Annonce
Aarhus Universitet vurderer, at landbruget står for 70 procent af kvælstofforureningen af vores vandmiljø. Kvælstof er i overflod et slaraffenland for alger, som gør livet svært for fisk og biodiversitet. Arkivfoto: Klaus Wind
Erhverv

Miljøminister om nye vilde forureningstal fra landbruget: De kommer ikke med i landbrugsforhandlinger

Voldsomt forureningstal fra landbruget rammer midt under forhandlingerne om landbrugets fremtid, hvor erhvervets udledning af kvælstof til vores vandmiljø er en stor tvist. Men tallet finder ikke vej til forhandlingsbordet, siger miljøministeren.

Landbrug og miljø: Landbrugets brug af gødning med især kvælstof til markernes planter er en stor knast i de aktuelle politiske forhandlinger om erhvervets fremtid.

I sit landbrugsudspil har regeringen sat et mål om, at vi skal lande på 38.300 ton kvælstof årligt for at genvinde miljøtilstanden i vores vandløb, søer, fjorde og kystvande, mens vores niveau ligger på 55.000 ton, siger tal fra 2018. Meget er dog sket siden da, viser de nyeste opgørelser fra Aarhus Universitet, som Avisen Danmark har fået indsigt i.

I 2019 røg hele 67.000 ton kvælstof ud i vores vand. Det kan dog være svært at sammenligne med 2018-tallet, fordi det tal kan justeres igen, gør universitetet opmærksom på.

Gødning er rig på kvælstof, og 70 procent af kvælstofforureningen af vores vandmiljø kommer fra landbruget. Det har Aarhus Universitet opgjort.

Kvælstof er guf for alger, som lynhurtigt erobrer plads i vandmiljøet og gør livet svært for fisk og biodiversitet. Det er også algerne, som har store dele af ansvaret for iltsvind om sommeren.

Så når vi skal sikre såkaldt god økologisk tilstand, som alle EU-lande forpligter sig til at nå i 2027, har man fra dansk side besluttet, at især landbruget skal råde bod på sagerne.

Ingen panik

67.000 ton kvælstof er mildt sagt milevidt fra regeringens mål, men spørger man Christen Duus Børgesen, som forsker i udvaskning af kvælstof til vandmiljøet på Aarhus Universitet, ser det vildere ud, end det er.

- Det er helt normalt, at der kommer nogle peaks over en længere periode. Når tallet er så højt, skyldes det især tørken i 2018, som gjorde, at landbrugets afgrøder ikke kunne vokse optimalt og optage lige så meget kvælstof, som de normalt ville gøre. Det er på den måde ekstreme klimatiske forhold, som i enkelte år øger udvaskning og udledning af kvælstof til havet, siger Christen Duus Børgesen.

Derfor er kvælstof landbrugets akilleshæl

Landmænds marker fylder godt 60 procent af det danske areal, hvor gødningen til markens planter især er rig på kvælstof. Stofferne i gødningen er nødvendige, hvis landmænd skal lave gode afgrøder. Specielt er godt foder vigtigt for dansk landbrug, når de årligt producerer 30 millioner grise.

Imidlertid kan gødningsforbruget ses på miljøet i vores vandløb, søer, fjorde og kystvand, for Aarhus Universitet vurderer, at 70 procent af forureningen med kvælstof af vores vand, som giver algeopblomstring og skader vandmiljøet, kommer fra landbruget.

I sit landbrugsudspil, der både skal tage hensyn til klima, miljø og natur, har regeringen efter faglig rådgivning fra Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen fastsat et mål om, at vi skal ned på 38.300 ton kvælstof årligt. Det har landbruget i forvejen sagt er umuligt at nå ud fra 2018-niveauet på 55.000 ton kvælstof, derfor er det seneste tal fra 2019 på 67.000 ton kun ekstra brænde til det bål.

Han nævner, at det samme skete i 1976 og 1992, hvor vejret drillede, og man efterfølgende kunne se en lignende højere udledning til vandmiljøet. Modsat gjorde en tør vinter 1996, at der blev ført meget lidt kvælstof fra markerne og ud i vandmiljøet.


Vi kommer ikke udenom, at det bliver ekstremt svært at nå måltallene om god økologisk tilstand i alle vandområder, hvis vi fortsætter med at dyrke jorden, som vi gør nu.

Christen Duus Børgesen, seniorforsker på Aarhus Universitet


Regnfulde måneder er da også en anden årsag til, at forureningen er særlig stor i 2019, fordi det har banet vejen for kvælstoffets videre færd.

