Annonce
Danmark

Avisen Danmark ved Ukraines grænse til Moldova: Her splitter spørgsmålet om Rusland

Mange hader Rusland og ønsker et frit Ukraine. Andre vil bare have fred og ville kunne acceptere, hvis det blev under russisk herredømme. Journalist Stefan Weichert har for Avisen Danmark besøgt det sydvestlige Ukraine nær grænsen til Transnistrien, mens uroen breder sig.

Ukraine: Soldater er ved at grave skyttegrave nær den ukrainske grænse til udbryderrepublikken Transnistrien, også kaldet Pridnestrovien, og der er flere militære checkpoints. Generelt er der større miltæraktivitet lige nu på grund af de øgede spændinger.

Transnistrien, der løsrev sig fra Moldova tilbage i 1990'erne efter en blodig krig, har tætte forbindelser til Rusland. Republikken har fået verdens opmærksomhed efter rygterne om, at regionen vil melde sig under Ruslands faner i kampen mod Ukraine.

Stefan rapporterer fra Ukraine for Avisen Danmark. Foto: Stefan Weichert

I småbyerne på den ukrainske side langs grænsen til Transnistrien er folk ved at blive nervøse. 63-årige Vasili er en af dem. Avisen Danmark møder ham i byen Hrabove, der har omkring 1000 indbyggere. Han er på vej hjem efter at have hentet mel.

- Krig er noget forfærdeligt noget. Min bedstefar døde i anden verdenskrig. Vi er i det 21. århundrede. Jeg fatter ikke, at der er krig igen, siger Vasili, der er nervøs for, om krigen mellem Ukraine og Rusland vil komme til hans område.

Han har ikke noget imod Transnistrien eller Rusland for den sags skyld, slår han fast. Der er gode mennesker i alle lande, og faktisk mener han, at Vesten og USA har en del af skylden for, at Rusland invaderede Ukraine tilbage i februar. Han mener, at det har været USA’s plan hele tiden at vende det slaviske folk imod hinanden. Det er lykkes nu.

- Jeg er lidt ligeglad med, hvem der bestemmer her. Om det er Moldova, Pridnestrovia, Ukraine eller Rusland. Jeg vil bare have fred. Jeg ønsker ingen krig, siger Vasili, der tager sig god tid til at svare på Avisen Danmarks spørgsmål.

I Hrabove nær grænsen til Transnistrien er søen centrum af byen. Foto: Stefan Weichert

Han har nemlig ikke travlt, siger han. Hans kone venter hjemme, og hun ved ikke, hvor længe det tager at køre til mølleren. Hun er ligesom Vasili nervøs for, at krigen nu breder sig. Rundt omkring kan de se flere ukrainske militære checkpoints, og det gør dem nervøse.

- Vi kan ikke gøre andet end at vente og se, siger Vasili, der sidder på sin motorcykel med sidevogn til melsækkene.

Beskyldt for angreb

Mange andre i Hrabove har også hørt om de nye spændinger i området. Transnistrien har for nylig beskyldt Ukraine for at have bombet en regionsbygning, hvilket Ukraine har afvist at stå bag. Ukraine mener, at Rusland og Transnistrien blot forsøger at finde en anledning til at åbne en ny front mod Ukraine efter de russiske militære problemer.

Rustam Minnekaev, der er fungerende chef for Ruslands sydlige militærdistrikt, har sagt, at Ruslands nuværende mål blandt andet er at erobre hele det sydlige Ukraine og kontrollere Sortehavet. Det vil også betyde at lave en forbindelse til Transnistrien.

- Kontrol over det sydlige Ukraine er en anden vej ud til Transnistrien, hvor det også er et faktum, at der er undertrykkelse af den russisktalende befolkning, sagde han ifølge Interfax.

Udtalelser som denne har fået alarmklokkerne til at ringe i Ukraine og Moldova. Mange har forladt Transnistrien efter rygterne om krig, mens Moldova har bedt befolkningen om at tage det roligt. Ukraine har som svar styrket sit forsvar nær grænsen.

- Vores analyse viser, at der ikke er nogen overhængende risiko for, at krigen spreder sig til Moldova, sagde Moldovas premierminister, Natalia Gavrilita, for nylig, men påpegede samtidig, at Moldova ikke vil kunne holde stand længe, hvis Rusland angriber.

Der er officielt omkring 1500 russiske soldater i Transnistrien, der ifølge nogle eksperter er det tætteste på et sovjetisk land, der findes i dag. Transnistrien, der ikke er anerkendt som stat af FN, bruger mange af de sovjetiske symboler såsom hammer og segl, den røde stjerne og Lenin-monumenter. Derudover dyrkes forholdet til Rusland meget, og det er primært russiske virksomheder, som har adgang til Transnistrien.

- Det var bedre i Sovjet

Tilbage i Hrabove forklarer 63-årige Vasili, at det hele var meget bedre før i tiden. Faktisk bliver livet kun dårligere og dårligere her i byen, siger han.

