenter

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

Danmark

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Erhverv

Familieejede Jesperhus er blevet solgt til nye ejere

Kultur For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Debat

Kronik: Da provinsen fik sine egne museer