- Mere regn har givet udvaskningen fart, kan man sige. Men man skal ikke gå i panik i forhold til år til år variationen. Man skal se på trenden over flere år, og der er det rigtigt, vi fortsat skal længere ned.

Vil det sige, at tallet vil falde igen?

- Ja, men de senere år har mængden af kvælstof nærmere stabiliseret sig, men udsvingene skyldes ikke, at landmænd gøder mere. Det skyldes år til år variation i vejret, der gør det svært at se en nedgang i udledningen til havet. Vi har dog endnu ikke implementeret mange af de kollektive virkemidler, som vådområder og skovrejsning - og slet ikke i den fart, man kunne ønske sig, siger Christen Duus Børgesen.

Stadig langt fra mål

Trods de 67.000 ton ikke er normalen, ser det altså stadig svært ud for dansk landbrug, hvis vi skal have styr på vandkvalitet og dyreliv - og ikke mindst vores forpligtelser i EU.

- Vi er nødt til at bruge de virkemidler, som virker bedst til at fjerne kvælstof fra miljøet, hvis vi skal rykke mere. Men vi kommer ikke udenom, at det bliver ekstremt svært at nå måltallene om god økologisk tilstand i alle vandområder, hvis vi fortsætter med at dyrke jorden, som vi gør nu, siger Christen Duus Børgesen.

Sådan skal landbruget fjerne kvælstof

I landbrugsudspillet skal dansk landbrug fjerne 10.400 ton kvælstof inden 2027. Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen anbefaler dog 15.000 ton. Derfor skal indsatsen genvurderes i 2023/2024.

Erhvervet skal fjerne de mange ton kvælstof ad to forskellige veje, som Avisen Danmark har skrevet en række artikler om.

6500 ton skal findes ved såkaldt målrettet regulering, det betyder tiltag på marken, som landmanden selv skal stå for. Det kan være med efterafgrøder, som er en afgrøde, der kan opsamle overskydende kvælstof, men det kan også være ved at bruge mindre kvælstof eller slet og ret braklægning. Der er stor geografisk forskel på, hvordan kravene lander, da forureningen fordeler sig skævt på landkortet. For nogle landmænd vil kravet derfor betyde store omkostninger, mens andre slipper mere nådigt.

De resterende 3900 ton skal findes ved frivillige kollektive virkemidler, som Aarhus Universitet har udarbejdet et katalog over. Det er eksempelvis etablering af vådområder og skovrejsning, som kan opsamle kvælstof.

Flere forskellige faktorer hæmmer landbrugets fremtid i forbindelse med måltallet om god økologisk tilstand og rent vand.

- Hvis vi skal nå målet, skal vi omlægge dyrkningen på mange af landbrugsarealerne, ellers er vi ultimativt nødt til at reducere det dyrkede areal. Udover at landbruget dyrker omkring de 60 procent af vores areal, så ligger vores landbrug også tæt på havet, og når vi så også har meget sandet jord og meget regn i efteråret og vinterhalvåret, bliver kvælstofbelastningen fra landbruget til havet stor, siger forskeren.

Når dansk landbrug dyrker 60 procent af vores areal, er det især for at lave dyrefoder til eksempelvis de 30 millioner grise, der årligt produceres. Foderplanterne på marken kræver gødning for at vokse, men overskydende kvælstof fra gødningen ender i for stor stil med at forurene vores vandmiljø, opgør Aarhus Universitet. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Kommer ikke med

I sit landbrugsudspil har regeringen fastsat, at landbruget skal fjerne 10.400 ton kvælstof inden 2027. Avisen Danmark har spurgt Miljøminister Lea Wermelin (S), hvad det nye forureningstal kommer til at betyde for de nuværende forhandlinger.

- Det endelige kvælstoftal for 2019 er først lige landet, men det er som forventet i den høje ende. Det regnede meget i 2019 efter et tørt år i 2018 med ophobning af gødning i jorden. Men alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats, siger ministeren.

Miljøministeriet oplyser skriftligt til Avisen Danmark, at fordi 2019-tallet i første omgang er opgjort på landsplan, kommer det ikke med i grundlaget for den nuværende indsats. Det handler om, at landmænd reguleres geografisk forskelligt på kvælstofspørgsmålet.

- For nu vurderes det for tidligt at sige præcist, hvad udledningstallet for 2019 eller senere år konkret vil betyde for indsatsbehovet. Det vil kræve, at Miljøstyrelsen vil skulle igangsætte et arbejde med at fordele landstallet for 2019 på de 108 kystoplande. Denne proces vil som minimum tage tre måneder, skriver ministeriet.