Den opfattelse er han ikke ene med. Andre borgere forklarer også, at det hele var bedre førhen. De henviser til de slidte veje og de manglende arbejdspladser som begrundelse for deres utilfredshed.

Tilbage under Sovjetunionen havde byen en kalkfabrik og et slagteri. Der var arbejde til alle, forklarer flere indbyggere. Det er der ikke i dag, selv om levestandarden måske er højere for nogle borgere i byer såsom Hrabove10 kilometer fra grænsen.

Ude i horisonten er det Transnistrien, der skimtes. Foto: Stefan Weichert

Pavlo Fedorchenko-Kutuev er leder af sociologiafdelingen på Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute i Kyiv. Han forklarer, at det er normalt, at der er forskellige opfattelser af tiden under Sovjetunionen i Ukraine. Det er ofte de ældre, der ønsker sig tilbage i tiden, og det er noget, som Rusland bruger aktivt til at retfærdiggøre krigen i Ukraine.

Han mener også, at Rusland generelt spiller på den splittelse i de gamle sovjetlande.

- Først og fremmest blev sovjetrepublikker ofte designet vilkårligt og såede dermed utilfredshed. Ganske ofte blev det gjort med vilje. Omstridte territorier ville blive inkluderet i den ene sovjetrepublik på bekostning af den anden, siger Pavlo Fedorchenko-Kutuev.

Ikke alle ønsker sig tilbage

Det er langtfra alle, der ønsker sig tilbage til Sovjetunionen eller er ligeglade med, hvem der kontrollerer området. 56-årige Juri fra Hrabove mener, at det er åndssvagt, at nogle ældre mennesker ønsker sig tilbage til Sovjetunionen, for der var ingenting.

- Nogle ser tilbage på tiden under Sovjetunionen som noget romantisk. De er nostalgiske, men når du virkelig tænker dig om, så kan du klart se, at det ikke var bedre. Der var ikke noget i butikkerne, og du arbejdede for ingenting, siger Juri.

- For mig er det klart, hvad der er ved at ske. Rusland er ved at forsøge at genskabe Sovjetunionen, og derfor har russerne planer om at komme her. De er ligeglade med os. De er ligeglade med vores frihed. De vil bare have kontrol over os, siger Juri.

Han er langtfra den eneste. I nabobyen Serby har flere også meget lidt tilovers for Rusland. Byen består primært af grusveje, og de fleste butikker her er lukket gennem de senere år.

Der er også et mindesmærke for de faldne i anden verdenskrig i Hrabove. Kilde: Stefan Weichert

Området har set bedre tider, men det er ikke en grund til at tro, at det var bedre i sovjettiden, lyder det fra 60-årige Sergii Honcharuk, der arbejder på en skole.

- Jeg kan også godt huske tiden i Sovjetunionen, og der var ingen varer på hylderne i butikkerne. Jeg vil ikke tilbage til at være under Rusland. Det vil betyde at tage vores frihed fra os. Hvis de kommer, så tager jeg våben i hånden, siger Sergii Honcharuk.

Han kan godt huske, at man tilbage i sovjettiden fik lejligheder stillet gratis til rådighed i modsætning til i dag, men han påpeger, at folk skulle vente i årevis i kø for at få tildelt en. I dag kan du få dit eget sted at bo meget hurtigere, hvis du arbejder for det, påpeger han.


Hvis Putin er så optaget af at befri nogen, skulle han måske starte med sit eget folk. Vi har ikke bedt ham om at komme her.

Sergii Honcharuk, 60, indbygger i Serby

- Der er heller ingen, der har bedt Rusland om at komme her. Hvis Putin er så optaget af at befri nogen, skulle han måske starte med sit eget folk. Vi har ikke bedt ham om at komme her, siger Sergii Honcharuk, der kender flere i Transnistrien.

- Selv hvis man gerne vil tilbage til Sovjetunionen, så forstår jeg stadig ikke, at der er nogen, der kan støtte tanken om, at der skal være krig her, siger han.

Tre korte om Transnistrien

  1. Transnistrien er en selvstændig republik, som officielt hører til Moldova, da den ikke er anerkendt af FN. Republikken blev skabt efter Transnistrien-krigen tilbage i 1992, da der blev kæmpet for selvstændighed. 
  2. Området har siden etableret tætte bånd til Rusland og bliver ofte kaldt en russisk satellitstat. 
  3. Der er omkring 1500 russiske soldater i området, der har omkring 500.000 indbyggere og er cirka en tiendedel af Danmarks størrelse. Sovjetiske symboler såsom hammer og segl bruges i stor stil i landet.
Sergii Honcharuk mener, at det er tåbeligt at ønske sig tilbage til sovjettiden. Foto: Stefan Weichert
Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel genforenes for første gang siden den internationale succes "En kongelig affære" fra 2012.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling