Annonce
Michael Sørensen stopper som fængselsbetjent på Søbysøgård Fængsel efter mere end 20 år i faget. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Danmark

Michael har fået nok af fængslet: - Jeg kan ikke længere holde rammerne ud

Efter 20 år som fængselsbetjent har Michael Sørensen sagt op. Personaleflugt og et større fokus på straf end resocialisering betyder, at han nu har kastet håndklædet i ringen.

Vil du hellere høre end læse denne historie? Så tryk på afspilleren herunder, hvor du kan høre journalist Allan Spangsberg Hansen læse sin historie op.

Fængselsflugt: Han ville egentlig helst fortsætte som fængselsbetjent. Men nok er nok for Michael Sørensen. Efter 21 år har han mistet troen på, at han kan blive ved med at gøre en forskel for de indsatte.

- Det er da ikke sjovt at stoppe, når det er, fordi jeg ikke længere kan se formålet med mit arbejde.

Den 1. april er det slut efter godt og vel 20 år i fængselsvæsenet. Først i Nyborg Fængsel efterfulgt af et smut til Kolding Arrest, inden han fandt sin plads i Søbysøgaard Fængsel godt 15 kilometer syd for Odense tæt ved Årslev og Ringe. Her har han været i mere end 15 år, og han har set, hvordan presset på både kollegerne og de indsatte er steget.

- Det har været svært at finde et ordentligt fokus, fordi vi har mistet mange kollegaer, og samtidig har opgaven ændret karakter. Det handler ikke længere om at hjælpe de indsatte på ret køl – nu er der udelukkende fokus på at straffe dem, siger han.

Ville hjælpe de indsatte

Da en noget yngre Michael Sørensen første gang trådte ind i verdenen bag de høje mure, var det med en klar mission om at gøre en forskel.

- Det virkede som et job, hvor jeg havde muligheden for at forbedre nogle menneskers liv. Mennesker som havde det svært, og som havde brug for hjælp. De indsatte kommer trods alt ud igen og skal være nabo til mig, dig eller andre helt almindelige mennesker.


... folkestemningen er jo, at hvis du ryger i fængsel, så skal du mere end noget andet straffes. Selvfølgelig skal du det. Men vi har givet slip på alt andet

Michael Sørensen, afgående fængselsbetjent


- I hvert fald i de først mange år synes jeg, at vi lykkedes godt med opgaven. Jeg vil da også mene, at jeg har et godt tag på de indsatte, forklarer Michael Sørensen.

Men de gode minder bliver hurtigt afløst af frustrationer. Hans tanker og ord flyder hurtigt tilbage på de problemer, som har fyldt mere og mere.

Personalemangel kostede på hjemmefronten

Siden 2012 er næsten hver fjerde fængselsbetjent forsvundet fra landets fængsler. Men antallet af indsatte er til gengæld det højeste siden 2010. Færre ansatte til flere opgaver. Et pres som Michael Sørensen har mærket på egen krop.

- Stabiliteten og roen i dagligdagen føler jeg er blevet mindre. For vi har mistet mange kollegaer med stor meget erfaring og fået dem erstattet med unge nye folk. Og forstå mig ret, jeg taler på ingen måde ned om de nye, de er meget meget dygtige. Men de mangler det helt grundlæggende, når man arbejder med de typer, som vi gør: Menneskelig erfaring.

Ekstravagt på ekstravagt og 12 timers vagter uden tid til hverken en spisepause eller toiletbesøg har han tit oplevet.

- Jeg er ikke bange for at lave noget, og det er helt ok med enkelte dage, hvor der er så skidetravlt, at det ikke er muligt at nå sine opgaver. Dage hvor vi ikke når i ordentlig kontakt med de indsatte. Det blev bare for ofte reglen fremfor undtagelsen.

Det var ikke kun på jobbet, at travlheden begyndte at sætte sine spor. Også på hjemmefronten mærkede Michael Sørensen, hvordan arbejdspresset sneg sig ind.

- Jeg elsker jobbet, men jeg kan ikke længere holde rammerne ud. Det bliver for meget, hvis du ikke har nogen kræfter tilbage, når du kommer hjem efter en vagt. Hvis du bare har brug for at sidde og slappe af, når du er hjemme - så begynder det at ramme privatlivet og min familie kommer til at lide.

Skal altid holde øje med udgangen.

Med en kæreste, tre børn og yderligere tre børnebørn har Michael Sørensen nu valgt at tage konsekvensen. Han stopper som 51-årig. Dermed har han faktisk holdt længere ud end de fleste. Gennemsnitsalderen er ifølge Fængselsforbundet 47 år, når en fængselsbetjent stopper.

I efteråret 2020 afslørede en undersøgelse fra det nationale forsknings- og analysecenter Vive måske en af forklaringerne på, at en fængselsbetjent ikke holder længere tid i faget. Et fag som er kendt for et hårdt arbejdsmiljø, hvor vold og trusler ikke er en sjældenhed.

13,5 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i landets fængsler opfylder diagnosekriterierne for posttraumatisk stress, i daglig tale kaldet PTSD. Det tal er langt højere end for politibetjente og højere end for soldater, der har været udsendt.

- For mig har jobbet betydet, at jeg altid skal sidde, så jeg kan se udgangen, hvis jeg er ude med min familie. Jeg vil vide, hvem der kommer og går, og det behov for kontrol kommer helt sikkert, fra de erfaringer jeg har fået i fængslet, siger Michael Sørensen.

Det kræver en holdningsændring

Den store personaleflugt har været stabil siden 2012. Der er dag omtrent 600 færre fængselsbetjente, end der var for otte år siden. En af forklaringerne er ifølge Michael Sørensen politikerne, som over en længere årrække har strammet lovgivningen. Flere kommer i fængsel, og det er blevet sværere at komme ud på prøveløsladelse.

- Jeg har været her i knap 21 år, og systemet trængte til en opstramning. Det gjorde det. Håndteringen af de indsatte var måske lidt for løs før 2015, men så har man taget skeen helt i den anden hånd og er gået "all in". Jeg arbejder i en uddannelsesafdeling, og bare det at få en computer til en ung gut, som skal bruge den til sit studie, er i dag ekstremt svært.

Men er det ikke ok, at man strammer grebet om de dømte, så de oplever at blive straffet?

- Alle de her tiltag for at straffe den indsatte har for mig været at skyde gråspurve med kanoner. Og taberne er os alle sammen, for de indsatte kommer ikke bedre ud på den anden side, og de ansatte siver stille og roligt ud af fængslerne.


Det bliver for meget, hvis du ikke har nogen kræfter tilbage, når du kommer hjem efter en vagt. Hvis du bare har brug for at sidde og slappe af, når du er hjemme - så begynder det at ramme privatlivet og min familie kommer til at lide.

Michael Sørensen, afgående fængselsbetjent på Søbysøgård


Med Michael Sørensens 20 års erfaring og kurs mod et arbejdsliv uden for murene, er det åbenlyse spørgsmål: Hvad mener han, at der skal til for at få vendt udviklingen?

- Det bliver mere end almindeligt svært, for vores politikere sætter dagsordenen i Kriminalforsorgen. Og folkestemningen er jo, at hvis du ryger i fængsel, så skal du mere end noget andet straffes. Selvfølgelig skal du det. Men vi har givet slip på alt andet, svarer den afgående fængselsbetjent, inden han suger luft ind og kommer med en opfordring til Christiansborg.

Har du et tip til historien?

Vi hører gerne fra dig, hvis du har kendskab til interessante forhold i de danske fængsler. Både forhold det omhandler de indsatte og de ansatte.

Skriv til journalist Allan Spangsberg på alsha@jfmedier.dk med dit tip.

- Man skal turde at lave en holdningsændring. Jeg ved godt, at det ikke er let som politiker. Vi er nødt til at få fokus lidt mere tilbage på den resocialiserende indsats. Det er muligt at kombinere de to ting. Ellers fortsætter vi jo bare som hidtil. Og alle kan se, at det ikke er en farbar vej.

Læs med mandag, hvor Avisen Danmark kigger nærmere på, hvordan de manglende fængselsbetjente koster på indsatsen for at få de indsatte i et meningsfyldt arbejde.

Danmark

Lyt til podcasten 'Danmark fortæller': Demensramte Frank vil skåne familien for sin sygdom - Min kone skal beholde sin nye kæreste 9:9